Fagligt indhold

Som læserundersøgelsen viste, er det kun 9 %, der læser hele VorNyt, og de fleste vil helst læse om deres eget fagområde. Jeg spurgte derfor de interviewede om, hvorvidt VorNyt lever op til kravet om historier, der relaterer sig til deres fagområder. Det viser sig, at medarbejderen fra Natur ikke synes, at der er nok fra hans fagområde, hvilket han synes er ærgerligt. De to

historier fra sit eget fagområde, så kan man selv bidrage med et indlæg. Derudover mener med-arbejderen fra Skoler og dagtilbud:

”Vi har et fagblad, så hvis jeg har lyst til at læse om mit fagområde, så er det jo der, jeg søger viden.” (bilag 20)

VorNyt skal ikke erstatte fagbladet, men for at leve op til relevanskriteriet og for at øge kend-skabet til hinanden, er det vigtigt, at VorNyt indeholder historier fra fagområderne. Det skal ikke skrive om arbejdsliv, vilkår og fagpolitisk stof men sikre, at alle fagområder synliggøres ud fra en medarbejdervinkel. Udover medarbejdervinklen kan der dog kort informeres om hvert direktørområde, hvilket næstformanden i Hovedudvalget foreslår:

”Man kan have en fast spalte for hvert direktørområde med highlights om, hvad der er sket siden sidst. Det er ikke sikkert, at alle de, der arbejder under det områ-de lige ved områ-det.” (bilag 24)

Der er fem direktørområder, som dækker fagområderne samt stabene, men herudover kan der også være highlights fra Hovedudvalget. Disse highlights skal i punktopstilling give et overblik over de vigtigste nye aftaler, politikker og arrangementer. Det bevirker, at der kommer mere specifik information fra områderne, hvilket viser de tiltag og dermed den udvikling, der sker i organisationen. Spalterne med nyt fra områderne skal højst fylde en halv side og henvise til intranet eller hjemmeside for uddybende beskrivelser.

Den ansvarshavende redaktør mener, at VorNyt rammer bredt men fremhæver også, at det en-kelte nummer har en begrænsning med hensyn til plads. Han pointerer, at der er vigtigt, at VorNyt ikke kun fokuserer på et område, men har noget med fra flere (bilag 23). Dog mener jeg, at det kan være vanskeligt for de fem personer i redaktionen at være opdateret om, hvad der sker på de forskellige arbejdspladser, når de ansatte ikke bidrager mere med ideer og indlæg end det er tilfældet. Den ansvarshavende redaktør gør opmærksom på, at Kommunikationsafde-lingen, hos hvem ansvaret for VorNyt ligger, ”burde være dem der ved, hvad der sker, da de får mange informationer”. Han mener derfor, at ”medarbejderne og lederne selv skal være

fokuse-ret på muligheden for at indsende ideer til redaktionen” (ibid.) og ser derfor ingen grund til at udvide redaktionen. Heroverfor står næstformanden som fortæller, at de i Hovedudvalget har talt om at inddrage flere medarbejdere i redaktionen:

”Nu sidder redaktionen tæt på direktionen, og så får de en masse sparring, hvilket er vældigt fint. Det er fine indlæg fra Direktionen, men det skal også lidt mere ud - hvem er det, der også fortæller nogle ting? Jeg tror, at det vil være rigtigt godt at få to til tre medarbejdere i redaktionen, der kan komme med andre vinkler.” (bilag 24)

I de tre medarbejderinterviews spurgte jeg netop indtil, hvad de ville sige til at være observatø-rer og medskribenter i redaktionen med henblik på at komme med ideer. De svarede følgende:

”Nej, det ville jeg ikke. Jeg ville godt kunne skrive en artikel som redaktionen kun-ne få, og så er det jo op til dem, om de vil bruge den. Men jeg vil ikke være i en ar-bejdsgruppe og bruge så meget tid på det.” (Medarb. Sundhed, bilag 22)

”Jo, det ville være en god ide, med mindre man skal skrive noget hver gang. Men at man fortæller om fagområdets problemer, så redaktionen har noget at arbejde med.” (Medarb. Natur, bilag 21)

”Nej, det duer jeg ikke til. Når man bliver gammel i gårde... Man skal jo passe på, hvad man siger. Vi blev jo kaldt Beverly Hills herude. Vi skal ikke tro, at vi er no-get. Derfor ville jeg aldrig bryde mig om at være med i sådan noget, for så tænker de: Nu har de igen næsen fremme.” (Medarb. Skoler og dagtilbud, bilag 20)

De to første citater viser, at de ikke vil bruge for meget tid på det, men vil gerne bidrage med indlæg og ideer ind imellem. Janteloven afspejles i tredje citat, hvilket er ærgerligt. Det at per-sonen har arbejdet mange år inden for samme fag gør, at hun ikke føler, at hun har noget at bi-drage med. Et portræt af hendes arbejdsliv omkring, hvordan hun har oplevet, at faget har ænd-ret sig, kunne dog være en interessant artikel. Desuden beskriver hun, hvordan hendes

arbejds-ning over årene. Hvis lignende holdarbejds-ninger luer under overfladen på andre arbejdspladser i kommunen, er det forståeligt, at der ikke er flere, der bidrager til VorNyt. Det skal dog nævnes, at interviewpersonerne bag de to første citater er vant til at skrive om deres fag, hvorimod per-sonen fra Skoler og dagtilbud ”ikke er den, der tager sig af det skriftlige” (ibid.). Dette har der-for også en indvirkning på lysten og modet til at bidrage til VorNyt.