Bilagsliste

Bilag 30: Vordingborg Kommune 2007b – Personalepolitisk værdigrundlag Bilag 31: Besvarede spørgeskemaer

Bilag 32: Region Sjælland 2008 - Esset November 2008

Bilag 33: Høje-Taastrup Kommune 2007 - Benchmarkanalyse af den interne kommunikation, uddrag

Bilag 34: Fordeling af artikler på fagområder Bilag 35: Andet, hvad?

Bilag 36: Forslag til forbedringer

Bilag 37: Gladsaxe Kommune 2005 - Gladsaxe Kommunes personaleblad kåret som Dan- marks bedste

Bilag 38: Introduktionsbrev Bilag 39: Brev til ledere Bilag 40: Hvem har deltaget?

Bilag 1-5, 8-12, 20-24, 27, 29-33 og 37 fremgår af vedlagte cd-rom.

Bilag 1

Kommunikation og spin

Af Trine Thorning. 16. marts 2008.

Hvad er spin?

Spin kommer oprindeligt af det engelske ord, som betyder at snurre rundt, og er en overskrift for en lang række kommunikationsværktøjer, som er med til at dreje et budskab i en bestemt retning.

Der er delte meninger om, hvor bredt man skal definere spin: nogle mener, at spin er al strategisk kommunikation, mens andre mener, at det udelukkende er den del af kommunikationen, der går ud på at få en selv eller ens budskab til at se pænere ud.

Man taler næsten kun om spin i forbindelse med politik, hvilket skyldes at politikernes spin foregår i den offentlige debat, men der er eksempler på spin alle vegne.

Spin i virksomheder

For nogle år siden blev der gennemført en amerikansk undersøgelse om kommunikation mellem organisationer og medarbejdere med titlen ”Is it time to take the ”Spin” out of Employee

Communication?”. Undersøgelsen tog udgangspunkt i 1.000 ansatte i amerikanske virksomheder.

Spørgsmålene til medarbejderne handlede overvejende om deres tillid til virksomhedsledelsen.

Ifølge undersøgelsen følte medarbejderne heldigvis ikke, at ledelsen ligefrem løj for dem. Til gengæld var kun knap halvdelen overbevist om, at virksomhederne fortalte dem sandheden.

Gråzonen mellem løgn og sandhed udfyldes tilsyneladende af begrebet spin. For ca. halvdelen af medarbejderne mente, at ledelsen pakkede budskaberne ind, så de fremstod mest muligt positive.

De yngre medarbejdere, under 35 år, var generelt mere positivt indstillet over for virksomhedens kommunikation end de ældre, over 45 år. Generelt afslørede undersøgelsen dog, at det stod sløjt til med medarbejdernes tiltro til ledelsen. F.eks. troede mindre end halvdelen af medarbejderne på, at de fik sandheden at vide om virksomhedens strategi. Men de ville gerne høre den

De samme resultater ville sandsynligvis vise sig i Danmark, hvis der blev fortaget en tilsvarende undersøgelse. De videntunge medarbejdere, som der er flest af i de danske virksomheder, har et kæmpe behov for information og mener selv at kunne skelne mellem relevant og ikke relevant information. Hellere få for meget information, end at andre bestemmer hvilke oplysninger, der skal videre til medarbejderne og i hvilken form, de skal indpakkes. De vil ikke lade sig forføre af ledelsens spin.

Intern og ekstern kommunikation

Medarbejdere forventer i dag en langt højere grad af gennemsigtighed og ærlighed fra

virksomhederne. Den interne kommunikation er derfor ikke bare vigtigere end den eksterne. God intern kommunikation er en forudsætning for god ekstern kommunikation - af den enkle grund, at

forskellige budskaber når dem, der præcis har behov for dem. Niveauet for – og kvaliteten af kommunikation i virksomheden er stærkt medvirkende til, om medarbejderne føler sig

velinformerede Og hvis de ikke oplever god intern kommunikation og dialog og derfor er usikre på organisationens visioner, mål og kurs, ja så smitter det selvsagt af på deres kommunikation udadtil.

Derfor arbejder flere og flere strategisk tænkende virksomheder systematisk med den interne kommunikation. Flere og flere steder defineres det som en vigtig satsning tæt knyttet til værdigrundlag og personalepolitik. Og der udarbejdes strategier for det.

Ærlig kommunikation

Hensynet til virksomhedskulturen, markedet og andre interessenter er selvfølgelig vigtigt i forhold til graden af åbenhed. Men hemmelighedskræmmeri kan give bagslag. Medarbejderne forventer ikke kun information i form af tal og fakta men viden om, hvad der foregår i virksomheden – med andre ord ærlig kommunikation fra virksomhedens ledelse, som fortæller hele historien, som den er, og ikke fordrejet i en pænere og ”spinnet” udgave.

Skab veje for information

For større virksomheder er det derfor en god idé at tilrettelægge og efterleve en intern (og ærlig) informationspolitik. Det kan gælde udvikling af forskellige kommunikationskanaler, der sikrer, at ledelsen kan kommunikere fornuftigt og fremadrettet i en sund dialog med medarbejderne.

Eksempler på traditionelle kommunikationskanaler er faste informationsmøder, Intranet, e-mails, personaleblade, internt tv og eksempelvis opslagstavler.

Spin findes altså også uden for Christiansborgs mure og er med tiden blevet en uundgåelig del af virksomhedernes strategiske kommunikation – på godt og ondt vil nogle mene. Fortalerne mener, at man ikke kan komme uden om spin, da den ultimative sandhed eller virkelighed ikke findes.

Modstanderne mener, at spin er ren og skær manipulation og propaganda, og er som sådan en trussel mod demokratiet. - Det er op til dig at vælge.

Trine Thorning Kompetencechef

Ledernes KompetenceCenter Kilder:

Tine Brødegaard (”Spin og intern kommunikation”) Anne Høybye m.fl. (”Politisk spin”)

Wikipedia, den frie encyklopædi

Vordingborg Kommune tilbyder nu Danmarks største vifte af personalegoder til sine fastansatte medarbejdere. Tilbuddene er blandt andet aviser, bredbånd, mas-sageordning, fi tness, gps og pc-ordning. For en lang række af tilbuddene gælder det, at udgiften kan trækkes i din løn, før der trækkes skat, hvilket typisk vil give

Nye

personaletilbud

Kultur på kajen

Side 3

Langebækskolen

Side 6 7

Få

hjælp til juraen

Side 8 9

Nyuddannede Værdierne ind på

Arbejdspladsen

5. udgave, juni 2008

Side 10 11

Side 4 5

Leder

Og ja, det går faktisk godt i Vordingborg Kommune. Også selv om vores økono-mi desværre viste sig ikke helt at holde i forhold til de lagte budgetter. For ikke at overskride servicerammen, og dermed blive modregnet i bloktilskud, betyder det, at vi allerede i indeværende bud-getår er nødt til at fi nde steder, hvor vi enten kan udskyde udgiften eller sørge for mindre udgifter. Det er en stor ud-fordring, men det er en udud-fordring, som vi nok skal klare, og vi kan da glæde os over, at det beløb, vi skal fi nde, ikke er så stort, som blev offentliggjort for nylig.

Sammen er vi ved at opbygge en god og attraktiv arbejdsplads. En så stor sammenlægning som vores tager tid at gennemføre og kræver noget af os alle. Det kræver tålmodighed, men det kræver også vilje til hele tiden at være åben og fl eksibel over for, hvordan vi kan udvikle og forbedre tingene. Det gælder både de store linjer i vores organisation – dem er vi ved at se på i øjeblikket med hjælp fra en konsulent - og det gælder i dagligdagens rutiner og kollegiale samvær.

Vi arbejder videre med det værdibase-rede samarbejde, som jeg både håber og tror, løbende vil give muligheder for at udvikle fælles forståelse og fælles måder at gøre tingene på. Indtil nu har omkring halvdelen af os ansatte været på kursus om værdierne, og kurserne

fortsætter i efteråret. Det føles måske kort at være på et 1-dags kursus, men det skulle gerne give inspiration til at gå videre med værdiarbejdet på de enkelte arbejdspladser. I dette nummer af Vor-Nyt kan du læse om en metode til at få vendt værdierne med dine kolleger.

Siden sidste VorNyt har to nye spæn-dende tiltag set dagens lys. Vi har fået en gruppe stress-vejledere, som kan hjælpe med at forebygge stress. Vi kender alle til at have en travl hverdag, men det er værd at vide, hvad der gør forskellen på at have travlt (uden stress) – og at have stress. Nu er muligheden der for at tilkalde en stressvejleder, inden det tager overhånd.

Det andet spændende tiltag er vores nye udbud af personalegoder, et udbud som er Danmarks bredeste. Personale-goderne er mere grundigt præsenteret i den brochure, som alle medarbejdere får i den nærmeste fremtid. Her kan man nå at se på tilbuddene inden vores to ”messe-dage” den 2. og 3. juni.

Nu står sommeren for døren, og den bliver forhåbentlig både solrig og varm.

Inden længe er det også tid til ferie, og jeg vil benytte denne lejlighed til at ønske alle Vordingborg Kommunes medarbejdere en rigtig god og velfor-tjent sommerferie.

Søren Hovmand

VorNyt juni 2008

Ansvh. redaktør: Konst. kommunaldirektør Søren Hovmand Redaktion: Anette Nøddelund, John Nielsen og Thomas

Uhlenfeldt fra Kommunikationsafdelingen samt Ulrik Jensen fra Biblioteket.

Layout og grafi sk produktion: Pihl - grafi sk design Trykkeri: Grafi kom A/S.

Trykt på Svanemærket, CyclusPrint papir.

Bestilling af VorNyt kan ske hos Lone Hantsøe på tlf. 55 36 27 07

Du kan være med til at præge bladets indhold:

Skriv et indlæg eller kom med idéer til artikler.

Sidste frist for forslag til næste nr. er den 8. august 2008.

Kontakt redaktionen på kommunikation@vordingborg.dk eller tlf. 55 36 27 14 eller 55 36 27 13.

Næste nummer forventes at udkomme i september 2008.

Et nyt bibliotek ved vandet - under samme tag som musikskole og lokalhistorisk arkiv. Det blev virkelig-hed, da Kulturarkaden i Vordingborg blev bygget for et par år siden.

Da Vordingborg Bibliotek i sommeren 2006 åbnede i Kulturarkaden på byens sydlige havnefront, var der stadig en del skeptiske røster omkring placeringen.

Forude var gået en heftig debat, som i usædvanlig grad havde sat bibliote-ket på dagsordenen. Der blev samlet underskrifter til fordel for, at biblioteket skulle forblive på Algade i midtbyen.

Politikerne stod fast, og Vordingborg fi k sit nye kulturhus på Sydhavnen, hvor bibliotek, musikskole og lokalarkiv blev samlet under samme tag.

Skepsis gjort til skamme

Den generelle tendens i biblioteksvæ-senet er, at bibliotekernes brede vifte af tilbud samles i større enheder, som de fl este brugere altså skal bevæge sig hen til for at få del i. Tiden er løbet fra de små biblioteksfi lialer med begræn-set åbningstid.

At satse på et nyt stort hovedbiblio-tek på Sydhavnen var således helt i overensstemmelse med tidens trend,

Det gik jo ellers så godt

også blevet gjort til skamme. Nogle af de biblioteksbrugere, der var med til at samle underskrifter mod en fl ytning, hører i dag til Kulturarkadens ivrigste fortalere. Men vi må da også erkende, at biblioteket har mistet nogle af sine trofaste lånere med bopæl i midtbyen, men til gengæld er nye er kommet til.

I dag er det altså nogle andre, der er så heldige, at de bor i nærheden af Kulturarkaden i det hastigt voksende Masnedsund.

Højt til loftet

Der er i bogstaveligste forstand højt til loftet i Kulturarkaden, og der er plads til fordybelse med udsigt over vandet, gode forhold til arrangementer og udstillinger osv. osv. Vi har virkelig fået gode rammer, og stort set alle synes, at Kulturarkaden er et dejligt sted at kom-me. At der skal være rart at komme er netop et af målene, og tilbuddene skal være, så man har lyst til at bevæge sig efter dem. Vi hører med mellemrum stadig, at vi ligger langt væk, men det bliver stadig sjældnere. Vi oplever som ansatte, at Kulturarkaden er blevet det kulturelle omdrejningspunkt i den ny storkommune, som huset er tænkt som og samtidig det naturlige centrum for udviklingen af havnefronten.

Som lidt reklame kan jeg nævne, at vi har et alsidigt arrangementsprogram med blandt andet teater, foredrag, udstillinger og musik. Det gør Kulturar-kaden til et levende sted, hvor der sker en masse. Også i det daglige er der meget at komme efter. Kulturarkaden er indrettet med IT-værksted, trådløst nedværk og så mange internet-pc´ere,

Godt naboskab

Musikskolen og lokalhistorisk arkiv er kommet under samme tag som bibilioteket, og naboskabet fungerer godt. De mange musikskoleelever og forældre, der henter og bringer, har gi-vet ekstra liv på biblioteket. Skeptikere siger måske endda for meget liv, men biblioteket er stort og indrettet, så man altid kan fi nde et sted i fred og ro. Vi ansatte deler en række fælles faciliteter, og derudover er der fx et tæt samar-bejde om arrangementer i salen. Det er her Musikskolen holder sine koncerter, biblioteket sine foredragsaftener plus en hel masse mere.

Som et nyt tiltag samarbejder biblio-teket med Vordingborg Kunstforening om udstillinger af høj kvalitet. Dermed er de skiftende udstillinger, som mange benyttede sig af i Biblioteksgalleriet på Algade, også vendt tilbage.

Er der ingen ”men’er”?

Er det hele så lyserødt, og er der da slet ingen minusser ved det nye kulturhus, vil nogle nok spørge. De fl este

skepti-i Kulturarkaden og nærmest oplever fornemmelsen af at befi nde sig på en færge. Nærheden til vandet er til daglig glæde for både brugere og os ansatte.

De kritikpunkter, der er omkring Kul-turarkaden, handler overvejende om omgivelserne. Parkeringsforholdene er ringe og til voldsom irritation for brugerne. På budgettet er der heldigvis i år afsat penge til forbedringer. Hav-nekajen, der har været afspærret pga.

af fare for sammenbrud, er nu ved at blive omdannet til en havnepromenade.

Forhåbentlig fi nder man også en plan for den sidste industrihal, som enten skal rives ned eller renoveres og tages i brug til et eller andet formål, der kan supplere husets øvrige tilbud.

Et ømt punkt er den kollektive trafi k.

Godt nok kører bybusserne i timedrift det meste af dagen til hverdag, men i weekenden er det så godt som umuligt at komme til arrangement i Kulturarka-den, hvis man ikke er selvtransporte-rende.

Kultur

på kajen

Ulrik Jensen, Der er højt til loftet i Kulturarkaden.

Overalt i biblioteket er der siddegrupper, hvor man kan slå sig ned.

Kulturarkaden set fra vandet.

Jeg vil godt takke mine to ledere Ingrid Eriksen og Nis Hansen, samt medar-bejderne på min arbejdsplads i Social-psykiatrien for deres store opbakning til mig, under mit livs værste krise. Uden jer var jeg gået ned med fl aget.

Tak for jeres hjælp og opbakning da en psykisk syg person – tæt på mig – be-gyndte at forfølge og chikanere mig.

Tak for at jeg kunne ringe 24 timer i døgnet, hvis det var nødvendigt – hvil-ket det heldigvis ikke blev.

Tak for at I holdt øje med, om jeg mødte om morgenen, og ville reagere,

hvis min bil ikke holdt på parkerings-pladsen til normal tid.

Det var uvurderligt, at I gav mig tid til at komme ud med det, og at I ledere dag-ligt brugte tid på mig og også gav mine kolleger tid til at snakke med mig.

Når jeg mødte om morgenen, var min rygsæk fyldt med dårlige oplevelser, når jeg gik hjem, var den fyldt op med positive ting. Selvom jeg tit var bange, gav jeres store opbakning mig tryghed.

Jeg vidste, at jeg havde en livline, hvis noget skulle ske. I gjorde, at jeg havde overskud til at komme igennem krisen.

På den måde var I min medicin.

Jeg har oplevet, hvor meget det be-tyder at have forstående og fl eksible arbejdsgivere og kolleger, samt hvor meget det betyder at have en givende arbejdsplads. I dag er jeg ovenpå igen og har mod på livet.

Til alle jer kolleger i Vordingborg Kom-mune, uanset hvilket job I bestrider, har jeg lyst til at sige, at det er godt at åbne op. Fortæl om dine problemer, når du har det svært. Ellers er det svært for din arbejdsgiver og dine kolleger at forstå og hjælpe, og du ender måske med en langtids-sygemelding.

Inger Margrethe Jensen Rengøringsassistent, Ritas Corner og Bøgehuset

Med ansættelsen af Kismet Kou-youmdjian har Administrativt Sekretariat fordoblet det juridiske personale. Der er så mange jurister nu, at Kismet og ”den gamle jurist” Martin Vestergaard synes, at de nu skal skifte navn fra ”den juridiske funktion” eller bare ”juristen” til

”Juridisk Kontor”.

Spørg og få svar

”Det er meningen, at man som med-arbejder i Vordingborg Kommune skal kunne kontakte Juridisk Kontor om alt mellem himmel og jord, når det gælder juridiske problemer”, udtaler Kismet og Martin. ”Det kan godt være, at vi ikke selv kan løse problemet, men som re-gel kan vi så vejlede folk om, hvor man kan få svar på sine spørgsmål. Det

område - eller hos et ministerium eller en styrelse med viden om området.

Kontorets specialer

Selv har Kismet og Martin hver de-res stærke områder inden for juraen.

Kismet er navnlig stærk på området for handel med fast ejendom, person-dataloven og arkivloven, men arbejder også med kommunestyrelsesloven.

Styrelseslovgivningen er heller ikke et ukendt felt for Martin, som især dyrker alt inden for miljøret og forvaltningsret.

Begge kan de yde bistand ved for-mulering af aftaler og vedtægter samt forhandlinger i forbindelse hermed.

Bliver Vordingborg Kommune ”truk-ket i retten”, kan de også bistå med at

er afsluttet. Endelig kan de vejlede om, hvordan man som medarbejder håndterer de efterhånden mange begæringer om aktindsigt, som kom-munen får. Det kan være om de frister, der gælder, og hvilke dokumenter, som skal udleveres.

Undervisning

Kismet og Martin tilbyder desuden undervisning i forvaltningsret og sags-behandling, samt i reglerne i person-dataloven.

Juridisk Kontor i kommunen

– her kan du få hjælp til paragrafferne

I denne tid skrives og tales der meget om økonomi, forbrug og budgetter både her i vores kommune og i de landsdækkende medier. Vi skal i kom-munen fi nde besparelser på service-rammen, og vi har anlægsstop. Derfor er det måske på sin plads at sætte lidt fl ere ord på nogle af de begreber, som kan virke temmelig indforståede for mange mennesker. Det er tørt stof, men ikke desto mindre af stor betyd-ning for kommunen og dermed for os ansatte.

Tre af de overordnede begreber i kom-munens budgetter:

Servicerammen er det beløb, som kommunen på forhånd har sat af til direkte service overfor borgerne.

Det vil sige for eksempel til børnepas-ning, skoler, ældrepleje, udsatte børn,

grønne områder og meget andet, som kommunen står for i det daglige. I vores kommune er service-rammen i 2008 på netto 1,6 mia. kr.

Servicerammen må ikke overskrides ifølge

aftalerne mellem kommunerne og regeringen. Det vil sige, at man ikke kan spare på andre ting og så putte pengene over i service-budgettet.

Drift er et bredere budget, som blandt andet omfatter servicerammen, men også sociale ydelser som pension, kontanthjælp mm. De totale driftsudgif-ter i år er 2,9 mia. kr., og indtægdriftsudgif-terne 9 mia. kr. Netto er driftsbudgettet dermed ca. 2 mia. kr.

Anlæg drejer sig om engangsudgifter til at bygge nyt, renovere bygninger og så videre. Også til anlæg må kom-munen nu kun bruge det beløb, som oprindeligt er afsat i budgettet for året.

Det betyder, at de penge, vi overførte fra 2007 til 2008 for at udføre tingene i dette år i stedet, nu ikke må bruges alligevel. Derfor er en hel del projekter udsat til næste år.

Hvad betyder

ordene i økonomien?

Søren Hovmand

Tak

På den smukke halvø Oringe fi nder du Oringe Gart-neri, som drives af ”Det Beskyttede Værksted

Vor-dingborg”. Gartneriet består af 400 m² drivhuse, ca. 3 ha frugtplantage og 1,5 ha friarealer,

der hovedsageligt bruges til produktion af grøntsager. De 10 medarbejdere og de to værkstedsassistenter har i denne tid

travlt med at hyppe kartofl er, nippe sommerblomster og tynde ud i

rækkerne af gulerødder, løg og de mange andre grøntsager de

har sået og sat, og snart skal der plukkes jordbær. Alt laves

fra frø, og alt er økologisk – uden brug af pesticider.

Gartneriet sælger til både offentlige institutioner og

til private.

Du kan læse mere om Oringe

Gart-neri på www.dbv.

Oringe Gartneri

– en lille økologisk perle

Juristerne Kismet og Martin

Læserindlæg

Læserindlæg må højst være på 300 ord.

Til næste VorNyt skal indlæg sendes senest 1. august til kommunikation@

vordingborg.dk.

In document Viden frem for fornemmelse (Sider 91-200)