Vold og seksuelle overgreb er udbredt blandt socialt udsatte kvinder. I SUSY UDSAT er det dokumenteret, at socialt udsatte kvinder i højere grad end socialt udsatte mænd har været udsat for vold inden for det seneste år, ligesom det er beskrevet, at socialt udsatte kvinder i højere grad end socialt udsatte mænd er udsat for seksuelle overgreb (Pedersen m.fl. 2012).
Hvert år anmeldes 400-500 voldtægter i Danmark. Det reelle antal voldtægter er for-modentlig langt højere, og forskere estimerer tallet til at ligge på mellem 4000 og 8000 årligt. Omkring 97 pct. af dem, som henvender sig på Center for Voldtægtsofre i Århus, er kvinder (jf. voldtaegt.dk). Selv med det højeste estimat ligger antallet langt under 1 pct.
for begge køn i forhold til hele befolkningen. Blandt socialt udsatte er billedet markant anderledes. Her svarer 7 pct. af kvinderne og 1 pct. af mændene, at de indenfor det se-neste år har været udsat for gennemført tvunget samleje. Hele 18 pct. af kvinderne og 4 pct. af mændene svarer, at de indenfor det seneste år har været udsat for andre seksuelle overgreb, hvilket omfatter overgreb som ubehagelig seksuel beføling, blotteri og forsøg
på tvunget samleje. Det er vanskeligt at sammenligne de forskellige tal, men uanset hvad kan man konstatere, at socialt udsatte i langt højere grad udsættes for seksuelle over-greb, og at langt størstedelen, ligesom i befolkningen generelt, er kvinder.
Lettere fysisk vold er et eksempel på, at udsathed sætter sig igennem forskelligt afhæn-gigt af køn. Som det fremgår af figur 2.7 nedenfor er socialt udsatte kvinder oftere end mænd udsat for lettere fysisk vold. Mens 4 pct. af kvinder som helhed er blevet skub-bet, revet, rusket eller slået inden for det seneste år, er det for socialt udsatte kvinder hele 27 pct. for hvem, det gør sig gældende. Det skal endvidere bemærkes, at tallene for mænd og kvinder er ens for befolkningen generelt, mens det blandt socialt udsatte er væsentligt højere for kvinderne. Det tyder på, at der er en særlig effekt af at være kvinde og socialt udsat ift. risikoen for at blive udsat for vold.
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0% Socialt udsatte Gennemsnit af danskere
Kilde: SUSY UDSAT 2012
Kvinder Mænd Figur 2.7
Andel, der inden for det seneste år har været udsat for lettere fysisk vold:
Er blevet skubet, revet, rusket, slået med flad hånd eller lignende. Procent.
27%
19%
4% 4%
Når lettere fysisk vold skal tages meget alvorligt, skyldes det blandt andet, at det ofte er sammenfaldende med mere grove voldsformer. I LOKKs årsstatistik, som nu udgives af Socialstyrelsen, er det beskrevet, hvordan der i mange tilfælde optræder flere samtidi-ge voldsformer, herunder fysisk og psykisk vold, seksuelle overgreb, materielle ødelæg-gelser og økonomisk kontrol. Lettere fysisk vold kan i mange tilfælde være symptom på eller udtryk for langt mere omfattende former for vold. Af figur 2.8 fremgår det, at psykisk og fysisk vold er de mest udbredte blandt kvinderne på krisecentrene.
120%
100%
80%60%
40%20%
0%
Kilde: LOKKS årsstatistik, Socialstyrelsen: 2014
2014 Figur 2.8
Vold som kvinderne på krisecentrene har været udsat for. Procent.
Fysisk v
Når der henvises til LOKK’s årsstatistik, skal der tages højde for, at det er tal, som be-grænser sig til de kvinder, der benytter kvindekrisecentrene. Det er ikke tilfældet for størstedelen af socialt udsatte kvinder, som afvises, hvis de har psykiske lidelser eller misbrug, fordi § 109 tilbud som udgangspunkt er forbeholdt kvinder, der ikke har et aktivt misbrug eller udtalte symptomer på psykiske lidelser. Det betyder, at den mest belastede del af kvinderne ikke kan optages på tilbuddene. Dermed er det ikke sagt, at kvinderne på krisecentrene ikke også som regel har alvorlige sociale problemer (Hel-weg Larsen 2012).
Der er ingen grund til at tro, at volden er mindre omfattende for den del af socialt ud-satte kvinder, som er for belastede til at få adgang på kvindekrisecentre. Vi ved, blandt andet på baggrund af erfaringer fra socialt arbejdes praksis, at socialt udsatte kvinder i høj grad er udsatte i forhold til vold og seksuelle overgreb. I mange tilfælde er det imidlertid svært for kvinderne at få hjælp, idet de også kæmper med problemer som misbrug, psykiske lidelser, hjemløshed eller andet. Undersøgelsen om udsatte grøn-landske kvinder peger på, at et stort antal kvinder kæmper med ubehandlede senføl-ger af vold og seksuelle overgreb, og at overgrebene fortsat finder sted. Mange udsæt-tes for alvorlig og indimellem livsfarlig vold, som håndteres uden hjælp og støtte fra myndighederne (Rådet for Socialt Udsatte 2016).
Udenlandske undersøgelser har desuden dokumenteret, at kvinder i hjemløshed er markant mere udsat for vold og seksuelle overgreb. En undersøgelse blandt hjemløse kvinder i Sverige viser, at 186 kvinder ud af 341 adspurgte svarende til 55 pct. har ople-vet alvorlig mishandling. De fleste fra en nærtstående person og typisk en partner. 103 eller 37 pct. af disse kvinder havde desuden været indlagt på hospital til behandling for
skader som følge af mishandlingen (Beijer 2004). En irsk undersøgelse fra 2014 viser et lignende billede, nemlig at 92 pct. af de hjemløse kvinder, som indgik i undersøgelsen, på et tidspunkt i deres liv havde været udsat for vold (Simon Communities 2014).
I en dansk kontekst har et speciale fra Aalborg Universitet vist, at overgrebene i flere tilfælde fortsætter, når udsatte kvinder søger ly på et tilbud for hjemløse (Aunsø m.fl.
2010). Det samme er dokumenteret i undersøgelsen af udsatte grønlandske kvinder, ligesom det fremgår af en udgivelse om arbejdet på Kafe Klare – Mændenes Hjems værested for hjemløse kvinder.