Kvinderne i undersøgelsen har oplevet hjemløshed og kæmper med misbrug, psy-kiske lidelser og somatiske problemer, ligesom størstedelen har økonomiske proble-mer. De fleste står udenfor arbejdsmarkedet og har ikke gennemført en videregå-ende uddannelse.
Psykiske lidelser er meget udbredte blandt kvinderne i undersøgelsen, og der er såle-des nogenlunde overensstemmelse mellem det generelle billede blandt udsatte og kvinderne i denne undersøgelse. Mange har på et tidspunkt søgt eller fået hjælp i psy-kiatrien, hos egen læge eller modtaget andre indsatser i forhold til psykiske lidelser.
Mange har en eller flere diagnoser, så som depression, posttraumatisk stress, border-line, skizofreni, skizotypi og affektiv bipolar lidelse, hvilket er typiske diagnoser blandt socialt udsatte kvinder. Selvom de fleste har en eller flere diagnoser og stort behov for hjælp og støtte, er det de færreste, som modtager andet end medicinsk behandling for psykiske lidelser. Enkelte har positive erfaringer med samtaleterapi, men for langt de fleste håndteres de psykiske lidelser på egen hånd eller ved hjælp fra lavtærskeltilbud og/eller medicinsk behandling.
Generelt kommer kvinderne i undersøgelsen fra en belastet baggrund, og mange har haft en barndom præget af traumatiske hændelser og har oplevet at stå alene med meget fra en tidlig alder. Deres liv er og har været præget af usikkerhed, ustabilitet og store omvæltninger, hvor hjælp og støtte sjældent har været tilgængelig i det omfang, der har været behov for. Det skyldes blandt andet, at kvinderne i mange forskellige sammenhænge har oplevet ikke at få hjælp, når de har henvendt sig hos personer i netværket eller i offentligt regi, hvilket har svækket deres tro på, at det er muligt at få hjælp til deres problemer. Derudover har problemerne ofte været så mange og kom-plekse, at det har været svært for kvinderne overhovedet at overskue at søge hjælp, ligesom det har været svært for myndighederne og at tilbyde dem tilstrækkelig hjælp.
Typisk har det ene problem ført til det næste, hvilket har gjort, at kvinderne sjældent har haft overskud og ressourcer til at klare hverken gennemgående eller opståede problemer. Deres usikre ståsted i tilværelsen har været et svært udgangspunkt for at håndtere traumatiske begivenheder, problemer og udfordringer i livet.
Selvom mange af kvinderne kommer fra en belastet baggrund, er de ikke nødvendigvis vokset op i hjem, hvor sociale problemer åbenlyst er kommet til udtryk. Interviewene bekræfter, hvad en undersøgelse fra SFI for nyligt har vist – at socialt marginaliserede ikke nødvendigvis kommer fra brudte familier eller klassiske dysfunktionelle hjem, men også skal findes i socioøkonomisk velstillede hjem (Benjaminsen m.fl.2015). Uanset hjemmets socioøkonomiske status er kvinderne i undersøgelsen dog gennemgående vokset op i familier, der har været udfordrede i forhold til at skabe et stabilt og trygt hjem, samt i forhold til at etablere og opretholde nære og omsorgsfulde relationer.
Der er dog også en del, for hvem opvæksten er en fortælling om utallige brud og vold-somme begivenheder, misbrug, anbringelser, svigt og overgreb. Kvinderne har ofte ikke haft mulighed for at skabe et stærkt fundament som udgangspunkt for tilværel-sen og har savnet støtte og omsorg i hverdagen og i livet i det hele taget. Uanset om kvinderne kommer fra en baggrund præget af åbenlyst kaos eller mere subtile
pro-blematikker, er det gennemgående, at problemerne ikke har været fuldt ud erkendt og taget hånd om. Mange har følt sig meget alene og på den baggrund udviklet en tilbøjelighed til at lukke sig inde med problemerne og håndtere dem på egen hånd i det omfang, det nu lader sig gøre. De tidlige erfaringer af at være alene i belastede livssituationer med tunge sociale problemer trækker tråde op gennem voksenlivet og bliver et vilkår i tilværelsen.
Traumatiske oplevelser og voldsomme begivenheder fylder for størstedelen af kvinderne, men der er sjældent overskud til at fokusere meget på de hårde erfa-ringer. I flere tilfælde synes en voldsomt belastet tilværelse at være blevet normal-tilstand for kvinderne. Som følge deraf bliver det svært at identificere, bearbejde og skærme sig i forhold til nuværende belastninger og udfordringer, som opstår undervejs.
Vold og seksuelle overgreb i barndommen og/eller senere i livet trækker spor gennem kvindernes tilværelse. Flere har allerede tidligt i livet været udsat for seksuelle overgreb fra nærtstående eller andre i de nærmeste omgivelser og været udsat for vold eller vid-ne til for eksempel forældres voldelige parforhold. I flere tilfælde stopper overgrebevid-ne ikke med barndommen, og kvinderne udsættes også sidenhen for vold og seksuelle overgreb både fra fremmede og i de nære relationer.
At vold og seksuelle overgreb ofte bliver begået af nærtstående har stor betydning for, i hvilket omfang overgrebene anmeldes, og hvorvidt de ansvarlige drages til ansvar.
Interviewene tegner et billede af kvinder med mange og gentagne erfaringer med seksuelle overgreb, som aldrig bliver anmeldt eller på andre måder bragt til ophør, idet kvinderne ofte håndterer det på egen hånd. Kvinderne har sjældent gode erfaringer med at sige fra overfor overgrebene, og de påtager sig i mange tilfælde selv skylden og tvivler på, at det er muligt at få hjælp. Som følge heraf kæmper flere med senfølger i form af angst eller posttraumatisk stress og er ofte tynget af skyld, skam og en nega-tiv selvfølelse, som kan medvirke til, at kvinderne gentagende gange kommer i nye relationer og situationer, hvor vold og seksuelle overgreb er tilstede. At dømme ud fra interviewene forekommer således et betydeligt antal udokumenterede voldelige og seksuelle overgreb mod udsatte kvinder, som aldrig kommer frem eller anmeldes.