Parforhold og relationen til mænd er ofte præget af ambivalente følelser, "dramatik"
og voldsomme hændelser. Kvinderne søger på den ene side i høj grad parforholdsre-lationen og har på den anden side svært ved at være i den. Dermed adskiller kvinderne i denne undersøgelse sig ikke markant fra mennesker i en mindre udsat livssituation.
Måden kvinderne søger, er i og forlader et parforhold er dog ofte præget af en vold-somhed, som adskiller sig fra parforhold i almindelighed, og er et af de områder, hvor en kønsdimension af kvindernes problemer kommer til udtryk.
Parforholdet for kvinder i social udsathed er i særdeleshed præget af ambivalens og repræsenterer både beskyttelse og mangel på samme. På den ene side er det et helle fra et liv på gaden eller en generelt kaotisk tilværelse, hvor kvinderne savner forankring og tilhørsforhold. På den anden side er det også forbundet med misbrug, vold og seksuelle overgreb. I interviewene fremgår det, hvordan mænd repræsenterer tryghed, beskyttelse og et fundament, hvilket på mange måder ligner klassiske forståelser af manden som kvindens beskytter og garant for sikkerhed. I praksis er mændene dog ofte det modsatte og medvirker måske ligefrem til at skabe en dårligere livssituation for kvinderne.
”Jeg havde jo brug for ham, for jeg havde ingen andre, men til sidst blev det for farligt at blive, og det lykkedes mig heldigvis at flygte. Jeg var jo gul og blå og havde blod overalt, så ham, der fandt mig, kørte mig direkte på hospitalet, og de indlagde mig med det samme.”
Mona, 40 år Interviewene tegner et billede af kvinder, som søger et ståsted i verden, en plads i samfundet og i det hele taget en mening med livet. I den forbindelse kan mænd være meningsgivende og skabe en følelse af tryghed og af at høre til. Samtidig kan mænd konkret have en beskyttende funktion i en udsat livssituation, hvor mange står uden et ressourcestærkt netværk at støtte sig til i form af familie, venner, kollegaer osv. Derfor
er mange også både følelsesmæssigt og konkret afhængige af en parforholdsrelation, som kan give en form for mening, et fundament og et indhold.
”Jamen, det med de mænd. Jeg er gået lige fra den ene til den anden, og det er som om, at hvis ikke jeg har en mand, så føler jeg mig helt tom. Som ingenting.”
Trine, 37 år Som citatet illustrerer, kan parforholdet være en måde at overkomme en følelse af en-somhed på og udfylde et tomrum, som er svært at bære alene. Samtidig er mange belastede af sociale og psykiske problemer og pressede økonomisk, boligmæssigt osv., hvilket i sig selv kan motivere til at indgå i et parforhold. Derudover har mange håbet og drømmen om et godt liv, selvom det er langt fra realiteten, og parforholdene sjæl-dent bliver en lindring. Der er dog enkelte undtagelser.
”Det var mit livs kærlighed, og han har været svær at glemme. Han var ikke alkoholiker, han var ikke stofmisbruger, han var ikke kriminel eller som alle de andre bøller. Han var bare rigtig, rigtig dejlig at være sammen med, og det har jeg ikke prøvet før.”
Trine, 37 år For de kvinder, som har eller har haft det primære ansvar for børn, synes mændenes position som meningsgivende i nogle tilfælde at aftage. Når kvinderne har børn som en daglig del af deres liv, er de mere tilbøjelige til at fravælge parforhold og i stedet lade børn være det meningsgivende i tilværelsen. Dét at være mor kan for nogen un-derstøtte en fravælgelse af parforholdet og give mulighed for i højere grad at passe på sig selv. Samtidig skaber det ofte en glæde og stolthed for kvinderne, når de oplever at være i stand til at klare sig selv uden mænd og på den måde drage omsorg for sig selv ved at beskytte sig mod de risici, som parforholdet kan indebære.
”Der er ikke nogen mand, der skal passe på mig mere. Det ved jeg godt, hvad betyder, og det har jeg fået nok af. Jeg har lært at passe på mig af mig selv, så jeg har ikke brug for dem længere.”
Tina, 49 år Det er klart, at kvindernes oplevelser er subjektive og kan se anderledes ud gennem partnerens øjne, men gennemgående vidner interviewene om parforhold præget af en voldsom brutalitet. Parforholdet afspejler i mange tilfælde kvindernes hårde liv og ud-satte livssituation uden at give den beskyttelse, som kvinderne har behov for.
”Jeg har haft nogle rigtig dårlige mænd, altså med vold og trusler og alt det der. Da jeg blev gravid med min første mand, truede han mig for eksempel til sex, altså med at sparke mig i maven og sådan noget, hvis jeg ikke lagde mig ned, og sådan har der været så meget.”
Hanna, 48 år Tilbøjeligheden til at etablere forhold, som ikke er velfungerende, trækker i flere til-fælde tråde til relationen til forældrene og måden, de har været sammen på. Flere fortæller således om en barndom, hvor de har været vidne til forældrenes voldelige forhold og har oplevet særligt deres mor blive tæsket. Endvidere har flere af kvinderne selv været udsat for vold fra forældrene.
”Jeg har det jo med hjemmefra, og jeg kan også se det i min datter.
Det der akavede forhold til mænd, hvor man på den ene side hungrer efter deres opmærksomhed, men samtidig ikke tør have dem tæt på.”
Kaja, 34 år Mange af kvinderne fortæller, at mønstre har det med at gentage sig, og at bevidsthe-den om dét sjælbevidsthe-dent er nok til at bryde med de dysfunktionelle relationer. Ikke mindst fordi relationerne også er forbundet med kærlighed og tryghed og deraf en vis ambi-valens. Det er ikke særegent for socialt udsatte kvinder, at det er svært at bryde med dårlige mønstre. For kvinder med særlige belastninger, som måske er særligt afhæn-gige af deres partner, er det dog ekstra udfordrende.
”Jeg står jo lidt i ingenmandsland, så jeg har været nødt til at tage sa-gen i esa-gen hånd. Jeg kan jo ikke rigtig få noget hjælp, så derfor flytter jeg nu ind hos ham.”
Nadja, 23 år Kvinderne har sjældent gode alternativer til at skabe et andet liv eller de ressourcer, det kræver at bryde med et parforhold. Mange efterspørger konkret mere hjælp til at bryde med det afhængighedsforhold, de står i, og hjælp til at bryde med voldelige parforhold. Som det er fremgået tidligere, oplever kvinderne også her at blive mødt med manglende anerkendelse og forståelse, når de henvender sig hos myndigheder for at få hjælp. Mange voldsramte kvinder oplever at blive tillagt skyld for de overgreb, de udsættes for, hvorfor mange undlader at søge hjælp. Uden hjælp kan det imidlertid være svært at stå på egne ben og skabe en sikker tilværelse. Derfor bliver mange i be-lastede og belastende parforhold.