soner af
samme
Navn.Note til S. 54.
Barbara Jacobsdatters Slægt.
Borgmester Jøégen Andersens anden Svigermoder Barbara Jacobsdatter var Datter af Jacob
(Jochum) Lang(e), efter hvem der gaves Afkald i Helsingør 22. April 1611.
Jacob Lang fik 5. November 1577 Skøde paa sin Svigerfader Oluf Hellesens Gaard i Helsingør
»sønden for Stengaden mellem Claus Tyskes og Hans Willumsens Gaarde«. Og i de følgende Aar træffes Jacob Langs Navn gentagne Gange i Tingbøgeme (hvori ogsaa Skøderne indførtes). 16. November 1584 fik han af sin Svoger Niels Guldsmed Skøde paa en Gaard »paa Kampergaden næst sønden for den Gaard, Rasmus Brygger nu ibor, og næst vesten for den Gaard, Knud Jensen købte af Peter Bødker«. 28. Januar 1594 skødede Hans Plovmand til ham »en Bolig ved Stranden næst op til Jacob Langes Gaård«, 1595 fik han af Gerdrit Moens Skaanings Skøde paa »et øde Stykke Jord liggende paa Hjørnet vesten op til den Bolig, hun nu ibor«, 1597 Skøde paa tvende Boliger paa St. Olai Kirkes Grund samt paa en Kirkejord. 16.
Oktober 1598 skødede Jacob Lang »en Bolig liggende næst op til Mads Jydes« til Bent Andersen Plovmand, af hvem han samtidig fik Skøde paa en Bolig »liggende næst op til Jacob Langes Vedhammer[?] i det lidet Stræde«. 11. December s. A. fik han af Byfoged Michel Snøchills Enke Kirstine Hansdatter og Børn Skøde paa en Bolig »paa det nordøstre Hjørne i Soestræde« [nu Søstræde]. 26. Marts 1599 Skøde af Jep Tømmer
mand paa »en liden Bolig liggende paa Kirkens Grund«, og 21. Marts 1603 »af St. Olufs [Olai] Kirke Skøde paa tvende Kirkejorder, af hvilke Johan Mott, Bøssemester paa Kronborg, og Folckert Jansen Styrmand paabor den ene, Jep Brygger den anden i Mellemgaden«. 8. August s. A. fik han Skøde paa Claus Tyskes Gaard, og s. D. fik Claus Tyske af Jacob Lang Skøde paa den Gaard, som denne tidligere havde købt af Moens Skaaning. 29. April 1605 fik han af Michel von Königsberg Skøde paa »Hus og Bolig, liggende her hart imod Sletten sønden op til Margrethe Klehels Hus og norden op til Niels Madsens Have«. 3. Juni s. A. af Michel Jensen Flynderup, Borger i Helsingør, Skøde paa en Gaard i Kampergaden, og 8. Juni 1607 Skøde paa »en liden Bolig i afgangne Mads Lauritsens Stræde« af Jens Stigsen Skrædder, hvem den var tilfaldet i Arv efter hans Hustru Kirstine Hansdatters Moder.
Den 14. April 1593 modtog St. Olai Kirke 4 Dl. af Jacob Lang »for en Sten hannem bevilligedes at maatte lægge paa Kirkegaarden«.
I 1604 opførte Jacob Lang sin egen Gaard paa Stengaden, det nuværende Nr. 40, paa Stengadens Sydside mellem Hovedvagtsstræde og Grollowstræde. Paa Jacob Langs gamle Bindingsværkshus sid
der den Dag i Dag en lille Trætavle med følgende Indskrift :
DIT. HVS HEFT LATEN. BUWEN DE. ERLIK. MAN. IOCHM. LANGEN. ÄNO
1604 D 3 F» WO GOT TOM HVS. NI CT> GIFT SINF GVNST. SO ARBEIT IDERMAN.
OMSVNST.
(Dette Hus har den ærlige Mand Jochm Langen ladet bygge Anno 1604 d. 3. F(ebruar). Hvor Gud ikke giver sin Velsignelse til Huset, der arbejder enhver forgæves).
En Tid boede Jacob Lang i denne Gaard (Nr. 40), men det er dog Nabogaarden, den nu ombyggede Nr. 38 — langs Grollowstrædes Østside — (muligvis identisk med Claus Tyskes Gaard, som Jacob Lang købte 1603), som 1609 kaldes hans Hovedgaard, medens Nr. 40 »østen op til« betegnes som »den Gaard M. Hall nu udi bor«. Mester Hall er den engelske Lods James Hall, som Christian IV sendte paa Op
dagelsesrejse til Grønland, og som siden afgav en nu trykt Beretning herom; det var efter Rejsen, at han med sine Kort slog sig ned i Jacob Langs Hus. I hans Bo fandtes 1611 »to store og 6 smaa Landtavler«
[d. e. Kort].
Begge disse Gaarde, Stengade Nr. 38 og 40, ejedes senere af Jacob Langs Dattersøn Borgmester Jacob
Holgersen (S. 54), der desuden ejede Nr. 36.
At man ogsaa dengang kendte til Bestikkelse, fremgaar af Tingbogens Beretning om, hvad der skete i 1607. Johan Willumsen og Niels Jensen Raadmænd blev den 14. August »efter Begiæring entledigede«
fra deres Bestilling som Forstandere for de Fattige udi Hospitalet. Hans Davidsen Raadmand overtog godvillig den enes Plads ; til at overtage den anden Forstanderplads opfordredes først Eggebrecht Bager, derefter Willum Huibens og til Slut Jochim Lang, men »de sig haardeligen undskyldte somme for Skrøbelighed og somme for anden Ulej
ligheds Skyld den Bestilling ikke at kunne forestande. Og efterdi dennem vel vitterligt var, at Hospitalet stak udi en stor bundløs Giæld, og tilmed slet ingen Pendinge var udi Forraad, for hvilke man kunde indkøbe imod Vinteren Slagtefæ, Salt og Tørfisk og anden Victualia til Hospitalets Behov, haver derfor for .ne Dannemænd udaf et christeligt Gemyt overvejet de fattige Hospitalslemmer deres Bærme og elendige Vilkaar, og enhver af dennem godvilligen af christelig Medliden
hed givet og foræret til Hospitalet L [50] Rdl., paa det de samme Bestilling maatte blive kvit og entlediget, hvilket dennem for den store Nød og Trangs Skyld, som nu Hospitalet udi stikker, blev bevilget«.
15. August 1608 var »Jochim Lang og Erik Bager« blandt de 24 Borgere, der opnævntes til, »naar de blev tilsagt, at finde dennem paa Raadhuset og med Borgemestre og Raad samtykke, hvis de paa Menig
hedens Vegne vilde foretage, som kunde være Byen til Forbedring«.
Jacob Lang maa være død inden 22. April 1611, da hans Sønner og Svigersøn gav Afkald til hans Enke for deres fædrene Arv. Imidlertid findes der intet Skifte efter ham i Skifteprotokollen, ligesom det heller ikke er lykkedes at finde hans Begravelse’i St. Olai Kirkes Regnskaber.
Jacob Langs Hustru var Anna Olufsdatter (Ol(e)sdatter), efter hvem der holdtes Skifte i Hel
singør 16. December 1634. Arvingerne var hendes Datter Barbara Jacobsdatters og dennes Mand Raad
mand Holger Olufsens 4 Børn. Boets samlede Formue udgjorde 4.734 Dl., Gælden 468 Dl. Datterdat
terens Arv havde saaledes en Værdi af 609 Dl., hver af de 3 Dattersønners 1.218 Dl. Jacob Holgersen
arvede Hovedgaarden paa Stengaden, som hans Mormoder selv boede i ved sin Død (1.200 DL), samt en Have ved Caspar Finckes Mølle. Jørgen Holgersen fik »den Gaard næst op til Hovedgaarden, som Karen Jacob Langes haver tilforn iboet«. Oluf Holgersen fik »den Gaard ved Torvet, som Tønnis Ottesen ibor, med den Bolig der bag hos, som Beritte Helles ibor og skal sidde fri der udi hendes Livstid, liggende paa de Oxers Grunde« (400 Dl.). Jørgen Andersen fik paa sin Hustru Dorethe Holgersdatters Vegne Ladegaarden i Soestræde.
Af Jacob Langs og Anna Olufdatters Børn kendes kun følgende 3, der alle levede i 1611, da de gav deres Moder Afkald for Arv efter Faderen :
A. Jacob Lang, j* 1619, begr. 31. Juli i Helsingør (St. Olai). Ved Skiftet efter ham 15. Juni 1620 blev Arvingerne, som var hans Enke, hans Moder og hans Søster Barbara, »venligen forligte« om, at Enken skulde beholde Hovedgaarden, som hun boede i, og at hans Moder og Søster skulde have »den Gaard i Kampergade, som Badstue Manden ibor, med en Bolig ud til Strædet«, endvidere et Hus i St. Anna Gade, som Jesper Skibbygger tidligere havde ejet, samt et Hus paa Sanden [den sandede Strækning Øst for Sophiegade og Karmeliterklosteret], som afdøde Jacob Lang fik af Gabriel Dander;
»derfor-uden skal Karen Jacob Langes give dennem for deres Anpart af Sølvpendinge, tilstaaendes Giæld og alt rørligt Gods 400 DL Currant at betale med det første, item den største Sølvkande og alle salig Jacob Langes Gangklæder, ulden og linnede; og selv skal hun svare til al bortskyldig Giæld. Belan
gendes 200 Dl. Mønt, som er 160 Dl. Currant, salig Jacob Lange haver testamenteret til fattige Skolebørn, som er faderløse og hjælpeløse, skal hun give Brev paa til Skolen med det første og derudi forklares, hvormed samme Penge og den aarlige Afgift skal forholde«.
~ Karine (Karen). Hun betalte den 28. April 1624 til St. Olai Kirke »for en Sten at lægge paa hendes salig Husbonde paa Kirkegaarden«. Om Karine vides iøvrigt kun, at hun antagelig levede endnu i 1629, thi i August d. A. begravedes »Karen Jacob Langes Tjenestepige« og »Karen Jacob Lan
ges Bryggersvend«. Som det fremgaar af ovennævnte Skifte, levede der ingen Børn i 1620.
B. Oluf Jacobsen Lang, f mellem 1611 og 1620. I Sydskibet i St. Mariæ Kirke i Helsingør findes en Ligsten (114 x 178 cm) med Indskriften: Olluf Jacobsen Lange 1616.
~ Ellen (Elline) Andersdatter, f før 1634. I 1611 omtales hendes 2 Stedbørn Rasmus og Hans
Møller. — Ingen Børn levede i 1634.
C. Barbara Jacobsdatter, f 1629.
~ December 1610 Holger Olufsen, Byfoged og Raadmand i Helsingør, j* 1629. 7 Børn. (Se S. 53).
Borgmester Jørgen Andersens Svigermoder Barbara Jacobsdatters Moder Anna Olufsdatter
var Datter af Skrædder i Helsingør Oluf Hellesen (f mellem 1577 og 1579. Skifte i Helsingør 19. August 1579. Afkald 6. Juni 1580) og dennes første Hustru Dorithe (f før 1576. Afkald 18. Januar 1579. 3 Børn).
Enten Oluf Hellesen eller hans Hustru Dorithe har sikkert været beslægtet med Sognepræst Claus Knudsen (f 1625) i Torup paa Halsnæs ved Frederiksværk, thi ved Skiftet 8. Maj 1593 i Helsingør efter Raadmand Mads Lauritzens første Hustru Marine Clausdatter arver Mads Lauritzen den ene Halvdel, medens den anden Halvdel arves af hendes Fader Sognepræst Claus Knudsen, Jacob Lange
paa sin Hustrus Vegne, Niels Guldsmed i Holbæk paa sin Hustru Kirstine Olufsdatters (se nedenfor) Vegne, og Truels Truelsen paa sine egne Vegne. — Slægtskabet mellem disse indbyrdes er det ikke lykkedes at udrede.
Oluf Hellesen stammede fra Kongeelv i Norge (nu i Sverige, Kungälf ved Göteborg). 11. Juli 1575 lod han paa Tinge i Helsingør læse et Brev »udgiven af Borgemestre og Raad i Konge Elv udi Norge, lydende om hans Faders og Moders Ægte Samquem og deres Navne, som gjorde deres Bryllup, og at de var ægte præstgivne sammen udi Konge Elv«.
1576 nævnes Oluf Hellesen atter i Helsingør Tingbog; han ejede da en Gaard »udi Oluf Hellesens Stræde paa Bjerget« i Helsingør.
Oluf Hellesen ~ 2) før 1576 Beritte, | efter 1580. Hun ~ 1) Erik Munk (hed egentlig Erik Knudsen) (f før 1576), der ejede en Gaard sønden for Stengaden, hvilken Gaard hans Søstersøn Lauritz Nielsen
Jude 25. Februar 1577 skødede til Raadmand Frantz Laursen, der 1. Juli s. A. skødede den til Peter Guldsmed.
Oluf Hellesen og hans første Hustru Dorithe havde følgende 3 Børn:
A. Helle (Helli, Helge) Olufsen (Olsen) (Overskærer), Borger i Helsingør, f efter 1620.
Han fik 6. Juni 1580 af Svogrene Jacob Lang og Niels Guldsmed Skøde paa deres Parter i Fa
deren Oluf Hellesens Gaard paa Bjerget i Helsingør.
12. August 1594 »anklagede Helge Overskærer Christoffer Lauritzen barnefødt i Kiøbenhavn for, at han voldeligen havde overfaldet ham paa Gaden og med hans egen Kniv gjorde hannem Saar. — Eftersom Christoffer aldeles intet har at bøde med, skal han rømme Byen inden i Morgen 8 Slet«.
~ mellem 1573 og 1580 Boild Laursdatter, f 1608. Hun ~ 1) Frands Bager, j* 1573 (se S. 38).
Frands Bagers og Boild Laursdatters Svigersøn Poul Hoch (v. Aken) Skrædder (S. 38) blev c. 1587 gift og nedsatte sig i Helsingør, hvor der paa hans Hustrus Vegne tilfaldt ham en sjette Part i hans afdøde Svigerfader Frands Bagers »liden Gaard (liggende sønden for Stengaden østen op til salig Claus Nielsen Byfogeds Gaard)«, som hans Svigermoder Boild og hendes nuværende Mand Helle Olsen nu beboede. Poul Hoch vilde »paa denne sjette Part udi Gaarden bygge og gøre sin egen Bolig for sig selv«, men de Borgere, der udnævntes til at bese Grunden, udtalte 17. Juni 1588, »at da samme Gaard udi sig selv er snæver og liden, kan Kongen og Byen ingenlunde være tjent med, at den deles eller bygges til flere eller mere end aleneste en Bolig, saafremt Kongelig og Bys Tynge og Rettighed skal
deraf fuldgøres og udredes, som det sig bør«. Det blev derfor Helge Olsen og Poul Hoch Skrædder
»udi Kongl. Majst.s Navn forelagt, at en af dennem skal drage ud af Gaarden, de nu ibor, thi at der formedelst Kgl. Majst.s og Bys Tynge ikke kan tilstedes mere end en Mand at besidde Gaarden«. — 26. November 1593 fik Poul v. Aken Skrædder af sin Hustrus Broder Hans Frandsen Skøde paa en Gaard, som dennes Fader, afdøde Frands Bager, tidligere havde ejet.
B. Anna Olufsdatter, Skifte 1634.
~ før 1579 Jacob (Jochum) Lang(e), f mellem 1608 og 1611. (Se ovenfor).
C. Kirstine Olufsdatter, j* efter 1579.
~før 1579 Niels Guldsmed, f efter 1593. Han fik 6. Juni 1580 af Svogrene Jacob Lang og Helli
Olsen Skøde paa deres Parter i en af Svigerfaderen Oluf Hellesens Gaarde i Helsingør. 16. No
vember 1584 skødede Niels Guldsmed, nu »Indvaaner udi Marstrand«, til Jacob Lang en Gaard paa Kampergaden i Helsingør. 1593 boede Niels Guldsmed i Holbæk. Det vides ikke, hvornaar han døde, eller om de havde nogen Børn.
AF 1. ÆGTESKAB MED HANDELSMAND
HANS JØRGENSEN
(Se S. 46).