nerne N iels og F rands — levede, da han ægtede Anne Michelsdatter

Erik

Bagers Gaard

laa

i Stengade, Hovedgaden

i

Helsingør; den

nuværende

Ejendom Stengade Nr. 46 (paa Stengades Sydøstside, mellem Hovedvagtsstræde og Bramstræde)

var dengang

delt

paa langs i

2

Gaarde, der begge

strakte sig

fra

Stengade helt ned

til Strand­

gade; af dissevar Erik Bagers

Gaard

den vestligste,

nærmest Hovedvagtsstræde; den

østlige

havde

et

endnu fornemmere Herskab, idet

den

ejedes

af

kongelig

Majestæts

Tolder H

ans v.

Meckelborg (f

1624),

senere,

fra

1637, afenaf

Danmarks

største

Købmænd, G

ødertBraem

(Tavle

IIE

26),og efter dennes Dødafhans Enkesnye

Ægtefælle,

Toldskriver

A

nders Nielsen

Bøgvad

. — Øst for denne Gaard, i

Stengade Nr. 48,

boede

Tolder

H

erman Holstein

og senere

dennes Søn Christopher

H

olstein (S.

47),

der

var

Erik Bagers Svoger,

idet

deres

Hustruer

var Søstre,

Døtre af M

ichel Seidel

. —

Gaarden Vest for Erik Bagers Gaard,

Stengade Nr. 44,

ejedes af Borgmester

J

ørgen Baltzersen,

der

ægtede

Erik Bagers Enke

Anne

Michelsdatter (S. 39).

Erik Bagers nævnte Gaard paa

Stengaden

laa

i

3.

Fjerding; allerede

i 1589 findes

han om

­ talt i

denne Fjerding (i Byens

Regnskaber),

hvor han

saaledes

aabenbart har

boet

gennem

en lang

Aarrække.

Hvomaar Erik Bager købte sin Gaard paa Stengade, vides ikke, men det er i hvert Fald sket inden 1605, thi Tingbogen fra dette Aar beretter om en lille Stridighed mellem Erik Bager og hans Nabo mod Øst, kgl. Majestæts Tolder Hans v.’ Meckelborg : »Erik Nielsen Bagers Hus stander næst vesten op til Hans Meckelborgs Kælderhals inde udi Gaarden, under hvilket Erik Bagers Huses Tagdrof over for.ne Kælderhals er lagt en Trærende, hvilken er fastgjort med den ene Ende paa Hans Meckelborgs Hjørne­

stolpe, som stander vesten i Gadehuset inde i Gaarden. — Efter Bys Maalestang og Jordebrevenes Ud­

visning befandt de næst forleden Mandag d. 14. Oktober til Tinge opnævnte 8 Dannemænd, at bemeldte Erik Bagers Tagdrof falder for nær ind paa Hans Meckelborgs Jordsmon, og Renden skal Erik Bager at skaffe eller borttage, medmindre han det kan have i Hans Meckelborgs Minde og Samtykke.«

Den

4. Juni

1599

udnævntes

Erik

Bager

til Oldermand for

Bagerne

»udi Christen

Bagers Sted,

som en lang Tid

haver været

Oldermand

og

herefter

skal være

forskaanet«, og

1.

Maj 1607—

1.

Maj

1610 var han

Kirkeværge ved

St.

Olai Kirke.

Erik Bagers Navn træffes

talrige

Gange

i

Helsingørs

Tingbøger:

C. 1594 fik han med sin anden Hustru Gese Frandsdatter »Gaarden med en liden Have«, som hendes første Mand Poul v. Aken Skrædder havde efterladt sig.

1598 solgte Erik Bager til Lauritz Michelsen »et lille Stykke Ejendoms Jord, som Lauritz Michelsens Strandhuses Østergavl paastander.«

») Se Noten S. 38 f.

7. Marts 1603 skødede Erik Bager til Willum Rhose, der var Formynder for afdøde Hans Bagers Datter Janneken Hansdatter, en Vejrmølle, som Willum Rhose samme Dag solgte videre til Niels Olsen Bager, Borger i Helsingør.

Senere ejer Erik Bager atter en Mølle, thi den 16. Oktober 1620 blev hans Møllersvend Jacob Michel­

sen Fynbo begravet, »som blev mordet ihjel paa Erik Bagers Mølle«.

1603 købte Erik Bager af Hr. Peder Mogensen dennes Fader Mogens’s Gaard »paa Sletten, liggendes paa Østerside Reberbanen.« Aaret efter stævnedes Erik Bager imidlertid af Søren Olsen af Hornbæk, der »formente sig paa sin Hustrus Vegne, efterdi hans Hustru var Hr. Peder Mogensens Faders Søster, efter Loven at være næst til at købe og beholde samme Gaard.« Søren Olsen »erbød sig at ville erlægge og igien fuldgiøre Erik Bager, hvis Pendinge han for samme Gaard havde udlagt og betalet.« »Borgemestre og Raad afsagde, at for.ne Gaard bør efter Loven at komme til de næste udi Slægt og Frændskab, som var Hr. Peder Mogensens Faders Søster, og at Erik Bager den burde igien at afstaa, dog at hannem hans rede Pendinge og Betaling igien bliver tilstillet og fornøjet.«

Den 10. December 1604 købte Erik Bager »af Mester Hans Møller, kgl. Majst.s Mundkok, afgangne Peter Herrendorfs Arvingers Gaard, liggende nede ved Stranden imellem Raadmand Claus Ruhofdts Gaard og afgangne Hvide Sidses Arvingers Gaard.«

Den 3. Juni 1605 købte Erik Bager »af Anders Slagter den Sorte, en Bod liggende ved den ny Kirke- gaard«, og den 10. November 1606 »af Hans Hansen Slagter en Bolig sønden for den ny Kirkegaard.«

Den 9. Maj 1593 blev Helsingørs Bagere paa Raadhuset »tilsagt og paalagt, at de efter denne Dag bager deres Brød som efterfølger, at en Hvede Skonroggen skal veje syv Lod, og en Skonroggen af Rug skal veje tretten Lod. Dersom nogen findes herimod at giøre brødig, skal den brødige uden al Middel have forbrudt ti Mark, hvilket Bagerne selver, saa mange til Stede vare, haver samtykt og bevilligt.«

I 1599 og 1600 klagede Bagerne til Borgmestre og Raad over, at Folk med andre Bestillinger »indfalder udi deres Bagerembede og i saa Maade gør dennem Afbræk«, idet de bager Brød og sælger det paa Torvet.

Den 18. Januar 1600 var Borgmestrene Frederik Lejel og Gudmand Nielsen samt Raadmændene, hvor­

iblandt Michel Seidel og Claus Ruhofdt, og 24 menige Borgere forsamlede paa Raadstuen. Bagerne, der var tilsagt, maatte nu »bevise deres Klagemaal.« Det kneb noget for Bagerne at angive, hvilke bestemte Personer de havde sigtet til i deres Klage, men nogle blev dog »navngivet«: Peder Skrædder, Jørgen Preen Skomager, Ole Glarmester og Claus Svarver [= Drejer]. »Af Smedene kan de ingen navngive uden Svend Kragmagger ene. Af Købmænd, som i deres Bagerembede indfalder, navngiver de Willum Smed og Hen­

rich Snedker ved Stranden, som haver ladet sig fornemme, at han paa et Aars Tid haver forbagt otte eller X Læster Mel.« »Bagerne tilspurgtes, om de klager paa nogen af Borgemestre og Raad, at de indfalder udi deres Embede. Svarede samtligen Nej.« »Peder Skrædder, Cort Vejer, Hermind Brygger og Ole Glarme­

ster, som vare angivet at holde Brød fal, indkom siden og tilsagde samtligen, at kunde Bagerne dermed blive hjulpet, da vilde de ikke holde herefter Brød fal.« »Menige Lavsbrødre udi Bagerembedet gave deres Samtykke til, at Enker samt andre fattige Folk, der haver en ringe Næring, vel maa bage og holde Brød fal paa deres Vinduer.« — »Paa det sidste tilsagdes Bagerne, at eftersom de stander saa hart paa deres Skraa og vil den have ved Magt holdet, da skal de ogsaa forpligtet være, at bage Brødet, saa det kan holde sin Vægt, ved den Straf som deres Skraa klarligen formelder.« Herefter blev Byens 13 Bagere tilspurgt, hvor stort deres Forraad af Rug og Hvede var, og hver Bagers Brød ophentedes paa Raadstuen, at man kunde se, »om det holder Vægten efter Skraaens Ly delse.« »Erik Nielsen, Bagernes Oldermand, siger sig have halvanden Læst Rug og otte Pund Hvede«, hvorimod 2 af hans Embedsbrødre, Hans Christensen Bager og Moens Bager, »bekender, at de har hverken Rug eller Hvede.« Til Slut vejedes til Sammenligning et 2 Skillings Rugbrød af Helsingborgs Brød og et 4 Skillings Brød. »Det skete altsammen udi de ærlige Mænds, Borgemestre, Raads og de fire og tyve Borgeres Overværelse.«

t

1629;

ved hans Begravelse den

24.

April

ringede

alle

Klokkerne paa

St.

Olai Kirke for

ham.

Den 23. Maj

s. A.

holdtes der

Skifte

efter E

rik Bager mellem

hans Enke A

nne

M

ichels

­

datter, deres Søn Niels

E

riksen,

samt

Erik Bagers Søn

af hans andet

Ægteskab,

F

rands

E

riksen

.

»Arvingerne

bleve

i

Venlighed fordragne saaledes, at

Enken

skal

nyde

og beholde

alt

Bo,

Gods og Ejendom, baade rørligt

og

urørligt,

med al

tilstaaende

Giæld og

Formue,

og selv betale

al bortskyldig

Giæld, som

tilkræves kan, saa

det bliver Børnene uden Skade,

ogderover

skal hun

give Børnene

for deres fædrene

Arv

800

Dl. Mønt.

Frands

Eriksens Lod, 400

Dl.,

skal

hun erlægge

hannem Halvparten til

St. Hansdag og

Resten til

Paaske først-kommendes

uden nogen

Rente.

Niels

Eriksens Lod, som

er 400 Dl.

Mønt, skal

hun beholde

uden Rente

og

derfor

underholde hannem

med

Føde, Klæde og christelig

Optugtelse,

indtil han bliver 18 Aar

gammel.«

Anne Michelsdatter

og Erik Nielsen Bager havde

(mindst)

8

Børn:

I.

Barn

,

begr.

16. November

1607 i Helsingør

(St.

Olai Kirkes Regnskab).

II.

Barn

,

begr.

23.

Marts 1609

sst.

III. Barn, begr. 3. November 1614

sst.

IV.

Oluf Eriksen

,

*

før 1616,

f mellem 1616 og

1629.

V.

NIELS

ERIKSEN,

* c.

1618,

f

efter 1660.

Omtales i Skiftet

efter Frands

Eriksen 5.

April 1644

som

»salig

Frantz

Eriksens Halvbroder

Niels

Eriksen

tjenendes

Kongl.

Majst.«,

og

i

Skiftet

efter Moderen

10. Oktober 1660 som

»Niels

Eriksen Kongl. Maytz.

Støckhopmand

paa

Boringholm«.

VI. S

øn

, begr.

13.

August

1619

i Helsingør (St. Olai).

VII.

S

øn

,

* c.

1620,

begr. 15. Februar 1627

sst.,

6 Aar

gi.

VIII. S

øn

, *

c. 1625, begr.

1. Juni 1628

sst.,

3 Aar gi.

Note til S. 36.

Erik Nielsen Bager Erik Nielsen Ba«ers 5 Hustruer.

~ 1) Pernille (eller Johanne) Truelsdatter, begr. 23. April 1594 i Helsingør (St. Olai). Skifte 17. Oktober s. A. Dt. af Truels Skrædder (i Skaane) (j* før 1600) og Hustru (j* før 1600). 4 Børn:

A. Niels Eriksen, * før 1594. Skifte 16. Januar 1616 i Helsingør.

B. Pernille Eriksdatter, * før 1594, f 1600—01. Skifte 18. Marts 1601.

C. Hans Eriksen, * før 1594, f 1600—01. Skifte 18. Marts 1601.

D. Barn, begr. 21. April 1594 i Helsingør (St. Olai).

~ 2) c. 1594 Gese (Giesse) Frandsdatter, * før 1574, f 1600, begr. 14. Juli i Helsingør (St. Olai). Skifte 19. August s. A. Dt. af Frands Bager i Helsingør (j* 1573, begr. 28. November sst. (St. Olai), Skifte 30. Marts 1574) og dennes 2. Hustru Boild Laursdatter (Lauritzdatter) (j* 1608, begr. 19. April i Helsingør (St. Olai), Skifte 13. Maj s. A. ~ 2)? Niels. ~ 3) (eller 2)?) før 1580 Helli Olsena) (Helge Olufsen) (Overskærer, »Offuersker«) (j* efter 1620, Søn af Oluf Hellesen (f c. 1579. Skifte 19. August 1579. Afkald 6. Juni 1580. ~ 2) Beritte, j* efter 1580, hun ~ 1) Erik Munk, f før 1576) og 1. Hustru Dorithe (Skifte 3. November 1575. Afkald 18. Januar 1579))).

(Oluf Hellesen havde i sit 1. Ægteskab med Dorithe 3 Børn: Helle Olsen (~ Boild Laursdatter), Anna Olufsdatter (~ Jacob Lange, se S. 61) og Kirstine Olufsdatter (~ Niels Guldsmed)).

Gese Frandsdatter ~ 1) 1587 eller 1588 Poul Hoch (Poul v. Aken) Skrædder i Helsingør, Skifte 30. Oktober 1594. 2 Børn: Margrethe Poulsdatter, * før 1594, j* mellem 1594 og 1600. Skifte 19.

August 1600 i Helsingør; Poul Poulsen, * før 1594, f efter 1600.

Erik Bagers og Gese Frandsdatters 3 Børn:

E. Barn, * efter 1594, | 1598, begr. 13. August i Helsingør (St. Olai).

F. Barn, * efter 1594, f 1600, begr. 3. Oktober sst.

G. Frands Eriksen, * mellem 1594 og 1600. Skifte 5. April 1644 i Helsingør. ~ Anne Jacobs-datter, f efter 1659 (1679?). — 15. April 1659 blev »ærlig og gudfrygtig Quinde Anne salig Frands Eriksens, hendes Bo og Gods registreret og vurderet, efter hendes egen skriftlig Be- giæring, og det af Aarsag formedelst at hun nu en velbedaget skrøbelig Quinde er og ej som- ledes længer, som til des er sket, hendes Næring kan søge, men er foraarsaget hendes Hus­

holdning at afskaffe og sig hos en hendes Venner at opholde.« — Hun er vel sagtens identisk med den »Anne Sal. Frandtz Erichsens«, der den 19. December 1679 blev begr. i Kapellet i St. Olai Kirke i Helsingør. — 1. Juni 1631 blev »Frandtz Erichsens navnløse Barn« begra­

vet paa den danske Kirkegaard i Helsingør.

ft) Se S. 63.

~ 3) Margrethe Hindrichsdatter, f 1602, begr. 1. September i Helsingør (St. Olai). Skifte 16. Oktober s. A. Dt. af Hindrich Bager (antagelig | efter 1592).

Hun ~ 1) c. 1592 Hans Pedersen Bager i Helsingør, Skifte 9. Juli 1600 sst. 2 Børn: Janneken Hansdatter, ♦ mellem 1592 og 1600, f efter 1602 (boede 1602 i Helsingborg?); Henrich Hansen,

* mellem 1592 og 1600, f før Moderen. Skifte 16. Oktober 1602 i Helsingør.

Erik Bagers og Margrethe Hindrichsdatters 2 Børn:

H. Barn, ♦ c. 1601, f 1602, begr. 19. August i Helsingør (St. Olai).

I. Gese Eriksdatter, * c. 1601, f 1602, begr. 10. September sst.

~ 4) c. 1603 Marine Lauritzdatter, j* 1606, begr. 9. August i Helsingør (St. Olai). Skifte 28. s. M.

Marine Lauritzdatter havde været gift 2 Gange tidligere:

~ 1) Niels Willumsen. Skifte 22. Oktober 1595 i Helsingør. 2 Børn: Johanne Nielsdatter, * før 1595, f før 1606; Anders Nielsen, ♦ før 1595, | efter 1606.

~ 2) c. 1595 Niels Jensen Viborg, f 1602 eller 1603. Skifte 17. Januar 1603 i Helsingør. 1 Dt.:

Anna Nielsdatter, * mellem 1595 og 1603, | mellem 1603 og 1606.

Erik Bagers og Marine Lauritzdatters 2 Børn:

J. Marine Eriksdatter, * 1602 eller 1603, f 1603, begr. 9. Maj i Helsingør (St. Olai).

K. Barn, begr. 17. Januar 1604 sst.

— 5) c. 1607 ANNE MICHELSDATTER, Skifte 10. Oktober 1660 (S. 35).

Om hendes og Erik Bagers 8 Børn samt om hendes 2 senere Ægteskaber se henholdsvis S. 38 og nedenfor.

Kun efter

c.

1

Aars

Enkestand

blev

Anne Michelsdatter

c.

1630 gift

anden Gang med

JØRGEN BALTZERSEN.

Af

Anne

Michelsdatters

Børn

af

hendes

første Ægteskab med

Erik

Bager

var nu, da hun

indgik sit andet Ægteskab, kun eet

i Live, nemlig den

c.

12aarige

Niels Eriksen;

af hendes første

Mands

Børn i

hans tidligere

Ægteskaber

levede

ligeledes

kun eet,

F

rands

E

riksen

, der var 30

—

35

Aar gammel.

Jørgen Baltzersen blev 22.

Oktober

1632

Byfoged i Helsingør, den samme

Stilling, som

hans

afdøde Svigerfader

Michel

S

eidel tidligere

havde beklædt.

Den

5. September 1642 udnævntes han

til

Raadmand og 22. Februar

1647 til Borgmester

i

Helsingør, men døde

allerede Aaret efter, at

han var blevet

Borgmester, og blev begravet

den 30. Juli

1648

i

St.

Olai Kirke i Helsingør; »alle

Klokkerne ringedes«.

Jørgen

Baltzersen ejede

en

Gaard paa

Stengade, nemlig

den

nuværende Nr. 44,

der

den­

gang

strakte

sigfra Stengade

helt

igennemtil Strandgade, langs

med — og

Øst

for

—

Hoved­

vagtsstræde. Nabogaarden

(mod Øst),

den

vestligste af de 2 Gaarde,

der

udgjorde

den nu­

værende

Nr. 46, ejedes

af E

rik

N

ielsen Bager,

hvis

Enke

Jørgen Baltzersen

som

nævnt ægtede.

Ved

Jørgen

Baltzersens

Død levede

kun eet Barn,

nemlig

den 18aarige

E

rik

J

ørgensen, og

det

er tvivlsomt, om

Jørgen

Baltzersen

og

Anne Michelsdatter overhovedet har

haft flere

Børn.

Den 22.

Oktober

1649

holdtes der Skifte mellem

A

nne

M

ichelsdatter

,

hvis

Lavværge var hendes Svoger C

hristopher

H

olstein,

og Sønnen E

rik

.

Jordegodset bestod af Gaarden, »liggendes ved Stengaden, som Anne salig Jørgen Baltzersens nu selv ibor, med tvende Jernkakkelovne, Panelle og alt, hvis nagelfast er, saa og en Bryggerkedel, som er indmu­

ret«; Gaarden vurderedes til 1.550 Dl. Mønt; endvidere »en Vejrmølle med hosliggende Jord« (700 Dl.),

»tvende Vange udi Marken her for Byen« (300 Dl.), »tvende Boliger med en Have uden Svingelen« (300 Dl.), »tvende Boliger ved den ny Kirkegaard« (150 Dl.), »en Bolig udi Slotsgaden« (60 Dl.) samt »en halv Mandestol paa 1 % Stade paa Mellemgulvet i St. Olai Kirke og en halv Kvindestol paa 1 y2 Stade ibidem for 45 Dl.« Jordegodset beløb sig saaledes ialt til 3.105 Dl.

Endvidere opførtes følgende Poster paa Boets Indtægtsside : 400 Lod Sølv à 3 Mark (300 Dl. Mønt), 1 Skippund Tin [= 320 (Skaal)Pund, à 1 Mark] (80 Dl.), 1 Skippund og 6 Lispund Kobber [1 Lispund

= 16 (Skaal)Pund, à 1 Mark] (104 Dl.), 10 Lispund Messing à 12 Mark (30 Dl.), Linklæder for 300 Dl., Sengeklæder for 150 Dl., Sengetæpper og Sperlagen for 100 Dl., Bænkedyner og Hynder for 150 Dl., Sen­

gesteder, Kister, Borde og Bænke for 150 Dl., Heste og Vognredskab for 150 Dl., 1/6 Skibspart i det Skib, som Peder Andersen af København førte (150 Dl.), 2 Parter i hendes [Anne Michelsdatters] egen Skude (300 DL), 20 Tdr. Malt og Byg paa Lofterne (60 Dl.).

Alt i alt beløb Boets samlede Formue og Indtægt sig til 5.989 Dl. Efter Fradrag af Gælden, som ud­

gjorde 3.504 Dl., blev der 2.485 Dl. tilbage til Skifte og Deling.

I Stedet for at dele Godset mellem Moderen og Sønnen blev det besluttet, at Moderen skulde give Søn­

nen 1.500 Sietdaler som hans fædrene Arv. Men »efterdi bemeldte Erik Jørgensen endnu ej Moderens Hjælp kan undvære, da er bevilget, at hun Capitalen fri foruden nogen Rente eller Afgift hos sig i hendes Bo maa indbeholde, saa længe han hos hende forblivendes vorder. Midlertid vil og skal hun hannem med nød­

tørftig Kost, Klæder og anden Paahold, eftersom hun hertil gjort haver, fri forsyne og underholde, saa at han aldeles intet af denne sin Hovedstol skal fortære eller skal komme hannem til Afkortning i nogen Maade. Men naar han til godt Folk fra Moderen enten sin Kost og Klæder at tjene udkommer, eller i andre Maader fri kunde vorde forsynet, saa at han Moderens Hjælp ikke behovede, da skal hans Capital fra den Tid af begynde at forrentes, som skal komme Hovedstolen til Formering, hannem til Gavn og Bedste, som det sig bør.«

Anne

Michelsdatters

og

Jørgen Baltzersens Søn:

ERIK

JØRGENSEN, * c.

1631, f efter

1660

(Skiftet

efter

Moderen). Derudover

vides intet om ham.

Atter

var A

nne

M

ichelsdatter blevet Enke;

kun c. 1

Aar efter

J

ørgen Baltzersens

Død

indgik hun

imidlertid

— c.

1649 —

Ægteskab

for

tredie

Gang, nemlig med den mere

end 30

Aar yngre

In document Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie. (Sider 44-48)