• Ingen resultater fundet

I §6 bestemtes

det, at »de øvrige

Midlerog

Effecter, som

jeg migmaatte efterlade,

skiftes

og deles efter Loven imellem

mine samtlige

Arvinger, saaledes at en Broder arver dobbelt

imod en Søster.«

a) Allerede 24. Oktober 1734 havde Hans Seidelin og Hustru Charlotta Syling oprettet Testamente — 3 Dage før deres Bryllup. Begge Testamenterne samt Bevillingen af 1. Februar 1737 er i Kaptajn Ludvig With-Seidelins Eje.

b) Denne vil — som hørende til sjette Slægtled — først blive omtalt i 2. Bind.

§ 7. »Som jeg nu

saaledes

af

Kiærlighed til

min

Sal.

Søsters

Børn forunder

og overgiver dem

alle

mine ejende Midler paa nogle

faa

Tusind Rigsdaler

nær, som

til

de Fattige

legeres

og

skænkes,

saa

tvivler jeg

heller ikke paa, at de jo alle

i

Almindelighed udviser deres

Tak

­

nemmelighedderfor

imod

mig

ved

at efterkomme

i

alle

Poster dette

mit

Testamente, saasom

de ellers, om de imod

Forhaabning derimod handler,

bør vente sig

Guds evige Hævn, Vrede

og Forbandelse,

hvorimod,

naar de denne min

sidste Villie

efterlever,

Guds

Velsignelse

skal hvile over

dem til timelig

og evig

Lyksalighed.

I

Særdeleshed giør jeg mig det faste

Haab,

at

Secreterer

Hans

D

iderich Brinch

og

hans Broder Iver Brinch

til

Punkt og

Prikke

ser alting

efter

Testamentets Indhold fuldbyrdet og

efterlevet,

saaledes

som

de mig derfor for den store

Dommer paa

hin Dag

vil

være

ansvarlig.«

Konferensraad Hans Seidelin stiftede ved sit Testamente (§ 5) — til Indrettelse afl2SengeiVartov Hospitala) — et Legat paa 8.000 Rd., »hvilken Kapital Gud til Ære og Taksigelse for hans mod mig beviste utallige Velgerninger hermed skænkes min fattige Næste, glædende mig ved, at jeg, som i min Ungdom haver tjent de Fattige, uden allerringeste Belønning, med mit Arbejde som Sekretær ved de Fattiges Væsen i Danmark udi 6 Aar, nu ved Guds Velsignelse er sat i Stand til ogsaa at kan tjene dennem efter min Død med en Part af mine Midler«.

»Af dette Legat skal indrettes 12 Senge til 12 fattige Lemmer af Mand- og Kvindekøn.« »Og ifald Kapi­

talen ikke til 12 Senges Indretning skulde være tilstrækkelig, skal den manglende Summa af mit Stervbos Midler udtælges.«

»Til at udnævne Lemmer til fornævnte 12 Senge skal mine Arvinger alene, eller i deres Mangel mine næst Paarørende, være berettigede; og skal altid de trængende af min Familie frem for andre præfereres, og dernæst de fattige af min Sal. Hustrus Familie.«

»Skulde jeg ikke selv i levende Live oprette en Fundats paa dette Legatum, vil jeg have mine Arvinger ombedet, herover at forfatte en Fundats, conform med dette Testamentes Indhold.«

Ved Forespørgsel 21. April 1753 —efter Hans Seidelins Død — hos »Directionen over de Fattiges Væsen i Danmark« modtog hans Arvinger 26. s. M. det Svar, at, da 12 Lemmers Forplejning (c. 30 Rd.

aarlig for hver) beløber sig til 360 Rd. aarlig, hvilket, da Rentefoden kun er 4 pCt., udgør Renten af 9.000 Rd., maa der til de 8.000 Rd. lægges 1.000 Rd. Den 22. Juni 1753 udbetalte da Assessor Hans Diderick

Brinck-Seidelin paa egne og Medarvingers Vegne 9.000 Rd. til Forstanderen for Vartov Hospital, Hof­

retsassessor Stenderup.

I Overensstemmelse med Bestemmelsen i Konferensraad Hans Seidelins Testamente oprettede hans Arvinger — hans afdøde Søsters 5 Børn — da 29. December 1753 Fundats for Konferensraad Hans

Seidelins 12 Senge i Vartov Hospital. Fundatsen indeholder følgende Bestemmelser:

§ 2. »For Renten skal underholdes 12 fattige og trængende Hospitalslemmer af Mand- og Kvindekøn, som udi deres Velmagt, eller til den Tid de vorder indlagte, have ført et skikkeligt og ærligt Levned, og som ikke med nogen smitsom Syge, i hvad Navn nævnes kan, ere befængte, ej heller rasende eller med Sinds Urolighed beladte. Iøvrigt bliver de Trængende af Testators Familie og dernæst de Fattige af hans sal. Frues Charlotte Sylings Familie (efter Testamentets Ord og Indhold) præfererede til at vorde indlagt.«

§ 3. De 12 første Lemmer indlægges ved Aaret 1754’s Begyndelse.

Ved forefaldende Vakance sker Belæggeisen paa følgende Maade:

De 12 Senge nummereres; Assessor Hans Didericîk Brinck-Seidelin belægger No. 1 og 2, Sogne­

præst Iver Brinck No. 3 og 4, Drude Margrethe Brinck No. 5, Helena Ambrosia Brinck No. 6 og Sophia Elisabeth Brinck No. 7. Paa disse Senge »indlægger enhver og deres Descendenter saa tit og ofte som deres Numre bliver vacant.«

De øvrige 5 Senge, No. 8—12, skiftes de 5 Søskende til at belægge, saaledes at ved først indtrædende Vakance indlægger Hans Diderick Brinck-Seidelin et Lem i den afgaaedes Sted, ved 2. Vakance ind­

lægger Iver Brinck, ved 3., 4. og 5. Vakance de 3 Søstre i nævnte Rækkefølge, hvorefter Turen atter kommer til den ældste Broder, og saa fremdeles.

a) Vartov Hospital, en af Københavns ældste Stiftelser, fra Slutningen af 1200 Tallet; benævntes i Middelalderen

»Helligaands Hospital«, 1607—1934 »Vartov Hospital«; havde 1666—1934 til Huse i Farvergade, siden 1934 i Klædebo Parkallé 28 under Navnet »Gammel Kloster«.

§ 4. »Naar nogen af os ved Døden afgaar, bliver den Afdødes ægte Livsarvinger berettigede i den Af­

dødes Sted til at indlægge Lemmer efter den Tur og Orden, som er etableret, dog saaledes at saadan Ret­

tighed tilhører den ældste af vores Sønner og hans Descendenter i samme Orden, saa længe nogen af dem er til, og i Mangel deraf, da de øvrige Sønner og deres Descendenter efter Alderen og Ordenen, og endelig i Mangel af samme, da Døtrene og deres Descendenter efter Alderen og oftbemeldte Orden.«

(§ 3). »Og naar nogen af os 5 Arvinger og dens Linie uddør, da henfalder den bortdøde[s] Linies private Senge til No. 8—12, og Indlæggelsens Orden bliver da saaledes, som med disse 5 sidste Senge er fastsat.«

§ 5. Skulde alle 5 Arvingers ægte Descendenter uddø, tilfalder Indlæggelsesretten »andre Testators Paarørende«, nemlig Konferensraad Hans Seidelins 2 Fætre, Sognepræst Hans Seidelin i Gloslunde og Apoteker Claus Seidelin i Nykøbing F.

§ 6. »Den af Testators Arvinger, som nu eller i Fremtiden er forlenet med det af Testator oprettede Stamhus Hagested skal, naar Vacance forefalder, desangaaende gives Communication [Meddelelse], paa det bemeldte Stamhusbesidder igen kan anmelde, saavel for den høje Direction som for den Vedkommende, at det er hans eller hendes Tur at udvælge og indlægge en Lem.«

§ 7. »Den som tilkommer at udvælge og indlægge en Lem i den afgaaedes Sted, skal gøre det i det seneste 2 Maaneder efter, at Vacance for ham eller hende er tilkendegivet. Sker derudi Forsømmelse, gaar Turen ham eller hende for den Gang forbi og falder til den, som er næst i Ordenen.«

Kiøbenhavn, den 29. December 1753-H. D. Brinch Seidelin, J. Brinch, D. M. Schougaard, née de Brinch,

H. Ambrosia Brinch, Profess. Kisbyes, S. Elisabeth Brinch, Provst Seidelins.«

Aabenbart har man snart fundet den i Fundatsen anordnede Maade at belægge de sidste 5 Senge’

No. 8—12, paa, temmelig upraktisk, thi kun 4 Aar senere fordeltes, ved en »Forening« mellem Arvingerne af 4. Juli 1757, Belæggelsesretten til Sengene saaledes, idet hver af de 5 Søskende fik tildelt een af de sidste 5 Senge, at fra nu af Hans Diderick Brinck-Seidelin belagde No. 1, 2 og 8, Iver Brinck No. 3, 4 og 9, Drude Margrethe Brinck (~ Schougaard) No. 5 og 10, Helena Ambrosia Brinck (~ Kisbye) No. 6 og 11, og Sophia Elisabeth Brinck (~ Seidelin) No. 7 og 12.

I de følgende Aar har Belæggeisen utvivlsomt fundet Sted paa denne Maade, blot med den Forandring, at Sengene No. 1, 2 og 8 fra Konferensraad Hans Diderick Brinck-Seidelins Død 1778 er blevet belagt af hans Søn Konferensraad Hans Brinck-Seidelin, No. 3, 4 og 9 efter Sognepræst Iver Brincks Død 1779 antagelig af hans Datter Charlotte Amalie Brinck (f 1789) (eller af hans Enke Maren Osten­

feld, der døde 1790 uden at efterlade sig Livsarvinger), No. 6 og 11 efter Helena Ambrosia Brincks

Død 1788 af Sønnen Sekretær Johannes Ambrosius Kisbye, og Sengene No. 7 og 12 efter Sophia Elisa­

beth Brincks Død 1776 af hendes Søn Sognepræst Christian Seidelin i Odense. Hvad Sengene No. 5 og 10 angaar, skal Drude Margrethe Brinck inden sin Død have overdraget Belæggelsesretten til sin Brodersøn Konferensraad Hans Brinck-Seidelin, der som nævnt i Forvejen belagde No. 1, 2 og 8 (Drude

Margrethe Brinck døde 1786, efterladende sig en Søn, der døde s. A., og en Datter, der døde 1820, begge uden at efterlade sig Børn).

Af de skiftende Besiddere af Stamhuset Hagestedgaard og det Brinck-Seidelinske Fideikommis er der indtil 1862 ført en ProtokoP), hvori Dispositionerne m. H. t. Konferensraad Seidelins 12 Senge er ind­

ført. I denne Protokol findes en Optegnelse af 29. September 1791, underskrevet af den daværende Stam­

husbesidder, den lige nævnte Konferensraad Hans Brinck-Seidelin, saalydende:

»Da Fru Skougaard [Drude Margrethe Brinck], som nu ved Døden er afgangen, i levende Live, som meldt, havde cederet [overdraget] mig sin Indlæggelses-Ret, og Hr. Iver Brincks Efterleverske ligeledes uden Livsarvinger ved Døden er afgangen, skiønnes ej rettere, i Overensstemmelse med SI. Kon­

ferens Raad Seidelins Testamente og hans Arvingers under 4. Juli 1757 indgaaede Forening, der ophæ­

ver den alternative Indlæggelses Orden, som Fundatsens 3. Post ommelder, end at disses Senge No. 3, 4, 5, 9 og 10 hjemfalder til Stamhuset, og Indlæggelses-Retten paa disse herefter tilfalder dets Besiddere, tilligemed de 3 andre No. 1, 2 og 8. Saaledes bliver for Eftertiden alene Sekretær Kisbye berettiget ved Vacance at indlægge paa No. 6 og 11, og Præsten Hr. Christian Seidelin i Odense paa No. 7 og 12.«

Fra 1791 har Belæggelsesretten til Sengene No. 1, 2, 3, 4, 5, 8, 9 og 10 da tilhørt Besidderne af Stam­

huset og senere (fra 1809) af det Brinck-Seidelinske Fideikommis, nemlig Konferensraad Hans Brinck -a) Ejes af Kaptajn Ludvig With-Seidelin, København.

Seidelin til 1831, Ritmester Caspar Christopher Brinck-Seidelin til 1861, Konferensraad Ludvig

Christian Brinck-Seidelin til 1865, Proprietær Hans Brinok-Seidelin til 1902, 1904—26 dennes Datter Kommandorinde Marie Elisabeth With(-Seidelin), og fra 1926 Kaptajn Ludvig With-Seidelin.

Fra engang efter 1830, vistnok omkring 1860, har de lige nævnte Majoratsbesiddere foruden over de nævnte 8 Senge tillige disponeret over Sengene No. 6 og 11. Disse 2 Senge belagdes som nævnt 1791 af Sekretær Johannes Ambrosius Kisbye, der vel har disponeret over dem fra Moderens Død 1788 til sin egen Død 1824; derefter er Belæggelsesretten antagelig overgaaet til hans Broder Professor Rasmus Seve­

rin Kisbye, efter hvis Død 1826 den vel er overgaaet til hans eneste Barn, Datteren Helena Ambrosia

Kisbye, om hvem det vides, at hun besad Belæggelsesretten i 1830; om hun stadig har besiddet den lige til sin Død 1877, eller om hun tidligere har overdraget den til Brinck-Seidelin’eme, og i saa Fald hvor- naar (omkring 1860?) og hvorfor, vides derimod ikke.

Sengene No. 7 og 12 er stadig blevet belagt af Sognepræst Christian Seidelins Efterkommere, nem­

lig efter hans Død 1799 vel af hans Søn, Hof- og Universitetsbogtrykker Andreas Seidelin, efter dennes Død 1840 muligvis først af Sønnen Didrik Christian Seidelin, og efter dennes Død 1848 af hans yngre Broder Ivar Emil Seidelin, eftér hvis Død 1894 Belæggelsesretten tilfaldt hans ældste Søster General­

inde Jacobine Bauditz, efter hvem den besades 1901—03 af hendes Søn Toldassistent Ferdinand Bau-

ditz, fra 1903 af dennes Søn Telegrafkontrolør Christian Bauditz.

1921 overgik det Brinck-Seidelinske Fideikommis til fri Ejendom i Henhold til Lov Nr. 563 af 4. Ok­

tober 1919. Da der herefter opstod Tvivl om, hvorvidt With-Seidelins stadig var berettiget til at belægge de 10 Senge, eller om denne Belæggelsesret var knyttet til Besiddelsen af Fideikommisset og derfor ved dettes Ophævelse skulde overgaa til Københavns Magistrat, under hvem Vartov Hospital hørte, sagsøgte Kaptajn Ludvig With-Seidelin Københavns Magistrat. Ved Dom ved Østre Landsret 13. November 1928 kendtes Kaptajn Ludvig With-Seidelin berettiget til fortsat at belægge de 10 Senge, No. 1—6 og 8—11.

1934 købte Københavns Magistrat Vartov Hospitals Ejendom (opført 1726—44) i Farvergade til An­

vendelse som Filial af Raadhuset. Samtidig flyttede Stiftelsen »Vartov Hospital« ind i en nyopført Bygning, Klædebo Parkallé 28, og fik samtidig Navnet »Gammel Kloster«. Gammel Kloster indviedes 12. Juni 1934 med 226 selvstændige 1—2 Værelsers Lejligheder foruden en Plejeafdeling m. m. og blev de følgende 2 Aar udvidet betydeligt med 125 Lejligheder paa indtil 3 Værelser.

Af Lejlighederne er i Øjeblikket c. 80 »Legatboliger«, som af dertil berettigede Personer eller Institu­

tioner uddeles som Friboliger i Overensstemmelse med Fundatserne for de tidligere »Senge« i Vartov Hospital. De øvrige Lejligheder, der er underlagt Stiftelsens Bestyrelse, udlejes indtil videre for en mode­

rat Leje, men det er Hensigten med Tiden at gøre alle Boligerne til Friboliger.

4. Februar 1936 oprettede Københavns Magistrat »Fundats for Gammel Kloster«. Af denne Fundats, der under 7. s. M. forsynedes med allerhøjeste Stadfæstelse, og som afløste den hidtidige af Kong Christian IV under 30. November 1607 udstedte Fundats, skal citeres:

§ 2. »»Gammel Kloster«, der er en selvejende Institution under Bestyrelse af Københavns Magistrats 1. Afd., er bestemt til at være en Stiftelse for værdige, ubemidlede gamle Kvinder og Mænd.«

§ 3. »Ved »Vartov Hospital«s Overflytning til »Gammel Kloster« foretages i Forstaaelse med de Insti­

tutioner eller private Personer, som havde Belæggelsesretten til Senge i »Vartov Hospital«, en Konver­

tering af Antallet af Senge, saaledes at der for hver Seng, som de paagældende havde Ret til at belægge, fremtidig tilkommer dem Ret til at bortgive en Lejlighed i »Gammel Kloster«, hver 4. Gang denne er ledig.«

§ 9. »De »Ugepenge«, som hidtil af Stiftelsens Midler har været tilstaaet Beboerne i »Vartov Hospital«, bortfalder, efterhaanden som de Personer, som nu oppebærer denne Understøttelse, afgaar ved Døden.«

Efter dette skulde Konferensraad Hans Seidelins 12 Senge have været erstattet af 3 Lejligheder i Gammel Kloster; af særlige Grunde blev det imidlertid 4 (1 Værelses) Lejligheder.

Siden Gammel Klosters Oprettelse 1934 har Belæggelsesretten til »Konferensraad Hans Seidelins 4 Legatboliger i Gammel Kloster« været saaledes, at Kaptajn Ludvig With-Seidelin har belagt de 3 Lejligheder, og den 4. Lejlighed skiftevis er blevet belagt af Kaptajn Ludvig With-Seidelin, Kø­

benhavn, og Telegrafkontrolør Christian Bauditz, nu Odense.