—-'-Å’ —
som ved det höy kongelige Stifts, Walloe, Inaugeration Anno 1738 d. 14.May bleve i Agt tagene, da følgende af Deris Mayt. Dronningen som höye Stifterjnde allernaadigst udnævnte forste höyst og höye Stiffts-Læmmer tilligemed ordentlig derudi
bleve installerte, introducerte, indklæde og optagene, neml.
som Aebtiszinde:
Deris höyfyrstl. Diirchl. Princesse Frederique af Würtemberg Neustadt etc., som Dechanissinde:
hendis höygrevel. Naade Beata Henriette, Enckegrevjnde af Reuss de Plauen, føed Baronesse af Söhlenthal,
som Stifts-Fröikener:
1. i Hoff-Platzene:
Deris Mayt. allerhöystegene endnu værende Cammer Fröiken Maria Christiana Henriette von Beulwitzen. Dog blev hun icke indklæd, men ickun tilligemed de andere paa denne første Plads meddeelt allernaadigst Diploma.
Allerhöystbemte Deris Mayt. forrige Hof-Fröicken Louise Friderica von Boynebourg, kaldet von Hohenstein,
og 2. i de oridinaire Stifts-Platze:
Beate Antonia Augusta Comtesse Reuss de Plauen.
Fröiken Mette Rosenkrantz Winterfeldt.
— Hellena Pallena Trolle.
Elisabeht Juliane Grevinde af Nostitz.
Fröiken Friderica Sophia Holstein.
— Ølegård Sophia Ida Rantzow.
— Nicoline Rosenkrantz.
— Catharina Elisabeth Gadow og endelig
— Friderica Christiana Hoick.
1*
De beinte Ceremonier vare da disse, saasoin:
1.
Om Morgenen Klocken halv tii blev ringet med alle Klockerne en halv Fierring Tiirne i Walloebye Kircke og Stifts-Capellen, hvoreffter sigda samtlige StifTts-Fröickener forsamlede hos Frue Dechanissjnden udi hendesVærelser og imod 3/4 paa tii tilligemed hende, enhver udj sin Ordning, forföyede sig til Deris Durchl. Frue Aebtiszindens Værelse.
Saa strax Klocken var slagen tii blev atter igien ringet med alle forbenevn te Klocker, da dereffter begge Deris Kong]. Mayt. samt øvrige tilstædeværende höy-kongelige Herrskaber oplöfftede sig til dend stoore Sal, hvor allerhöystbemte begge Deris Kongl. Mayt. tilligemed de øvrige höykongelige Herrskaber forföyede sig under dend der sammesteds oprettede Dais; men Mands-Betientene rangerede sig paa Siiden af Deris Mayt.Kongen, og Damerne paa Siden af Deris Mayt. Dronningen need- effter. Paa venstre Haand for Deris Mayt. Dronningen stood et Boord, hvorpaa laa paa en rød Flöyels Pude dend allernaadigste Fundation eller Stifftnings Diploma, Aebtiszjndens Stav, en forgyldt Nøgle, Ordenen og Statutene og derhos paa en for
gyldt Credentz-Tellercken de øvrige Ordener, men nest derved Statutene.
3.
Derpaa blev allernaadigst befahlet, at Deris höyfurstl. Durchl. Frue Aebtiszinden tillige med Dechanissinden og Stiffts-Fröickenerne skulde kaldes, til hvilcken Ende de udnævnte eller allernaadigst bestillte 3de Herrer Stiffts-Provisores, neml. hans Excell.
Herr Iwer Rosenkrantz, Ridder af Ellephanten og Deris Mayt. virckelige Geheime Raad i Conseilet etc., hans Excell. Herr Friderich Råben, Ridder af Dannebroge, aller höystbemte Deris Mayt. Geheime Raad og Stiffts-Befahlingsniand over Lolland og Falster, og Deris Mayt. Dronningens Ober-Hofmester Herr Victor Christian von Piessen, Ridder af Dannebroge samt Cammerherre, Jægermester og Amtmand over Hirsch-holms Amt, forföyede sig til dend förstes Værelse for at hænte dennem af, hvorefter da Deris Durchl. Frue Aebtiszinden udi Mitten af de 2de første Herrer Stiffts-Provisores med Slæben baaren af deris egen Fröicken, men Dechanissjnden af dend 3de Hr. Stiffts-Provisor til Salen bleve ledsagede, hvilcke Stiffts-Fröiknerene fuldte Parr um Parr udi deris Ordning.
4.
Hernest forföyede Deris Durchl. Aebtiszinden sig noget paa venstre Haand imod Deris Mayt. Dronningen, saaleedes at Bordet kom til at staa imellem Deris
Mayt. og Dennem, dog noget afsides. Dechanissjnden og Stiffts-Frøikenerne stilte sig paa Siden efter Hoff-Dammerne, dend förste Herr Stiffts-Provisor paa Siden af Deris Mayt. Kongen, dend 2den paa Siden af Deris Mayt. Dronningen, og dend 3de paa rette Ilaand af Deris Durchl. Aebtiszjnden, noget tilbage, alt effter vedlagte Schemate.
5.
Derefter gave Deris Mayt. Kongen dend förste Hr.Stifts - Provisor et Winck eller Tegn, hvorpaa da samme udi en kort Tale erklärede Deris Mayt. Dronningens ved denne Stifftning forende eb rist-kongelige allernaadigste Absicht, og hvorlcdis Deris Mayt. Kongen icke alleene formedelst Kongelig Gonfirmation i alle Stucker allernaadigst havde approberet og bestyrcket saadan Stifftning, men endog disforuden forsickrede Deris Durchl. Aebtiszjnden og det samtlige StifftDeris Naade og Kongelige Beskyttelse.
Dernest tilspurdte band, nenil. Hr. Stiffts-Provisoren, udi begge Deris Kongelige Mayt.
höyc Navne og paa deris allernaadigst meddeelte Special-Befalning Deris Durchl.
Aebtiszjnden, om De tænckte effter dend Dennein allereede forelagde og af Dennem underskrevene Revers sig ubrödeligen at agte og Stiftets Beste som Deris eget at befordre?
6.
Da nu Deris Durchl. Aebtiszjnden havde lovet saadant med et Ja og derpaa givet Deris Mayt. Kongen og Deris Mayt. Dronningen et underd. Haandschlag, saa langde dend 2den Hr. Stifts-Provisor Deris Mayt. Dronningen Ordenen, hvilcken aller- höyst De samme da lagde Deris Durchl.Aebtiszjnden over Hovedet, hvornestGammer- Fröikenen var Dennem behielpelig ved Ordenens viidere og ordenti. Omhængelse.
Herpaa blev Deris Kongl. Mayt. fræmdeelis allerunderdanigst indhændiget af dend 2den Hr. Stifts-Provisor Stiftnings Diplomatet, Aebtiszjndens Stav, Nöglen og Statutene et efter det andet, hvilcket Deris Kongl. Mayt. iliigemaade saaleedis igien overleverede Deris Durchl. Aebtiszjnden, som derimod gav dend ved Deris höyre Haand staaende 3de Herr Stiffts-Provisor Stifftnings Diplomatet samt Nöglen, og Deris Fröicken Sta
tutene til at holde, men Aebtiszjndens Stav beholte De selv udi dend rette Haand.
7.
Hereffter lagde Deris Durchl. Aebtiszinden Deris underd. Taksigelse af for medelst en Haandkösning, hvorpaa Deris Mayt. Dronningen de øvrige Ordener samt Statutene af dend 2den Herr Stifts-Provisor paa dend forgyldte Gredentz Tellercken allerunderdanigst bleve præsenterede og foreholdene, af hvilcke Deris Konglige Mayt.
hængde baade Dechanissjnden og samtlige Stiffts-Fröickener enhver Ordenen
aller-naadigst over Hovedet, ligesom og enhver saaleedis blev overleveret et Exemplar af Statutene, og var Cammer-Fröikenen igien herhos alle behielpelig ved Ordnenes Oin- hængelse. Hernest stattete Dechanissjnden og Stiffts-Fröickenerne og formedelst Haands-Kösning til begge Deris Kongl. Mayt.Deris allerunderdanigste Tacksigelser af.
8.
Efter fuldendte Ceremonie begave de Höykongelige Herrskaber, fuldte af Deris Betiente, sig need ad dend liiden Treppe til Kircken, da Deris Durchl. Aeb-tiszjnden, Dechanissjnden og samtlige Stifts-Fröickener, leedsaget af de Herrer Stiffts-Provisores imidlertiid i liige dend samme Ordning, som de tilforne vare gaaet hen til Salen, forföyede sig need ad dend stoore Trappe til Kircken over Gaarden.
9.
Da nu Guds Tiennisten var til Ende, gick Processionen atter i dend samme Ordning for sig til Deris Durchl. Aebtiszjndens Værelse, hvor Dennem blev gratuleret og derpaa effter Statutenes Anwiszning af Stifts-Damerne anlovet dend tilbörlige Lydighed og viidere anstændige Opförsel alt effter dend af dennem i allerunderdanigst Følge af Fundationen derom givende skriftlige Revers.
10.
Jmod Taffel Tiid forföyede Deris Durchl. Aebtiszjnden og Dechanissjnden sig siden til Deris Mayt. Audienz-Gemach og bleve satte med ved Taffelet.
Og saaledes blev da Stiftets Inaugeration og Jndvielse med de foreskrevene Ceremonier endeligen besluttet. Walloe Stifft ut supra.
Saaledes rigtig.
Friderique Pdw1). Abesse de Wallöe.
Anno 1738 d. 28 Nov.
paa Deris Mayt. Dronningens höye Fødsels-Dag blev udi det Kongelige Stift i Følge af dend allernaadigste Fundation holdet forste Capitels-Dag og Forsamling, effter at Guds Tienniste med Predicken og Sang udi Kircken var forrettet, hvor da var til- stæde Deris höyfürstlige Durchl. Frue Aebtiszjnden saavelsom og samtlige Stiffts-Damerne. Liigeledes vare de 3de Herrer Stiffts-Provisores nærværende. Hvilcken höye Forsamling skeede med de i allerhöystbemte Fundation foreskrevne Ceremonier.
) Princesse de Wurteinberg.
Og efterat da Deris Durchl. Aebtiszjnden havde ladet declarere, at enhver, som noget til Stifftets Gavn havde at andrage, saadant nu kunde anmælde, og selv gave tilkiende, at De for Haanden intet vidste at desiderére, og Stifts-Damerne heller intet havde at forebringe, saa blev da denne Gapitels-Dag sluttet. Walloe Stifft ut
supra. o. ..
Rigtig.
Friderique Pdw. Abesse de Walloe.
Anno 1740 d. 27. April
har det allernaad. behaget Deris Mayt. Kongen at dispensere hans Excell.Hr. Geheime- Raad Iwer Roscnkrantz ncml. i Naade for sin Opvartning i Geheime-Gonseilet, hvor
efter hand da ogsaa har holdet sig dispenséret fra Stifts-Provisor Embedet, som hannem efter Fundationen kuns i Henseende af dend Naade, hand havde at være af samme Gonsoil, var bleven anbefahlet.
Anno 1740 d. 11. Nov.
har hans Excell. Herr Johan Sigismund von Schulin, Ridder af Dannebrogge, Deris Kongl. Mayt. Geheime-Raad i Geheime-Gonseilet og Ober-Secretair i det tydske Gan-cellie, förste Gang underskrevet som allernaad. udnævnte Stiffts-Provisor af Geheime-Gonseilet i Stæden for hans Excell. Hr.Geheime-Raad Roscnkrantz.
Ao 1742 d. 29. Dec.
om Aftenen ved 91/2 Slet har det behaget dend goede Gud her udi det höykongel.
Stift Walloe ved en salig Död at bortkalde dend hoyædle og velbaarne Fröiken Stifts-Fröiken Friderica Christiana føed Baronesse af Hoick af denne Verden, hvorpaa hun, efter at sligt saavellsom Dødsfaldet med Deris Mayt.Dronningens allernaad. Approbation Dagen tilforn ved hendis hoygrævel. Naade Frue Dechanissjnden hendis Fr. Stif- moder var notificéret,
Ao 1743 d. 16. Jan.
med de allernaad. forordnede Ceremonier efter Fundationen er vorden begravet, da altsaa Processionen med Liiget om Morgenen gik for sig ned ad dend stoore Trappe fra dend sal. Fröikens Værelse over Gaarden til Stifts-Kirken, hvor der over samme af dend danske Stifts-Præst, Hr. Hegelund, med en kort Psalme for og effter blev parentéret og i Anleedning af Salomons Höysanges Boges 4. Gapitels 9. Versforrestillet:
Troendes Ær^stotte dem til et udödeligt Navn og en velsignet Amindelse hos Efterkommerne: 1. af deris höye Adelstand de have levet udi i Verden, og for det 2det af deris ypperlige Forhold, som de have ført i Verden.
Og efterat Parentationen var forbie, gik Følgeskabet igien i samme Ordning og med liige Geremonie tilbage fra som forhen til Stifts-Kirken, neml. til hendis hoygrævel. Naade Fr. Dechanissjndens? Værelse med Stifts-Ordnen. Dä imidlertiid Liiget blev staaendes i Kirken til om Aftenen og siden med dend Liigvogn, man dertil havde maatt lade komme fra Kiöbenhavn. bortfört i Stillhed til Begravelse i Walloebye Kirke. Dog er herhos at erindere, at af Deris Excell.r og höye Herrer Stifts-Provisores vare ingen, og det formedelst deris samti. slette Helbreed, ved denne Liigbegiængelse tilstæde, liigesom og Stiftsfröiken Rosenkrantz var fraværendes i Holsteen. Men der imod fuldte som af Frændskabet tilsidst i Processionen een dend sal. Fröikens Søstere med Deris Höyfyrstl. Durchl. Frue Aebtiszjndens Hofmester Hr. Major von Pfuhls Frue, hvis Sörgedragt ellers saavellsom Stifts-Fröikenernis efter höye Befahling overalt bestoed i sort Klædes Klædning med tilbagestucken Gravoure. Dernest var Vaabnet paa Pladen paa Liigkisten, som var omgivet med en dertil hørende sædvanlig Glorie, tilliigemed følgende deroven over satte Gravskrift, neml.:
Herunder hviiler dend hoyædle og vellbaarne sal. Fröicken, Stifts-Fröicken Fride-rica Ghristiana føed Baronesse af Holck d. 26. Mart. 1720 og igien ved Döden afgangen d. 29. Dec. 1742 udi det Höykongl. Stift Walloe i hendis Alders 22 Aar 9 Maaneder og 3 Dage;
i Stæden at samme i Følge Fundationen ickun skulle været mahlet, efter dHrer Stifts- Provisores for got Befindende stucken eller udgravet, og det fordj at Mahlningen hverken skall være brugelig eller af nogen Bestandighed ved Gravskrifter. Og dis- uden föres an til Efterrettning, at de smaa Lys af Værelset tilliigemed de stoore paa Alteret brændte omkring Liiget i Kirken under Parentationen, og indtil Processionen var forbie, da de straxen overalt bleve udsluckte. Men i det øvrige have Deris Mayt.
Dronningen i Henseende til Liig-Vognen allernaad. ladet declarere, at endskiönt man (for denne Gang) havde maat betienne sig deraf, siden man umuelig i saa kort Tid kunde faaet en Rost Vogn ferdig, skulle det dog være uden ald Consequence, og efterdags (til Liigenis Bortforsel) ickun bruges en sort Rost-Vogn, saasom ald Cere-monie (med Liiget) hörer op fra Stifts-Kirken af (liigesom det og ellers er Deris allernaad. Villie, at med alleting stricte efter Fundationen forholdes skall).
Endeligen var jeg Andreas From Marechal, neml. som Stiftsskriver, ved denne Liigbegiængelse, efterdj samme nu ey viidere vedkommer Stiftsforvalteren, da hånd icke meore tilliige er Stiftsskriver, og sligt kun altsaa afBegyndelsen i dend Henseende;
er vorden hannem tilskrevet eller anbefahlet i Fundationen. Hvormed da denne Actus saaleedes besluttes. Dat. Walloe Stift ut supra.
Rigtig med Forregaaende, som Deris Höyfyrstl. Durchl. Fr. Aebtiszjnden ey have underskrevet, tilstå ar i Deris Durchl. Fraværelse.
B.H. verwittwete Reussen Gräf. v.PI.
g. B. v. S.1), Dechanissin von Walloe.
Ao 1746 d. 6. Augustii.
Er Deris Kongl. Mayestät Kong Christian dend Siette ved Döden höysaligen afgangen og disaarsage efter Deris Mayt. Enke Dronningens allernaad. Bcfalning Alteret, Prædicke-Stoelen og den Kongel. Stoel overalt udvændig, men ickun Halvdeelcn deraf eller det Kongel. Sæde indvændig, samt Positivet med soort i eet Aar og 6 Uger efter dette höye Dødsfald heri Stifts-Kirken været betrægt; saaog Staldfolkene imidlertiid givet soorte Liveréer.
Ao 1746 d. 29. Novembr. Stifts-Funda- B.H. verwitt. Reussen Gräf. v. PI., tionen allernaadigst confirmeret af Hans Dechanissin von Walloe.
Mayt Kong Fridrich dend Femte.
Ao 1748 d. 8. Augtii.
Ere Deris Höyfyrstl. Durchl. Princesse Louise Sophie Friderique, Arving til Norge, Hertugjnde til Schlesvig, Holsteen, (Glüksburg) Stormarn og Dytmersken, Grævjnde til Oldenburg og Delmenhorst, af Deris Mayt. Enke-Dronningen som höye Stifterjnde paa det Kongel. Residence-Slot Christiansburg i Kiöbenhavn med de sær-deelis allerhöyst dertil forordnede Ceremonier i Deris Kongl. Mayestäters og øvrige höykongl. Herrskabers samt Frue Dechanissjndens og de flire nerværende ældste Stifts-fröickeners etc. Nærværelse allernaad. vorden installéret til dette Kongel. Stiftes anden Aebtisze, som derpaa d. 10. ejusd. ankomme her til Stiftet.
B. H. verwittwete Reussen, Gräf. v. PI., Dechanissin von Walloe.
Ao 1750 d. 3. Januarii
have Deris Kongelige Mayt., effterat Deris Höyfyrstl. Durchl. Frue Aebtiszjnden derom havdc giordt. Forrestilling under 29. Novembv p. a. i Anleedning af og med min Memorial af 28. ditto ncsttilforn (som allernaad. forordnet Skifteforvalter ved Stiftet)
’) Gräfin v. Plauen, geb. Baronin v. Söhlenthal.
2
om saadan hoye Ordre for adskillige Ting, søm forrige Stiftsfroiken Rantzow, jetzige Frue von Arenstorff, af Guld, Sølv og andere Meubler tilforn efter hendis’ egenhændig forrefundene Fortegnelser samt andre Vedkommendes Regninger og Quitteringer etc.
havde havt meere her i Stiftet, end ved Registréringen over hendis Efterladenskab befantes, og hvorved hun deels for hendis Giftermaalsfald hied och died i For tegnelserne havde anmerket, at hun havde soldt det igien, bortgivet det, eller hvor- leedes ellers feylede deraf; deels ved hendis Gi fterm aal, da hende saadant igien blev affordret, udi et Svar og Skrivelse til Deris Durchl. Frue Aebtiszjnden af 4. Nov. givet denne allmindelige Erklæring, at hvad her efter Specificationerne over hendis Sager icke var for Haande, havde hun forbrugt og soldt for at betale hendis Giæld med, at jeg kunde være aldeeles uden Ansvar derfore; thi ellers tørdte jeg i allerunderd.
Henseende til Fundationen samt Deris Mayt. viidere allernaad. Ordres ey antage Frue von Arenstorffs nu ved Gi fterm aals-Faldet derom gi vene Erklæring som et noksom tilstræckelig Beviis for mig detsangaaende etc., allernaad. resolvéret og befalet, at da De havde fornummen, hvorleedes Deris allerhoyeste Forordning herom i Fundationen ved bemte forrige Stiftsfroiken Rantzows Afgang havde givet Anleedning til Mis-forstaaelse, ogsaa hereffter i disliige Tilfælde lettelig igien kunde foraarsage, saa for sligt at forrebygge skulle i Fræmtiidcn, naar et Stiftslem ved Giftermaal eller i anden Fald begav sig af Stiftet, i Stæden for de efter Fundatzen Stiftet tilfallende Mobilier etc.etc., af en Aebtisze i Penge erlægges 600 Rdr, af en Dechanisse 400 Rdr og af en Stiftsfroiken 200 Rdr; iliigemaade de ved Doden afgaaende Stifts-Lemmers Arvinger til liige Afgift være forbundene. Dog skal det alletiider staa saavel de udgaaende Stiftslemmer som ogsaa deris Arvinger frit foere, om de enten ville betale fomte Summa til Stiftet, eller lade samme Mobilierne etc. etc. tilbage.
Louise Sophie Friderique P. z. S. IT.’) Abaisse de Walloe.
Ao 1750 d. 13. April.
Er dend Kongel. Herr Stifts-Provisor af det Geheime-Gonseil hans hoygrævelig Exellence, Herr Johann Sigismund von Schulin, Ridder af Ellephanten, Deris Kongl.
Mayt. virkelige Geheime-Raad i Conseilet samt Ober-Secretaire i det tydske Cancellie og ved de udenlandske Affaires saaog Deputerede i General Landes-Oeconomie og Co-merce Collegio, item Præses ved det Kongl. octroyéred Asiatiske Compagnie og Directeur ved Banquen i Kiöbenhavn etc., formedelst Døden afgangen.
Louise Sophie Friderique P.z.S. H.
___________________ Abaisse de Walloe.
’) Prinzessin zu Schleswig-Holstein.
Ao 17^0 d. 20. May
blev effter Doris Kongelige Mayt. Enke-Dronningens allernaad. Resolution og Befaling af 29. Apr. h. a. med de udi dend allernaad. Stifts-Fundation forordnede Ceremonier holden Capitul og derved de 3de indskrevene Froickener, neml. Froicken Wilhelminé Marie Krag, Froiken Wibecke Juel og dend 3die Comtesse Charlotte Elisebeth af Hax-thausen, i Stæden for de i afvigte Aar 1749 ved Giftermaale afgangene 3de forrige Stiftsfrbikener, neml. Froiken Rosenkrantz, Comtesse afReuss ogFroiken vonRantzow, til virkelige Stiftsfrbikener indklædte og optagene i dette Kongel. Stift Walloe samt folgelig Stifts-Ordenen med viidere dennem af Deris Hoyfyrstl. Durchl. Frue Aebtisz- jnden, efterat Statuterne ved Stiftsskriveren for dennem lydelige vare oplæste, og de paa allernaadigst anbefalet Maade til Frue Aebtiszjnden havde lovet og tilsagt ved- bbrlig allerunderd. og underd. at ville efterleve, hvad derudi samt dend allernaadigste Fundation allerhoyst er anbefalet eller hereffter allereede er eller viidere allernaad.
maatte vorde anbefahlet, i sin Ordning meddeelte og omhængte. Og var derhos, nest Deris Hoyfyrstl. Durchl. Frue Aebtiszjnden, Frue Dechanissjnden og samtlige endnu i Stiftet værende virkelige Stiftsfrbikener, undtagen Stiftsfroiken von Gadow, som var syg, ogsaa paa Deris Mayt. Enke-Dronningens allernaad. Foranstaltning dend eene Kongl. Hr. Stifts-Provisor, hans Excellence ’Hr. Geheime-Raad, Ridder, Carnmerherre og Ober-Ceremonie-Mester von Piessen derhos tilstæde. Og da Indklædningen var skeet, forfoyede det gandske hoye Capitel ved 11 Slet sig i følgende Ordning igien af Capitels-Salen, en ceremonie, igiennem de Kongel. Værelser need ad dend stoorc Trappe over Gaarden til Stifts Kirken, for der at bievaane Guds-Tiennesten og anhoere en convenable og opbygelig Taele af Stifts-Præsten over dend ham ved dette Capitel af Deris Hoyfyrstl. Durchl. Frue Aebtiszjnden dertil naadigst givene Text, som var det 11. og 12. Vers af Davids 45. Psalme, hvor foran blev siungen een — ogsluttet med een opbyggelig Psalme; neml. forst gick Deris Hoyfyrstl. Durchl. Frue Aebtiszjnden med Aebtiszjnde-Staven i Haanden, og hans Excell. Hr. Geheime-Raad og Stifts-Provisoren ved dend vænstre Siide af Dennem, dernest Frue Dechanissjnden alleene, og siden de forrige Stiftsfrbikener Parr um Parr i deris Ordning med een af de nu nye indklædte Stiftsfrbikener imellem sig; thi da de 2de ældste Stiftsfrbikener efter Fundatzen icke kunde toere meere end dend første nye indklæde Stiftsfroiken saa-leedes imellem sig, saa var det naadigst forordnet, at de øvrige nestældste Stiftsfrbi
kener liigeleedes maatte føere de 2de andere imellem sig fra Capitels-Salen og til Kirkén, og udi denne Orden samt dend samme Vey gick Capitulet igien tilbage af Kirken til Deris Hoyfyrstl. Durchl. Frue Aebtiszjndens Værelser. Derimod førdte Frue Dechanissjnden de 3de nye indklædende Stiftsfrbikener effter Fundatzen fra
"l*
hendis Værelser igiennem Frue Abtiszjndens og Deris Mayt. Kongens Forgemach samt dend lille Gang bag ved de Kongel. Værelser til Gapituls-Salen for at vorde indklædte, saa at hun toeg dend förste ved Haanden og de 2de andre fuldte efter, hvor de da af hans Excellence Hr. Geheime-Raaden og Stifts-Provisoren bleve imodtagene og for Deris Durchl. Frue Aebtiszjnden med Begiæring om Jndklædningen fremførte, siden ingen anden paa deris Vegne var tilstæde, som sligt forlangte. Men i øvrigt, da disse
hendis Værelser igiennem Frue Abtiszjndens og Deris Mayt. Kongens Forgemach samt dend lille Gang bag ved de Kongel. Værelser til Gapituls-Salen for at vorde indklædte, saa at hun toeg dend förste ved Haanden og de 2de andre fuldte efter, hvor de da af hans Excellence Hr. Geheime-Raaden og Stifts-Provisoren bleve imodtagene og for Deris Durchl. Frue Aebtiszjnden med Begiæring om Jndklædningen fremførte, siden ingen anden paa deris Vegne var tilstæde, som sligt forlangte. Men i øvrigt, da disse