mandlige A rv kun var gaaet fra enkelt S o n t i l S o n , vare disse Eiendomme vedblevne at vcrre samlede. S tig Pedersen Krognos havde 1401 kjobt B a lle ru p , og derefter begynder Slcegtens Rigdom ret at trcrde frem med hans
S o n , O lu f Stigsens Farfader og N avne, O lu f Stigsen den ZEldre, der forte T iln a v n e t „den R ig e ", og i sit andet ZEgteskab var g ift med Ellen Axelsdatter T h o tt, hvis Fader var H r. Axel Pedersen t i l L illo , og som a lt- saa var en S oster t i l de bekjendte „A x e ls o n n e r"') . Deres S o n S tig Olsen
var g ift med F ru B a rb a ra B rahe ( „ B r a d e " ) , som ved ham var M oder t i l den her omhandlede O lu f Stigsen den Angre. F ru B a rb a ra overlevede sin M a n d som Enke i mange A a r, og udmcerkede sig, ligesom H r. N ie ls Pedersen Gyldenstjerne, ved sin G u d s fry g t fo r sin T id , som hun lagde fo r Dagen ved fine Gaver t i l K irke r, saasom t i l Domkirken i Lund, h v o rtil hun skjamkede et prcegtigt Reliqviegjemme med dertil horende R e liq v ie r^ ), og ved Sogne
kirken t i l K a rsh o lm , hvor hun lod Prædikestolen opfore, paa hvilken hendes M a n d s , hans M oders og hendes Navne endnu lcenge efter vare at lcese^).
M e n iscrr fremtraadte hendes kirkelige T ro i de S tiftelser, hun oprettede fo r Sjælemesser, som omtales baade ved Graabrodreklosteret i Trallleborg mellem M a d og Falsterbo, og navnlig ved Karmeliterklosteret i Landskrone, i hvilket sidste hun stiftede et A lte r, hvorpaa der evig skulde brcende Lys N a t og D ag , og hvorved der daglig skulde udfores en stregen Messe, og a a rlig holdes 2 Begcengelser, den ene fo r hendes afdode M a n d , deres Forfcedre og Efterkommere,
den anden fo r hende og hendes S o n og Sonnekone, hvorhos hun tillig e be
tingede sig i disse S tifte ls e r, at der hver D ag der skulde synges 2 Hym ner t i l ZEre fo r J o m fru M a ria , den ene »o klorens rosa« efter Messen ved det A lter, hun havde stiftet, den anden »gaullo N ^ ria « efter Messen ved det A lter, den Hellige J o m fru selv havde ^). O m de H ym ner, hun her valgte, hsrte t i l de nye, som den catholske Kirke fik i det Aarhundrede t i l J o m fru M a ria s 8Ere, lader sig ikke afgjore efter deres Betegnelse her; men selv uden det, maa v i i
O O ver Krognossernes her bersrte Eiendom sforhold se G . Liunggreen, 8k5n8ka Nerre- 8 ^rd sr, lirs p p e ru p , L s rs k o lm , lioN erup.
2) G . Liunggreen anfr. S k r. beskriver n. Bolkerup hendes Gave her saaledes: »en 8vsrt nor rned en 8ilkverkot oek ett 8ilkv6rlorn, uli tivilken korvsrsd68 en kskt ok de 11,000 sungkrur, vidsie ett ksl88t)>eke, ell rekben, en tsnd 8smt k^rs sndra kiks ulmsikts
delsr sk 8smms sungkrur, skven8vm en linger sk 8t. ^drisnus.»
3) G l. danste S a m l. I, 110. B eretning fra 1624.
Begge de i den A nledning udstedte Forskrivninger af Klosteret af 1481 og 1483 sindes i Geheimearchivet.
denne Bestemmelse af hende ikke blot se et B e v is paa den P ris , hun selv satte paa Psalmesang, men ogsaa en F ru g t af de Bestræbelser, der gjordes her i Landet i det 15de Aarhundrede fo r Psalmesangens B e fo rd rin g , og den I n d gang, som Troen derved havde vundet paa den himmelske Glwde over denne').
I disse S tifte lse r tog O lu f Stigsen ogsaa D e l med sin M oder, og i den sidste af de Forskrivninger, der i den Anledning udstedtes paa Karmeliterklosterets Vegne af 10 August 1483 navnes han som Ridder og gist med F ru G e rtru d , som ogsaa er inddraget i Sjalemessen. O m tren t 1488 maa F ru G ertrud vare dod, og O lu f Stigsen et P a r A a r derefter have indgaaet sit andet Mgteskab med F ru Ane M o u rits d a tte r. R igsraad ses O lu f Stigsen at have varet 1491 ?).
A f de Eiendoms S a g e r, der foreligge i O lu f Stigsens Historie skulle v i anfore et P a r , der ere betegnende fo r den T id s R etsforhold. Den ene er et Vidne af Skaane Landsthing af 19 A p r il 1 4 7 7 , og angaaer den Forurettelse, der var vist O lu f Stigsens Farmoder af hendes B ro d re , Axelsonnerne, ved Arven efter deres F o ra ld re , som hverken O lu f Stigsens Fader, eller han selv, havde modtaget det mindste af, hvilket O lu f Stigsen nu paatalte, og i den Anledning udstedtes saa et Vidnebrev fo r, at „velbyrdige S v e n d , O lu f Stigsen af B o lle ru p , ildede og kårede ( o : paatalte og klagede) paa sin Faders modrene G o d s, og sagde, at hans Fader, og han selv efter hans D o d , a ldrig havde faaet en Stage eller nogen Vederlcrgning fo r det G ods, hans Fader retlig tilkom efter hans M o rfa d e r, H r. Axel Persen og hans M o rm o d e r" ^). D en her udviste Fremgang af Axelsonnerne
' ) M ed Hensyn t i l den fsrste her om talte Hym ne kan henvises t i l „Reyersen, S t . B endts Kirke i Ringsted" s). 3 3 , hvor der anfores, at der paa den udvendige S id e af det ca- tholfke H o ia lte r i denne Kirke var ved et M a ria b ille d e et opadlobende B a a n d , hvorpaa der stod: »0 Horens ro sa , kister v o m in i speeiosa — ^ v e rosa-- . . . O g hvad den anden Hymne angaaer, da skulle v i her anfsre Begyndelsen af 3 „R o s a rie r" »: Rosen- krands Sange t i l J o m fru M a ria s ZEre, som findes i „ F . I . M one, Lateinische H y m nen des M itte la lte rs " , 2r B a n d , M a rie n lie d e r, F re ib u rg , 1 8 5 4 , hvoraf de 2 fsrste ere
tagne af Hym nesam linger fra 15 A arh.
1. Oaulle klans,
klater Ollristi pia, Hives in clelitiis.
I'uis xaucliis
klon kuit in eunetis seeeulis Oeetitia similis.
. Oaucle klaria, templum 8ummee klasestatis.
Oaucle klaria, lex l'estamenti gratise.
Oaucle klaria, lux Ornamenli slorise.
3. Oaucle klaria
Virgo, vei genitrix,
tzvse promissis OabrMelis 8pe clevots erecliclisti.
O Ja h n , Danm arkshistorie under Unionen, T illa g s>. 565, N r . 48.
') Geheimearchivet, Klevenfeldts Aktstykker.
->
mod deres Soster og hendes A rvinger svarer t i l den M aade, hvorpaa de ellers optrcrde i Historien, og t i l det T iln a v n , der gaves den mægtigste og selv- raadigste af dem, O lu f Axelsen, af „den U retfæ rdige"^). M en at det ikke lykkedes O lu f Stigsen at komme t i l sin Ret i saa gammel en Uret, kan med Vished antages. D e t Sam me turde ogsaa vcrret Tilfceldet med den anden S a g , der endnu gik lamgere tilbage, og allerede havde vceret paatalt i C h ri
stoffer af B a je rn s T id af en Anden, og derefter baade af O lu f Stigsens Fader og M oder, inden O lu f Stigsen kom t i l at fore den langvarige R ets
strid om den. Sagen angik et P a n t af en Treding (o: Trediepart) i Jngelstrup Hovedgaard noer B o lle ru p tilligemed 4 Foestere, hvilket P ant ved A rv efter deres Foroeldre var tilfa ld t 2 Adelsmamd, Per og Jep Lang, der nu vilde tage Hcrvd paa Pantet t i l Eiendom , omendskjsnt det var v itte rlig t, at det omhandlede Gods kun var gaaet over t i l dem som Pantebesiddelse.
Ester den B etydning, som O lu f Stigsen tillagde denne S a g , og det In d b lik , som derved gjores baade i hans M o d p a rts Personlighed og i den S la g s S ager selv, flu lle v i meddele, hvad der h e r. foreligger om denne i de 3 Vidnebreve, der desangaaende ere offenliggjorte i et nyere S k rift'^ ).
D e t forste er et Thingvidne af 13 October 1477 fra Jngelflad Herred, hvori B o lle ru p laae, og lyder saaledes:
„A lle M crnd dette B re v se eller hore lcrse, hilse v i Axel Brahe (Brade) paa Tostrup (T ostorp) R idd e r, N ie ls Brahe (Brade) as V id flo fle, B e n t Aagesen af H julebjerg (Hywleberg), Vcrbnere, Laurids Nielsen Sogne
præst i Herrestad (Qvcrrestadhe), M a ttis Olsen Sogneprcest i B o lle rup (B o lla rp ), Jep Nielsen Sogneprcest (?) i Jngelstrup (J n g ils to rp ), —
og menige A lm ue, som den D a g Jngelflad (Jngilsstadhe) Herredsthing sogte, kjcerligen med V o r Herre. G jore v i v itte rlig t med dette vort aabne B re v , at den M andag ncrst efter S t. D io n y s ii D ag vare v i paa
forn"
Jngelflad H erredsthing, og horte, at velbyrdige Svend „O lu fs Stygsson aff B o lla r p " spurgte M ichel Jensen ad, som Thingfoged var i s. Herred, om det var ham v itte rlig t, at en velbaaren M a n d , Per Lang, skulde have vcrret paa s. H erredsthing, og taget B re v og Jndsegle^) af ham paa det Gods, som s. O lu f Stigsen og s. Per Lang havde Trcrtte om, og ligger i
Jngel-I Vemmetoftes Historie Jngel-I, 20.
2) Henning M atzen, den danste Panterets Historie t i l Christian V s Lov, T illa g p. 492, 499, 501, N r . 47, 56, 57.
' ) S e g l, som trykkes in d i vedhomgende V ox.
strup (S ogn) i saa M aade, at Dannemamd stulde have vidnet og sagt, at det forskrevne Gods skulde vcere s. Per Langs rette Arvegods og ikke P ant.
D a svarede s. M ichel Jensen der saa t i l og sagde, at han vel mindedes, at s. Per Lang var paa s. Herreds (-th in g ), og begjcerede et N a v n , som stulde granste og lede derom, hvad heller det Gods var hans rette Eiendom, eller P ant. D a mceltes Ncevn d e rtil, og hvilke Dannemcend i Ncevnet vare, det vidste han ikke, og ei heller hvad de sagde t i l eller fr a ; og sagde s. M ichel Jensen, at derefter begjcerede s. Per Lang hans Jndsegle fo r et B re v , som s. Per Lang da (havde) ladet skrevet og gjort: D a sagde han sig saa, at have svaret ham, at han ei havde Jndsegle, da Per Lang saa svarede: „Je g v il give dig et Lod S o lv t i l et Jndsegle, lad dig grave et og saa forsket d e t" * ) ; — (saa) at s. Per Lang ikke fik s. M ichel Jensens J n d segle fo r det B re v . D a spurgte atter s. O lu f Stigsen s. M ichel Jensen ad anden og tredie T id ( o : Gang) i alle vores Ncrrvcrrelse, om han havde nogen T id (ellers) sat sit Jndsegle fo r noget B r e v , som f. Per Lang fik , og lod paa det G ods, - de trcrtte om, (og sagde), at han skulde ei frygte fo r T ru g eller Hodsel ( o : Trusel eller Skrcrmsel) og ei gjore det fo r Veid ( o : F o r- folgelse) i nogen Maade, men sige Sandingen derom ^). D a svarede s. M ichel
Jensen, at s. Per Lang a ldrig fik hans Jndsegle fo r noget det B re v , som lod paa det G ods, som de delte ( o : tvistedes) og trcettede om ; men havde st Per Lang hans Jndsegle, da var det ham u v itte rlig t, og uden hans M in d e og Samtykke i alle M a a d e r".
Hvorledes det nu forholder sig med Thingfogedens her afgivne F o rk la rin g , ses ikke, og uden at v i vide ncermere om Ncevningernes Kjen- delse, finde v i 4 A a r efter et V id n e, som O lu f Stigsen lader tage mod den Lovhcrvd, hvilken M odparten v il gjore paa Godset efter et derom givet kgl.
Dombrev. Vidnebrevet er af 19 J a n u a r 1481 fra Jngelstrup Hovedgaard,
' ) forslet det — „forsletz th e t" — af det gamle O rd „slette" fo r „s la a ", som endnu haves i Hsslet og Klokkeslet. Ved at Thingfogeden scrtter sit S e g l under N æ vninger
nes Kjendelse bekraftes denne re tlig , eller slaaes ligesom t il, og faaer Laas fo r sig.
„ey fruckteforetrw geller hotzeloc ey gisret fore w e id in o g e r madhe, men sye sandingen therom ."
Hermed menes, at hvis Thingfogeden var truet med V o ld eller skrammet med Fslgerne, det skulde have fo r h a m , dersom han sagde Sandheden, stulde han ikke frygte i saa Henseende, ei heller, hvis dette ikke var T ilf a ld e t , stulde han holde Sandheden tilbage, fo rd i han hos sig selv var bange fo r derved at udsatte sig fo r Forfolgelse. „ V e id "
kommer af det gl. O rd , veide, jage, hidse, forfslge.
der omtvistedes, og paa hvis G rund M odparten derfor skulde aflcegge sin Ed t i l Lovhcevd:
„A lle Mcend, dette B re v se eller hore lcrse, hilse vi D a v id Axel- sen paa S venstrup, Axel B rade paa K rogholm , Riddere, Steen Persen i Jngelstad, Holger Henriksen i G lim m in g e , Jens Gjordsen i Gjordsncrs (G iersncrs), Bcrbnere, Jep Haseknag Sognepræst i Loderup (Lodorp), og Jep Nielsen Kapellan i Jngelstrup, kjcrrligen med Gud. G jore v i v itte rlig t med dette vort aabne B re v , at A a r efter Guds B y rd 1481 paa den Fredag mrstfor S t . F abiani og Sebastiani M a rty re rs D ag vare vi ncervcrrende i Jngelstrup, og horte en Lovhcevd, som velbyrdige Mcend, Jep Lang og Per Lang, B ro d re , gjore skulde om Gods, som ligger i s. Jngelstrup, som er en T reding i Hovedgaarden med 4 Fcrstere, om hvilket Gods velbaarne O lu f Stigsen af B o lle ru p og s. Jep Lang og Per Lang i lang T id havde havt Dele (o: T vist) og Trcrtte om. D a modte de paa begge S id e r efter vor naadige Herres og Konges Dom brev, og efter den Lovtid, som dette indeholdt i s. Jngelstrup paa G aard og G ru n d , som det sig burde. D a spurgte s.
O lu f Stigsen s. Jep Lang og Per Lang ad, om de vilde gjore den Lovhcevd t i l Eiendom eller t i l P ant, efterdi s. O lu f Stigsen havde den levendes M a n d tilstede, som s. Per Lang havde i Haand antvordet det Pantebrev, som lod paa s. Gods, som var en crrlig M a n d Aage Truelsen, som boede i s. Jngel- strnp Hovedgaard, hvilken der aabenbarligen tilstod fo r os og flere gode
Mcend og Svende, som der da ncervcerendes vare, at han havde dets. Pante
brev s. Per Lang antvordet i god T ro og Love, og sagde han, at s. Per Lang lovede ham det B re v igjen, om han var en Dannekvindes S o n , og betydede (o: beviste) han ham det paa med 2 sin H usfrues *) A rvinger, som vare Lasse Josephsen i Herrestad og Per Jensen i Jngelstrup paa begge deres H u sfru e rs Vegne, som hos vare og saae paa, at s. Aage Truelsen fik (o: flyede) f. Per Lang det Pantebrev, og sagde s. Aage Truelsen ydermere, at der hos vare og v itte rlig t er mange flere Dannemcrnd, som baade saae paa og vidste, at han antvordede s. Per Lang dette Pantebrev, og s. Aage Truelsen det Pantebrev aldrig igjen kunde fange. D a svarede s. Jep Lang og Per Lang t i l det Pantebrev, at de vilde gange deres Hcevd efter vor naadige Herres Dom brev og vor Landsdommers Forlcegning, og svarede fremdeles s. Per Lang t i l det Pantebrev, at vilde s. O lu f Stigsen eller nogen anden ham derom ydermere tilta le , da vilde han gjore ham og dem
>) Danske M agazin, I, 19.
Lov og R et, som det sig burde. D erefter begyndte s. Jep Lang sin E d , og bad sig Gud t i l Hjcclp og Helgen, at den G aard og G run d med det andet Gods, han havde der i B y e n , var ham rettelig tilkommen i A rv efter sine Forceldre. T i l den Ed svarede f. O lu f Stigsen saa, at han ei straffede (o: bestred), at dette f. Gods havde varet i hans S la g t i nogen T id fo r et P a n t, men han begjarede, at han skulde svarge sin H a vd t i l Eiendom , at dette f. Gods havde varet i hans S la g t fo r Eiendom, og ganget fra O ld in g t i l O ld in g fo r en Eiendoms A rv og ei fo r P ant. D erefter svor f. Per Lang og bad sig Gud t i l H ja lp og Helgen, at hans B ro d e r svor ren Ed og star, han vidste der ei M e n i. T i l den Ed gav strax f. O lu f Stigsen S t r a f (Indsigelse)". — Herefter afgav forst en Ridder, derpaa de andre M odpartens V idner en ligelydende E d , fo r at Jep Langs Ed var „ren og s ta r " , og at de ingen M e n vidste ved den. H vorpaa Forhandlingen saa sluttedes med O lu f Stigsens gjentagne E rk la rin g , at han „straffede og vilde straffe af sin yder
meste M a g t denne H a v d , efterdi f. Jep Lang ei vilde svarge sin Lovhavd t i l Eiendom, og svarge, at dette Gods ei var ham og hans F o ra ld re (o: Forfadre) paakommen fo r P a n t i nogen M aade, som det sig burde."
A t O lu f Stigsen ogsaa, som han sagde, t i l det Iderste vilde modsatte sig, at dette P a n t ved H a vd skulde blive Eiendom, beviste han sam
men med den ovenanforte Forhandling. D e r blev nemlig endnu samme D ag i Joseph Trnelsens „ S tu e " paa Jngelstrup G aard i flere af de ovennavnte Vidners Overvarelse optaget et F orhor over b M a n d i Jngelstrup B y , som
„hver var mer end 60 A a r gam m el", hvilke bevidnede, at en god M a n d (Adelsmand), som hed Esbern Jensen og boede i s. Jngelstrup, a ltid „ildede og kårede" paa s. G ods, og bod G u ld , S o lv og Penninge, fo r at lsse det med, og saanar havde „d e lt sig ind i det" (o: vundet Sagen med det) i Kong Christoffers T id , at han skulde have varet in d fo rt i det, da han saa dode, og at derefter begyndte S tig Olsen at dele paa Godset (o: anlagge S ogsm aal om det), og siden F ru B a rb a ra .
Udfaldet af Sagen foreligger ikke, men hvorvel O lu f Stigsen be
viser, at Godset er Pantegods, og at Pantebrevet har varet i andres H a n - der, vel som Sikkerhed fo r Laan, og kun ved List er bleven dem sravendt, og at det er saa langt fra at det har varet et ro lig t P a n t, at der siden Christoffer af B a je rn s T id har varet Rettergang om at faae det indlost, maa det dog betvivles om O lu f Stigsens Bestrabelser lykkedes, at forhindre M o d parten at faae Eiendoms H a vd paa det. Under alle Omstandigheder viser
6
7^
Sagen, hvor store Vanskeligheder det kunde have med at saae et P ant indlost, og ikke ved Pantsættelse miste sin Eiendomsret.
A t H r. Axel Brahe, der her forst skrives t i l Tosirup og siden t i l K ro g h o lm , i alle disse 3 Retsforhandlinger optrceder som Vidne paa O lu f Stigsens S id e , og altsaa som hans V en, forklarer saameget mere det senere ZEgtestab mellem deres B o rn . O g hvad det daarlige In d try k angaaer, som man faaer af den her omhandlede Per Langs Personlighed, bemcrrke v i, at der t i l samme T id var en Adelsmand af det N a v n , som siges at have forodt a lt sit Gods, og form odenligt er den samme.
I det nccste A a r efter S trid e n om denne Lovhcrvd sinde vi atter, at O lu f Stigsen har havt en S a g , der viser, hvorledes han efter T iltræ d e l
sen af sine Eiendomme fremdrog de gamle Retskrav, han forefandt ved dem;
men i dette Tilfcelde have v i tillig e den bestemte Afgjorelse fo r, at hans Forsog paa at gjore dem gjaldende, nu var forgjceves. Sagen her var imod H r. T u re Turesen, hans senere H u s fru s M o rfa d e r, og endtes ved et F o rlig med denne under hans senere S vig e rfa d e rs, M o u rits Nielsens M e d v irk n in g , hvorved O lu f Stigsen afstod fra sin F ord rin g. D e r haves derom et Retterthingsvidne af Aaret 1482 under Kongens Kanslers S e g l ') , for at H r.. T u re Turesen, R id d e r, og O lu f Stigsen saa fo rlig te s , at H r. T ure Turesen stal beholde sit Gods i Hammersby i Jngelstad Herred, ligesom fo r O lu f Stigsen begyndte at dele paa det. Ved samme Leilighed sluttedes der ogsaa en Overenskomst mellem T ure Turesen og O lu f Stigsen om et Smykke, hvilket O lu f Stigsen paatalte, som denne havde faaet as hans M oder uden at vi ncermere se, paa hvad Maade dette var sket, idet de begge, med Hensyn t i l „den Guldbratze, som O lu f Stigsens M oder, F ru B a rb a ra , sendte H r. T u re Turesen" enedes om , at hver skulde vcelge 2 Venner t i l at forlige dem, og Sagen afgjores ved en V o ld g ift af disse'-). F orliget skete i Erkebistopens Gaard oa eget „ M a g " i Kjobenhavn ^).
' ) Geheimearchivet, Klevenfeldts Aktstykker.
'') Bratze, eller Brasse, la t. braeilo, et Halssmykke. I danske M aga zin IV B . p. 33 ses en Skuepenge med Billederne af C hristian I l l 's bersmte Feltherre, Johan R anzan, og hans H u s fru , A nna W a ls to rp , hvorpaa hun er afbildet med den T id s rige Smykker, h vo rib la n d t en B rasse, der hcrnger ned over hendes H a ls , og er fastgjort i hendes snevre opstaaende H alsbaand.
2) „ M a g " det tydste Ge-mak. Kong H ans udsteder fra sit eget ,M a g ' i A arhu s Bispe- gaard 16 M a i 1500 sit B re v angaaende T ra tte n mellem B istov N ie ls S tyg e af B o rg - lu m og M o u r its Nielsen om dennes A rv efter sin Farbroder Bistop Gerhard (Danste
V i forlade hermed denne S id e af O lu f Stigsens L iv , fo r at gaae over t i l den indre Begivenhed i vo rt Land, der mest af a lt baade i Sam tiden og Eftertiden har sat Sindene i Bevcegelse ved Kong Hanses R e
gering, nemlig M o rd e t paa P o u l Lagmand og de R e tsfo rfo lg nin ge r, som derefter reistes mod ham. O g naar v i her fremstille denne Begivenhed i Forbindelse med O lu f Stigsens Historie, da er det ikke blot fo r den M aade, paa hvilken O lu f Stigsen var inddraget i de Omstændigheder, der gik foran og efter P o u l Lagmands M o r d , men ogsaa fo rd i O tu f Stigsens Historie faaer en foroget B etydning ved det B id ra g , som hans Forhold t i l P o u l Lag
mands S a g giver t i l G rundlaget fo r Sammenhængen med denne.