V i forlade hermed denne S id e af O lu f Stigsens L iv , fo r at gaae over t i l den indre Begivenhed i vo rt Land, der mest af a lt baade i Sam tiden og Eftertiden har sat Sindene i Bevcegelse ved Kong Hanses R e
gering, nemlig M o rd e t paa P o u l Lagmand og de R e tsfo rfo lg nin ge r, som derefter reistes mod ham. O g naar v i her fremstille denne Begivenhed i Forbindelse med O lu f Stigsens Historie, da er det ikke blot fo r den M aade, paa hvilken O lu f Stigsen var inddraget i de Omstændigheder, der gik foran og efter P o u l Lagmands M o r d , men ogsaa fo rd i O tu f Stigsens Historie faaer en foroget B etydning ved det B id ra g , som hans Forhold t i l P o u l Lag
mands S a g giver t i l G rundlaget fo r Sammenhængen med denne.
IX .
Gudstjeneste ham t i l Lov og W re , som os haver givet Sjcel og L iv, og a lt det Gode, v i h a v e "') . Ligeledes have v i P o u l Laxmands Understrift paa Documenter, der angaae O lu f Stigsen, saasom paa det Skjsde, A rv id T ro lle udstedte t i l ham paa Gods t i l hans Gaard Karsholm , og ved det Tokkeflifte, O lu f Stigsen sluttede efter sin Fader 1496 med sin Sosters A rvinger, S ten B ille t i l Alinde (Allindegaard ved Skjoldncrsholm ) paa egne Vegne, og Vcebnerne H ans B ille og Torben B ille paa hendes B o rn s Vegne med ham.
Endelig se v i ogsaa, at O lu f Stigsen og P o u l Laxmand begge havde en tredie, som stod i meget noie Forhold t i l dem, nemlig N ie ls Hack t i l Hcrkke- bjerg i Skaane, med hvem de i Forening kjobte en Andel i Mogenstrup G aard paa.Scelland ^ ), og med hvem de ogsaa begge havde faaet en svelles Fjende i den nye Erkebistop i Lund, B irg e r Gunnersen, der var fodt i en staanst Landsby af Almueforceldre, og d. 7 J u n i 1497 havde efterfulgt den
adelige Johan B rostorp paa Erkebispestolen der.
D e t U v e ir, der ulmede mod P o u l Laxmand, gav sig forst t il- kjende, da Kong H ans i September 1501 var vendt tilbage t i l Kjobenhavn fra S v e rig , og der havde efterladt Landet i fu ld t O p ro r mod sig med U nd
tagelse af Stokholm S lo t, der var i D ronningens Hamder, og C alm ar S lo t, som forsvaredes af P o u l Laxmands tilkommende Svigerson, Abraham Eriksen Gyldenstjerne. Under den S te m n in g , hvori Kongen nu var, kom Erkebistop B irg e r frem med de landsforrcederiste Beskyldninger om Deltagelse i det svenske O p ro r, der siden gaves saa f r it Lob mod P o u l Laxmand, dog rettedes de endnu ikke ligefrem mod denne, men medens Erkebistopen d. 13 October 1501 indgav en heftig Anklage t i l det danste R igsraad mod P o u l Laxmand og N ie ls Hack, der vel kun angik Eiendomstrcellerne mellem dem og ham, men hvis S p ro g noksom vidnede om hans S tem ning mod dem, havde han rettet Beskyldningerne i den anden Henseende mod O lu f S tigsen, og ottende Dagen derefter se v i, at O lu f Stigsen d. 20 October 1501 paa Kjobenhavns Raadhuus „gav Lov (o : re tlig Forsikkring) med tretylter Ed (af) lovfaste M cend, gcrve og gilde, og afvordede (o : afviste) skelligen og klarligen, efter sin Forpligtelse fo r vor kjcrreste naadige H erre, at han intet var skyldig i
' ) H . R ordam , Kjobenhavns K irker og Klostre i M iddelalderen. Tillceg p. 104, N r. 76.
2) Danste M agazin, III R . 2 B . p. 256. B re v fra Henrik Krummedige af 1 M a r ts 1529.
nogen Maade af den Seyen ( o : S ig e n , Paasagn), som Erkebiskopen stulde tilla g t ham med flere gode M a n d , at han og de stulde have vceret paa S o l
vedsborg nu Fastelavn ncrstforleden var et A ar, og vceret i Forbund og Raad paa vor kjcereste naadige Herres Argeste og B a r s te " ') .
Erkebistopens S a g med P o u l Laxmand angik kun en Ubetydelig
hed i sig selv, der vedrorte en T v is t mellem deres Gaarde i Aagerup i S ka a n e"), derimod hidrorte hans S t r id med N ie ls Hack fra hans Iv e r , fo r at staffe det Gods tilbage t i l S tifte t, som hans Formand enten som P ant eller Forlehning havde overladt t i l sin S la g t, og da navnlig t i l N ie ls Hack, der var g ift med hans B roderdatter; men gjaldt end hans O rd i den H en
seende narmest denne, at „a ld rig havde S t . Laurentius havt hadskere Fjender" 3), gjorde han dog herved ingen Forstjel paa N ie ls Hack og P o u l Laxmand. Hvad hans Beskyldning mod O lu f Stigsen angaaer, da ses denne at retfcerdiggjore sig derfor ved sin Ncegtelsesed, u d fo rt efter Lovens Paabud her som en 3 X 12 Mcends Ed med dem, der bevidne ham som en M a n d / hvis Ed i saa Henseende staaer t i l troende. Beskyldningen'be
tegnes klart som forebragt Kongen af Erkebiskopen, og af Kongen igjen sagt O lu f Stigsen med O p fo rd rin g t i l at rense sig fo r den, saaledes som han gjorde; og det, som den gik ud paa, ramte ikke O lu f Stigsen alene, men fo r uden ham „flere gode M c rn d ", der i Forening med ham skulde have pleiet oprorste Forbindelser, og da dette stulde vare foregaaet paa Solvedsborg
„n u Fastelavn ncrstforleden var et A a r " , skulde det altsaa vare sket en halv Snes Dage efter Ditmarsker Nederlaget, ligesom R ygtet derom var kommen t i l D anm ark og S v e rig , og t i l samme T id som Lybekkerne haanede Kongen
i Fastelavns-Optoge i deres Gader.
D e t Angreb, der rettedes af Erkebiskopen paa O lu f Stigsen, maatte ogsaa vare sigtet paa P o u l Laxmand efter det Forhold, hvori de stode t i l hinanden, og havde Erkebiskopen end ikke navnet ham udtrykkelig, men kun angivet O lu f Stigsen som Hovedet fo r en landsforraderist Sam m en- svargelse, saa havde han dog udpeget Solvedsborg S lo t , hvis Lehn P o u l Lagmand havde i P a n t as Kronen, som Stedet fo r Sammensvargelsen, og
' ) Dette V idnebrev, der findes i Klevenfeldts Aktstykker i Geheimearchivet, er ordret gjen- givet efter Afskriften der i Bilagene t i l dette S k r ift.
2) P . M o lle r beretter i N allsiM ska klorreZLiclar n. XVallen, at S trid e n fortes om »rL- tzHnxen (o: S kjellet) M ellon ileras 85r<lor i
Liunggreen, 8kanska NerregLrciar, III, Uticleeberga.
dermed beskyldt P o u l Laxmand fo r, at hans H u s var et Samlingssted for M isfornsiede, og en Arne fo r landsforrcederifle Stem plinger.
Im id le rtid lykkedes det dog ikke denne Gang fo r Erkebispen, hvor godt han end havde taget Tiden ia g t; Kongen lod O lu f Stigsen rense sig med E d , og Sagen dermed vcrre a fg jo rt fo r ham ; og, hvorvel den skjulte Sigtelse mod P o u l Laxmand fik sin B etydning ved hvad, der senere skete og her kunde siges at vcrre indledt, formaaede den dog intet ligeoverfor den le v e n d e P o u l Laxmand, og der mankes saalidt t i l noget S p o r af den paa Kongens Forhold t i l ham i den nu ncrrmest folgende T id , at v i u. lo F e b r.
ncrste A a r se, atLaxm and fik et n yt Pantelehn fo r Forstrækninger, han havde ydet t i l Udrustningen af den Flaade, der skulde undscrtte D ro n n in g e n , og at Kongen en M aaned efter udnawnte ham t i l en af Flaadens Hovedsmcend.
D e t er bekjendt, at Toget mislykkedes ved at Flaadens Afgang trak saalcenge ud, at D ronningen havde maattet overgive sig og S lo tte t, som Kongen henimod M id te n af M a i ankom med Flaaden, og at Kongen derefter maatte vende hjem, uden at have udfriet hende eller dette. Paa Tilbagevejen beordredes P o u l Lagmand, at trcrffe de nodvendige Foranstaltninger, fo r at C alm ar kunde holdes, hvorom han indsendte en Beretning under 13 J u n i t i l Kongen fra S olvedsborg, da han paa G rund af Sygdom ikke selv kunde sortscette Reisen t i l Kjobenhavn, og idet han henviste Kongen t i l den udfor- ligere Underretning, han nu kunde faae af Raadet, som havde vceret der t i l stede, tilfoiede han slutteligen: „det forste jeg vorder noget tilp a s igjen skal jeg komme t i l Eders Naade" '). M e n n i Dage efter dette B re v laae P o u l Laxmand myrdet i Kjobenhavns S lo ts G ra v under H oibro. O g da han d. 13 J u n i ikke veed, naar han kan blive saavel, at han kan afreise fra Sslvedsborg, maa han n ylig vcere kommen t i l Kjobenhavn, da M orde t fore
gik paa ham d. 22 J u n i 1502. Dette skete, som han i sin fuldkomne T ry g - hed havde indfundet sig hos Kongen uden Rustning og uden Folge, og der
efter vilde gaae hjem fra S lo tte t over H o ib ro , hvor han paa stimandsvis blev overfaldt, og efterat vcrre styrtet om ved et S tik i B ryste t, taget og kastet ud over Rcekvcrrket ned i V andet, hvorved han strax opgav den Rest af L iv , der endnu var i ham. M o rd e t udfortes af en jydsk Adelsmand, Ebbe Strangesen, der havde en anden Landsmand og Standsfcrlle med sig ved N avn B js r n Andersen, der fulgte efter med draget Vcrrge, men ikke maa
' ) A arsberetninger fra d. kgl. Geheimearchiv IV B . IV H . p. 208, N r . 26.
vcere kommen t i l at bruge dette, da han senere med tolv Herremcrnd gjorde Lov paa, at han ei var delagtig i M o rd e t, hvad der kan forklares af, at P o u l Laxmands , foregaaende og maaske endnu ikke hcevede S ygdom gjorde det lettere fo r Ebbe Strangesen at overvande ham, end han havde troetO). Ebbe Strangesen var en S o n af den oftere ovenfor i M o n r its Nielsens Historie ncrvnte H r. S trange Nielsen t i l N o rh o lm , og var ligesom Faderen Lehnsmand paa D rn m S lo t, t i l hvilket han findes antegnet en tre — fire A ar fo r han begik M o rd e t, og hvoraf han endnu ses at have vcrret i Besiddelse en tre— fire A a r efter dette s . S la g - ten, hvis N avn var Strangesen, horte hjemme i T h y , hvor den havde eiet D ru m S lo t, fo r D ro n n in g M argrete kjobtc det t i l Kronen, og endnu frem deles vedblev at have Eiendom op t i l Vesterhnvsklitterne^); den nedstammede sandsynlig fra en S o h o vd in g , som den vel ogsaa efter Havet forte et solv- blaat S k jo ld som sit Baabenmcerke. A t-E b b e Strangesen var tilstede, i Kjobenhavn, forklares n a tu rlig af, at han, havde stillet Leding t i l Flaaden af sit Lehn, ligesom ogsaa det såregne S te d , der valgtes t i l M o rd e t, og den M aade, hvorpaa dette benyttedes, henter sin naturlige F orklaring fra S o kampen, hvor det strax gjores af med den Saarede, der styrtes overbord.
Hvad der personlig har bevcrget Ebbe Strangesen t i l M o rd e t, anfores ikke na'rmere, uden forsaavidtsom baade eget og Andres Udestaaende med P o u l Laxmand skal have varet medvirkende derved; men at dette fo r Ebbe S tra n g e - sens Vedkommende var af en saadan Beskaffenhed, at det fo rtrin s v is maatte foranledige ham t i l et saadant S k r id t, siges ikke, og Hovedgrunden maa utvivlsom t soges i , at han hos sig selv havde Betingelserne derfor, og at han havde dem, viser ikke blot den Sikkerhed og K r a ft, hvormed han forte S to d e t, men ogsaa den fuldstandige Ligegyldighed fo r G jerningen, som han lagde for Dagen, idet han — sandsynlig t i l de Omstaaendes Behag — led
sagede den doende, da han kastedes ud over B ro e n , med en V ittighed om Laxen, der skulde i Vandet. Baade Ebbe Strangesen og B jo r n Andersen dode tid lig , og hvad Ebbe Strangesen angaaer, da bekrceftes dette ved en G jenpart af et B re v af 25 August 1508 fra hans Enke, F ru Kirstine K la n s - datter, angaaende S k ifte t efter ham ^).
' ) W ie la n d ts Nye lcerde Tidender fo r 1728, p. 548. Ogsaa Laxmands D a tte r anforer alene Ebbe Strangesen som sin Faders M o rd e r. B jo r n Andersen tilh o rte den gamle jydske S lcegt „ B jo r n " Paa S te n a lt ved Randers, som han ogsaa skrev sig t il.
O Geheimearchivet, Klevenfeldts Aktstykker.
- ) H vid tfe ld t, I, 6 4 4 ; Danske A tla s V, 4 8 7 - 4 9 2 .
Geheimearchivet, Klevenfeldts Aktstykker. C hristian I ll's Vidisse 1538 af det V id n e brev, som F r u K irstine K la u sd a tte r, Ebbe Strangesens Efterleverske, udstedte angaaende
I denne tidlige D o d ser en S a m tid ig H im lens S t r a f over denne G je rn in g , der ikke blev ram t af nogen menneskelig S tr a f, og hvorved Lan
dets rigeste og mægtigste M a n d , der stod paa den hoieste Post ved Kongen, ikke vederfores den Retfærdighed mod sit L iv , der vilde have vcrret vist den ringeste af hans Svende, og det uagtet G erningsm anden havde stillet sig selv og sin G je rn ing saa aabenlyst frem som m u lig t, og Kongen havde vist, hvor m rr den Afdode stod ham , ved at bivaane de Messer og V ig ilie r , der bleve holdte i Kirkerne fo r hans S j a l , hvoraf han endog selv havde foranstaltet nogle, og ved at lade sin Kammervogn ved hans Jordefard ledsage hans Lig t i l Helsingor. M e n hvad Kongen her havde vist, kunde ikke berolige med H en
syn t i l hvad der kunde ske, og netop den O ffenlighed, hvormed M orde t blev begaaet, der maatte synes som tils tra b t ved dette, var en a ltfo r stcerk Paa- mindelse fo r alle, der stode den myrdede n a r , og delte Fjender med ham, om hvad der ogsaa kunde overgaae dem, og maatte navnlig bringe O lu f Stigsen, og de M a n d , der med ham forrige E fteraar havde varet anklagede fo r oprorstc S tem plinger i P o u l Laxmands H u s , og over hvis Hoveder S v a rd e t saaledes hang, t i l at iagttage en fuldkommen Taushed ligeoverfor M orde t, og holde sig saa langt som m u lig t fra denne S a g . D e r blev der
fo r — trods a lt hvad der forelaae — ikke g jo rt nogetsomhelst S k rid t mod Drabsmanden af P o u l Laxmands S la g tn in g e , der alene lode det bero med at tage sig af hans Efterladte. Disse befandt sig dengang alle i Kjoben- havn, og bestode af hans Enke F ru Kirstine Eriksdatter B anner af Asdal, der var hans tredie Kone, og tre umyndige B o rn af hans andet LEgtestab med F ru Jngerd M unck, en S o n og to D o ttre , af hvilke den ene, den da scxtenaarige Else Laxmand var trolovet med Abraham Eriksen Gyldenstjerne, der, som v i have set, var Hovedsmand paa C alm ar S lo t. O m hvorledes det stillede sig fo r Enken i Oieblikket, have v i ingen videre Kundskab, derimod vide v i efter en Beretning af Else Laxmand, at O lu f Stigsen to Dage efter M o rd e t tog hende og hendes to Soskende t i l sig i sit H us, og inddrog deres strdrene og modrene Eiendomme under sin Bestyrelse.
sit S k ifte efter ham med hans B ro d e r, K la u s Strangesen t i l N s rh o lm . — B jo r n Andersen skal allerede vcrre dsd A aret efter, 1 50 3; han havde 1492 arvet S te n a lt efter sin Fader, og naar han kaldes „den G a m le ", da er det kun fom den A§ldre i M o d sætning t i l hans Ssnnessn og Navne. ( T . A . Becker, danste Herregaarde IV , S te n a lt). A t han re tlig fralagde sig Delagtighed i P o u l Laxmands D r a b , hvorvel dette ikke fo rfu lg te s, tyder baade paa hans egne og andres Bebrejdelser fo r hans O verens
komst med Ebbe Strangesen om at udfore det.
H vo r berettiget den F ry g t v a r, der havde holdt P o u l Laxmands Slæ gtninge borte fra hans S a g , viste sig snart, th i en Maaned efter hans D od reistes Beskyldningen offenligen mod ham fo r Landsforræ deri; og for- at det kunde vcere desto klarere, at det var med Kongen selv, man vilde faae at gjore i denne S a g , modte Kong H ans i egen Person d. flg. 29 J u li paa Scellandsfars Landsthing, og anklagede P o u l Laxmand, for at han „med B re v og B u d havde opreist Sveriges Riges Indbyggere imod Kongen og a lt D anm arks Rige med Avindskjold", hvorhos han tilfoiede, at han allerede havde annammet hans Gods t il sig fo r al den Skade, som derved var voldt, men at han vilde afstaae det igjen, om Nogen vilde staae ham t i l Rette for
håns Klage. P o u l Laxmands G ods, som Kongen nu havde beslaglagt, og fordrede sig tilkjendt som fo rb rud t t i l Kronen, bestod af hans S lcrg ts gamle G a a rd , Balden i H a lla n d , og 4 andre Hovedgaarde, nemlig Aagerup i Skaane, Asserbo paa S crlland, S a n d h o lt og N ielstrup i F yn , 900 B o nder- gaarde, 14 M o lle r , 9 Kjobstadgaarde i Kjobenhavn og andre B y e r , hans P ant i Solvedsborg Lehn og Gonge Herred, foruden at der t i l hans E je n dom endnu kom 4 store S k ib e ') . A t hans M id le r i rede og ndestaaende Penge, G u ld , S o lv , Kostbarheder, In d b o og ovrige Eiendele, svarede t i l disse Besiddelser, falder af sig selv. Hvad O lu f Stigsen havde taget under sin Bestyrelse som Bsrnenes fcedrene og modrene Eiendom, havde han altsaa igjen maattet afgive t i l Kongen; men da Sagen var indbragt fo r Lands- thinget, og det saaledes maatte synes, at den skulde afgjores efter Landets Love, og Bsrnenes Eiendom efter disse ikke kunde beroves dem, maatte O lu f Stigsen lige fu ldt haabe, at deres Ret ikke vilde antastes deraf. A t den gjorte Paastand ei heller lod sig gjennemfore ved de bestaaende Love, synes man ogsaa snart at vcrre kommen t i l Overbevisning om, th i Sagen standsede som den vel var indbragt fo r Landsthinget; og om den Forlegenhed, hvori Rygtet gik, at de i den Henseende vare, haves et B re v af sig. 22 August t i l O lu f Stigscns S vig e rfa d e r, M o u rits Nielsen, hvori Brevskriveren beretter, at han „kunde forfare i Kjobenhavn, at der (gjerne) gaves store Penge t il, at det var ubegyndt, med H r. Laxmand som begyndt er, th i der er fu ld t lid t paa at staae (at staae p a a )"^). A t det ogsaa var den almindelige M e n in g i Landet, at P o u l Laxmands B o rn ikke kunde, eller vilde blive fradomte deres
') W ie la n d t, Nye larde Tidender fo r 1728, p. 548. A t P o u l Laxmand endnu eiede mere
G ods, v il nedenfor ses. ^
2) C. F . A llen, De tre nordiske R igers Historie fra 149 7— 1535, 11, T illa g og Rettelser.
A r v , man sluttes af et B re v af flg. 5 S eptbr. (1502) t i l Kong Hans fra den gamle Hofmester H r. E rik Ottesen Rosenkrands i M a ria g e r K lo s te r'), hvori denne beder Kongen, at han v il antage sig hans Frcrnke, P o u l Lax
mands efterlevende Hustru, mod de andre A rvinger, og „vane hende behjælpe
lig t i l Vished (for), at hun maatte erholde den D e l fo r dem, som hun havde Ret t i l " , da „hun fry g te r, at H r. Laxmands Framder og Bornevcrrge ville tnrre hende fo r n a r i S k ifte t efter ham ." Den her betegnede „B o rn e v a rg e "
er O lus Stigsen, og det er mod O lu f Stigsens og de ovrige Frænders B e stræbelser med ham fo r Bornene, at H r. E rik Ottesen henvender sig t i l K o n gen fo r Enken. S e lv holder han sin M ening tilbage, og uden mediet O rd fra sig at begrunde Beskyldningens Sandhed, henstiller han Sporgsm aalet om „der er nogen S k y ld paa Farde med H r. Laxmand" t i l hvad, der „siges og Rygtet gaaer", og kun, hvis saa er, udtaler sit Haab t i l G u d , at hun er udenfor det '-). O g idet han derfor anmoder Kongen om, at han v il staae hende bi ved S k ifte t, viser han, hvor langt han er fr a , ogsaa under denne Forudsætning, at tvivle paa, at Arven efter P o u l Laxmand jo ligefuldt: v il komme t i l S kifte mellem Bornene og Stifm oderen.
Sagen inddroges im idlertid fo r R igsraadet, og det paasaldende heri laae ikke blot i den nye V ending, man gav. Sagsogelsen, som tydeligt nok forraadte, at man derved havde fundet en Udvei t i l at komme ud af sin Forlegenhed, og iforveien var vis paa Udfaldet, men ogsaa i , at Sagen her kun fortes mod Bornertes 3 ncrrmeste Fram der, som vare O lu f Stigsen, Abraham Eriksen, og Hermann Flem ming, den sidste paa deres M oders S ide ^), men derimod ikke mod Enken, der ikke tilkaldtes, og baade beholdt sit eget G o d s , og fik T illa g i P o u l Laxmands Kjobegods^j. Sagen foretoges d.
8 N vb r. (1502), og de ved Landsthinget gjorte Beskyldninger mod Laxmand for
') Vedel Sim onsen, Elvedgaard I, p. 60.
0 „ E r ther nogen skyld aa ferde med hr. Laxm an, som thet s i e s och r o c k t et goer , tha hobbes meg jo t i l G ud, at hwu er ther w s tijld ig w t i. "
F ru Jngerd M uncks M oder var eu F le m m in g fra M o lle ru p ved E b e lto ft, i hvilken S la g t T iln a v n e t Jochimsen eller Jakobsen horte hjemme, det sidste forte den her navnte H erm an F le m m in g , der skrev sig t i l Bavelse. S e V ilh . Skeel „Optegnelser om F a m ilie n S keel" p. 53.
' ) N e m lig den D e l af G ie rs n a s G aard og G ods i Jngelstad Herred i Skaane, som Peder S tyge D refeld af S la g te n Gjordsen havde bortsolgt t i l P o u l Laxm and, og som igjen kom tilbage t i l S la g te n , da hun indgik et n y t ZEgteskab og giftede sig med G jo rd Nielsen D refeld. - S e Vedel S im onsen, D e danske R uder, I , p. 1 6 0 ; W ie la n d t, Nye larde Tidender fo r 1728, p. 5 4 8 ; G . Liungreen, 8KLnska N oilegLiN ar IV, 6mrm98.
' landssorroederiske S tem plinger gjentoges med ncrrmere Bestemmelse a f, at de skulde vare forovede baadc med det svenske R igsraad og Stokholm s J n d - vaanere, og med Tilfoielse af, at Lapmand havde sagt i tro M am ds Paahor i D an m ark, at Kong H ans „skulde varet D anm arks Rige en skadelig Herre og Konge". D e r fremdroges hverken V idner eller Breve fo r Beskyldningerne, men de stottedes alene paa Kongens Forsikkring, at have „fo rfa re t" det. Uden at rore herved erklarede O lu f Stigsen og de to andre Indstævnte strax, at de frasagde sig Ansvaret fo r Laxmands G je rn in g e r, men „kunde de svare noget godt for hans B o r n , da vilde de det gjore." S o m Sagerne stode, vilde de altsaa kun indllrgge en Forbon fo r hans B o rn , vel fo r det, der var deres uimodsigelige Arveeiendom, der var udlagt dem efter deres M o d e r, og som deres Fader kun havde siddet inde med. M e n ikke desto mindre faldt Dom m en, at Kongen fo r al den fordærvelige Skade, P o u l Lapmand havde g jo rt ham og Riget, skulde nyde og beholde alle P o u l Lagmands Eiendomme, uden at der gjordes den ringeste Undtagelse ved disse t i l Fordel fo r hans B o rn .
Kongen havde nu faaet den dode Rigshofmester straffet paa a lt
*
sit og sine B o rn s Gods under en Rettergangsmaade og F o rh o ld , der gjorde det lige u m u lig t og fa rlig t at fore noget Forsvar. M e n man lod det ikke blive, derved, og efter videre Overveielse bestemte man sig t i l i Begyndelsen af det ncrste A a r 1503, at gjenoptage Sagen ved Landsthinget,. fo r endnu at faae en D o m i den. T i l denne Ende bleve da alle P o u l Laxmands A r v in ger og Framder indkaldte ved alle Herredsthing paa S å lla n d t i l at mode for sammes Landsthing de lovbefalede Thingdage, om de vilde svare Kongen fo r hans G je rn ing e r, i hvilket Fald Kongen saa vilde tilbagegive alle hans
„lose D re r og faste"H . D e r meldte sig naturlig, ingen, og Sagen skulde have vcerct paadomt d. 15 M a r ts , men udsattes igjen 6 Uger med ny I n d kaldelse ved Herredsthingene, og da denne ogsaa besvaredes med Taushed, optoges Sagen igjen t i l D o m d. 20 A p r il 1503, som var Landsthingets Sogneting (Almenthing) efter Paaske, og blev da „Freden mcrlet fra P o u l
»
Laxmand fo r Avindskjold og Forra'deri mod sin rette Herre og Konge". Ved denne D o m opnaaede m an, at faae Rigsraadets D o m suldstamdiggjort, der kun angik Lagmands Gods, og lod, som det hed sig, hans „R yg te og M a n - dermaal ukranket", medens han nu ogsaa var frakjendt LEre og L iv , og man opnaaede tillig e , at Ebbe Strangesen sikkredes fo r al senere re tlig Forfolgelse fo r
') D re det islandske »e^i'ir- i F le rta lle t »aurar« Fcr, Fcrmon, Eiendom.