!ent B ille , der saaledes trccder ind i Rcekken af Besidderne af Bregentved, var, som anfort, den celdste S o n af Anders B ille s ZEgteskab med F ru P e r
nille K rognos, og blev i sin Ungdom bestemt t i l den geistlige S ta n d i den catholske Kirke. Dette stemmer vistnok med, at hans M oder endnu ganske ung i de forste A a r af sit ZEgteskab 1511 af Forstanderen fo r A nthonius's- klosteret i Prwsto blev optaget i den Hellige A nthonius's Broderskab efter
„hendes fromme Andagts lcengselsfulde B e g jcering ", — pio dovotioois utkeelu kxiZents — , og fo r hendes Gave t i l de Syges og Svages Pleie i
' ) A n n a le r fo r nordisk Oldkyndighed, 1853, v r . P a ln d a n -M M e r, F ire S tu d ie r tilG re v e - feidens Historie p. 110. 111.
Danske M a g a zin III R . V B . p. 146. S ig v a rd Grubbe fik 1535 Folgebrev Paa Egede af 20 J u l i og paa S s h o lm af 21 J u li.
Danste M agazin III R . VI B . p 41. F ru Ermegards, H r. Jorgen Podebuskes, S te v - ning over de Kjoge Borgere fo r hendes Gods.
Danske Herregaarde V i, Svenstrup.
Ordenens K lostres. D erim od synes det lidet foreneligt med, at det var hans M o d e r, der siden, da det kirkelige Rore var begyndt, tilligemed hans Fader, Anders B ille , — der vel her bestemtes af hende — , formanede den davcerende Karm eliterm unk, og senere lutherske Superintendent i Skaane, Frands Vormordsen, t i l at bessrge en dansk Oversættelse af D a v id s Psalmer, som han udgav 1528, og tilegnede Anders B ille og F ru P e rn ille , paa hvis
„indstcendige Onske" den var u d fo r t- ). O g det er saalangt fr a , at hans M oder igjen maa antages, at have forandret dette S ta n d p u n kt, at M in d e tavlen over hende i M agleby Kirke ved S o h o lm gjengiver os hendes Ende
lig t rent bibelsk christeligt med C hristi sidste O rd paa Korset, der tillcrgges hende, og det H aab, hvori hun fremstilles at vcere dod, om ogsaa at skulle opstaae formedelst Christi Opstandelse af Graven ^). M e n naar B e n t B ille ikke desto mindre bestemtes t i l at indtrcede i den catholske Kirkes Tjeneste, da forklarer denne tilsyneladende Modsigelse sig ved, at der under de prote
stantiske Bevægelser her dannede sig en Retning indenfor den catholske Kirke, som mente, at S k rifte n ogsaa i den kunde vcere T ro s liv e ts K ild e , og vilde have en renset Catholicisme, men paa det bestemteste forkastede Protestantis
mens videre gaaende Bevcegelse og kirkelige O p lo sn in g . T i l denne Retning horte utvivlsom t ikke faa, og t i l den maa F ru P ernille og Anders B ille og
saa have hort, og saaledes maa det vcere at forstaae, naar F ru Ane M o u - ritsdatter v il have Anders B ille t i l at „flye Messer, Gudstjenester og P r o
cessioner op ig je n ", idet hun i Modscctning t i l denne reformerede C a th o li
cisme holder paa den gamle, hvori hun alene ser et Vcern mod Protestantismen.
Denne Bestemmelse havde im id le rtid ikke forhindret B e n t B i l l e .
fra at faae den almindelige Uddannelse ved den adelige Hoftjeneste, og vi se, ^ at han var Vcebner, da han blev optaget mellem Kannikerne ved Roskilde
Domkirke af Biskop Joachim R sn n o v, og u. 13 N v b r. 1531 udstedte sin Forskrivning t i l Biskopen om at ville haandhceve ham i sin S t illin g , saaledes som denne forlangte af dem, han forlehnede med kirkelige Prcebender ^). B e n t
' ) Kirkehistoriske S a m lin g e r II, p 1 0 2 - 1 0 6 . -) Diinische B ibliothek, III, p. 7 7 . '
2) P aa en T a v le , der er anbragt i C h o re t, hvor F r u P e rn ille lig g e r begravet, og hvis O m s k rifl boerer hendes N a vn og D o d s tid , ses C hristi Opstandelse af Graven og hun knalende ved denne, idet der tillig e vises hen t il, hvorledes hun dode i C hristi Fodspor, ved de hosfoiede O r d : „ M i n G ud och Skabere, i dine hender befaler jegh m in siell." W e in - wich, S te v n s , 1798, p. 117; H ofm an, danske Adelsm and III, p. 318.
U Knudsen, Joachim R snnow , udvalgt Biskop t i l Roskilde, p. 33 A n m .
B ille havde savledes efter den sig da indsnegne M is b ru g opnaaet Kirkens G oder, inden han endnu kunde tjene K irken; men derefter skulde hans kirke
lige Uddannelse begynde, og det maa vcere Bestemmelsen om at sende ham t i l et Universitet i Udlandet, som Anders B ille tovede med at udfore, hvor
t i l den gamle F ru Ane sigter, naar hun i det anforte B re v t i l Anders B ille af 8 A p r il 1532 angaaende P a rtie t med hans D a tte r Ane ogsaa tilfo ie r om Sonnen B e n t B ille , at han „v e l maa tamke paa, hvorledes det skal vcere med ham, th i det er skot (o: snart) paa T id e n ." B e n t B ille gik nu t i l P a ris , hvor den gamle Moderskole var fo r den catholste K irke, og han maa have tiltra a d t sin Reise dertil kort efter, at hans Fader havde modtaget denne Paamindelse af hans M o rm o d e r, th i v i have et B re v fra ham t i l hans M od e r F ru P e rn ille , skrevet Juleaften 1532 i P a ris , der forudscetter, at han da maa have opholdt sig der i lcrngere T id , eftersom han ikke alene har brugt alle sine egne Penge op, men ogsaa 10 Guldkroner saa n a r som en, hvilke han har laant og havt Vanskelighed ved at faae^).
I P a ris var der t i l samme T id flere unge danske Adelsmand, som B e n t B ille navner i Brevet, deriblandt Peder Oxe og E rik Krabbe, og da den sidste vilde drage hjem i Fasten eller strax efter Paasten, lover han sin M oder igjen at ville skrive t i l hende med ham; man maa derfor antage, at han endnu har varet i P a ris ved sin M oders D od om Paasten. D e r fore
ligger im id le rtid ingen O p lysn in g e r om ham, fo r G rev Christoffer i S l u t ningen af J u li 1534 var bleven Herre af Kjobenhavn, og v i da se, at han nogle Dage efter d. 5 August faaer Forlehningsbrev af Greven paa Degne- dommet ved K apitlet i K jo b e n h a vn ^), der var et af de 16 P ra la tu re r, h v o rtil Kronen havde faaet P atronatsret i Christian 1's T id , og som var bleven ledigt, fo rd i Formanden M . Christen H vid ikke vilde underkaste sig Greven, og derfor var flygtet t i l J y lla n d ^). Den S tillin g , som B e n t B ille herved havde faaet, og ifslge hvilken han ogsaa var Sognepræst ved en af Degnedommets underlagte K irke r, fjernede den politiste Opmærksomhed mere fra ham under Begivenhederne i Begyndelsen af 1535, og, medens Greven ikke var istand t i l at beskytte hans Fader eller holde sine Lofter t i l ham, ja endog nogle D age, efter at han under 23 Ja n u a r havde udstedt et fu ld t Bestjcermelses B re v t i l ham, maatte lade ham indscrtte som Fange paa
0 K g l. B ib lio th e k , den danste Adels Brevsam linger.
0 Nye danste M agazin V B ., 2 H . p 133
0 H . R ordam , Kjsbenhavns Kirker og Klostre i M iddelalderen, 9 2 — 9 3 ; 10 9 — 110.
S lo tte t i Kjobenhavn, gik B e n t B ille ikke alene f r i , men var ogsaa B u d mellem Faderen og Greven, og da denne derpaa i S lu tn in g e n af Februar igjen hamede Anholdelsen, men Anders B ille sammen dermed maatte tage mod en Bescetning paa S oholm af Grevens Folk under Bastian von Jessen,
— enten nu Greven erklcerede, at han maatte gjore det fo r den herskende S te m n in g , eller vel endog paansdede det som noget, der var nodvendigt fo r Gaardens Sikkerhed — , bestemtes det, at B e n t B ille skulde folge med, og fore T ils y n over, at der ingen V o ld ovedes, og at der blev ydet G o d t- gjorelse fo r Besætningens Underhold, saaledes som det var lovet Anders B ille . D e t fa ld t af sig selv, at B e n t B ille ikke kunde udrette noget mod Bastian og hans B ande, og da han saa havde faaet nogle Penge, og tog med dem fra S o h o lm ind t i l Faderen, blev han overfaldt i Kjoge af B a stian, der vel var kommen t i l Kundskab om Pengene, og disse tagne fra ham. E t P a r Dage efter, d. 13 M a r ts , blev Anders B ille pludselig an
holdt om Natten i Kjobenhavn, og bragt over i F o rva rin g t i l M a lm o , der brugtes t i l Sikkerhedssted fo r de opsnappede danste Adelsmamd, man ikke stolede paa, at holde i Kjobenhavn. O g da B e n t B ille derefter gjorde et Forsog paa at komme b o rt, og forlangte at tage t i l U dlandet, fo r efter sin geistlige Forpligtelse at fortsatte sine S tu d e rin g e r, greb man ogsaa t i l at sikkre sig ham , men noiedes, med at holde ham i et rid d e rlig t In d la g e r i Kjobenhavn. I Begyndelsen af det naste A a r 1536 bleve de vigtigste Fanger i M a lm o og Kjobenhavn forte over t i l M eklenborg, og der indsatte paa Slottene Lubtz og Neustadt; blandt disse vare, foruden Anders B ille , bande hans S vigerson, Lehnsmanden paa S o b o rg , Knud Henriksen S p a rre , og hans S o n B e n t B ille . D e danste Fanger, der saaledes forsendtes t i l Meklenborg, udgjorde ia lt 12, og ved Kjobenhavns Overgivelse d. 29de J u li stilledes der 12 G id sle r t i l Sikkerhed fo r dem in d til deres Overlevering, som foregik en Maaneds T id efter. Alle de fangne danste Adelsmamd i M eklen
borg havde staaet paa de Greveliges S id e t i l det sidste, og Christian
III
var ikke tilsinds uden videre at lade dem vende tilbage. E fter nogen T id s O v e rvejelse bestemte han sig im id le rtid t i l at benaade de 8 af dem, mod at de gjorde A fb ig t, og hyldede ham som Konge, samt forpligtede sig t i l ubrodelig Trostab og Lydighed, navnlig Underkastelse under den begyndte F orandring i Kirken, saaledes som dette ncermere fastsattes i den R evers, hvilken de u. 28de October 1536 underflreve i Kjobenhavn. B la n d t disse 8 vare Knud Henriksen S p a rre og B e n t B ille , medens Anders B ille selv og med ham
9 *
hans B ro de r, Hans B ille t i l Egede, horte t i l de 4 , der bleve udelukkede fra Benaadningen, og som kun paa Forbon af adelige F ruer og Jom fruer t i l stede deres personlige Frihed, der var den eneste Jndrommelse, Kongen vilde lade sig afbede fo r dem, og det dog alene paa den Betingelse, at de stillede Forlovere fo r s ig ').
B e n t B ille gik efter sin Tilbagekomst ind mellem Hofsinderne, hvor han tjente med 4 Heste, og stod i 10 A a r, in d til han i 1547 afgik fra , dem, og fik Tonsberg Lehn i Norge. H ans Degnedom nedlagdes som Prcr- bende ved Reformationens Jndforelse, og u. 12 D cb r. 1536 overdrog Kongen dets Gods t i l en Raadmand i Kjobenhavn som Regnskabs Lehn under Kronen 2). D erim od vedblev B e n t B ille at beholde sit Kannikedom ved Roskilde D om kirke, hvormed det i 1547 ses, at han siden havde forenet tvende andre, det ene ved Domkirken i Lund, det andet ved Domkirken i A arhus, hvilket fremgaaer af en F u ld m a g t, som han det forncevnte A a r ud
stedte t i l sin Fader fo r „ a lt sit Arvegods, samt hvad han har af Kirkens Forlehning ved Roskilde, Lund og Aarhus D om kirker, saalcenge han er udenrigs i N orge" ^). D e sidste O rd vise, at han da agter at reise op t i l det ovenanforte norske Lehn, som han havde saaet.
A f P ra le n d e rn e , der laae t i l disse 3 Kannikedommer, skulle vi fremdrage de tvende, Nybolle og H olstrup. D e t sidste, hvis egenlige N a v n , sandsynlig er H olm strup, laae t i l Kannikedommet i Aarhus, og maa antages at vcere den nuvcerende Avlsgaard Holm strup i B raband S ogn, der har t i l hort Aarhus Dom kirke, og endnu dengang vceret en Landsby. D e t andet P ralende N ybolle laae t i l Roskilde Dom kirke, og maa ikke forvexles med den Landsby af dette N avn i Tjcereby S o g n , hvori Bregentveds her forsi
*
ncevnte E ie r havde en Forlehning af Skovklosteret, og som nu lcengst er nedlagt under Hovedgaarden Basnces, men var en endnu bestaaende Landsby i S m o ru m S o g n et P a r M i l nordost fo r Roskilde^). Angaaende dette
0 A n n a le r fo r nordisk Oldkyndighed og Historie 1853, Or. C. P a lu d a n - M itlle r : „F ire S tu d ie r t i l Grevefeidens H is to rie ", lV : „ O m de Sjællandske og Fpenste Adelsm and, som i Aarene 1535 og 1536 holdtes fangne i M eklenborg", p. 8 3 — 120.
0 H . R ordam , Kjobenhavns Kirker og Klostre i M iddelalderen, x. 1 ! 1 — 112.
3) Geheimearchivet, Klevenfeldts Aktstykker.
G am le danste S a m lin g e r l, 3 H ., p. I l t , „B ircherods S a m lin g om Roskilde K a p ite l", h v o ri Prabendet N ybolle anfores u. N r . 16 og dets Jndtcrgt opgives t i l en 158 T d . (B yg ).
Prcrbende haves der en Retterthingsdom af 2 August 1537, som B e n t B ille fik mod de to Kanniker, der havde opbaaret Indtægterne af det i de to A ar, han havde vceret i de Greveliges Hccnder, og som ncegtede at tilsvare ham Indtægterne i Henhold t i l den Bestemmelse, at „den Kannik, der ikke residerer der, og gjor Tjeneste hos D om kirken, og ikke studerer ved noget ret U n iv e r
sitet, skal miste sin Prcrbende-Rente." Denne Bestemmelse kunde im id le rtid ikke komme t i l Anvendelse, da B e n t B ille ikke havde havt sin Frihed t i l at reise b o rt, som han havde villet, og Dommen fa ld t derfor, at „efterdi for'"°
B e n t B ille havde i S in d e , og h e rtil beredt sig, at ville give sig ud af R iget t i l at studere, da han i denne Feidetid blev grebet, famgslet og be
hindret fo r sin frie V illie — ---, skal han nyde sin Prcrbende Rente, ligesom han da studeret havde" ^). E fterat B e n t B ille derpaa i de folgende tolv A a r efter Reformationen fra 1537 — 1549 ubestaaret havde opbaaret I n d tægterne as dette Kannikedom, og ladet det bestyre fo r sig ved en af de faste
Dom herrer ved Kirken, saaledes som de Dom herrer skulde, der vare fravcrrendc (abs6nt68), modtog han en Skrivelse fra Roskilde K apitel af 31te October 1549, hvori det hedder, at han isolge kgl. B e fa lin g iaar og fremdeles a arlig skal af sit „Prcrbende B o r d " (mea8a prssbemiss) N ybolle give t i l D o m kirkens Chortjeneres Kost 16 Pund K o rn , - — „hvilket han og andre ads6lit68 havde forsomt paa t i — tolv N a r" -). Dette Prcrbende ombyttede B ent B ille io v rig t senere med Prcrbendet „ E g b y " , eller, som det nu skrives efter Udtalen „E y b y " , en Kirkeby beliggende nordlig fo r K joge^).
Hvad B e n t B ille s norste Forlehning angaaer, da have v i oven
for set, at han i S om ren 1547 agtede sig op t i l N orge, og der foreligger en kgl. Skrivelse t i l ham det folgende E fteraar af 21 N v b r. 1548, hvori det indskjcrrpes ham, ligesom Lehnsmcrndene i de 4 andre norste Kystlehn, paa det strengeste, at vaage over, at intet Egetommer t i l S kibsbrug udfores der fra Havnene t i l Udlcendinger, men alene t i l Kongens egne Undersaatter, hvilket Forbud Kongen har bragt i E rfa rin g ikke stal blive overholdt, hvor- ' over han „hoiligen forundrer sig" *). I S lu tn in g e n af Aaret 1551 agtede B ent B ille sig igjen op t i l N orge, og tilskrev i den Anledning sin Fader
') K g l. B ibliothek, den danste Adels B revsam linger.
2) Geheimearchivet, Klevenfeldts Aktstcstker.
' ) Danske M a g a zin III R V I B . 3 H „ Universitetets Regnstab sra M a i 1 5 5 6 - M a i 1557, p. 2 6 0 — 261.
' ) Danste M agazin IV R . II B . 2 H . p. 1 8 3 - 1 8 4 .
Anders B ille et B re v af 23 N v b r. forn. A. fra Harrested paa Scelland, hvor han forinden' var taget hen t i l den davcerende Lehnsmand paa Solvedsborg, R . R . Verner Parsberg, der var g ift med F ru Ane Holck fra B a rritfk o v , og hvis B ro d e r N ie ls Parsberg, der var Lehnsmand paa Vreilev Kloster og Hofsinde, var g ift med hans Soster, F ru S issel B ille . H an omtaler i dette B re v , at det er ham meget om at gjore, at komme op t i l N orge, og at det vilde vcere en stor Skade fo r ham , om hans Reise skulde forsinkes af V in te re n '). I Norge havde han en S a g med E rik Ugerup t i l V a lle n , i hvilken der m idt i Februar 1552 udfwrdigedes en Bestikkelse af ham t i l Sognepræsten i Tsnsberg, Lagmanden, og begge Borgemestrene der, samt Raadmanden, om at de i den Anledning skulde begive sig fo r ham t i l E rik Ugerup. O g efterat disse havde udfort deres LErinde hos E rik Ugerup, og vare vendte tilbage, haves en Beretning fra Prcesten Laurids Lauridsen i Tonsberg, hvori denne skriver, at de ved deres Hjemkomst bleve indbudne t i l et Gjcrstebud af Hovedsmanden i Tonsberg, B ent B ille , og at de der vare blevne „crrligen og vel" tracterede, da En gjorde ham et S p o rg sm a a l, som han ikke v il nedskrive, fo r at det ikke stal lwses af simple og uforstandige Folk, men har sagt B e n t B ille , og som var af en saadan Beskaffenhed, at han afslog, at svare paa det, da „det var et Jode-S porgsm aal og ikke et C h riste n -S p o rg sm a a l", og at han derpaa stod op, og gik b o rt, „ a f F ry g t fo r K lam m er, sym ogsaa skete"'). S agen, som B e n t B ille her havde med E rik Ugerup, stod paa t i l ind i S o m re n , da den ved en V o ld g ift af norste Adelsmcend d. 30 J u n i 1552 forligtes mellem dem „som gode Venner og S lcegt" ') .
O m B e n t B ille s Forhold t i l hans B ro d re og Sostre eller disses Mcend foreligge enkelte Efterretninger. Saaledes sendte han i 1550 t i l sin oeldste B ro d e r, Frands B ille , der var Lehnsmand paa S ilke b o rg , „nogle H ornister" d. e. Rustningsstykker, som han skulde opbevare fo r ham, nemlig hans Kyrads med T ilbehor og D ragten dertil, en stor Glavindsstage, 4 lange Odder og 3 korte, samt 5 P a r H atteflanker?). Angaaende hans B ro de r Hans har han efterladt sig flere Optegnelser om smaa Forstud, han t i l fo r- flje llig T id har g jo rt ham, deriblandt 6 D a le r, som han fik t i l et P a r
K g l. B ib lio th e k, den danste Adels B revsam linger.
Geheimearchivet, Klevenfeldts Aktstykker.
Open, som han forcerede Jorgen M y n te r ^), hvorved maa erindres, at Anders B ille s S onner gik i Skolen i M a lm o , da Jorgen M y n te r reiste Opstanden der, og at denne saaledes underhaanden maa have modtaget disse Open for sin Beskyttelse. A f sin B ro d e r Torben fik han 1549 Fuldm agt fo r ham paa det S k ifte , deres Fader da gjorde med dem og deres Soskende, og for sin Svoger Jakob. S p a rre gik han 1553 i Borgen fo r 1000 Joachimsdaler M ed sin anden Svoger N ie ls Parsberg ses han af det ovenberorte B re v fra Harrested af 23 N v b r. 1 551, at vcere gaaet i Borgen fo r den da u.
forang. 1 N v b r. som Lehnsmand paa S a lto afdode Burchard von B o m m e r
lin g , eller, som han kalder ham „B o rc k e r"^ ). O g det er sandsynligt dennes D od, maaske ogsaa hans Begravelse, som vi i Forbindelse med B e n t B ille s Forlofte fo r ham maa tilskrive det noget paafaldende O p h o ld , som B e n t B ille gjorde hos Verner Parsbergs, uagtet det efter hans egne O rd dengang hastede meget fo r ham med at komme op t i l N orge; Harrested laae nemlig ' i Ncerheden af S a lto , og da B e n t B ille i B revet t i l sin Fader anmoder denne om, at overtage sin A npart i F orloftet, og sammen dermed ogsaa ud
steder en Skadeslosholdelses Forsikkring t i l sin Fader desangaaende, tyder det paa, at han under sit O phold paa Harrested i Anledning af Borckers D od har sogt at loses fra sit F o rlo fte , og da Enken ikke har vcrret istand dertil, og det muligen kunde blive nodvendigt at indfrie F o rlo fte t, derfor v il ordne Sagen med Faderen, inden han reiser bort fra Landet.
A f B e n t B ille s mange Ssskende er der ingen, der saaledes hen
leder vor Opmærksomhed paa sig i hans H istorie, som hans Soster F ru Erm egard, H r. Jorgen Podebuskes. H u n var paa S o h o lm hos sine smaa moderlose Soskende, da Anders B ille i Begyndelsen af Ja n u a r 1535 paa Grevens Indkaldelse havde indfundet sig i Kjobenhavn, og B e n t B ille nodtes t i l at blive derinde hos deres Fader, som Greven holdt tilbage. O g det var i denne vcrrgelose S t illin g , hvori hun her befandt sig med de mange B o rn , at den senere Kansler Johan F r iis kom t i l S o h o lm , og derfra om Natten fik en M a n d t i l at ro sig over t i l M o e n , hvorfra han siden undslap t i l Rygen 3). Johan F r iis vidste, at han vilde blive eftersat af de Grevelige og kunde ikke blive der, men naar han selv beretter, at F ru Ermegard gjerne
'> Geheimearchivet, Klevenfeldts Aktstykker.
G l. danske S a m l. II, 3 H ., F ru Vibeke Podebuskes Antegnelser p. 32.
o S . Nye S a m lin g e r t i l den danske Historie, I I I B . 3 H . p. 277.
havde v ille t holde ham tilbage hos sig, da begribes det, hvor meget hun tramgte t i l E n , som kunde have staaet hende b i, medens hun sad der over
ladt t i l sig selv, og hendes M a n d t i l samme T id slcebtes ind t i l Kjoben- havn, og Borgerne i Kjoge plyndrede deres Lehnsgaard. S iden da de Grevelige vilde belcegge S oholm , og hendes B ro de r B e n t kom derud, fo r at passe paa Bescetningen, kom hun t i l Kjobenhavn med B srnene; og da B e sættelsen af S o h o lm endte med dennes fuldstændige U d p lyn d rin g , og Anders B ille i sin yderste Nod vilde bevcege Greven t i l at skride ind mod den ham tilfoiede M is h a n d lin g fo r hans Gods, troede han hverken selv eller ved Sonnen B e n t skriftlig t eller m undligt at kunne udrette dette, men tyede t i l hende, og skrev et B re v t i l Greven, som hun skulde overbringe personlig t i l ham, og saaledes staffe hans Forestillinger In d g a n g ; hun gik ogsaa med Brevet, men hvorvel M id le t glippede, idet hun ikke fik Lov t i l at komme ind t i l Greven, — enten det saa var ham selv, der vilde undvige en Sam tale med hende, eller hans Om givelser, der forhindrede det — , viser det derfor ikke mindre hendes Beredvillighed t i l A lt , hvad hun kunde gjore, og den T illid hendes Fader satte t i l Indflydelsen af hendes Personlighed. H v o r svcert hun har havt det i den folgende T id under Anders B ille s Fangenstab her og i M eklenborg, viser det B re v , som Anders B ille , da han var kom
men derover, skrev t i l sit Sostendebarn, B istop Ove B ille af A a rh u s, hvori han saa indtrængende lcegger ham sine „arme, smaa, moderlose, og, som det vel maa hede, ogsaa — faderlose — B o rn med" paa H jerte t, og tillig e beder ham , at faae andre navngivne formanende M crnd t i l at antage sig dem, og derved tilfo ie r om hende: „hvad Ermegard m u lig t er at gjore, kan jeg vel tr o , hun g jo r, men dog er det hende svart at g jo r e " ') . A t F ru Ermegard da maa antages at have boet paa Bregentved med sin egen lille D reng og sine smaa Sostende, have v i ovenfor set, og naar det kunde synes u fo rk la rlig t, at M crnd som Ove B ille og dem Anders B ille beder denne henvende sig t il, behovede saa bsnlig en O p fo rd rin g , fo r at komme hende t i l H jcrlp i hendes S t illin g her, da maa det erindres, at det var endnu m idt under Krigen, og 4 Maaneder fo r Kjobenhavns Overgivelse. Ogsaa Brevet
') A n . f. n. O ld k. o. H ist. 1853, P a lu d a n -M itlle r, F ire S tu d ie r, p. 93, A m n ., hvor be
mærkes, at der paa Udkastet t i l Anders B ille s B rev t i l Greven af ( V ) 1 5 3 5 ^ skrevet af A . B . , at han forst sendte sin D a tte r Erinegard med Brevet t i l G reven, men hun maatte ikke komme t i l ham ; og p. 1 1 0 - 1 1 2 , hvor Anders B ille s B re v anfores t i l B istop Ove B ille , dateret Liibtz 1536.