Víkingur Ólafsson:

62

63 and unexpected you know? Then I decided to do the Bach album, because I didn’t like the idea of simple way of seeing me” (Bilag 1.1:12.44). På baggrund af denne udtalelse, kan man argumentere for, at han skaber sin identitet gennem musikken. I et kunstnerisk perspektiv er det formentlig en nødvendig faktor, men i forhold til sociale medier mangler en strategisk formulering af artistens identitet. Det er derfor ikke muligt at definere Ólafssons intended artist identity.

Ólafssons dialog med fans

Ólafsson har en begrænset dialog med sin fans på de sociale medier. Han får typisk mellem 5-25 kom-mentarer på sine billeder på Instagram, men ofte svarer han dem kun med et like (Vikingurolafsson, Instagram, 2019): ”I got a lot of messages and I try to get back to them – I try to write. It happens some-times that I do not always do that”. (Bilag 1.1:09:12)

Ólafssons profil på f.eks. Instagram underbygger eksemplet med en dagbog eller et ret tilfældigt ind-blik i hans hverdag. Hans indhold er typisk koncertsale og ham selv med andre artister, hvilket frem-stiller hans professionelle karriere, dog suppleret med billeder af mad, familie eller katte.

Ólafssons tilgang til branding via sociale medier er modsigende i forhold til, hvad han argumenter vs. hans håndtering i praksis. Han udviser en bevidsthed om branding af sig selv, men samtidig har han en næsten benægtende adfærd til det i praksis: “The message that you send out with you album cover, with your post, with who you work with, photographer and all these people, becomes sort of how people see you and then you might become that person even more” (Bilag 1.1:11:48).

I dette argument udviser Ólafsson en forståelse for, hvordan man som artist kan definere sig selv, og dermed påvirke andres opfattelse via sociale medier. Det tyder dog på, at han ikke selv har forstået den praktiske håndtering eller potentialet af denne proces: “I mean you can definitely become and you do become a brand (…) It just happens if you are always there and you are yourself (…) your personality just becomes something that people recognize (…) in a way that is a brand” (Bilag 1.1:10:47). Når Ólafsson argumenterer, at ‘det sker bare’, og at ’man bare skal være sig selv’, så er det svært ikke at dømme det som en naiv holdning, særligt i forhold til forståelsen af sociale medier som et strategisk redskab i kommunikation og kontakt til en målgruppe.

Der er ingen tvivl om, at Ólafssons Instagram fremstiller ham som en dygtig pianist, der rejser hele

(Vikingurolafsson, Instagram, 2019)

64 verden rundt, men han imødekommer ikke sine fans i dialog, og han opbygger dermed ikke et forhold til dem. Björlin argumenterer for, at fans kan opnå et familiært tilhørsforhold til en artist, når der opstår et forhold mellem artist og fans: ”The fans they feel that their own lives will be more rich and more exciting when the have a celebrity in the family even if they are not related” (Bilag 1.5: 1:31:12).

Enacted Artist Identitet

Ólafsson siger: “People see me so differently” (Bilag 1.1:12:44), som underbygger, at han har et mang-lende forståelse for sit eget publikum og ikke ser en lovende mulighed for, at publikum danner en ena-cted artist identitet omkring ham. I og med, at han ikke vælger at interagere i dialog med sine fans, kan der argumenteres for, at de efterlades til at skabe sin egen mening og forståelse om ham som artist.

Selvom Ólafsson ikke kontrollerer sit publikums opfattelse, vælger han heller ikke aktivt at påvirke den. Derfor er det ikke muligt at beskrive hans enacted artist identitet i forhold til sit publikum.

Til gengæld har branchen et eksplicit udtryk for opfattelsen af Ólafsson som artist. Han bliver omtalt som den islandske versi-on af Glenn Gould¹, som underbygger, at branchen anerkender Ólafsson som artist og med en vigtig rolle i branchen.

Der kan argumenteres for, at Ólafssons enacted artist identitet i højere grad italesættes fra branchens gatekeepers end fra fans.

Årsagen findes muligvis i Ólafssons egen karrierehistorie, hvor han har stor succes hos branchens gatekeepers, samt det klas-siske ’kernepublikum’. Gen Y og Z befinder sig dermed ikke i nævnte publikum, hvilket kan forklare hans begrænsede rækkevidde på sociale medier. Omvendt kan der argumenteres for, at en social medie strategi muligvis ikke skaber det samme gennembrud for Ólafsson. Ikke desto mindre, bør hans nuværende situation ikke forhindre et gennembrud hos Gen Y og Z på sociale medier. Såfremt der i højere grad benyttes en strategisk håndtering af hans tilsigtede artist identitet, samt skabt dialog med hans fans, kan der skabes en vedtaget artist identitet.

1 Gleen Gloud (1932-82) pianist fra Canada, beskrevet som en af verdens mest anerkendte pianister (Flanagan, 2015).

(Vìkingur Olafsson, 2019).

65 Tjekliste af Ten Rules

Tilhørsforhold I forhold til, at Ólafsson har følgere på sine sociale medier (Jf. Case præsentation), er der antageligt fans, som har et tilhørsforhold til ham som artist. Han besidder dog ikke et aktivt fandom, ligesom han heller ikke har aktiv dialog med fans. Derfor kan det ikke bekræftes, at fansene har et tilhørshold til hinanden, som typisk ses i et fandom.

Formål Ólafsson har et tydelig formål i forhold til sin musik, som præsenteres i særligt høj kvalitet (Jf. intended atist identitet).

Konkurrencedygtig Ólafssons pladeselskab og medierne omtaler han som en særlig, talentfuld artist og han sammenlignes med verdenskendte og betydningsfulde musikartister (Jf. Enacted artist identitet). Disse perspektiver argumenterer for, at han står konkurrencedygtig i sin branche sammenlignet med andre artister.

Autentisk Ólafsson gør et stort arbejde ud af at være sig selv, ligesom han deler billeder af sin hverdag på Instagram. Dette skaber et autentisk billede af ham som artist og individ (Jf. Enacted artist identitet).

Ensartethed Der findes elementer i Ólafssons online indhold, som har en ensartedhed, f.eks.

delninger af koncertsale, klaverer og billeder med andre succesfulde artister.

Billederne blandes med øvrigt tilfældigt indhold, som ændrer kontinuteten i genkendeligheden og udtrykket på hans sociale medie platform.

Perfekt verden Ólafsson gør ikke en strategisk indsats for skabe et særligt univers omkring sin karakter, dermed er det også vanskeligt at argumentere for, om hans fans opfatter denne verden som perfekt.

Sansende appel Den sansende appel defineres ikke af Ólafsson. I sin funktion efterlever han antageligt ’uniformen’ og normerne i den klassiske musikbranche. Den klassiske uniform er ofte et sort jakkesæt, herunder en hvid skjorte. Normen er, at publikum skal fokusere på musikken og ikke distraheres af øvrige indtryk, heller ikke artisterne selv (Roberts, 2018).

Ritualer Ritualer defineres heller ikke af Ólafsson, ligesom der ikke findes bevis for et eksisterende fandom. Det kan ikke bekræftes, at der er særlige ritualer, udover hans deling af billeder fra koncerter, han spiller.

Symboler Det kan ikke defineres, hvad der skulle være Ólafssons symbol, eftersom han følger de klassiske normer, som beskrives i ’sansende appel’.

Mystik Ólafsson deler meget af sin hverdag via Instagram. Der findes billeder fra

66 koncerter, ferier, familieportrætter, selfies og delning af interviews og citater om ham. Ólafsson deler som udgangspunkt ærlige billeder af sit liv med sine fans, men det skaber ingen mystik eller undren om ham som artist. Som modtager får man et indblik i store dele af hans liv, og han fremstår dermed ikke mystisk.

Ólafsson artist identitet opfylder reelt kun tre af de 10 punkter fra Ten Rules. Det kan dermed ikke bekræftes, at hans artist identitet imødekommer specialets teoretiske behandling af begrebet. Det grunder særligt i hans manglende strategiske håndtering af sine sociale medie platforme og inaktive dialog med fans. Der kan derfor ikke ses en tydelig og dynamisk proces mellem manager/ Ólafsson og hans fans. Man kan også undre sig over, hvorfor et anerkendt pladeselskab som Deutsche Gram-mophone ikke vælger at arbejde med sine artisters identitet på sociale medier, da der tydeligvis er frugtbare muligheder, som nærmest ignoreres.

Samlet afspejler ovenstående analyse det hidtil analyserede billede af den klassiske genre i henhold til generationskløft, udfordringer med publikumsudvikling og håndtering af sociale medier. Der kan ar-gumenteres for, at der findes en manglende forbrugerinddragelse, da der ikke er forståelse for, at soci-ale medier er; ”er blevet en af de mest effektive marketingsredskaber for brands”, samt den mest effekti-ve kommunikationskanal til Gen Y og Z (Jf. Teknologiske forhold).

67