60
Handelsgymnasium Valg af undervisnings- og arbejdsformer er en grundlæggende pædagogisk udfordring.
Undervisning og uddannelse handler, om at nogen vil noget med nogen andre. At der er noget viden, ofte struktureret i fag, der ønskes tilegnet af nogle bestemte individer – fx hhx-elever – og at nogle personer besid-der indsigt og evner til at sørge for denne tilegnelse. Udfordringen er, hvordan man bedst sikrer denne tilegnelse. Hvilke under-visnings- og arbejdsformer giver det bedste læringsresultat? Hvilke undervisnings- og arbejdsformer passer til hvilke faglige sammenhænge? Hvilke undervisnings- og arbejdsformer passer til hvilke elevtyper?
Der er ikke entydige svar på disse vanskelige og grundlæggende pædagogiske spørgsmål.
Den engelske uddannelsessociolog Basil Bernstein har i sit arbejde netop beskæftiget sig indgående med disse komplekse relationer mellem pædagogikken og det sociale (Chou-liaraki 2001: 27). Bernstein har formuleret et begrebspar ”… som kan bruges til at analysere og forstå nogle grundlæggende træk ved den måde, viden og samfundsmæssige strukturer formidles i uddannelses- og opdragelsessyste-met. Bernstein taler om klassificering (engelsk:
classification) og indramning (engelsk: fra-ming)” (Ulriksen 2001: 97).
Klassificering handler groft sagt om uddan-nelsen hvad. Hvad er læringsmålet? Hvad er det faglige indhold? Hvad er relevant at ind-drage i undervisning/gruppediskussioner/
klasserumsdialoger? Man taler om en stærk klassifikation, når der er klare grænser for, hvad der er relevant, og hvad der ikke er, og der er tale om svag klassifikation, når det er mere uklart, hvor grænserne for relevans går.
Fx er samfundsfag ofte (men ikke nødvendig-vis) mere svagt klassificeret end undervisning i matematik eller grammatik.
Rammesætningen har at gøre med sens hvordan. Altså måden, hvorpå uddannel-sens hvad bliver formidlet. Det handler blandt andet om rækkefølge og organisering af læ-ringsforløb eller tempoet i undervisningen – hvornår går man fx videre til noget nyt. Man kan sige, at en forelæsning er stærkt ramme-sat, mens gruppearbejde ofte kan karakterise-res som mere svagt rammesat. Klassifikation og rammesætning handler altså om magt og kontrol, men også om tydelighed og klarhed omkring, hvad der er relevant for undervis-ningen, og hvad der forventes af eleverne.
Bernstein peger på, at især elever fra uddan-nelsesfremmede hjem kan have det svært i svagt klassificeret og svagt rammesat under-visning10. Ulriksen, Murning & Ebbensgaard understreger ligeledes på baggrund af en undersøgelse med fokus på de gymnasiefrem-mede elever, at netop disse elever kan kræve en ekstra indsats, hvad angår rammesætning og klassifikation: ”Nogle af de gymnasiefrem-mede elever har brug for hjælp til at afkode, hvad der er vigtigt at hæfte sig ved i under-visningen, og er derfor glade for lærere, som noterer på tavlen og sørger for fælles opsam-linger” (Ulriksen, Murning & Ebbensgaard 2009: 210).
10 Dette forhold var genstand for store dele af Bern-steins forskning i uddannelsessystemet og pædagogik.
Bernstein tese var, at de uddannelsesmæssige skævheder, vi ser, trods mange og store bestræbelser på at udjævne den sociale arv i høj grad beror på, at arbejderbørn frem-medgøres af skolens dominerende modalitet: ”Differen-tiering finder stadig sted i elevcentreret pædagogik, men på en anden, maskeret og dermed mere subtil måde. Usynlig pædagogik er baseret på en kode, som ”i det mindste i begyndelsen er langt vanskeligere at aflæse og kontrollere for ugunstigt stillede sociale grupper” end en synlig kode”
(Bernstein 1990, citeret i Chouliaraki 2001: 36f).
61
Figur 14: Hvilke undervis-ningsformer kan eleverne godt lide? Udvalgte svar fordelt på mors højeste uddannelse. Procentdele, der har svaret ”virkelig godt”. Mellem 10.159 og 10.203 har svaret på spørgsmålene.
Når man ser på hhx-elevernes spørgeskema-besvarelser i forhold til undervisnings- og arbejdsformer spiller forældrenes uddan-nelsesniveau da også ind. Det er således især elever, hvis forældre har mindst en lang videregående uddannelse, som er virkelig glade for undervisning, hvor der inddrages eksempler fra virkeligheden samt virksom-hedsbesøg. Med klasseundervisningen ser det anderledes ud. Der er lidt flere elever med en mor uden anden uddannelse end folkesko-leniveau, som synes, klasseundervisning er virkelig godt, end blandt elever, hvis mødre har mere uddannelse (se figur 14). Selvom det er tydeligt, at hhx-eleverne generelt er glade for eksempler og virksomhedsbesøg – jf. også elevernes førnævnte anvendelseskriterium – er det nok værd at overveje, hvordan det også ved sådanne former for undervisning kan gøres tydeligt for alle eleverne, hvad der er vigtigt at hæfte sig ved.
17%
21%
17% 18%
16% 16%
42% 42% 40% 42% 42%
47%
48% 47% 47% 50% 50%
54%
Erhver vsuddannelse
Student ereksamen
KVU MVU
folkeskoleniveau LVU eller mere
Maks .
Undervisning hvor der inddrages eksempler fra virkeligheden Undervisning hvor vi tager på virksomhedsbesøg Klasseundervisning
62
Handelsgymnasium
Figur 15: Hvilke undervis-ningsformer kan eleverne
godt lide? Udvalgte svar fordelt på køn i procent.
Mellem 10.172 og 10.203 har svaret på spørgsmålene.
God Virkelig god
Drenge Piger
6 31
3 24
Undervisning med mange
prøver
Undervisning, hvor vi udelukkende arbejder med teori
Undervisning, hvor mange fag
inddrages
Klasse-undervisning 5
31
3 29
17 61
13 60
16 68
18 72
% 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0
Ligesom hvad angår hhx-elevernes faglige interesser, har drengene og pigerne også lidt forskellige præferencer i forhold til undervis-ningsformer. Som figur 15 viser, foretrækker flest drenge undervisning med mange prøver, undervisning, hvor der udelukkende arbejdes med teori, og undervisning, hvor mange fag inddrages, mens flest piger foretrækker klas-seundervisning.
I afsnittet ”Hvorfor forbereder pigerne sig mere end drengene?” sidst i dette kapitel vender vi tilbage til denne forskel i pigers og drenges præferencer for forskellige undervis-ningsformer og peger på, at den blandt andet kan forstås som udtryk for, at mange piger anlægger en flid-strategi, mens drengene i højere grad er strategisk aktive.