Almen dannelse har altid været et centralt uddannelsesmæssigt spørgsmål, og som vi skitserede i indledningen, er dannelsesidealet altid historisk og samfundsmæssigt indlejret.
Dannelsesidealet udtrykker på den ene side den samfundsmæssige dominerende forestil-ling om, hvad den enkelte skal udvikle sig til, og hvilket samfund den enkelte skal udvikle sig ind i. På den anden side rækker det tilbage i historien og er forankret i forestillinger og tanker om, hvad formålet med en given ud-dannelses er og bør være. Dannelsesbegrebet er ikke blevet mindre aktuelt at afklare for de forskellige handelsgymnasier rundt omkring i landet siden gymnasiereformen 2005, hvor det i formålsparagraffen for hhx stk. 4 og 5 står:
Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspek-tiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden:
Medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner samt deres kritiske sans.
Stk. 5. Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medan-svar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele dagliglivet må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fæl-lesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv
(BeK Nr. 1346 af 15/12/2004. SammeformUleriNger erBiBeholdtideefterfølgeNdeBeKeNdtgørelSerog KaNSåledeSgeNfiNdeSideNgældeNdehhx-BeKeNdtgø
-relSeNr. 691 af 23/06/2010).
... et citat af Platon anses for
udtryk for almen dannelse,
mens et citat af Newton ikke
ville være lige så statusgivende.
43
Dette kan i sig selv være en udfordring i lyset af det gennemgående økonomiske cost-benefit perspektiv på uddannelse, der har gjort sig gæl-dende for de senere års uddannelsespolitik, som flere peger på har medvirket til at fortrænge og udgrænse uddannelsernes alment dannende perspektiv af debatten (se fx Hermann 2007).
Under disse vilkår er handelsgymnasiernes opgave i relation til dannelse at søge at afklare og definere, hvordan dette dannelsesperspektiv kan indlejres i den handelsgymnasiale uddan-nelse. Eller med andre ord: Hvordan kan en merkantil dannelsesdimension skitseres?
Dannelsesbegrebet har som nævnt stærke historiske forankringer. Derfor kan en kort skitsering af dannelsesbegrebet og de forskel-lige forståelser og tilgange tjene afklarende vel vidende, at denne skitsering på ingen måde er udtømmende. Diskussionen om nelse bliver til dels besværliggjort af, at dan-nelse er et ord, vi alle kender og mener at vide, hvad betyder, og som kan dække stort set alt,
hvad et menneske kan komme ud for i livet (Knopp 2003: 14f). Den klassiske forståelse af dannelse kan groft sagt siges at betegne, at dannelse er noget, der tilskrives det højere borgerskab, og som det højere borgerskab forstår sig selv som værende (i modsætning til andre sociale klasser). Det er forbundet med elitekulturelle beskæftigelser og deltagelse i bestemte områder af kunst- og kulturlivet.
Det kræver indsigt i humanvidenskaberne, som bliver betragtet som alment dannende og forbundet med en naturliggørelse af en bestemt habitus. Her ville et citat af Platon anses for udtryk for almen dannelse, mens et citat af Newton ikke ville være lige så status-givende (Høiris 2002: 191).
Dannelsesdiskussioner bliver yderligere be-sværliggjort af, at dannelse både kan betegne, at noget skabes eller opstår – en proces, og at noget er skabt eller opstået – et resultat. I forhold til hhx kan man derfor dels tale om dannelse som en form for social norm, der
... dannelse som en form for social norm ...
Foto Sonja ISkov
44
Handelsgymnasium omhandler det ydre og fremtrædelsesformer;
resultatet og dels som den pædagogiske proces, hvorigennem hhx-eleverne tilegner sig de
”rigtige” koder, færdigheder og holdninger. I forbindelse med diskussionerne af selve den pædagogiske dannelsesproces handler det endvidere om de forskellige hovedformer, ma-terial, formal og kategorial dannelse (se note 8). Handler dannelse fx om, hvad elever skal lære, handler det om, at de skal lære det på en bestemt måde, eller handler det mere om, at eleverne skal lære sig at lære? Selvom begrundel-serne og dannelsesidealerne ofte vil være vævet sammen i diskussioner om uddannelser, er der som regel én af formerne, der er fremtrædende.
Hvilken form for pædagogisk dannelsestænk-ning der aktuelt er fremtrædende, har kon-sekvenser for både form, formål og indhold i den pågældende uddannelse. Dermed bliver dannelse også til et centralt element i den samfundsmæssige interessekamp (Ulriksen 2001: 15). Samtidig har dannelse at gøre med grænser, der sættes i socialiserende, kultive-rende og personlighedsdefinekultive-rende processer (Lehmann 2002: 14), og har i høj grad også at gøre med identitet. En forståelse for, hvem og hvad vi anser os for at være og bliver anset for at være af vore omgivelser. Her er der, som
vi skitserede i det indledende historiske rids, nogle langstrakte positioneringskampe mel-lem de forskellige gymnasiale retninger.
Med gymnasiereformen er de gymnasiale uddannelser sidestillede. Hhx-uddannelsen er således forpligtet på at danne eleverne alment, så deres demokratiske deltagelse i et frit og folkestyret samfund sikres, samt være studieforberedende og lægge vægt på erhvervsrelaterede perspektiver. Denne ba-lancegang mellem at være sidestillet med de øvrige gymnasiale uddannelser og samti-digt profilere hhx’ styrker og fastholde det merkantile og erhvervsrelaterede perspektiv er en særlig udfordring for hhx. En udfor-dring, der især tegnes af elevernes, men også i nogen grad lærernes vægtning af et bestemt anvendelsesorienteret perspektiv på hhx.
Dette er således på en og samme tid en styrke og udfordring for hhx, hvor den anvendel-sesorienterede profil hele tiden skal balan-ceres mellem almen dannelse og merkantil faglighed. En balancering, der kan bidrage til at tegne en skarp profil af hhx og omridset af en merkantil dannelsesdimension. Dermed tydeliggøres hhx’ placering og særlige kvali-teter i paletten af ungdomsuddannelser.
Foto Sonja ISkov