Den seneste udgave af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register dækker befolkningens modtagelse af offentlige ydelser frem til januar 20125. Hvis man sammenholder de seneste registeroplysninger om igangværende uddannelse fra pr. 1. oktober 2010 med DREAM samtidig med at ledigheden måles ud fra modtagelse af dagpenge, så er det muligt, at komme med et bud på uddannelsesfordelingen for den aktuelle ledighed frem til starten af 2012. (Mere om metoden ses i AE-analysen ” De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen” af den 28. oktober 2011, se www.ae.dk).
Fordelen ved denne metode er, at man kan måle på den helt aktuelle udvikling frem til januar 2012.
Omvendt dækker tallene i dette afsnit ikke kun nyuddannede, men alle med en erhvervskompetencegi-vende uddannelse.
Tallene for ledigheden i januar 2012 er dog usikre, da der mangler oplysninger fra eventuelt for sent indkomne dagpengekort for seneste måned i DREAM-databasen. Derfor må man forvente et ledig-hedstal, der er kunstigt lavt. Ledighedstallene er udtrukket månedsvis fra 2008 frem til januar 2012, og dernæst er tallene sæsonkorrigeret.
Ledighedstallet for januar 2012 er taget med i afsnittet på trods af usikkerheden, så den se tallene skal tolkes med stor varsomhed. Hvis der på trods af manglende dagpengekort er stigende ledighed i januar 2012, kan man tolke som en reel stigning i ledigheden. Omvendt kan en faldende ledighed i januar 2012 ikke nødvendigvis tages som udtryk for et reelt fald.
Derudover er der usikkerhed forbundet med opdeling på uddannelserne for det seneste år. Selvom me-toden har vist sig yderst valid (se omtalte AE-analyse), så vil ledighedstallene for de seneste måneder bygge på uddannelsesoplysninger, der er op til 16 måneder gamle6.
Overordnet set er der tale om en helt ny metode. Det er for første gang muligt, at opdele den helt aktu-elle ledighed på uddannelsesgrupper. Tidligere – i fx Danmarks Statistiks opgørelser – har opgørelse af ledighed på uddannelsesgrupper altid være flere år forsinket i forhold til den aktuelle udvikling.
Udvikling i ledigheden fordelt på uddannelsesgrupper
Figur 8 viser udviklingen i ledigheden målt i antal fuldtidspersoner frem til januar 2012. Det ses, at alle uddannelsesgrupper har haft en stigende ledighed siden 2008, men at der har været små fald i ledig-heden i både 2010 og 2011. For de offentlige brancheuddannelser har der ikke været fald i ledigledig-heden, derimod er ledigheden steget støt.
Det er vigtigt at holde sig in mente, når man læser figurerne og tabellerne, at ufaglærte ikke indgår i hovedtallet for ”alle”. ”Alle” dækker kun personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Figur 9 viser udviklingen for de to målgrupper, og her ses det, at mens ledigheden for de offentli-ge/private brancheuddannelser steg allerede i 2009 og ledigheden er faldet lidt 2011, så er ledigheden for de offentlige brancheuddannelser steget gennem perioden og ikke faldet på noget tidspunkt.
5 Da første afsnit om nyuddannedes ledighed blev udarbejdet var de nye data endnu ikke tilgængelige
6 Seneste uddannelsesregister er fra 1. oktober 2010, mens de seneste ledighedsdata er fra januar 2012.
16 I løbet af de sidste måneder af 2011 har ledigheden i de offentlige brancheuddannelser overhalet de of-fentlige/private brancheuddannelser. Alt i alt var der i december 2011 10.640 fuldtidsledige inden for de offentlige brancheuddannelser, mens tallet for de offentlige/private brancheuddannelser var 10.100 fuldtidspersoner.
Figur 8. Udviklingen i ledigheden fordelt på uddannelser, fuldtidspersoner
Anm.: Figuren viser udviklingen i ledigheden for alle med de givne uddannelser. Bemærk, at ”Erhvervsfaglige uddannelser” og ”Alle ledige med ud-dannelse” er på venstre akse, mens de øvrige serier er på højre akse. ”Alle” dækker kun personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Tallene er sæsonkorrigerede.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 2012-version).
Figur 9. Udviklingen i ledigheden på de to målgrupper, fuldtidspersoner
Anm.: Tallene er sæsonkorrigerede.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 2012-version).
0
Erhvervsfaglig (v. akse) Alle ledige m. udd (v. akse)
Kort el. mellemlang Lang videregående
Off. brancheudd. Off./private brancheudd.
17 Figur 10 viser udviklingen i ledigheden målt i forhold til arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken er dannet på baggrund af registerdata, og måler på den senest tilgængelige arbejdsstyrke7.
Man skal dog være opmærksom på, at ledighedsprocenten er forbundet med en del usikkerhed for de uddannelser, hvor der er sket store ændringer i arbejdsstyrken siden 2008, som fx inden for PAU-uddannelsen, hvor relativt mange er blevet uddannet i 2011.
Figur 10. Ledighed i procent af arbejdsstyrken
Anm.: Figuren viser udviklingen i ledigheden for alle med en erhvervskompetencegivende uddannelse målt ifht. arbejdsstyrken. ”Alle” dækker kun personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ledigheden er opgjort som fuldtidspersoner, og serien er sæsonkorrigeret.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 2012-version).
Det ses af figur 10, at ledighedsprocenten inden for de offentlige/private brancheuddannelser, når man måler på alle med uddannelsen, og ikke kun nyuddannede, ligger ledigheden højere end for nogen an-den af de valgte grupper. Bemærkelsesværdigt er det også, at ledighedsprocenten for de offentlige brancheuddannelser er steget enormt over perioden. Fra at følge gennemsnittet for alle med en er-hvervskompetencegivende uddannelse i 2008, så ligger ledighedsprocenten for de offentlige branche-uddannelser i dag i toppen på niveau med alle erhvervsbranche-uddannelserne på over 6 procent af arbejds-styrken. Det er også interessant, at når det gælder ledigheden i procent af arbejdsstyrken, så er ledig-heden for erhvervsuddannelserne højere end for akademikerne.
Tabel 7 viser udviklingen i 4. kvartal 2008 til 2011. Her ses det tydeligt, at erhvervsuddannelserne (6,6 pct.) og i særdeleshed de to målgrupper, der er i fokus (6,2 og 7,4 pct.), er hårdere ramt end uddanne-de generelt, når uddanne-det handler om uddanne-det aktuelle ledighedsniveau, hvor ledigheuddanne-den er på 5,8 procent.
7 Pga. databrud i arbejdsstyrken mellem 2008 og 2009, så er arbejdsstyrken for 2009 brugt i 2008.
0
Kort el. mellemlang Lang videregående
Off. brancheudd. Off./private brancheudd.
18 Tabel 7. Udvikling i ledigheden 4. kvt. 2008-2011, fuldtidspersoner
4.
Anm: Tabellen viser udviklingen i ledigheden blandt personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Pga. databrud i arbejdsstyrketalle-ne er arbejdsstyrken fra 2009 brugt når der regarbejdsstyrketalle-nes ledighedsprocent i 2008. ”Alle” dækker kun persoarbejdsstyrketalle-ner med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sæsonkorrigeret.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 2012-version).
Især de offentlige brancheuddannelser har oplevet en voldsom udvikling i ledigheden. På tre år er le-digheden mere end tredoblet fra 3.121 fuldtidspersoner til 10.502 fuldtidspersoner, dvs. i alt 7.382 fuld-tidspersoner. Det svarer til en stigning på 236,5 procent, og den voldsomme stigning skyldes dels, at ledigheden kommer fra et lavt udgangspunkt i 2008. Ledigheden inden for de offentlige/private bran-cheuddannelser er steget med 6.284 fuldtidspersoner eller 145 procent. For alle med en erhvervskom-petencegivende uddannelse er ledigheden steget med 139,2 procent.
Udvikling inden for brancherne
Fordelt på brancher i de to målgrupper, ser man, hvor ledigheden især er steget frem til slutningen af 2011. Dette ses i tabel 8 og 9 samt figur 11 og 12. I forhold til tallene på de to målgrupper dykker man her et niveau længere ned, hvorfor usikkerheden på tallene alt andet lige bliver større. Især når det gælder ledigheden i procent af arbejdsstyrken, da tallene er ret følsomme overfor selv små ændringer i både arbejdsstyrke og ledighed. Der er nemlig tale om forholdsvis små grupper.
Tabel 8. Ledighed inden for brancher, antal fuldtidspersoner
4. kv. 2008 4. kv. 2011 Ændring
Antal pers. Pct.
Off. brancheudd. Administration (fx kontor i off.adm) 17 164 148 890,7
Børneområdet/SFO (PAU’ere) 359 707 348 97,1
Specialområdet (Pædagoger) 1.601 5.046 3.445 215,2
Sundhed og ældre (fx SOSU’er) 1.155 4.546 3.390 293,5
I alt 3.121 10.502 7.382 236,5
Off./priv.
bran-cheudd. Administration (fx kontoransatte) 997 3.023 2.025 203,1
Det grønne område (fx anlægsgart.) 1.414 2.726 1.312 92,8
Rengøring og Køkken (fx servi.ass.) 424 1.060 635 149,8
Teknik og service (fx ejendomsass.) 37 119 82 220,8
Værker og forsyning (fx fors.op.) 1.430 3.497 2.067 144,6
I alt 4.337 10.621 6.284 144,9
Anm: Tabellen viser udviklingen i ledigheden blandt personer uddannelse inden for de to målgrupper. Tallene er i fuldtidspersoner og sæsonkorri-gerede.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 2012-version).
19 Tabel 9. Ledighed inden for brancher, pct. arbejdsstyrken
4. kv. 2008 4. kv. 2011 Ændring
Pct. Pct.-point
Off. brancheudd. Administration (fx kontor i off.adm) 1,9 8,5 6,7
Børneområdet/SFO (PAU’ere) 8,4 17,3* 8,9
Specialområdet (Pædagoger) 1,7 5,2 3,5
Sundhed og ældre (fx SOSU’er) 1,8 6,8 5,1
I alt 1,9 6,2 4,3
Off./priv.
bran-cheudd. Administration (fx kontoransatte) 3,0 8,4 5,4
Det grønne område (fx anlægsgart.) 5,5 10,5 5,0
Rengøring og Køkken (fx servi.ass.) 4,0 9,9 5,8
Teknik og service (fx ejendomsass.) 1,6 4,2 2,6
Værker og forsyning (fx fors.op.) 2,1 5,2 3,1
I alt 3,1 7,4 4,3
Anm: Tabellen viser udviklingen i ledigheden blandt personer uddannelse inden for de to målgrupper. Pga. databrud i arbejdsstyrketallene er ar-bejdsstyrken fra 2009 brugt når der regnes ledighedsprocent i 2008. Tallene er i fuldtidspersoner og sæsonkorrigerede. * tallet er forbundet med stor usikkerhed, idet der er tale om en forholdsvis ny uddannelse.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 2012-version).
”Sundhed og ældre” har oplevet en markant stigning i ledigheden med næsten en firdobling. I slutnin-gen af 2008 var der knap 1.200 ledige, mens tallet i dag er på 4.500 personer. Der svarer til en stig-ning i ledighedsprocenten fra 1,8 til 6,8 procent.
”Administration”, der dækker over én uddannelse nemlig ”Offentlig administration”, har haft en meget stor stigning i ledigheden med en tidobling fra 17 til 164 ledige på tre år. Det skal dog bemærkes, at der er tale om et meget lavt antal ledige og et meget lavt udgangsniveau med få ledige8
Antalsmæssigt har også ”Specialområdet”, der dækker pædagoguddannelsen, oplevet en stor stigning på knap 3.500 personer eller 3,5 procentpoint.
8 Det ser ud til, at der på figur 11 sker et strukturelt skifte i ledigheden i slutningen af 2011. Det omvendte sker på figur 12. Det bør undersøges, om der er sket nogle ændringer i afgangen fra uddannelsen.
20 Figur 11. Ledighedsudvikling inden for offentlige brancheuddannelser, fuldtidspersoner
Anm: Figuren viser udviklingen i ledigheden inden for offentlige brancheuddannelser. Tallene er i fuldtidspersoner og sæsonkorrigerede.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 2012-version).
Figur 12. Ledighedsudvikling inden for off. /private brancheuddannelser, fuldtidspersoner
Anm: Figuren viser udviklingen i ledigheden inden for offentlige brancheuddannelser. Tallene er i fuldtidspersoner og sæsonkorrigerede.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 2012-version).
Inden for ”Børneområdet/SFO”, der dækker PAU-uddannelsen, er ledigheden antalsmæssigt fordoblet.
Siden uddannelsen er ny, var der få ledige i 20089, mens der i 2011 var lidt over 700 ledige med en PAU-uddannelse. Her er målingen af ledigheden i forhold til arbejdsstyrken særlig usikker pga. det sto-re udbud af PAU’esto-re det seneste års tid. På trods af usikkerheden forbundet med den allernyeste ud-vikling jf. diskussionen af januar-2012-tallet i indledningen, så synes der at være tale om en accelere-rende udvikling i ledigheden inden for ”Børneområdet/SFO” i slutningen af 2011. Fra november 2011 til
9 Den gamle PGU ligger dog i også i denne gruppe. Der er der nyuddannede fra før 2010-2011.
0
Administration (h. akse) Børneområdet/SFO (h. akse)
0
Administration Det grønne område Rengøring og Køkken Teknik og service Værker og forsyning
21 januar 2012 er ledigheden steget med næsten 200 personer. De foregående måneder var stigningen på cirka 10 personer pr. måned.
Indenfor de offentlige/private brancheuddannelser har ”Det grønne område” samt ”Værker og forsy-ning” haft en udvikling, der ligner den generelle ledighedsudvikling, dvs. med stigning fra 2008 og så et mindre fald i ledigheden i både 2010 og 2011, jf. figur 12. Derimod har ”Administration”, der her dækker flere uddannelser end under de rene offentlige brancheuddannelser, samt ”Rengøring og Køkken” og
”Teknik og Service” haft en anderledes udvikling uden fald i ledigheden.
Måler man på udviklingen fra 2008 til 2011 ses det, at ”Teknik og Forsyning” samt ”Administration”
har haft de største stigninger i ledigheden med mere end en tredobling.
Relativt set er ledigheden højest inden for ”Administration”, ”Rengøring og Køkken” samt ”Det grønne område”, hvor hver tiende med uddannelsen er ledig i 4. kvartal 2011.
Udvikling i ledigheden for udvalgte uddannelser
Tabel 10 – på næste side, viser udviklingen i ledigheden for de fleste af de uddannelser, der indgår i de to målgrupper. Figur 13 og 14 viser udviklingen i ledigheden for en række af de store uddannelsesgrup-per i målgrupuddannelsesgrup-perne.
22 Tabel 10. Udvikling i ledigheden inden for uddannelserne , fuldtidspersoner
Antal ledige Ledighedspct.
4. kvt.
Anm.: Uddannelserne Neurofysiologiassistent, forsyningsoperatør og rengøringsassistent er ikke med pga. for få observationer. Pga. databrud i arbejdsstyrketallene er arbejdsstyrken fra 2009 brugt når der regnes ledighedsprocent i 2008. Tallene er i fuldtidspersoner og sæsonkorrigerede.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 2012-version).
SOSU-assistenterne er en af de grupper, der har oplevet den største stigning i ledigheden siden udgan-ge af 2008 med næsten en tidobling i ledigheden. I slutninudgan-gen af 2008 var under 250 fuldtidslediudgan-ge SOSU-assistenter mens tallet i slutningen 2011 var knap 2.400 fuldtidspersoner. Ledigheden var nær-mest et ukendt fænomen for SOSU-assistenter i 2008 med en ledighedsprocent på under 1 procent.
23 SOSU-hjælperne har haft en mere moderat udvikling i ledigheden, men målt på niveauet er der stort set lige mange ledige hjælpere og assistenter ved udgangen af 2011.
Igen er det vigtig at tænke på udgangsniveauet. SOSU-assistenterne kommer fra et meget lavt ledig-hedsniveau hvorfor udviklingen har været størst for dem. Blandt SOSU-assistenter er ledigheden ste-get med 7,3 procentpoint, mens hjælperne har oplevet en stigning på det halve.
Inden for pædagogområdet har det også været en stor stigning i ledigheden. Relativt og antalsmæssigt er ledigheden vokset mere inden for pædagogerne end inden for pædagogiske assistenter. Blandt pæ-dagogerne er der tale om en tredobling, mens assistenterne har oplevet knap en fordobling målt på an-tallet af fuldtidsledige.
Inden for de offentlige/private brancheuddannelser er der mange små uddannelsesgrupper, og der er stor forskel på, om uddannelserne har oplevet en stor relativ stigning i ledigheden som fx inden for jordbrugsmaskinførere eller om der er tale om en stor antalsmæssig stigning som hos mekanikere og kontoruddannede.
Figur 13. Ledighedsudvikling for udvalgte uddannelser inden for offentlige brancheuddannelser
Anm: Figuren viser udviklingen i ledigheden inden for en række udvalgte uddannelser inden for offentlige brancheuddannelser. Pga. databrud i ar-bejdsstyrketallene er arbejdsstyrken fra 2009 brugt når der regnes ledighedsprocent i 2008. Tallene er i fuldtidspersoner og sæsonkorrigerede.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 2012-version).
0 500 1.000 1.500 2.000
0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000
08 09 10 11 12
Antal pers.
Antal pers.
Pædagog SOSU-assistent SOSU-hjælper Pædagogisk ass. (h. akse)
24 Figur 14. Ledighedsudvikling for udvalgte uddannelser inden for off. /private brancheuddannelser
Anm: Figuren viser udviklingen i ledigheden inden for offentlige brancheuddannelser. Pga. databrud i arbejdsstyrketallene er arbejdsstyrken fra 2009 brugt når der regnes ledighedsprocent i 2008. Tallene er i fuldtidspersoner og sæsonkorrigerede.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 2012-version).
Udvikling i ledigheden fordelt på regioner
Tallene for de to målgrupper er i dette afsnit opdelt på regioner, for at vise, hvor i landet ledigheden er højest.
Offentlige brancheuddannelser
Inden for de offentlige brancheuddannelser er ledigheden steget mest i region Sjælland målt på antal-let, hvor ledigheden er steget med 283 procent, dvs. næsten en firdobling. Igen er det vigtigt, at holde sig for øje, at ledigheden i region Sjælland var meget lav i 2008, man kommer dermed fra et lavt ni-veau.
Ser man på udviklingen i antallet af ledige i figur 15 har det været ret ens for Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland, jf. figur 15. Nordjylland har ikke haft nær så voldsom en udvikling som de øvrige regio-ner, og Sjælland har haft en udvikling midt i mellem.
Målt i forhold til arbejdsstyrken er ledigheden ultimo 2008 værst i Midtjylland, på Sjælland og i Syd-danmark, hvor mellem 6,4 og 6,7 procent af arbejdsstyrken er ledige inden for de offentlige branche-uddannelser.
0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500
0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500
08 09 10 11 12
Antal pers.
Antal pers.
Kontor Elektronik og IT Mekaniker Bygge og anlæg
25 Tabel 11. Udvikling i ledigheden inden for offentlige brancheuddannelser fordelt på regioner
4. kv.2008 4. kv. 2011 Ændring Ændring 4. kv.2008 4. kv. 2011 Ændring
Antal pers. Pct. Pct. -point
Hovedstaden 819 2.603 1.784 217,8 1,8 5,6 3,8
Midtjylland 686 2.527 1.841 268,4 1,8 6,5 4,7
Nordjylland 429 1.062 632 147,3 2,4 5,6 3,3
Sjælland 463 1.771 1.308 282,6 1,7 6,4 4,7
Syddanmark 724 2.540 1.816 250,9 1,9 6,7 4,7
Anm: Tabellen viser udviklingen i ledigheden for uddannede inden for de offentlige brancheuddannelser. Pga. databrud i arbejdsstyrketallene er arbejdsstyrken fra 2009 brugt når der regnes ledighedsprocent i 2008. Tallene er i fuldtidspersoner og sæsonkorrigerede.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 2012-version).
Figur 15. Ledighedsudvikling opdelt på regioner inden for offentlige brancheuddannelser
Anm: Figuren viser udviklingen i ledigheden for uddannede inden for de offentlige brancheuddannelser. Pga. databrud i arbejdsstyrketallene er arbejdsstyrken fra 2009 brugt, når der regnes ledighedsprocent i 2008. Tallene er i fuldtidspersoner og sæsonkorrigerede.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 2012-version).
Offentlige/private brancheuddannelser
Inden for de offentlige/private brancheuddannelser er ledigheden steget mest i region Syddanmark og Midtjylland, hvor ledigheden siden slutningen af 2008 er steget med omkring 177 procent. Målt på an-tallet er det ligeledes region Syddanmark, der har oplevet den største stigning i ledigheden med 1.734 personer. Færrest ledige er kommet til i region Nordjylland.
Målt i forhold til arbejdsstyrken er der flest ledige inden for de offentlige/private brancheuddannelser i Nordjylland og Syddanmark, hvor op imod 8,4 procent af arbejdsstyrken var ledig i slutningen af 2011.
Generelt er der dog ikke stor variation mellem regionerne idet ledigheden ligger mellem 6,7 og 8,4 procent.
0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000
0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000
08 09 10 11 12
Antal pers.
Antal pers.
Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark
26 Tabel 12. Udvikling i ledigheden inden for off./private brancheuddannelser fordelt på regioner
4. kv.2008 4. kv. 2011 Ændring Ændring 4. kv.2008 4. kv. 2011 Ændring
Antal pers. Pct. Pct. -point
Hovedstaden 1.096 2.426 1.330 121,3 3,3 7,0 3,8
Midtjylland 816 2.263 1.447 177,2 2,5 6,7 4,2
Nordjylland 633 1.399 766 121,0 3,8 8,4 4,6
Sjælland 807 1.821 1.015 125,8 3,3 7,4 4,1
Syddanmark 975 2.709 1.734 177,8 2,9 8,2 5,2
Anm: Tabellen viser udviklingen i ledigheden for uddannede inden for de offentlige/private brancheuddannelser. Pga. databrud i arbejdsstyrketal-lene er arbejdsstyrken fra 2009 brugt når der regnes ledighedsprocent i 2008. Talarbejdsstyrketal-lene er i fuldtidspersoner og sæsonkorrigerede.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 2012-version).
Figur 16. Ledighedsudvikling opdelt på regioner inden for off./private brancheuddannelser
Anm: Figuren viser udviklingen i ledigheden for uddannede inden for de offentlige/private brancheuddannelser. Pga. databrud i arbejdsstyrketalle-ne er arbejdsstyrken fra 2009 brugt, når der regarbejdsstyrketalle-nes ledighedsprocent i 2008.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata og Beskæftigelsesministeriets DREAM-register (januar 2012-version).
0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500
0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 3.000 3.500
08 09 10 11
Antal pers.
Antal pers.
Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark
27