U DVÆLGELSE AF PRINCIPPER SOM TALER IND I F ORSVARETS PROBLEMER

Vores interventionsplan er inspireret af, hvordan Mellemfolkeligt Samvirke har båret sig ad med at implementere principperne gradvist. Derfor har vi valgt tre ud af de ti principper som vi mener, er de vigtigste for Forsvaret at arbejde med i første omgang i henhold til de paradokser analysen har identificeret. De følgende principper er: mod, selvbevidsthed og demontering af bias. Vores formodning er, at hvis Forsvaret skaber en implementeringsproces

af principperne, som i startfasen overdrages til ledelsen for derefter at blive implementeret i resten af organisationen, kan Forsvaret selv få blik for, hvordan diskursen vedrørende den maskuline kerneopgave spænder ben for arbejdet med mangfoldighed, herunder kvinder. De kommende beskrivelser af anbefalinger vil bestå af vores vurderinger og bud på, hvordan vi ser at feministisk ledelse kan bruges af Forsvaret. Derudover ser vi principperne som en trinvis tilgang, som implementeres efter en præsentation af vores analytiske fund og resultater fra vores speciale. På baggrund af vores resultater og feministisk ledelse, resulterer interventionsstrategien som en strategi for Forsvarets strategi. Endvidere, følger denne intervention ikke en protokol for, hvordan feministisk ledelse skal implementeres, men er et resultat af vores egen forståelse af principperne kombineret med viden fra interviewet med Helle Gerber.

9.4.1 Mod

Vi mener at der behov for at udfordre den maskuline diskurs omkring kerneopgaven. Det er her princippet mod spiller ind, som handler om at have mod til at tage initiativ og ikke frygte fiasko, vedrørende indlejrede strukturer i Forsvaret. Forsvaret har til opgave at producere gode soldater som i fællesskab, har et blik for kerneopgaven. Samtidig påskønner Forsvaret individualitet og mangfoldighed, som optræder modsætningsfyldt i forhold til Forsvarets kønnede subjekter. Forsvarets subjektivering af kvinder begrænser kvinder til et bestemt handlerum, som derfor også begrænser kvinders tilgang til kerneopgaven. Mod handler dermed om for Forsvaret, at turde at træde ind i et mulighedsrum, hvor der er plads til at tilskrive ny mening til dét at være kvinde i Forsvaret. Forandring sker først, når Forsvaret har mod til at iværksætte tiltag, som udfordrer den indlejrede maskuline diskurs og de kønnede subjekter.

Der kræves derfor en diskursiv forandring, som skaber et styringsrationale, således at handlerummet optræder mere tilgængeligt for individerne i Forsvaret, og at de tør at benytte sig af det. Hvordan princippet mod fungerer som et interventionsværktøj illustreres i nedenstående figur:

Figur 7: Mod som interventionsværktøj.

Kilde: Eget arbejde.

9.4.2 Selvbevidsthed

Princippet selvbevidsthed kan kategoriseres ind i tre faser. Selvbevidsthed, før, under og efter en handling. Dette princip handler om at skabe et reflekterende rationale over sit virke i organisationen, samt have blik for modsætninger på alle niveauer i organisationen. Ved en større selvbevidsthed påskønnes selvrefleksion. Med selvbevidsthed er det nødvendigt at skabe tid og rum for ansatte til kontinuerligt at reflektere over aspekter i arbejdet som man ellers tager for givet som trivielt arbejde. Det er fordelagtigt, at Forsvarets ledelse anerkender og problematiserer modsætningsforholdene, både i strategier og politikker, samt i Forsvarets styringsrationaler. For at princippet om selvbevidsthed skal opnå resultater, er det endvidere nødvendigt med en større ændring i de teknologiske styringsrationaler, som skaber kønnede subjektpositioner. Det overordnede facet handler om at skabe en diskursiv ændring, som formår en dynamisk sammenkobling af en åben kønskategori og individualitet. Dette hører også ind under hvordan kerneopgaven pålægger alle individer i Forsvaret en diskursiv forestilling om, at den er maskulin anlagt. For at opnå selvbevidsthed og forstå hvori problematikken ligger, kræver det et handlerum, som gør det muligt at reflektere over problematikken, som endvidere formår at demontere bias i organisation, hvilket vi udfolder i næste afsnit.

Hvordan princippet selvbevidsthed fungerer som et interventionsværktøj illustreres i nedenstående figur:

Figur 8: Selvbevidsthed som interventionsværktøj.

Kilde: Eget arbejde.

9.4.3 Demontering af bias

Selvbevidsthed taler ind i, hvordan Forsvaret skal opnå at demontere bias. For at Forsvaret som organisation skal opnå et blik for, hvordan det er muligt at forholde sig styrende i forhold til socialt skabte effekter, der følger med de eksisterende teknologiske styringsrationaler, er det nødvendigt at forstå egen bias i organisationen. Med henblik på analytiske fund i den synkrone og diakrone analyse, er det nødvendigt for Forsvaret at erkende at et bestemt køn (manden) har en fordel i både rekrutterings- og avanceringsprocessen, samt i den overordnede opgaveløsning (kerneopgaven). Fordelen bunder i den selvfølgeliggjorte struktur i organisationen, samt den holdningsmæssige accept og tilskrevne fysiologiske fordel som mænd indehaver. Uden at have blik for den kønnede fordel som Forsvaret tilskriver mænd, forsøges problemet løst ved at fastlåse kvinden i nogle bestemte subjektpositioner. Derfor findes det nødvendigt, at især den mandlige ansatte må arbejde på at demontere sit bias igennem en bevidsthed og anerkendelse om, at der må iværksættes en normmæssig ændring i Forsvaret. Denne normmæssige forandring kan f.eks. være de teknologiske styringsrationaler, som ifølge specialet skaber socialer konsekvenser. Demontering af bias kan skabe plads til et nyt handlerum, som gør det muligt for Forsvaret at skabe en tilgang til modsætningerne, ved at sidestille kønsforskellen som åben og dynamisk.

Hvordan princippet demontering af bias fungerer som et interventionsværktøj illustreres i nedenstående figur:

Model 9: Demontering af bias som interventionsværktøj.

Kilde: Eget arbejde.

9.4.5 Foreningen Kvindelige Veteraner og de tre principper

Vores interventionsstrategi vil dermed foregå som et pilotprojekt, hvor Kvindelige Veteraner indtræder som en del af strategien. Det kræver dog, at Forsvarets ledelse og respektive afdelinger tillader og har mod på at udfordre den gældende subjektivering og de teknologiske styringsrationaler. Derudover, at den overordnede problematik vedrørende kerneopgaven anerkendes. I kraft af interventionens vision og strategi, er der mulighed for at åbne op for et nyt synlighedsfelt for Forsvaret. I samarbejde med Kvindelige Veteraner er der mulighed for at opnå en større gennemslagskraft med vidensformidling og engagere Forsvaret til debat.

Derudover kan Kvindelige Veteraners legitimitet, set i lyset af deres medlemskab i Forsvaret, være et vigtigt værktøj i synliggørelsen af problematikker.

Implementeringsprocessen er dermed, at vi i samarbejde med Kvindelige Veteraner tager kontakt med den respektive eller relevante ledelsesstyrelse og præsenterer vores fund med udgangspunkt i feministisk ledelse og de tre principper. Forsvarsministeriets Personalestyrelse, og herunder mangfoldighedsspecialisterne, er således en relevant styrelse, hvor der er mulighed

for at igangsætte pilotprojektet og en forandringsproces. To af vores informanter, Andersen Christian Bech og Sofie Trier Jensen, er begge ansat her. Forsvarsministeriets Personalestyrelse har mangfoldighedseksperter ansat, blandt andet Sofie Trier Jensen, der arbejder målrettet med strategier og konkrete tiltag på hele Forsvarsministeriets område. Derudover, har Forsvarsministeriet Personalestyrelse iværksat et stort analysearbejde forud for en ny strategi for mangfoldighed og inklusion, som forventes at være klar for udgangen af 2021 (Forsvaret, 2020e). En gylden mulighed vil dermed være, i samarbejde med Kvindelige Veteraner, at fungere som eksterne samarbejdspartnere, som har mulighed for at influere udformningen af den nye handlingsplan.

Målet er at have et respekteret talerør for at skabe refleksion mellem ledere og medarbejdere i Forsvaret. Med førstehåndsvidner til hvordan det er at være kvinde i Forsvaret - og som ikke er bange for at ytre sig - kan Forsvaret opnå at skabe dynamiske og åbne subjektpositioner, som kvinder kan identificere sig med. Foreningen Kvindelige Veteraner påtaler også allerede problematikken vedrørende mangfoldigheds- og minoritetsudfordringer. Bl.a. italesætter de, at hvis en kvinde klarer sig dårligere, bliver det af den mandlige majoritet, ofte opfattet som et billede på, hvordan alle kvindelige soldater generelt klarer sig (Flagdagsmagasin, 2020, s. 24).

Omvendt, hvis en kvindelig soldat udmærker sig, så tilskrives dette ikke minoritetsgruppen generelt (Ibid., s. 25). Foreningen Kvindelige Veteraner tilrettelægger dermed en mulighed for, i større grad end hvad de allerede præsterer, at påvise Forsvarets blinde pletter, vedrørende udfordringerne med rekruttering og fastholdelse af kvinder. Derudover en hjælp til at implementere en kønsforståelse, som er åben og dynamisk, og som kan gavne den reelle ligestilling.