I de næste afsnit vil den metodiske del af specialet præsenteres. Blandt størstedelen af litteraturen vedrørende analysestrategi indenfor det poststrukturalistiske felt, bliver metoderegler set som værende regler, der er forældet. Reglerne søger således verden med et ontologisk blik ved at påvise en naturaliseret virkelighed (Andersen, 1999, s. 13). Hansen (2006) argumenterer dog for, at de sædvanlige metodebrug etablerer et grundlag for empiribehandling (Hansen, 2006, s. 54). Vi vil derfor stadig benytte os af nogle sædvanlige metodegreb i indsamlingen af empiri for at opnå et blik for de selvfølgeliggjorte strukturer i Forsvaret. De to primære metoder vi vil benytte os af, er af kvalitativ karakter, herunder semistruktureret interview og dokumentanalyse.
4.1 Dokumentanalyse
En af de mest anvendte metoder inden for samfundsvidenskaberne, er dokumentanalyse. I empiriske undersøgelser anvender man ofte dokumenter som f.eks. en retslig tekst eller rapport (Lynggaard, 2015, s. 185). I følgende speciale vil dokumentanalysen kombineres med semistrukturerede interviews, hvilket er to undersøgelsesmetoder som stemmer godt overens i et kvalitativt studie (Ibid.).
Dokumentanalysen er aktuel for specialets genealogiske analyse, hvorfor vi netop inddrager Foucaults beskrivelse af arkiv som beskrevet i analysestrategien. Udvælgelseskriterierne for arkivet er derfor valgt med henblik på at besvare specialets problemformulering med sæligt fokus på underspørgsmålet tilhørende genalogianalysen. Derudover er arkivet udvidet, ved at følge referencer indbyrdes i dokumenterne (Lynggaard, 2015, s. 157). Teksten i de valgte dokumenter til arkivet vil blive iagttaget som et sprog, der udgør en særlig fiksering i netop den tid, dokumentet er produceret (Lynggaard, 2015, s. 154). I den genealogiske analysestrategi vil vi yderligere uddybe, hvordan vi strategisk tilgår og udvælger udsagn. Nedenstående tabel viser, hvornår et dokument bliver inddraget som empiri:
Tabel 3: Udvælgelseskriterier
Kriterier Argument Eksempel
1: Udgivelsesdato Dokumentets udgivelsesdato skal være indenfor den afgrænsede tidsperiode fra 1962-2021.
Alle dokumenter.
2: Udvalgte afsendere Dokumentets afsendere skal opfylde kravet om at være en del af de udvalgte afsendere i specialet, dvs. enten ‘Forsvarets myndigheder’ eller som mediedækning af Forsvaret.
Kvinders Trinvise Adgang til det Danske Forsvar og artiklen ‘Forsvaret har svært ved at erobre kvinder’
3: Emneafgrænsning Dokumentet skal opfylde krav om at undersøgelsens analytiske blik er specifikt nævnt i form af udsagn/begreber såsom: Kvinder, mangfoldig, diversitet, køn, ligestilling, ligebehandling
Et dokument udgivet af eller for Forsvarets styrelser eller ekstern beskrivelse af Forsvaret:
Forsvarsministeriets
implementeringsplan for kvinder, fred og sikkerhed og Forsvaret har svært ved at erobre kvinder
Kilde: Eget arbejde.
Et dokument der opfylder alle udvælgelsekriterierne er ‘Danmarks nationale handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed’ (2020-2024), som vi både har introduceret i problemfeltet og i analysestrategien. Handlingsplanen er et led i rækken af tidligere handlingsplaner og rummer derfor spor fra fortiden samtidig med, at den er aktiv og relevant for nutiden og fremtiden for Forsvarets arbejde med kvinder. Handlingsplanen er Forsvarets svar på FN’s resolution 1325 og omhandler aspekter som mangfoldighed, ligestilling og vigtigst, implementeringen af flere kvinder i det militære arbejde. Dette dokument er specialets primært anvendte dokument, og fremtræder derfor igennem hele specialet.
4.2 Semistrukturerede interviews
Vi har valgt at benytte os af interview som metode for at få indblik i en organisatiorisk diskurs, som for udenforstående kan være svær at tilgå. Med empirien indsamlet fra dokumentanalysen får vi et indblik i det skrevne sprog, som tilkendegiver en virkelighed og selvfølgeligheder.
Hvad interviews muliggør er at forstå om de subjekter, sandheder og strukturer vi fremanalyserer via dokumenterne, kan spejles i hvad vores informanter oplever og forstår ved
Forsvaret. Det er altså analysestrategisk en måde, hvorpå vi får informanter til at beskrive deres iagttagelser af genstanden, dvs. kvinder i Forsvaret.
Vi interviewer fire informanter, som har et meningsfuldt indblik i Forsvaret. Tabellen nedenfor giver således et overblik over informanternes stilling i Forsvaret. Informanten Sofie Trier Jensen er mangfoldighedsspecialist i Forsvaret og hun vil i specialet betragtes som en ekspert, hvorfor mange af hendes observationer adskiller sig fra de andre informanter. Derudover har vi et interview med en ekspert indenfor feministisk ledelse, som først vil blive introduceret i specialets diskussionen. Formålet med at lave semistrukturerede spørgsmål er, at der åbnes op for muligheden for, at informanterne vil uddybe og gribe bolden selv i forhold til emnerne og spørgsmålene (Brinkmann & Kvale, 2015, s. 158). Derfor er de spørgsmål både konkrete, men har også plads til uddybning af emnet. På den måde er informanten også med til selv at forme fortællingen, frem for at spørgsmålene lægger op til bestemte svar og reaktioner.
Tabel 4: Præsentation af specialets informanter
Organisation /Afdeling
Navn Stilling Militær eller civil Interviewform Køn
Institut for Ledelse og Organisation, Forsvarsakademiet
Vilhelm Stefan Holsting
Institutchef Militær,
Kommandørkaptajn fra Søværnet
Informant Mand
Institut for ledelse og Organisation, Forsvarsakademiet
Jens Svensson
Ledelsesundervise r, Hærens Officersskole
Militær, Kaptajn fra Hæren
Informant Mand
Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Sofie Trier Jensen
Mangfoldigheds- specialist
Civil Ekspert Kvinde
Forsvarsministeriets Personalestyrelse
Anders Christian Bech
Chef for Marketings- sektionen, Forsvarets Rekruttering
Militær, Major fra Flyvevåbnet
Informant Mand
Mellemfolkeligt Samvirke
Helle Gerber Leder af de nationale projekter
Civil (ikke ansat i Forsvaret)
Ekspert Kvinde
Kilde: Eget arbejde.
4.3 Empiriens indflydelse på den undersøgte genstand
Vi havde som udgangspunkt valgt at gå til specialets genstand med det åbne blik, men har tidligt i empiribearbejdningen kunne iagttage, at de diskursive kontroverser i højere grad eksisterer for uniformerede kvinder og dermed den militære del af organisationen. Ydermere har den indsamlede empiri, om det har været dokumenter eller informanter, en vægtning til den militære side, hvorfor analysen i højere grad vil beskæftige sig med en kommunikation, som vedrører sig kvinder i militæret, den militære struktur, den militære opgaveløsning osv. Dog vil det påpeges, at når specialet påtaler kvinder i Forsvaret, er dette stadig en betegnelse som vil dække over alle kvinder i Forsvaret. Derudover ønsker vi at holde muligheden åben for, at vores undersøgelsesgenstand er en sammensat størrelse og at diskursen i Forsvaret ikke nødvendigvis er et afgrænset felt. I håbet om at gøre analysen fleksibel og nuanceret, tillader vi os dermed at brede os ud i det diskursive felt.
4.4 Databehandling og etiske overvejelser
Alle informanter blev i begyndelsen af interviewet præsenteret for vores ønske om at optage interviewet for derefter at transskribere deres udtalelser. Alle informanter godkendte dette.
Derudover fik de alle foreslået muligheden for at medvirke anonymt. Dette afviste samtlige informanter og ønskede alle at stille op med navn og stilling indenfor Forsvaret. I selve transskriberingen af vores interviews har vi udarbejdet et skema, hvor vi skriver ned alt ordret med tilsvarende tidskode og linjenummer samt om det er informant eller interviewer som taler.
Det blev også aftalt med interviewpersonerne, at de ville få tilsendt citater, som vi ønskede at benytte i specialet. Det blev derfor gjort som aftalt, hvorefter to af informanterne ønskede at redigere i deres udtalelser for at vi fortsat måtte benytte os af citaterne. Det blev herefter vurderet af alle specialemedlemmerne, at redigeringerne ikke var meningsforstyrrende, men snarere en finpudsning af det grammatiske eller en fremskrivning af den eksisterende pointe, hvorfor de stadig benyttes i specialet.
I vores udvælgelse af interviewpersoner havde vi som udgangspunkt et ønske om at tale med ledere uanset beskæftigelse indenfor Forsvaret. Grundet specialets problematisering af det kvindelige køn i Forsvaret, ville vi dog gerne have haft en som minimum ligelig fordeling af mænd og kvinder. Selvom vi har haft kontakt til flere kvinder indenfor Forsvaret med en relevant stilling, har det kun været muligt at få ét interview med en kvinde. Èn af kvinderne
som vi var i kontakt med, som ikke ønskede interview, gav os en begrundelse, som senere blev bekræftet af vores ene kvindelige informant. Hun forklarede således, at de fleste kvinder i Forsvaret ikke ville forbindes med deres køn eller interviewes udelukkende på baggrund af deres køn, da de helst vil have lov til at udføre deres job som alle andre og ikke komplicere forholdene på arbejdet. Vores informant Sofie Trier Jensen uddybede dette: fordi der i forvejen er så meget fokus på kvinder i Forsvaret, ønsker kvinder ikke at deltage i noget som igen sætter dem i bås som kvinder. Dette vil ikke uddybes mere i dette afsnit, da analysen vil beskæftige sig med netop denne problemstilling.
På baggrund af den betydelige overvægt af mandlige informanter, har vi derfor in mente, at der bliver udvekslet holdninger om kvinder i Forsvaret af det modsatte køn. Dette gør på ingen måder deres udtalelser mindre troværdige eller ubrugelige, men må ses i lyset af, at de ikke kan identificere sig med subjektiveringen af kvinder i Forsvaret. Derudover erkender vi, at de interviewede informanter udgør en lille del af en forholdsvis stor organisation.
4.5 Covid-19 forbehold
Grundet pandemien og lockdown af Danmark har vi ikke haft mulighed for at udføre fysiske interviews med vores informanter. Derfor har vores interviews været nødsaget til at være i et andet format - enten via videosamtale eller telefonopkald. Umiddelbare fordele ved dette er, at informanten har kunne være i sine trygge omgivelser og muligvis svare mere frit. Ulempen er, at vi ikke har skabt samme fortrolighedsrum, som man kan skabe i et rum, hvor man sidder fysisk sammen. Det kan virke upersonligt, at skulle dele holdninger og udtalelser over et video- eller telefonopkald, hvor at et interview ansigt til ansigt ofte formår at bryde med nogle af disse påpasseligheder. Dog blev vores interviews gennemført ultimo februar 2021, hvor Danmark havde været underlagt to store nedlukninger grundet pandemien. Det kan derfor argumenteres, at online-kommunikation ikke har udgjort den store udfordring og at mange personer i det danske samfund, både nu og på daværende tidspunkt, har indfundet sig med det virtuelle.