TYVERI OG BERIGELSESKRIMINALITET

Af de 96 forlængede domme er de 10 domme givet for tyveri og berigelses­

kriminalitet. Som nævnt er forekomsten en smule mindre end de samme typer kriminalitet blandt nye foranstaltningsdomme i 2013. Berigelseskriminalitet fylder dog stadig en del, i forhold til, at det må formodes, at behandlingsbehovet er mindre, samt at proportionalitetshensyn taler imod en forlængelse. I de følgende afsnit vil vi gennemgå fem af de forlængede domme, der er givet for berigelseskriminalitet.

I første sag nedenfor (2K) vil dømte ved forlængelsens eventuelle ophør i 2020 have været under behandlingsdom i samlet set ni år for tyveri og hærværk.

RETSPSYKIATRI I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV

SAG 2K: DØMT FOR TYVERI OG HÆRVÆRK I 2011. FEM ÅRS

BEHANDLINGSDOM MED MULIGHED FOR INDLÆGGELSE. FORLÆNGET I 2015.

Overlægen udtaler i den lægelige vurdering: ”Under den ganske lange periode har der ikke været ny kriminalitet ligeartet pådømte, ikke været indlæggelser, og således ej heller behov for domsaktivering [tvangsindlæggelse i henhold til dom]. Man kan befrygte, at [dømte], som har haft flere behandlingsdomme, atter vil ophøre med at indtage sin antipsykotiske medicin med heraf forværring i sin psykiske tilstand, som tidligere har medført et ikke ubetydeligt omfang af trusler og hærværk i omgivelserne, hvorfor man ikke kan anbefale, pro tempore, at den idømte foranstaltning ophæves eller ændres. Patienten har desuden udvist episoder, hvor han var præpsykotisk og meget udadreagerende, samt aggressiv. Det er derfor vigtigt, for patientens stabilitet, at patienten fortsat skal have en behandlingsdom.

Ellers vil der være stor risiko for, at patienten ophører med at tage medicinen.”

Dømte modsætter sig forlængelse blandt andet med henvisning til

proportionalitetshensynet. Dommeren godkender forlængelse med begrundelsen, at patienten kun for nyligt har oplyst, at han vil fortsætte med at tage medicin, og der dermed er fare for, at patienten vil ophøre med at tage sin antipsykotiske medicin og deraf følgende recidivrisiko. Dommeren henviser også til, at personen har en tidligere behandlingsdom bag sig.

Dommen forlænges med to år.

SAG 15V: DØMT FOR FORSØG PÅ TYVERI, HÆLERI OG MANGLENDE REGISTRERING AF KØRETØJ I 2013. FEM ÅRS BEHANDLINGSDOM MED MULIGHED FOR ANBRINGELSE PÅ INSTITUTION.

Den dømte tilslutter sig forlængelsen og Samrådet vedrørende

udviklingshæmmede lovovertrædere anbefaler også forlængelse, da samrådet lægger vægt på, ”at [dømte] fortsat er recidivtruet, særligt fordi han konstant befinder sig i en meget presset og fastlåst økonomisk situation”.

Der er i den korte kendelse ikke nævnt, at [dømte] har begået ny kriminalitet under dom eller oplyst yderligere sociale omstændigheder i sagen. Der henvises i rettens begrundelse for forlængelse ikke til proportionalitet.

Dommen forlænges med to år.

SAG 23V: DØMT FOR TYVERI, DOKUMENTFALSK OG ULOVLIG OMGANG MED HITTEGODS I 2013. FEM ÅRS BEHANDLINGSDOM MED MULIGHED FOR INDLÆGGELSE.

[Dømte] er ifølge psykiatrien kendt med mangeårig bipolar affektiv sindslidelse og har været stabil frem til nyligt medicinophør. Overlægen vurderer alligevel, at længstetiden skal forlænges af behandlingsmæssige hensyn, da der uden

forebyggende behandling er en betydelig risiko for ny manisk periode og dermed for fornyet kriminalitet.

Der henvises i rettens begrundelse for forlængelse ikke til proportionalitet. Den dømte er ikke mødt op i retten.

Anklagemyndigheden forlænger dommen med to år med følgende begrundelse:

”Uanset at domfældte efter de foreliggende oplysninger har været i en stabil periode og uden ny kriminalitet, finder retten, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for forlængelse af foranstaltningen”.

SAG 24V: DØMT FOR TYVERI I 2013. 5 ÅRS BEHANDLINGSDOM MED MULIGHED FOR INDLÆGGELSE.

Personen tilslutter sig anklagemyndighedens påstand. Kendelsen er kort, men henviser til overlægens anbefaling af, at foranstaltningen forlænges med to år, da det blandt andet er oplyst, at patienten har været indlagt i 10­30 døgn om året i de forløbne tre år. Den dømte forklarer selv, at han ”med en forlængelse har en forhåbning om og tillid til at stabiliteten som omsider er nået, vil fortsætte”. Der er ikke nævnt recidiv i dommen, hverken i forhold til forlængelse eller kriminalitet begået i løbet af den femårige dom.

Der henvises i rettens begrundelse for forlængelse ikke til proportionalitet.

Dommen forlænges med to år.

SAG 26V: DØMT FOR TYVERI, HÆLERI OG MINDRE OVERTRÆDELSE AF BEKENDTGØRELSE OM EUFORISERENDE STOFFER I 2011. FEM ÅRS BEHANDLINGSDOM MED MULIGHED FOR INDLÆGGELSE.

[Dømte] er ikke selv mødt op i retten, men oplyser gennem advokaten, at han selv ønsker foranstaltningen forlænget. Overlægen beskriver at [dømte] har været indlagt flere gange til afgiftning af stoffer i løbet af dommen.

Overlægen skriver: ”Han har det seneste års tid haft perioder på nu op til flere uger, hvor der ikke har været tilbagefald til misbrug af rusmidler. Disse perioder har bekræftet, at misbruget har stor betydning for hans adfærd og funktionsniveau.

Risikoen for kriminalitet er i ikke uvæsentlig grad til stede, når han er misbrugende.

Der er tale om en mand med en ustabil og usikker fortid, der grundet funktions­

niveau, begavelse og forstyrrelse af personlighedsstrukturen ikke kan forestille sig at den ønskede, nuværende stabilitet i hans liv fortsætter, hvis han ikke er idømt foranstaltninger, og at han derfor må ty til drastiske midler. Den psykiske tilstand er for nuværende stabil, men misbruget er varierende, omend aftagende. Der peges således på, at vi anmoder om en forlængelse af længstetiden med endnu 2 år mht.

at undgå kriminalitetsrecidiv”.

Dommen forlænges med to år.

RETSPSYKIATRI I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV

Det er interessant at retten netop i dommene, der vedrører berigelseskriminalitet ikke henviser til proportionalitet i deres begrundelse, og at der i ingen af de fem ovenstående kendelser er noteret, at de har begået yderligere lovovertrædelser i løbet af deres foranstaltningsdomme. I sag 15V bliver der direkte henvist til, at dømte er økonomisk presset, og at risikoen for recidiv derfor er stærkt tilstede. Det lægges således i kendelserne fra rettens sige til grund, at der foreligger ”særlige omstændigheder” på trods af, at de dømte har været under dom i fem år, uden det ifølge kendelserne har ført til gentagen berigelseskriminalitet.

Vi kan ikke vide, hvor mange domme, der er blevet ophævet inden for de fem år med netop henvisning til proportionalitet.