CENTRALE OPGAVER OG UDFORDRINGER

Alle de bistandsværger, som vi har talt med, ser deres rolle som en form for

repræsentant for den dømte eller den dømtes ’stemme’ i systemet, og fortæller, at deres klienter i vidt omfang har haft nogle hårde skæbner.

Bistandsværgerne skal navigere i en kompleks sammenhæng af aktører og systemer. Mens nogle har benyttet et forudgående kendskab til psykiatrien, har andre skullet lære systemet at kende fra start, mens de der har været

bistandsværger længe har opbygget både viden og relationer over tid, som styrker deres arbejde.

5.2.1 MANGLENDE UNDERRETNING OM INDLÆGGELSER OG UDSKRIVNING Det er en central opgave for bistandsværgerne at holde sig underrettet om klientens tilstand og drage omsorg for, at opholdet på sygehuset, i institutionen og andre foranstaltninger ikke udstrækkes længere end nødvendigt. Flere bistandsværger nævner, at det er under indlæggelser eller anbringelser på botilbud/hospitaler, at de har mest kontakt med klienterne. Der vil ved

RETSPSYKIATRI I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV

indlæggelse og udskrivninger ofte samtidig være tale om ændringer i deres forløb, som eksempelvis helbred og psykiske tilstand, medicin, bopæl etc., som bistandsværgerne skal underrettes om.

Flere af bistandsværgerne er også patientrådgivere for deres klient, og skal dermed bistå klienten i tilfælde af, at personen vil klage over at være blevet udsat for tvang under indlæggelse. I de tilfælde bliver det endnu mere vigtigt, at bistandsværgen bliver underrettet om, hvor patienten befinder sig.

Det er rammende, at pårørendebistandsværgerne, som vi har interviewet, selv nævner adgang til information om deres pårørende som begrundelse for at være blevet bistandsværge. Det afspejler, at de pårørende frygter ikke at være tæt på deres pårørendes forløb. Af de 15 pårørendebistandsværger, der har svaret på spørgsmålet: ”Hvordan oplever du det at være både pårørende og bistandsværge samtidig?”, har 12 personer da også svaret ja til udsagnet: ”Det er en fordel at være begge dele, da jeg er tæt på forløbet og min klient/pårørende”.

Kontakten til klienterne bliver ifølge både pårørende­ og listebistandsværgerne besværliggjort af, at de ikke bliver orienteret om indlæggelser og udskrivninger og derfor ikke ved, hvor deres klienter befinder sig.

FIGUR 10: AT HOLDE SIG UNDERRETTET OM DEN DØMTES TILSTAND

70%

36%

23%

31%

6%

31%

1% 1%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Du har forudsætningerne, dvs. den rette viden, kompetencer for at…

Der er de rigtige rammer, herunder støtte, regler og adgang til information

for at…

Du kan holde dig underrettet om den dømtes tilstand

Ved ikke Mindre grad eller slet ikke Nogen grad Meget høj eller høj grad

Note: Antal observationer = 83. Spørgsmålet lyder ”I hvilken grad oplever du, at du har de forudsætningerne, dvs.

den rette viden, kompetencer for at du kan…” og ”I hvilken grad oplever du, at der er de rigtige rammer, herunder støtte, regler og adgang til information for at du kan…”. Alle bistandsværger.

Kun 6% af bistandsværgerne svarer, at de ikke har den rette viden, kompetencer etc., men hele 31% mener, at der ikke er de rette rammer, støtte, regler og adgang til information for at de kan holde sig underrettet om den dømtes tilstand, jf. figur 10. Dette stemmer overens med, at en stor majoritet af listebistandsværgerne har oplevet ikke at blive underrettet om indlæggelse og udskrivninger af en klient flere gange det seneste år, jf. figur 11.

FIGUR 11: HAR DU INDEN FOR DET SENESTE ÅR OPLEVET: AT DU IKKE ER BLEVET UNDERRETTET OM INDLÆGGELSE ELLER UDSKRIVNING AF EN AF DINE KLIENTER?

78%

9% 11%

2%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Ja, flere gange Ja, en enkelt gang Nej Ved ikke

Note: Antal observationer = 64. Listebistandsværger.

Problemet understreges i interviewene, hvor den manglende underretning bliver nævnt af mange. Bistandsværgerne fortæller, at de holder sig underrettet ved at ringe til deres klienter og aflægge besøg efter behov, men at dette bliver udfordret af manglende underretning, når deres klienter fx bliver indskrevet eller udskrevet.

Nogle fortæller, at de pludselig møder klienter, som de ikke vidste var indlagt, når de er på besøg hos en anden klient, mens andre først får information om en udskrivning, når de selv opsøger patienten.

… der var flere gange på 14 dage, hvor jeg ikke fik noget af vide. Hvor man havde møder, hvor jeg skulle have været indkaldt, og at vedkommende overhovedet havde været indlagt. Vedkommende var stukket af og var kommet tilbage og havde fået sin medicin ændret. Intet af det vidste jeg”.

­ Listebistandsværge

I et interview beskriver en far, hvordan hans søn udskrives (faren beskriver, det således: ”Psykiatrisk afdeling havde smidt ham ud, fordi nu blev det jo weekend”) uden at han fik det at vide, hverken i rollen som far eller bistandsværge. Bostedet ringer og fortæller, at hans søn står på gaden, men at hverken psykiatrisk afdeling

RETSPSYKIATRI I ET MENNESKERETLIGT PERSPEKTIV

eller botilbud har ressourcer til at hente ham. Faren ender med at hente ham, men påpeger, at det kunne have været rart at kunne planlægge det.

Flere af bistandsværgerne forsvarer og sympatiserer også med det travle personale, i og med at flere understreger, at der ikke ligger nogen ond vilje bag, men at personalet er presset på tid og ressourcer. Konsekvenserne er dog, at flere bistandsværger oplever, at de ikke kan varetage deres beskikkelse tilstrækkeligt og skal bruge meget tid på at lege ”detektiv”.

Problemet er også blevet rejst af § 71­tilsynet i Folketinget, der i maj 2019 har spurgt justitsministeren, ”hvad ministeren vil gøre ved det fortsatte problem med at bistandsværger ikke får besked, når deres patient indlægges på en psykiatrisk afdeling?”.¹⁵³ På grund af udskrevet valg er spørgsmålet endnu ikke besvaret.

Den manglende underretning om klientens status afspejler en større tendens i bistandsværgernes besvarelser, hvor flere efterspørger, at ansatte i psykiatrien har bedre viden om, hvad rollen som bistandsværge indebærer, og at ”alle institutioner og psykiatriske hospitaler tager jobbet som bistandsværge seriøst og efterlever de regler, som bekendtgørelsen indeholder” (Listebistandsværge).