I afsnittet vil vi nærmere beskrive hvad der menes når karrieren udlægges som en tvang eller et krav som individet skal efterleve i senmoderniteten. Den udlægning som præsenteres her vil vi applikere i undersøgelsen af nogle af de konsekvenser som følger med når karrieren bliver et uomgængeligt krav.
Før vi kan begynde på en kritik af, at karrieren gives som et svar på det gode liv, er vi indledningsvis nødt til at forklare hvad der menes når karriere omtales som et krav eller en tvang i det senmoderne samfund.
Tvangen til karriere
At have en karriere skal forstås, som en betingelse for at operere i senmoderniteten og hermed bliver det en tvang. Vi forstår her tvang meget lig den måde Ole Thyssen beskriver tvangsformer i bogen
”Værdiledelse” dog udenfor en systemteoretisk forståelse.160 Blot at betragte at der findes krav til indi-videt, forklarer ikke nødvendigvis noget særligt i sig selv, men når disse krav derimod forstås som be-tingelser for at kunne begå sig eller operere i senmoderniteten, får de en specifik betydning for indivi-dets mulighed for at udtale eller udfolde sig. Denne forståelse af tvang bliver produktivt for afhandlin-gen ved netop at give en bedre og mere nuanceret indsigt i de specifikke krav der stilles til individet og hvordan de betinger mulighederne for at operere i senmoderniteten. I vores undersøgelse vil det gøre
159 Inkson, K. et. al., (5. udgave 2015) ”Understanding Careers”, SAGE publications, Thousand Oaks, California: s. 14
160 Thyssen, O., (2005), ”Værdiledelse – Om organisationer og etik”, 4. udgave, Nordisk Forlag A/S, København: s. 41
62
sig gældende i forbindelse med kravene man må underlægge sig for at skabe en karriere, og vil videre være grundlaget for en etisk kritik af karrieren som udføres både i denne- og afhandlingens tredje ho-veddel. Med kravet til karriere bliver en række livsmåder reelt tilgængelige for individet i senmoderni-teten og det er disse som vi vil analysere os frem til i afsnittene herunder, ved nærmere at undersøge hvordan individets vilje og handlinger påvirkes.
Når kravet om karrieren bliver et uomgængeligt vilkår i senmoderniteten bliver individet samtidig hen-vist til at acceptere forskellige medfølgende krav, som markerer en række værdier og giver anledning til hvordan man kan vælge eller handle. Hvis man således skal begå sig indenfor karrieren må man nødvendigvis opføre sig på en særlig måde, som vi skal se nærmere på. Indenfor den forståelseshori-sont vi anvender, forstås disse krav til individet som kulturgivne og resultatet af en historisk udvikling.
Kritisk refleksion over disse krav er hermed på sin plads for at sikre at de netop ikke resulterer i en un-dertrykkelse og være medskabende for, eller et produkt af, en falsk bevidsthed.
Totalitær kraft og tyranni
Spørgsmålet i forlængelse heraf, er hvor vidtrækkende konsekvenser kravet om karriere har for indivi-der i senmoindivi-derniteten. Det er spørgsmålet, vi vil forsøge at besvare som følge af en unindivi-dersøgelse af udvalgte krav karrieren stiller individet. Vi vil lave en afsluttende opsummering og undersøgelse af hvordan individet påvirkes ved at anvende Hartmut Rosas forståelse af en totalitær magt/kraft og det suppleres med Richard Sennetts betragtninger om tyranni som en forførelse. Med disse to forsøger vi at spørge nærmere ind til hvor meget individer påvirkes af kravet om karriere og i hvilket omfang kravet udelukkende påvirker individets valg og handlinger indenfor arbejdslivets grænser.
Hartmut Rosa beskriver i ”Fremmedgørelse og Acceleration” kriterierne for at et princip kan få karak-ter af at være en totalitær magt, og hvordan en totalitær magt kan forstås som ”[…]et abstrakt princip, som påtvinges alle, der lever under dens herredømme.”161 Rosa understreger at han ikke med betegnel-sen totalitær refererer til en politisk diktator eller bestemte grupper, klasser eller partier og påpeger at disse regimer meget sjældent overholder kriterierne for, hvornår en magt kan kaldes totalitær.162 En magt eller kraft kan kaldes totalitær hvis det overholder fire bestemmelser:
161 Rosa (2012): s. 71
162 Ibid.
63
”[…]når a) den udøver et pres på subjekters viljer og handlinger, når b) den er uundgåelig, idet alle subjekter er påvirket af den, når c) den er altgennemtrængende, idet dens indflydelse ikke indskrænker sig til enkelte områder af samfundslivet, men omfatter alle aspekter af det, og når d) den er vanskelig eller nærmest umulig at kritisere eller bekæmpe.” Rosa (2014): s. 71
I citatet beskrives de fire kriterier som må overholdes førend et princip kan kaldes en totalitær magt. Vi vil anvende kriterierne for at analysere karrieren for at give et indblik i omfanget af karrierens påvirk-ning af individets liv. Vi vil således undersøge om karrieren opfylder kravene til at kunne kaldes totali-tær. Det vil vi gøre ved at se hvordan karrieren udøver et pres på individets vilje og i hvilket omfang alle kan siges at være påvirket af kravene. Vi vil også se på hvilke andre områder af individets liv kar-rieren gennemtrænger, for at vise at det ikke kun forbeholder sig arbejdslivet. Til sidst vil vi også re-flektere over hvorfor karrieren i det senmoderne er blevet vanskelig at kritisere.
Udover Rosas forståelse af en totalitær magt vil vi inddrage Sennets begreb om tyranni, fordi det kan bidrage med uddybende betragtninger om karrieren, påvirkninger af individets liv. Sennett definerer tyranni, som:
”[…]”tyranny” in political thought is a synonym for sovereignty. When all matters are refered to a common, sovereign principle or person, that principle or person tyrannizes the life of a society.” Sen-nett (1974, 1976): s. 337
Sennets beskrivelse af tyranni deler lighedstegn med Rosas totalitære magt, idet det også kan referere til et princip og ikke nødvendigvis en person, diktator eller regime. For at et princip kan være et tyranni må alle aktiviteter og tanker refereres til et suverænt princip, ifølge Sennett.163 Det behøver ifølge Sen-nett ikke nødvendigvis være et produkt af voldelig undertrykkelse og tvang af individer til at handle og udtrykke sig på en given måde.164 Derimod kan et tyranni af denne slags opstå som et produkt af en forførelse, hvor individer frivilligt underlægger sig et princip på baggrund af de løfter der synes at følge med en sådan underkastelse.165
163 Sennett (1974, 1976): s. 337-338
164 Ibid.
165 Ibid.
64
”it is not the forcing, but the arousing of a belief in one standard of truth to measure the complexities of social reality.” Sennett (1974, 1976): s. 338
Et abstract princip eller en tro af denne karakter, udmønter sig hermed som målestokken for sandhed og strukturerer måden hvorpå man betragter og begriber verden i sin kompleksitet. Vi vil bruge denne for-ståelse og indsigt til at undersøge, hvilke løfter karrieren giver for at underkaste sig princippet og for at se i hvilket omfang man vil være i stand til at karakteriserer karrieren som tyrannisk eller totalitær.