57
Introduktion
I afsnittet undersøger vi de krav som individet underlægges som følge af kravet til karriere. Det vi vil forsøge at vise er, hvordan individets vilje og handlinger påvirkes eller formes, som følge af dette eller disse krav. I denne del vil vi besvare afhandlingens anden af tre forskningsspørgsmål:
2) Hvordan påvirker kravet om karriere individers vilje og handlinger?
Kravet til karriere er i denne henseende en overordnet tvang, hvormed en række krav eller underliggen-de krav medfølger. Vi vil i underliggen-denne hovedunderliggen-del analysere udvalgt karrierelitteratur, henholdsvis ”Tag mag-ten over din karriere”148 af Soulaima Gourani og ”Din næste karriere – Headhunterens guide til livslang succes”149 af Stephen Bryant-Langer og vi vil desuden inddrage ”Min passion for ledelse”150 af Alfred Josefsen. Denne litteratur er udvalgt, fordi de er eksemplariske og repræsenterer udbredte forestillinger indenfor denne litteratur. De tre bøger suppleres løbende med artikler om karrieren. På baggrund af vores læsning af karrierelitteratur har vi udvalgt tre forestillinger, der er udbredt indenfor denne littera-tur som nødvendige for skabelsen eller vedligeholdelsen af en karriere. Disse forestillinger er; tvang til autenticitet, netværk og passion. Vi vil desuden benytte Sennetts betragtninger om den fleksible kapita-lisme med udgangspunkt i bogen ”The Corrosion of Character”151 til at belyse nogle af de udfordringer individet står overfor i senmoderniteten. Vi vil i det afsluttende afsnit af denne hoveddel, undersøge om eller hvordan karrieren som tvang opfylder Rosas fire kriterier for at kunne kaldes en totalitær kraft, som beskrives nedenfor.
Formålet med denne hoveddel er at foretage en kritik af karrieren. Men denne kritik foretages ikke for denne kritiks egen skyld, men fungerer som udgangspunktet for at kunne kritisere, at karrieren bliver et svar på det gode liv. Det er således ikke karrieren som svar der kritiseres, men nærmere det underlig-gende ideal om lykke, der giver karrieren mening som svar der kritiseres, og kritikken af karrieren bli-ver måden hvorpå vi får adgang til at kritisere det lykkeideal der findes i senmoderniteten. Vi undersø-ger her hvordan karrieren bliver et svar, og den specifikke kritik af lykkeidealet foretages videre i af-handlingens tredje hoveddel.
148 Gourani, S., (2009)
149 Bryant-Langer, S., (2012)
150 Josefsen, A., (2011), ”Min passion for ledelse”, Gyldendal Business, København
151 Sennett, R., (1999)
58
Refleksion
I afsnittet vil vi dedikere lidt plads til en refleksion af den udvalgte karrierelitteratur som benyttes for analysen i afsnittene herunder. Vi vil kort reflektere over betydningen vi tillægger ordet tvang som be-nyttes gennemgående i afhandlingen, særligt i forbindelse med karrieren. Denne refleksion bliver dog kortfattet, da den udfoldes nærmere i afsnittet Tvang og Totalitær kraft nedenfor.
Til den analyse vi vil foretage i de følgende afsnit og kapitler, har vi udvalgt nogle bøger om karriere, karriereudvikling og -coaching som vil være fundamentet for denne analyse sammen med den teori som vi ligeledes skal se nærmere på i afsnittet. Men hvorfor er netop disse bøger udvalgt til at repræ-sentere en bred vifte af forskelligartet karrierelitteratur? Vi har som et led i vores forundersøgelser un-dersøgt et større udvalg af litteratur om karrieren. Herudover har vi i forbindelse med faget, Managerial Challenges in Contemporary Worklife,152 på andet semester af vores kandidatuddannelse studeret en række problematikker for den moderne arbejder og leder, hvor karriere og karrierelitteratur var et cen-tralt element. Både indsigterne fra faget og den forundersøgelse af feltet vi har foretaget har ledt os til at inddrage netop disse to karrierebøger, som blev præsenteret i afsnittet før. Det er vores vurdering at disse bøger repræsenterer centrale standpunkter, som er gennemgående for karrierelitteraturen og vi vil benytte disse standpunkter som generelle betragtninger for litteraturen. Disse bøger er samtidig inddra-get fordi forfatterne har stor autoritet indenfor netop denne litteratur og at bøgerne vi her har udvalgt ofte refereres til som kanoniske eller eksemplariske for hvordan man opnår en succesfuld karriere. Det betyder dog langt fra at der ikke kan findes litteratur om karrieren som divergerer markant fra de ellers udvalgte, men det er dog vores vurdering, på baggrund af vores læsning, at de repræsenterer generelle standpunkter for litteraturen. Karrierelitteraturen, som er udvalgt, bidrager således både med generelle pointer og specifikke eksempler, som analyseres.
Vi arbejder ud fra et kritisk teoretisk standpunkt og dermed er vores blik rettet på de kritisable momen-ter, som vi identificere og det betyder at vores læsning og analyse farves. Det betyder at den læsning vi foretager hovedsageligt vil fremhæve elementer af kritisabel karakter og pointen ved at gøre det på denne måde er ikke at miskreditere karrierelitteraturens positive potentiale, men i stedet at oplyse læse-ren om de grundlæggende misforståelser karrierelitteratulæse-ren bidrager til, især ved forståelsen af lykke
152 Managerial Challenges in Contemporary Worklife (LA) (CFILO1128U.LA)
59
og det gode liv. I forlængelse af det vil vi, når ordet tvang benyttes, forstå det som et forhold der, næ-sten er umulig at undgå, men dog altid vil være kontingent og kulturelt betinget, og det er på denne baggrund at vi får mulighed for at kritisere denne tvang til karriere. Hvis tvangen var uundgåelig, som en naturlov, ville kritik være redundant medmindre der var tale om vores forståelse af den.