89
3. del
90
Introduktion
I de kommende afsnit vil vi beskæftige os med det sidste af opgavens tre forskningsspørgsmål. Denne del af opgaven vil beskæftige sig nærmere med en stoisk kritik af det lykkeideal der findes i senmoder-niteten, som netop gør at karrieren bliver et troværdigt svar på det gode liv. Formålet med denne tredje og sidste hoveddel er, at bidrage til en oplysning af den falske bevidsthed der eksisterer om det gode liv i senmoderniteten. Med Egon Gubas ord, skal det bidrage til en ”errosion of ignorance and misappre-hensions”.230 I denne del vil vi besvare forskningsspørgsmålet;
3) Hvordan bidrager karrieren til en falsk bevidsthed om det gode liv, ud fra et stoisk per-spektiv, og hvordan er det ellers muligt at leve?
For at besvare spørgsmålet vil vi, med udgangspunkt i pointerne fra anden hoveddel, analysere og kriti-sere karrieren fra et stoisk standpunkt. Vi vil tage afsæt i de tre udvalgte krav karrieren stiller individet for opnåelsen af den succesfulde karriere og herudfra vil vi udkrystallisere og kritisere det lykkeideal som giver karrieren legitimitet, som svar på det gode liv. Denne hoveddel indledes med en refleksion over valget af den stoiske teori og en kort introduktion til den stoiske filosofi.
Formålet med denne del er ikke at kritisere om man kan få en succesfuld karriere ved at følge rådene som set i anden del, men at karrieren bliver set som et troværdigt svar på opnåelsen af det gode liv.
Hvis man følger disse råd om autenticitet, netværk og passion vil det givet være muligt at få en succes-fuld karriere, men vi vil i de følgende afsnit vise at det ikke hænger sammen med det gode liv. William Irvine beskriver i bogen ”A Guide to the Good Life”231 at hvis man ønsker at undgå at spilde sin rig-dom kan man let finde økonomiske eksperter der kan hjælpe en til at opnå målet, men man går ikke til en yoga-instruktør i håbet om at de kan legitimt svare på det.232 Han peger på, at hvis man derimod ønsker at undgå at spilde sit liv er det mere problematisk og besværligt at finde frem til en ekspert i dette i senmoderniteten.233 Som vi har vist med den bløde relativisme har alle fået karakter af at være en sådan ekspert og ingen kan tage fuldt patent på en titel som en ekspert på det gode liv. Men det be-tyder ikke nødvendigvis at de svar som individet tilslutter sig vil lede til et godt liv. I forlængelse af det
230 Guba (2005): s. 196
231 Irvine, W.B., (2009) “A Guide to the Good Life”, Oxford University Press, New York
232 Ibid. s. 2
233 Ibid. s. 3
91
er det heller ikke overraskende at observere hvordan eksperter på karrieren er begyndt at reklamere med at de også har svaret på opnåelsen af det gode liv, via karrieren. Via en stoisk kritik vil vi lave en adskillelse af begreberne, således at der undgås en sammenblanding af karriere og det gode liv, og vi vil vise at disse er uafhængige, og at en sammenblanding vil være et udtryk for en falsk bevidsthed.
Refleksion
I de følgende kapitler udlægger vi en stoisk kritik af karrieren med udgangspunkt i de tre udvalgt krav som vi fremlagde i anden hoveddel. Vi benytter stoikerne på baggrund af vores kritisk teoretiske fun-dament og formål for opgaven og det vil afspejles i den tilgang og udprægede kritiske vinkel der i det følgende tillægges. Stoikerne og kritisk teori har sammenfaldende formål, i ønsket om at opnå en sand-hed om verden, og give mennesket muligsand-hed for det gode liv. Det udmøntes ofte i kritik af samtidens fænomener og forståelser. Stoikerne tager på samme vis som kritisk teori udgangspunkt i udlægninger som er udbredte i tiden og foretager en kritisk undersøgelse af disse for at finde frem til deres bagved-liggende logik og hvad der leder til at disse udlægninger forstås som sandheder. Oftest, som vi skal se, vil det resultere i en kritik og forkastelse med udgangspunkt i deres forståelse af verden. Den stoiske filosofi baseres på en række simple principper, som har universel gyldighed uanset omstændigheder, og som herefter overføres på en lang række forskellige områder og fænomener af livet. Fokusområdet for denne afhandling er det gode liv, og det fokus påvirker de områder af den stoiske filosofi, som udvæl-ges til brug for analysen herunder.
Hensigten danner også grundlaget for valget af filosoffer og værker som er udvalgt til denne afhand-ling. Vi benytter hovedsageligt den senstoiske filosofi, da dennes fokusområde er etik og det gode liv.
234 I den senstoiske skole findes en række teologiske elementer, som påvirker den forståelse som til-lægges universet. Stoikerne forstår verden som skabt af Gud/Zeus, og det er herfra at mennesket er gi-vet fornuften. Fornuften er det fakultet som skiller os fra dyrene og via fornuften er vi i stand til at blive et med Zeus eller Naturen, (som beskrives mere indgående i det kommende afsnit). Det betyder dog ikke at de argumenter stoikerne fremstiller er teologiske, men baseres i stedet på fornuften. Der findes dog stadig en række områder som influeres af denne teologiske fundering, herunder forståelsen af
234 For en uddybning af forskelle på de stoiske tænkere og filosofiens fokus og udvikling, se f.eks., ”Politikkens Filosofilek-sikon” (2010): s. 664-665
92
for dårlige ting sker for gode mennesker. 235 Men denne teologiske fundering betyder ikke at vi ikke er i stand til at benytte de indsigter stoikerne fremsiger om det gode liv og vi vil i det følgende benytte os af disse for at kunne fremsige en kritik af karrieren som et troværdigt bud på det gode liv.