Vi maa nu for at faa et Overblik over de bornholmske Tilstande i hine Tider vende Tan
ken tilbage til Tiden omkring Aaret 1680. Den 26. Septbr. 1679 var der sluttet Fred med Sver- rig, og den skaanske Krig var saaledes endt. Nu kunde Fredens Gerning atter begynde, og nu kunde der atter tænkes paa gavnlige Foranstalt
ninger til det i Bund og Grund forarmede danske Riges Opkomst. Hvad Regeringen imidlertid trængte til, var Penge. Det holdt haardt nok at faa de gamle faste Skatter ind, og der var, saavel i andre danske Provinser som paa Born
holm, Skatterestancer i stort Antal. For Born
holms Vedkommende maa der have været Uorden i Skatteregnskaberne, trods det, at man siden 1664 havde gode Jordebøger at gaa efter. Kongen udnævnte da d. 13. Juli 1682 Landsdommer Math.
56
Rasch og Chr. Maccabæus til at foretage en grun
dig Undersøgelse om, i hvilken Tilstand »Landet Bornholm«, saavel Købstæderne som Jordegodset, befandtes at være. Den 24. August samme Aar holdt de to Kommissærer derefter et Møde i Rønne sammen med den da som Amtmand afskedigede Christian Gjedde, af hvem de fik udleveret en Del Dokumenter angaaende bornholmske Forhold fra Tiden 1677—82. De begyndte derefter deres For
retning paa Hammershus. Dette forefandt de i yderst ynkelig Tilstand baade udvendigt og ind
vendigt. Porthuset var faldefærdigt, selve Porten gammel og brøstfældig, og Muren med Taarnet og »Runddelene« var ligeledes ganske brøstfæl
dig, ja mange Steder nedfalden og igen udbedret med Tørv*)!
I Slotskirken forefandtes: Et Par Lysestager.
En gammel brugelig Messehagel og en Messe
skjorte. En liden Tinkalk. To af salig Amtmand Finkes og Frues Vaaben. En Tavle, iligeMaade med hans Vaaben paa.
Paa selve Slottet fandtes af Inventarium: En slet**) Fyrreseng. En Udtræks do. Et lidet Fyr
rebord. Et andet lidet do. Seks Jernkakkelovne.
En Hestemølle som kand bruges. Et gammelt Fyrreskab med to Døre for. Et Fyrrebord. En
♦) Store Græstørv. At udbedre med saadanne var ofte tidligere blevet gjort.
••) Uden Udskæringer.
57
Fyrrebænk med to Fødder. To gamle, ubrugelige Brøgger-Kar å 5 Tønder. 150 nye Tagsten. 200 Rønne-Tagsten og en Ambolt. Det var det hele*).
De undersøgte derefter, hvormeget der fandtes af Krigsmateriel i og ved Slottet, hvilket kun var saare lidt; endvidere eftersaa de, hvorledes det stod til med Skanser, Batterier o. desl. langs Kysterne, og skrede derefter til at foretage en Optælling af, hvor mange skattepligtige Gaarde der var i hvert Sogn, baade af »Jordegne« og »Vaarneder«, samt undersøgte endelig, om Forholdene vare saaledes, at der var Mulighed for, at Kongen kunde faa Landgilde, Ægtpenge, Knægtspenge samt Kontri- butioner af dem. Endelig undersøgte man Øens Skove for at faa at vide, om der i disse var Træer, som kunde anvendes til Bygningstømmer, eller om det kun var Brændeskove. Det var i Virke
ligheden et meget stort Arbejde, der saaledes skulde udføres af disse to med de bornholmske Forhold godt kendte Mænd. Sandemændene og Sogneboerne maatte hjælpe dem, og paa Grundlag af det Materiale, de fik samlet, indsendte de otte
*) Til Beboelse for Kommandanten egnede det gamle, forsømte og forfaldne Slot sig ikke mere. Den da
værende Kommandant, Bendix v. Hattpn boede paa Lensgaard i Østerlarsker, hvor han døde d. 24 Marts 1685. Hans Lig blev samme Aar af hans Enke, Marie Lillienskjold bragt til Bergen for dér at ste
des til Hvile (Ny kongl. Samling 723 — 4 i det store kongl. Bibliothek).
68
Maaneder senere deres Rapport, et Aktstykke, som er af stor Betydning til Bedømmelse af For
holdene omkring Aaret 1680. Ifølge denne Rapport var der af Selvej ergaarde ialt 678, men af disse laa 132 øde, nogle helt uden Bygninger andre med yderst ringe Bygninger. Af Vornedegaarde, der tilhørte Kongen, men beboedes og brugtes af Fæstere, var der 220, af hvilke 31 laa helt eller tildels øde, hvorfor der af disse hverken blev ydet Landgilde, Ægt eller Knægtspenge, og hvad Kon- tributionerne angik, maatte Amtsskriveren se at skaffe disse, hvis det var muligt, ved at udleje Jordstykker, som hørte til disse forarmede Gaarde.
Der var altsaa dengang ialt 898 skattepligtige Gaarde paa Bornholm, men af disse vare*5 Gaarde i Knudsker aldeles uden Bygninger; Jorderne til dem ejedes og dreves af Borgere i Rønne, hvem det var paalagt at opføre Bygninger paa dem, hvilket dog ikke blev gjort, hvorimod Landgilden og andre Skatter ble ve betalte. Af og til indtraf for Kommissærerne det ret pudsige Tilfælde, at en skattepligtig Ejendom, opført paa Listen over saadanne, trods al Eftersøgen aldeles ikke var til at finde; dette var saaledes Tilfældet med den 23. Vornedegaard i Ibsker, om hvilken intet Men
neske vidste noget. Der blev senere anstillet en Undersøgelse desangaaende, og tilsidst lykkedes det at udfinde, at den aldrig havde eksisteret*).
♦) 1 Jordebogen af 1696 findes en Randbemærkning ved 23» Vgd. i Ibsker:
59
Skovene frembøde ved Undersøgelsen et sør
geligt Syn, de vare saa at sige alle forhuggede og indeholdt kun faa Træer, som kunde anven
des til Bygningstømmer. Med Hensyn til Køb
stæderne meddeler Rapporten, at Indbyggerne i disse vare helt fattige og saa at sige ingen Næ
ring havde; de kunde kun drive Købmandshandel ved at bytte med Varer for Landprodukter, fordi der ingen Penge var paa Landet. Selv om man nu kan gaa ud fra, at de to Kommissærer havde malet med lidt mørkere Farver, end nødvendigt var, saa er det under alle Omstændigheder et trøstesløst Billede af Tilstandene, de have givet, og for største Delen maa deres Ord staa til Troende.
Hvor sørgelig hele Tilstanden imidlertid var, saa turde det dog være, at Forholdene vare endnu værre i andre danske Provinser. Vornedskabet var forsvindende paa Bornholm i Sammenligning med, hvad det var andre Steder, ja, det synes endogsaa, at de bornholmske Bønder, som beboede og brugte Vornedegaardene (Livsfæstere), vare ikke saa lidt heldigere stillede end Selvejerbøn
derne (Arvefæstere). Dertil kom, at Bornholmerne, siden de i Aaret 1658 havde faaet Løfte om
Pri-„Efter Cammer-Collegiets Skrivelse af 30. Septbr.
1740 annoteres herved, at denne Gaard endnu ikke er til at finde, men er taget fejl af Nummeret ved et thinglæst Skjøde paa Thygegaarden, som i samme er givet Navn af den 23. Vornedegaard, som er en Fejltagelse.“
60
vilegier og »Forlindring« i Skatterne, ogsaa i Vir
keligheden slap lettere med Hensyn til Kontribu- tioner og Ekstraskatter end Bønderne i andre Provinser.
Det kan være tvivlsomt, om de indsaa dette, men des lettere indsaa de, at uredelige Embeds- mænd, ansatte af Begeringen, ofte forurettede dem. At »tie og lide« laa ikke ret for Bornhol
merne, og derfor lode de børe fra sig ved indtræn
gende og højlydt at klage over Forurettelser, naar disse antoge Præget af Udsugeiser, Bedragerier og Vold, og periodevis har der været ikke saa lidt af den Slags paa Bornholm.