•) Biografisk Leksikon I, Side 204
186 Komvarer og Smør anslaaet
til Penge:
Rug 143 Tønder a 2 Rdlr . . 286 Rdlr. » | Byg 798 » a 9 Mk. . . .1197 » Havre 2257 » a 5 Mk. . . 1880 » 80 » Smør 308 » a 16 Rdlr. . . 4928 » Fæste og Kjendelsespenge samt
andre uvisse Indkomster . 430 » Toldindtægter ... 950 » Stemplet Papir... 550 »
Ialt 18290 Rdlr.
Da en af den Tids Rigsdaler nu vilde have en Værdi af 3 Kr. 20 Øre, vilde ovenstaaende Beløb svare til 58,528 Kr. i vore Penge.
Haandværk, Bygninger, Husgeraad, Møbler, Klædedragt og Husflid paa Bornholm
i det 18. Aarhundrede.
Paa en isoleret 0 uden stadig Forbindelse med Moderlandet, paa hvilken der tilmed kun le
vede forholdsvis ubemidlede Folk og ikke fand
tes Slotte, Herregaarde eller ret mange rige Fa
milier med store Indtægter og luksiøst udstyrede Hjem, maatte Haandværket selvfølgelig blive tar
veligt.
187
Haandværket retter sig til alle Tider i hele sin Udvikling først og fremmest efter den Efter
spørgsel, der er efter det og efter den Betaling, der bydes for det. Paa Landet var Efterspørg
selen lille og Betalingen i kontante Penge ussel.
Almuen var paa Grund af Pengemangel henvist til saa vidt muligt at hjælpe sig selv, saa godt man kunde, og for saa vidt man havde Brug for Skrædder, Skomager eller Snedker, maatte en saadan møde i Bondens Hjem og her udføre sit Arbejde. Huggehuset blev Værkstedet for alt Snedker- og Tømmerarbejde, Dagligstuen for Skrædderens og Skomagerens Arbejde. Raama- terialet til Trævarer og Tømmer hentedes i Sko
vene, Tøj og Lærred tilvirkedes ved Husflid ef
ter en større Maalestok af Husets Kvinder, Læder til Sko og Seletøj tilvirkede man selv ved at
»barke« o: garve de Huder, man i Aarets Løb fik ved Slagtning. Alt gik ud paa at undgaa Købmanden, en meget fornuftig Fremgangsmaade i saadanne Tider.
Betragter man de faa Bygninger, som endnu ere tilbage fra hine pengeknappe Tider, eller gen- nemgaar man gamle Skiftebreve med deres nøj
agtige Specifikation over Bygningerne, saa faar man et godt Indblik i, hvor yderst tarvelige disse vare opførte og indrettede. Stolper, Løsholter, Fodtræer og Bjælker vare, især i Ladebygningerne, kun en Smule tilhuggede, aldrig glathøvlede, man
gen Gang tilmed krumme og skæve, men de vare
188
af gammel stenhaard bornholmsk Eg og kunde som Følge deraf holde ud i mange Aar. Saa vel Yder- som Indervægge vare i disse Bindings
værksbygninger »klinede« Lervægge, og til at tætne Gavlene brugtes i Stedet for Brædder enten en Blanding af Lyng og Ler eller sammensnoede Viske af Kvikrod, af hvilken man desværre havde mere end nok i de daarligt rensede Avlsmarker.
Smedearbejdet i saadanne Bygninger var som Regel kostbart, thi Jærn var dyrt, men det var ogsaa solidt og ofte praktisk og dygtigt udført.
Dørbeslagene vare saaledes lange og brede, ofte forsynede med store Sidesnirkler, dels for at styrke Døren, dels som Prydelse. Mange af disse ere endnu bevarede; de vidne om betydelig Dygtig
hed i Smedehaandværket.
Om nu end de fleste Bygninger vare tarveligt opførte og indrettede, saa var der dog Undtagel
ser fra denne Regel. Den i Aaret 1732 paa Skovs
holm i Ibsker Sogn opførte Stuelænge var saa
ledes efter den Tids Forhold helt flot. Loftet over Salen samt Panelerne vare malede med straalende Farver, stribede, blomstrede og figure
rede i forskellige Former, og paa Dørene fandtes malede Figurer o. desl. Uden paa en Dør til et lille Kammer var der malet en stor Hund og un
der denne læstes:
Z)e tyer tnbgaa, maa pasfe paa,
<Dø t>et Ideelt ganffe fluy
189
Pt be min Pen 6a Ⱦre maa Saafan6t jeg fye66er PTops.
Paa Mellemsalen, et lille Værelse op til Salen, fandtes fire smukt malede Døre, hver med sit Emblem, hentydende til de fire Aarstider og der
hos følgende Vers:
Paa selve Døren ind til Mellemsalen:
<Dm fjoften frugten man berømmet, Som »ojer op til fc)errens priis,
Plan maa 6a Tiden ej forfomme, Pien fpfte in6 me6 £o» og Priis.
Paa en Dør; som fra Mellemsalen førte ind til et Pulterkammer:
PIo6 Kuld er lilæder jo en £ycfe Som »arme go6t og pasfe »el,
<8u6 3ire os me6 faa6ant Smycfe, Som pryder altid »ores Siel.
Paa en Dør, som fra Mellemsalen førte ind til Havekammeret:
PTo6 ^oraaret ftg Plomfter pryde, Plan dertil lugter, det er »ift,
<S5u6 la6 os 6og de Slomfter ny6e, Som fpire u6 fra Jefum Tfyrift.
Paa en Dør, som fra Mellemsalen førte ind til selve Salen:
190
©uis ©ngkvagt ien monne fvare
$or Sæien miit om Sommertii 2lt ien ej Sfaie veierfare, ZTten vo^er op og bliver blii>
Dette Værelse med sine fire interessante Døre havde ud imod Gaardspladsen en Lervæg; de tre andre Vægge vare malet Panel. Den 5. Maj 1879 nedbrændte denne gamle Stuelænge, men Panel
væggene med de deri værende Døre samt Loftet, som ogsaa var flot malet, blev reddede, og hele denne Stue blev skænket til Dansk Folkemuseum, hvor den fik Navnet »Den bornholmske Stue«.
Under Industriudstillingen i Kjøbenhavn samme Aar var den opstillet, og der var fremstillet Fi
gurer i bornholmsk Nationaldragt i den. I Folke- museet har den hidtil af Mangel paa Plads ikke kunnet opstilles.
En gammel Stuelænge paa Lille-Strandbygaard i Nylarsker Sogn havde en Sal, hvis Loft, Døre og Paneler vare malede paa lignende Maade. Me
dens Stuelængen, som endnu er bevaret, indven
dig er bleven helt omdannet og moderniseret, er det gamle, højst interessante Loft endnu bevaret;
i Midten af dette staar følgende Vers:
£ev varlig Oer fparlig Ciien er farlig 2)øien fommer fnarlig*
Anno 1786.
191
Af saadanne malede Paneler, Loft og Døre har der utvivlsomt været en Del i mere velha
vende Hjem, men de ere snart alle forsvundne.
Den Skik at pryde Loft og Døre med slige Male
rier og Vers synes at være ophørt i Slutningen af det 18. Aarhundrede.
Stuehusenes Indretning var paa Bornholm en Del forskellig, eftersom det var større eller min
dre Gaarde; dog var der enkelte Træk, som vare absolut gennemgaaende. I saa at sige hver ene
ste Gaards Stuelænge var den ene Ende, enten den østlige eller vestlige, indrettet til Sal, og be
tegnende for denne var det, at Vinduerne vare anbragte i Gavlen, en Skik, som forøvrigt laa i Bygningsforholdene til de andre Længer, og som har holdt sig lige til vore Dage. I de ældste Ti
der, som mindes, skal der paa Gavlen have væ
ret en svær, jærnbeslaaet Dør, og paa begge Sider af denne et Vindu. I Fortsættelse af Salen var et Par eller flere Fag inddelte til Kamre; disse vare adskilte ved en smal Gang, som fra Salen førte hen til Forstuen. Til den ene Side af denne Gang laa Mellemsalen, til den anden et eller to Kamre. Saa kom Forstuen med »de fornemste Dørrene«*); Udtrykket Dørene hidrører fra, at der oprindelig altid var to Halvdøre, den ene ovenover den anden i Stedet for en Heldør. —
*) Ordet høres den Bag i Bag i det bornholmske Folke
sprog som skarpt udtalt med 2 r’er.
192
Op til Forstuen laa i Reglen den pæne tre Fags Stue med tre Vinduer ud til Gaardspladsen og et ud til den modsatte Side. Bag ved denne Stue fandtes Dagligstuen og Skorstenen og længere henne Køkken, Bryggers, Bagers, Mel- og Kværn
hus, Fadebur og Pigekammer. Dette er Hoved
trækkene for den almindelige Indretning gennem lange Tider, og de ere det tildels endnu, i hvert Fald i ældre Bygninger, som ere opførte i 1. Halv
del af det 19. Aarhundrede.
I gamle Skiftebreve med tilhørende Vurde
ringsforretningers Beskrivelse træffer man ofte paa ret ejendommelige Benævnelser paa Stuehusets forskellige Værelser. Salen kaldtes i ældre Tider
»Huset«*) eller »Loftet«, naar der var Kælder under den; »Krobhuset« var et meget alminde
ligt Navn for et Kammer, i hvilket der var faste Sengesteder; det forekommer i hvert eneste Do
kument fra ældre Tider angaaende Stuelængens Inddeling. I ældre Gaarde havde man ofte ude i en af de andre Længer indrettet et Værelse, som kaldtes »Herbergshuset«**) og benyttedes til Soveværelse for »Fremmede«. — I dette Værelse
•) „Huset“ skal i meget gamle Bygninger have været henne paa den anden Side af Køkkenet, saa man fra Stuen maatte gaa gennem dette for at komme hen til Huset. En enkelt Gang fandtes Huset ude i en anden Længe.
••) Senere — henimod vor Tid — kaldte man ofte Sa
len „Herbergshuset“.
193
eller Sal stod der en stor Himmelseng, vel forsy
net med Sengeklæder, saa mange, at de naaede nær op imod dens Loft (Himmel). Dette er Til
fældet endnu paa gammeldags Gaarde, hvor Him
melsengen staar paa Salen.
Der kan næppe være Tvivl om, at Udstyrelsen med Møbler og Husgeraad kun var tarvelig, selv
følgelig med Undtagelser; i gamle velhavende I amiliers Hjem fandtes i Almindelighed et mere rigt Indbo, indeholdende adskillige Arvestykker, som i lange Tider havde tilhørt Slægten, og som derfor holdtes højt i Ære. Almuestilen var ab
solut fremherskende saavel i Byerne som paa Lan
det, og kun i større Embedsmænds ofte flot ud
styrede Hjem fandtes moderne Møbler, indførte fra Kjøbenhavn eller fra tyske Østersøhavne. Lej
lighedsvis forvildede disse sig ved Auktioner ud blandt Almuen, ofte indkøbte for en billig Pris.
Af Møbler og Husgeraad fra svundne Tider ere de fleste gaaede til Grunde, men en Del er dog bevaret og kan nok fortjene en nærmere Omtale, hvorfor vi her skulle dvæle lidt derved.
Der er nu først den vældig store Kiste, et Møbel, som gennem lange Tider fandtes saa at sige i ethvert Hjem. Fodkisten turde være den æld
ste af de Former, man kender; det var en svær Ki
ste af Egetræ; Gavlene saa ud som Tømmerværk, og For- og Bagsiden vare forneden tildels skaarne bort undtagen ved Hjørnerne; Kistens Bund laa ikke saa dybt som nederste Rand af Siderne og
II. 13.
194
Gavlene, og derved fremkom saa i hvert Hjørne en Fod, hvoraf den Slags Kister har deres Navn.
Kistens Forside var som oftest prydet med ud- skaarne Ornamenter i Almuestil, en enkelt Gang ogsaa i Gothik eller en Forening af begge Dele.
I Bornholms Museum opbevares en saadan Fod
kiste, hvis Forside bærer udskaarne Ornamenter i Gothik, medens der neden under disse ses et Bælte af Bladornamenter, som hidrører fra Al
muestilen. — Af den Slags Kister er der kun ganske faa Stykker tilbage paa Bornholm*).
En anden Form var den saakaldte Ork (Ørk eller Aark), en ofte vældig stor Egetræs-Kiste, hvis Forside var prydet paa forskellig Maade, snart var den ved Søjler eller en Slags Pilastre delt i Felter, og i disse var der indsat udskaarne Træ- pladér, forestillende Blomster, Dyr, Mennesker el
ler Engle o. desl. Simplere Former vare selv
følgelig de almindeligste og fandtes i de fleste Hjem, medens pragtfulde Stykker, udskaarne i Renæssancestil og af og til prydede med adelige Skjoldmærker og Navnetræk, kun fandtes i for
nemme Embedsmænds eller rige Borgeres Huse**).
*) Nationalmuseets 2den Afdeling ejer et Par udmær
kede Stykker af den Slags Kister, og i Museet i Flens
borg har man ogsaa et sjælden pragtfuldt Eksemplar.