120 Danmarks Evalueringsinstitut
indledende faglig sparring på projektet og undersøgelsesdesignet og senere en faglig sparring på rapporten og dens analyser og konklusioner.
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen 121
Appendiks B
Dokumentation og metode
I undersøgelsen indgår både kvalitative og kvantitative elementer. Undersøgelsen bygger dels på besøg på otte skoler, herunder interview med særlige ressourcepersoner, lærere, skoleledelse og kommunale konsulenter, dels på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.
Interviewundersøgelsen
Udvælgelse af kommuner og skoler
Et centralt kriterium i udvælgelsen af skoler og kommuner har været at opnå variation i forhold til erfaringer med brugen af særlige ressourcepersoner. Kommunerne blev derfor udvalgt så både kommuner som har prioriteret ressourcepersoner og/eller fundet særligt interessante løsninger på de udfordringer denne brug medfører, og kommuner som ikke er kommet så langt med dette arbejde, er repræsenteret. Kommunerne er desuden sammensat så de er geografisk spredt og af forskellig størrelse. I hver kommune blev to tilfældigt udvalgte skoler kontaktet telefonisk for at få viden om ressourcepersoner der er på skolen, og inden for hvilke faglige områder. Vi ønskede dermed at sikre os at dække mange forskellige funktioner og at have skoler af forskellig størrelse repræsenteret i undersøgelsen.
122 Danmarks Evalueringsinstitut
Af tabel 11 fremgår det hvilke kommuner og skoler der indgår i undersøgelsen.
Tabel 11
Deltagende kommuner og skoler
Kommune Skole
Faaborg-Midtfyn Kommune Broskolen
Esbjerg Kommune Hjerting Skole
Hedensted Kommune Raarup Skole
Hjørring Kommune Højene Skole
Silkeborg Kommune Hvinningdalskolen
Københavns Kommune Peder Lykke Skolen
Roskilde Kommune Hedegårdenes Skole
Guldborgsund Kommune Sundskolen
Det overordnede formål med interviewene var at få nuancerede beskrivelser af de forskellige gruppers forventninger til og erfaringer med de særlige ressourcepersoner på skolerne. På hver skole blev der gennemført interview med:
• Pædagogiske konsulenter fra den pågældende kommune
• Særlige ressourcepersoner
• Andre af skolens lærere
• Skoleledelsen.
Interviewene varede 1-1,5 time. Gruppeinterview blev valgt som metode for at få så mange for-skellige oplevelser og synspunkter som muligt repræsenteret i undersøgelsen. Alle interview blev gennemført som semistrukturerede interview på baggrund af en interviewguide, men med mu-lighed for at forfølge andre emner som kom frem under interviewet. Der blev taget referat af alle interview som desuden efterfølgende blev grundigt bearbejdet på baggrund af lydfiler.
I det følgende gennemgås de enkelte interviewgrupper.
Særlige ressourcepersoner
Formålet med interviewene med de særlige ressourcepersoner var at få indsigt i deres erfaringer med og tanker om rollen som ressourceperson. Ansvaret for udvælgelsen af ressourcepersoner til interview var ledelsens, men vi forsøgte at få så mange forskellige typer af ressourcepersoner som muligt repræsenteret i interviewene. En del af ressourcepersonerne var under uddannelse, og det skal bemærkes at flere af ressourcepersonerne varetager flere funktioner. Således har ca. en
tred-Særlige ressourcepersoner i folkeskolen 123
jedel af de interviewede ressourcepersoner mere end en ressourcepersonsfunktion. To af skolerne har i særlig grad valgt at samle funktionerne på få personer.
De særlige ressourcepersoner havde inden interviewene udfyldt et skema hvor de over en periode på fem skoledage registrerede hvordan de brugte deres tid på skolen, bl.a. hvornår de gav vej-ledning, til hvem, om hvilke emner og i hvilke fora. Skemaet var en struktureret metode til at klar-lægge de særlige ressourcepersoners vejledningsopgaver og blev brugt som inspiration til inter-viewene med de særlige ressourcepersoner.
På hver af de otte skoler blev de særlige ressourcepersoner delt op i to mindre grupper på to-tre personer for at skabe tid til at opnå et nuanceret kendskab til alle ressourcepersonernes oplevel-ser og vurderinger. I interviewene indgår i alt 39 ressourcepersoner. De repræsenterer forskellige faglige områder alt efter hvilke funktioner man har på skolerne. I interviewene deltog ti AKT-vejledere/-lærere, otte læsevejledere, fem it-vejledere, fem skolebibliotekarer og fire dansk som andetsprog-vejledere/-lærere. Dertil kommer matematikvejledere, evalueringsvejledere, special-undervisningskoordinatorer, praktikvejledere, LUS-vejledere, forældrenetværkskoordinatorer, mo-torik- og sundhedsvejledere og ressourcepersoner i læringsstile.
Interviewene varede ca. 1,5 time og berørte bl.a.:
• Ressourcepersonernes egen rolle, deres ressourcer og tidsforbrug
• Rollen som vejleder
• Forskelle og ligheder mellem ressourcepersonerne på skolen
• Skolens organisering i forhold til ressourcepersonerne
• Ressourcepersonernes samarbejde med ledelsen
• De andre læreres anvendelse af ressourcepersonerne
• Hvordan ressourcepersonernes viden bliver anvendt og diskuteret på skolen
• Ressourcepersonernes anvendelse af faglige netværk og ajourføring med hensyn til forsk-ningsresultater
• Fremtidsperspektiver for området og for ressourcepersonernes egen rolle.
124 Danmarks Evalueringsinstitut
Kommunale konsulenter
I hver kommune interviewede vi to-seks pædagogiske konsulenter, alt efter hvor mange konsu-lenter kommunen rådede over, og hvordan arbejdet var organiseret (i alt 36 konsukonsu-lenter). Ud over almene pædagogiske konsulenter og udviklingskonsulenter var især konsulenter inden for områderne it, læsning og AKT repræsenteret. Formålet med at interviewe de kommunale konsu-lenter var at få indblik i kommunernes strategi i forhold til indsatsområder og anvendelse af sær-lige ressourcepersoner. Desuden var formålet med interviewene at få koordinatorer for fagsær-lige netværk til at beskrive og vurdere hvordan netværkene fungerer i forhold til at støtte og udvikle de enkelte ressourcepersoners kompetencer.
Interviewene varede ca. 1,5 time og berørte bl.a.:
• Kommunal strategi i forhold til anvendelsen af ressourcepersoner
• Konsulenternes opgaver i forhold til ressourcepersonerne på skolen
• Forskelle og ligheder mellem forskellige typer af ressourcepersoner
• Organisering af ressourcepersonernes arbejde
• Konsekvenser og virkninger af ressourcepersonernes tilstedeværelse på skolen
• Fremtidsperspektiver for området.
Skoleledelsen
Interview med skoleledelsen involverede i de fleste tilfælde skoleleder og souschef. I enkelte til-fælde deltog også SFO-lederen. Som grundlag for interviewene med skoleledelsen havde hver skole skriftligt besvaret et faktaark som indeholdt en række faktuelle spørgsmål om de særlige ressourcepersoners funktioner. Formålet med at interviewe hver enkelt skoles ledelse var at få indblik i deres strategi for, syn på og måder at anvende skolens særlige ressourcepersoner på.
Samtidig skulle interviewene være med til at klarlægge hvordan skolen organiserer de særlige ressourcepersoners funktion, og i hvilke fora ressourcepersonernes viden kommer i spil. Endelig skulle interviewene anvendes til at få kendskab til skoleledelsernes særlige indsigt i de særlige res-sourcepersoners arbejdsopgaver og de andre læreres anvendelse af ressourcepersonerne.
Interviewene varede ca. 1 time og berørte bl.a.:
• Ressourcepersonernes kompetence og udvælgelse, ressourcer og tidsforbrug
• Mål og strategi for anvendelsen af ressourcepersoner
• Organisatorisk forankring af ressourcepersonerne
• Relationer mellem ledelse og ressourcepersoner
• Forskelle og ligheder mellem ressourcepersoner på skolen
• Lærernes brug af ressourcepersoner
• Ressourcepersonerne som vejledere
• Konsekvenser og virkninger af ressourcepersonernes tilstedeværelse på skolen
• Fremtidsperspektiver for de forskellige funktioner.
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen 125
Andre lærere
I interview med andre af skolens lærere indgik tre-seks lærere på hver skole. I alt 40 lærere deltog i interview på de otte skoler. Lærerne var udvalgt så de repræsenterede forskellige afdelinger eller årgange, forskelle i anciennitet og forskellige fag på skolen. Formålet med at interviewe skolens andre lærere var at få et indblik i deres forventninger til, syn på og måder at bruge de særlige ressourcepersoner på. Desuden skulle interviewene belyse i hvilke fora lærerne arbejder med den viden de har fået af de særlige ressourcepersoner.
Interviewene varede ca. 1,5 time og berørte bl.a.:
• Konkrete erfaringer med at bruge ressourcepersoner
• Relationen mellem lærere og ressourcepersoner
• Relation til ledelsen og organisering af ressourcepersonerne
• Konsekvenser og virkninger af ressourcepersonernes tilstedeværelse på skolen
• Fremtidsperspektiver for området og for skolen i forhold til ressourcepersoner.
Spørgeskemaundersøgelsen
Spørgeskemaundersøgelsen er en stikprøvebaseret undersøgelse udsendt til 597 skoleledere i danske folkeskoler. Udsendelsen skete i form af en e-mail med et link til et elektronisk spørge-skema. Dataindsamlingen blev gennemført i august og september 2009.
Udarbejdelse og validering af spørgeskema
Projektgruppen formulerede i foråret 2009 et udkast til spørgeskemaet. Udkastet blev derefter testet af otte skoleledere. Disse blev rekrutteret i forhold til geografisk placering og skolestørrelse, og derudover blev én skole med en stor andel af tosprogede elever rekrutteret.
Pilottesterne blev bedt om at forholde sig til om spørgsmålene og svarkategorierne i spørgeske-maet var forståelige og relevante. Efter pilottesten blev der udarbejdet en valideringsrapport hvori deltagernes svar og kommentarer – generelle og specifikke – blev noteret. Konklusionen i rappor-ten var, at spørgeskemaet overordnet var uproblematisk for respondenterne at besvare. På bag-grund af pilottesten blev der foretaget enkelte, mindre justeringer i spørgeskemaet. Efter at spør-geskemaet var opsat elektronisk, testede en skoleleder at de elektroniske filtrer der var indlagt i spørgeskemaet fungerede efter hensigten.
Udvælgelse af stikprøve og udsendelse af spørgeskema
Ved hjælp af data fra Uni-C Statistik & Analyse blev der trukket en simpel stikprøve blandt alle skoleledere fra danske folkeskoler. Spørgeskemaet blev udsendt d. 11. august 2009 hvorefter der blev udsendt to e-mail-baserede rykkere til de skoleledere der ikke havde besvaret spørgeskema-et.
126 Danmarks Evalueringsinstitut
Svarprocent og bortfald
Antallet af indkomne besvarelser og svarprocenten fremgår af tabel 12.
Tabel 12
Undersøgelsens svarprocent
Antal udsendte spørgeske-maer
Antal indkomne besvarelser Svarprocent
I alt 597 362 61
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse, EVA.
Der blev udsendt spørgeskema til 597 skoleledere hvoraf 362 besvarede spørgeskemaet. Dette giver en svarprocent på 61. I forhold til svarprocenter for lignende undersøgelser vurderes det som tilfredsstillende.
EVA har udarbejdet en bortfaldsanalyse hvor bruttostikprøven sammenlignes med besvarelserne i undersøgelsen. De to grupper sammenlignes i forhold til region, skolestørrelse, højeste undervis-ningsniveau og andelen af ikkevestlige indvandrere eller efterkommere. Tabel 13 viser resultatet af sammenligningen mellem de to grupper.
Tabel 13
Sammenligning af bruttostikprøve og besvarelser i forhold til region, skolestørrelse, hø-jeste undervisningsniveau og andelen af ikkevestlige indvandrere eller efterkommere
Bruttostikprøve i % (n = 597) Besvarelser i % (n = 362)
Region
Region Nordjylland 15 17
Region Midtjylland 24 25
Region Syddanmark 26 24
Region Hovedstaden 21 22
Region Sjælland 14 13
Skolestørrelse (antal elever)
Op til 250 33 33
251-500 35 34
Over 500 32 33
Fortsættes næste side …
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen 127
… fortsat fra forrige side
Bruttostikprøve i % (n = 597) Besvarelser i % (n = 362)
Højeste undervisningsniveau
Op til 7. klasse 29 28
Til 8. klasse eller 9. klasse 46 50
Til 10. klasse 25 22
Andel af ikkevestlige indvandrere eller efterkommere
Ingen 28 28
Op til 5 % 37 38
6-10 % 16 16
11-20 % 9 8
Over 20 % 10 10
Kilde: UNI-C Statistik & Analyse, skoleåret 2008/09.
* Der er ingen signifikante forskelle mellem grupperne (baseret på chi-2-test med et konfidensniveau på 95 %).
Der er ingen signifikante forskelle mellem grupperne i forhold til de nævnte variable, hvilket be-tyder at forskellene mellem grupperne ikke lader til at være systematiske. Forskellene udtrykker en tilfældig variation som i de fleste tilfælde kun udgør 1-2 %. De største forskelle findes i for-hold til højeste undervisningsniveau hvor der blandt besvarelserne er forskelle på op til 4 procent-point. I besvarelserne er der en svag overrepræsentation af skoler med 8. og 9. klassetrin som hø-jeste undervisningsniveau, mens skoler med 10. klasse som høhø-jeste undervisningsniveau er svagt underrepræsenterede.
På baggrund af bortfaldsanalysen og den tilfredsstillende svarprocent vurderes det at undersøgel-sens datakvalitet er god.
Analyse af data
I selve analysen af datasættet har det været nødvendigt at slette enkelte angivelser. Problemet har bestået i at respondenterne har angivet meget store værdier, fx et meget stort antal AKT-vejledere. Vi har betragtet disse angivelser som fejl og har derfor valgt at slette dem for at styrke undersøgelsens validitet. Det skal pointeres at kun de angivelser hvor der absolut ikke har eksiste-ret tvivl om at der var tale om fejl, er blevet slettet.
I de krydstabeller der anvendes i rapporten, er der anvendt en chi-2-test med et konfidensniveau på 95 % for at vurdere om der er en sammenhæng mellem de pågældende variable.
128 Danmarks Evalueringsinstitut
Skolebesøgene fandt sted før spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt. Det betyder at viden fra interviewene har kvalificeret spørgsmål og svarkategorier i spørgeskemaundersøgelsen. Det hand-ler dels om en indsnævring af hvilke funktioner det var relevant at spørge om, og om formuhand-lering af svarkategorier i forhold til ressourcepersonernes opgaver på skolerne.
Med hensyn til de dele af spørgeskemaet der handler om omfanget af ressourcepersoner og de funktioner der findes på skolerne, er der blevet spurgt om i alt tretten funktioner: AKT-vejledere/-lærere, læsevejledere, it-vejledere, dansk som andetsprog-vejledere/-AKT-vejledere/-lærere, evalueringsvejledere, koordinatorer for specialundervisning, matematikvejledere, naturfagsvejledere, sundhedsvejlede-re, vejledere i forhold til sprogfag, skolebibliotekarer og motorikvejledere. Derudover har der i spørgeskemaet været mulighed for at angive eventuelle andre typer af ressourcepersoner som man måtte have på skolerne. De tretten funktioner er udvalgt på baggrund af forundersøgelsen og inspireret af de funktioner der findes på de otte skoler der indgår i undersøgelsens kvalitative del.
I forhold til uddannelsesbaggrund rettes spørgsmålene mod otte udvalgte områder: AKT, læs-ning, it, dansk som andetsprog, evaluering, specialundervislæs-ning, matematik og naturfag. Endelig har vi udvalgt en mere begrænset gruppe af ressourcepersoner hvor skolelederne er blevet spurgt om hvilke arbejdsopgaver ressourcepersonerne varetager, og hvilke elementer der indgår i sam-arbejde med ledelsen. Disse spørgsmål rettes mod fem funktioner: AKT-vejledere/-lærere, læse-vejledere, it-læse-vejledere, dansk som andetsprog-vejledere/-lærere og evalueringsvejledere.
Spørgeskemaundersøgelsen er, som det fremgår, rettet mod skolelederne. Baggrunden for denne prioritering er et behov for faktuelle oplysninger om funktionernes omfang på skolerne. Skolele-derne vurderes at have overblik over og en generel viden om alle funktioner på skolerne. Samti-dig er det dog væsentligt at være opmærksom på at skoleledernes vurderinger må ses i lyset af deres særlige position på skolen. Ressourcepersonerne vurderer muligvis vægtningen af forskelli-ge typer af arbejdsopgaver anderledes end skolelederne som har et mere overordnet syn på funk-tionerne. En undersøgelse foretaget af AKF som omhandler vejledning på skolerne i Københavns Kommune, viser fx ganske stor variation i skoleledernes og lærernes vurderinger af udbyttet af brugen af ressourcepersoner (Mehlbye 2009).
Analyserne af spørgeskemaundersøgelsens resultater er præget af at der er tale om et komplekst felt. I forhold til nogle funktioner er ressourcepersonerne relativt nemme at definere – fx læsevej-lederne. I forhold til andre områder – fx AKT – er det mere komplekst. De ressourcepersoner der arbejder med AKT på skolerne, benævnes nemlig forskelligt: lærere, pædagoger, AKT-vejledere og AKT-koordinatorer. Bag disse titler kan der ligge forskellige vægtninger af arbejds-opgaverne, men der er ikke nødvendigvis noget entydigt mønster. I spørgeskemaundersøgelsen har vi valgt at differentiere mellem skoler der skelner mellem AKT-vejledere og AKT-lærere, og
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen 129
skoler der ikke skelner. Dermed har vi ønsket at synliggøre den arbejdsdeling der finder sted på de skoler der foretager denne skelnen, og samtidig søgt at sikre os relevante tal for det samlede omfang af AKT-ressourcepersoner på skolerne. Den samme differentiering har vi foretaget i for-hold til ressourcepersoner der arbejder med undervisningen i dansk som andetsprog.
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen 131
Appendiks C
Skelnen mellem AKT-koordinatorer og AKT-lærere
På 13 % af de skoler som indgår i spørgeskemaundersøgelsen, skelnes der, som beskrevet i afsnit 2.2, mellem AKT-koordinatorer og AKT-lærere. Det drejer sig om i alt 41 skoler. På disse skoler ses en forskel i arbejdsopgaverne mellem AKT-koordinatorerne og AKT-lærerne. Denne forskel fremgår af figur 11 og figur 12. Figurerne viser også arbejdsopgaverne for AKT-vejlederne (dvs.
ressourcepersonerne på de skoler som ikke skelner mellem lærere og
AKT-koordinatorer) for at give mulighed for at sammenligne opgavefordelingen med de andre grup-pers arbejdsopgaver. Det er vigtigt at være opmærksom på at besvarelser fra det relativt lille antal skoler som skelner mellem AKT-koordinatorer og AKT-lærere, vil være behæftet med en relativt stor usikkerhed. Dvs. at det bliver mere usikkert om de angivne procenttal for gruppen af skoler der indgår i spørgeskemaundersøgelsen, matcher procenttallene for alle landets skoler der skelner mellem funktionerne.
Figur 11 viser besvarelserne i forhold til spørgsmålene om AKT-ressourcepersonerne giver konkret sparring på spørgsmål fra andre lærere, gennemfører vejledningsforløb med andre lærere og ori-enterer skolens andre lærere om ny viden og nye initiativer inden for området.
132 Danmarks Evalueringsinstitut
Figur 11
I hvilken grad indgår følgende elementer i AKT-ressourcepersonernes arbejde på jeres skole på nuværende tidspunkt?
22 % 13 %
22 % 5 %
14 %
49 % 13 %
42 %
41 % 40 %
43 % 57 % 40 %
40 %
40 % 50 %
42 %
30%
50%
38%
19%
47%
38%
11%
34%
15%
8%
8%
6%
3%
8%
3%
1%
3 %
8%
0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % AKT-koordinatorer (n = 37)
AKT-lærere (n = 38) AKT-vejledere (n = 276) AKT- orienterer skolens andre lærere om ny viden/nye initiativer inden for
området, fx i pædagogisk råd
AKT-koordinatorer (n = 37) AKT-lærere (n = 38) AKT-vejledere (n = 273) AKT- gennemfører vejledningsforløb med lærere med henblik på udvikling af
undervisningen
AKT-koordinatorer (n = 35) AKT-lærere (n = 38) AKT-vejledere (n = 276) AKT- giver konkret sparring på specifikke spørgsmål fra andre lærere
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.
Der synes at være en større del af AKT-koordinatorerne end af AKT-lærerne som gennemfører vejledningsforløb, giver konkret sparring på spørgsmål fra andre lærere og orienterer dem.
Hele 89 % af skolelederne vurderer at AKT-koordinatorerne i høj grad eller i nogen grad giver konkret sparring på specifikke spørgsmål fra andre lærere, mens 63 % vurderer at AKT-lærerne i høj grad eller i nogen grad gør dette. 79 % af skolelederne vurderer at AKT-koordinatorerne i høj grad eller i nogen grad gennemfører vejledningsforløb med lærere med henblik på udvikling af
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen 133
undervisningen, mens blot 45 % vurderer at AKT-lærere i høj grad eller i nogen grad varetager denne funktion. Endelig vurderer 63 % af skolelederne at AKT-koordinatorerne i høj grad eller i nogen grad orienterer skolens andre lærere om ny viden og nye initiativer inden for området, fx i pædagogisk råd. 43 % vurderer at AKT-lærerne i høj grad eller i nogen grad har denne funktion.
Sammenlignes AKT-koordinatorerne med AKT-vejlederne, er det bemærkelsesværdigt at der sær-ligt er forskel i forhold til om der bliver gennemført vejledningsforløb, mens der stort set ikke er forskelle mellem AKT-koordinatorerne og AKT-vejlederne i forhold til spørgsmålene om oriente-ring af de andre lærere og konkret sparoriente-ring på spørgsmål fra dem.
Som nævnt vurderer 79 % af skolelederne at AKT-koordinatorerne i høj grad eller i nogen grad gennemfører vejledningsforløb med lærere med henblik på udvikling af undervisningen. Blot 54
% vurderer at vejlederne har denne funktion. 63 % af skolelederne vurderer at AKT-koordinatorerne i høj grad eller i nogen grad orienterer skolens andre lærere om ny viden og nye initiativer inden for området, fx i pædagogisk råd. En ikke meget mindre andel (56 %) vurderer at AKT-vejlederne har denne funktion. 89 % af skolelederne vurderer at AKT-koordinatorerne i høj grad eller i nogen grad giver konkret sparring på specifikke spørgsmål fra andre lærere, og igen vurderer en næsten lige så stor andel (84 %) at AKT-vejlederne har denne funktion.
Figur 12 viser AKT-ressourcepersonernes arbejdsopgaver i forhold til forløb med eleverne og sam-arbejde med forældrene.
134 Danmarks Evalueringsinstitut
Figur 12
I hvilken grad indgår følgende elementer i AKT-ressourcepersonernes arbejde på jeres skole på nuværende tidspunkt?
19 % 8 %
23 % 27 %
45 % 34 %
39 % 47 % 44 % 32 %
61 % 36 %
49 % 53 %
48 % 43 %
32 % 39 %
42 % 37 % 43 % 54 %
34 % 49 %
27 % 32 %
24 % 27 % 16 % 21 %
17 % 11 % 10 % 11 % 3 % 12 %
5 % 8 %
5 % 3 % 8 %
6 % 3 % 5 % 3 % 3 % 3 % 3 %
0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % AKT-koordinatorer (n = 37)
AKT-lærere (n = 38) AKT-vejledere (n = 276) AKT- indgår i skole/hjemsamarbejde AKT-koordinatorer (n = 37) AKT-lærere (n = 38) AKT-vejledere (n = 276) AKT- gennemfører forløb med hele klasser/grupper af elever i samarbejde med
klassens lærere
AKT-koordinatorer (n = 36) AKT-lærere (n = 38) AKT-vejledere (n = 277) AKT- gennemfører forløb med enkelte elever eller grupper af elever uden for
klassen
AKT-koordinatorer (n = 37) AKT-lærere (n = 38) AKT-vejledere (n = 274) AKT- arbejder i klassen med fokus på enkelte elever
I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere.
Figuren tyder på at hvor AKT-koordinatorerne arbejder mere med vejledning af lærerne, så arbej-der AKT-lærerne i højere grad i klassen med fokus på den enkelte elev. 95 % af skolelearbej-derne vurderer at AKT-lærerne i høj grad eller i nogen grad arbejder i klassen med fokus på de enkelte elever. Hele 61 % svarer ”I høj grad”. 86 % vurderer at AKT-koordinatorerne varetager dette ar-bejde i høj grad eller i nogen grad, og blot 32 % svarer ”I høj grad”. Blandt de andre
arbejdsop-Særlige ressourcepersoner i folkeskolen 135
gaver er der blot mindre udsving i skoleledernes vurderinger af fordelingen. Sammenlignes AKT-koordinatorerne med AKT-vejlederne, er der heller ikke markante variationer i vurderingerne.
Sammenfattende kan det altså konstateres at der er en tendens til arbejdsdeling mellem AKT-koordinatorer og AKT-lærere på de skoler der skelner mellem funktionerne. Koordinatorerne gennemfører i højere grad vejledningsforløb, giver konkret sparring til andre lærere og orienterer de andre lærere end det er tilfældet for AKT-lærerne. De synes til gengæld i højere grad at arbej-de med fokus på arbej-de enkelte elever i klassen.
Arbejdsdelingen synes også at betyde at der på de skoler der skelner mellem AKT-koordinatorer og AKT-lærere, i højere grad bliver gennemført vejledningsforløb med andre lærere end på de skoler der ikke foretager denne skelnen. Det er dog værd at bemærke at 22 % af skolelederne på skolerne med AKT-koordinatorer vurderer at AKT-koordinatorerne kun i mindre grad eller slet ik-ke gennemfører vejledningsforløb.
Særlige ressourcepersoner i folkeskolen 137
Appendiks D
Skelnen mellem koordinatorer af dansk som andetsprog og læ-rere i dansk som andetsprog
24 % af de skoler som indgår i spørgeskemaundersøgelsen, skelner, som beskrevet i afsnit 2.2, mellem koordinatorer af dansk som andetsprog og lærere i dansk som andetsprog. Det drejer sig om i alt 40 skoler. Figur 13 og figur 14 viser at der er en forskel mellem arbejdsopgaverne for ko-ordinatorer af dansk som andetsprog og lærere i dansk som andetsprog. Figurerne viser desuden arbejdsopgaverne for vejledere i dansk som andetsprog (dvs. dansk som
andetsprog-ressourcepersoner på de skoler som ikke skelner mellem lærere i dansk som andetsprog og koor-dinatorer af dansk som andetsprog), for at give mulighed for at sammenligne opgavefordelingen med de andre gruppers arbejdsopgaver. Det er vigtigt at være opmærksom på at der er relativt få skoler i begge grupper. Det gælder i særdeleshed for de skoler som skelner mellem koordinatorer af dansk som andetsprog og lærere i dansk som andetsprog. Dette gør at de procenttal der frem-stilles i figur 13 og figur 14, er behæftet med en relativt stor usikkerhed. Små forskelle mellem grupperne skal derfor tolkes varsomt.
Figur 13 viser besvarelserne i forhold til spørgsmålene om dansk som
andetsprog-ressourcepersonerne giver konkret sparring på spørgsmål fra andre lærere, gennemfører vejled-ningsforløb med andre lærere og orienterer skolens andre lærere om ny viden og nye initiativer inden for området.
Figuren antyder at der er en arbejdsdeling mellem koordinatorer af dansk som andetsprog og læ-rere i dansk som andetsprog. Det kan således ses at der er en større andel af koordinatorerne af dansk som andetsprog end lærerne i dansk som andetsprog der orienterer skolens lærere om ny viden og nye initiativer inden for området. 67 % af skolelederne vurderer at koordinatorerne af dansk som andetsprog i høj grad eller i nogen grad orienterer skolens lærere om ny viden og nye initiativer inden for området, mens blot 42 % vurderer at lærerne i dansk som andetsprog har denne funktion.