Lærerens tilbøjelighed til at anvende ressourcepersoner

Særlige ressourcepersoner i folkeskolen 47

5 Vejlednings- og rådgivningspraksis

48 Danmarks Evalueringsinstitut

Faktorer på skoleniveau Skolens kultur og organisering

Interviewene tyder på at den enkelte skoles kultur og organisering har betydning for lærernes til-bøjelighed til at bruge ressourcepersoner. En konsulent oplever det sådan:

Jeg har lige været på en runde på alle skolerne. Det er jo kun hvad jeg er blevet præsente-ret for, men jeg oplever at det er meget forskelligt på de forskellige skoler. Man kan ikke sige noget generelt. Nogle skoler er meget åbne, og nogle steder er det mindre udtalt. Det er meget forskelligt.

På de otte skoler som indgår i denne undersøgelse, er der eksempler på forskellige organisations- og samarbejdsformer, og nogle af disse fremmer tilsyneladende en mere åben kultur på skolerne.

Der synes blandt mange af de interviewede konsulenter, ressourcepersoner og skoleledere at væ-re en antagelse om at en åben kultur på skolen fvæ-remmer brugen af væ-ressourcepersoner. Nogle af skolerne har en udviklet tradition for samarbejde blandt lærerne og fælles drøftelser af hinandens undervisning. Konkret kommer dette fx til udtryk i samarbejde i selvstyrende team, hyppig an-vendelse af tolærerordninger og åbne døre til klasseværelserne så det er synligt for alle hvad der foregår i undervisningen. Disse traditioner for samarbejde betyder ifølge lærere, ressourceperso-ner og skoleledere at det er nemmere for ressourcepersoressourceperso-nerne at formidle deres indsigt fordi læ-rerne er vant til at være åbne om og diskutere deres undervisning. En lærer fra en af disse skoler siger:

Jeg ved ikke om vi på nogle måder har det en smule nemmere fordi vi er en åben plan-skole. Vi er ikke vant til at sidde bag lukkede døre og gemme os. De kan godt høre hvis jeg er sur derovre, og der bliver råbt lidt. På den måde har vi ikke hemmeligheder for hinan-den.

Skolens elevgrundlag

Også skolens elevgrundlag kan påvirke lærernes behov for sparring. En mere udsat elevgruppe kan gøre behovet for fx AKT-vejledere ekstra stort. En lærer siger om brugen af ressourceperso-ner:

Det er ikke altid de nemmeste børn vi har, det har vi ikke kvarteret til. Uden de ekstra res-sourcer ville det være meget svært. Nogle lærere ville have det rigtig svært.

Omvendt oplever lærere på skoler med et mindre krævende elevgrundlag ikke umiddelbart sam-me behov for ekstra støtte. En lærer fra en af disse skoler siger om brugen af ressourcepersoner:

”Behovet skal være der, jeg tror ikke vi har haft det store behov”.

Særlige ressourcepersoner i folkeskolen 49

Desuden er forskelligt hvor længe skolerne har arbejdet bevidst med at få ressourcepersonerne til at spille en rolle på skolen, og denne faktor påvirker også lærernes tilbøjelighed til at anvende ressourcepersoner. På nogle skoler er der etableret en hensigtsmæssig praksis, og på andre er funktionerne stadig meget nye.

Individuelle forskelle

Også internt på skolerne kan der være forskel på om lærerne vælger at anvende ressourceperso-ner. Selvom en skole har en lang tradition for kollegial sparring og selvstyrende team og har haft ressourcepersonfunktioner i flere år, er det ikke nødvendigvis alle lærere der anvender ressource-personerne. En lærer vurderer sin egen brug af ressourcepersoner i forhold til andres på følgende måde:

Man skal som lærer heller ikke være naiv og tro at man kan klare alt selv. Så man kan lige så godt bruge ressourcepersoner. Det er en kæmpe aflastning for mig. (...) Jeg tror der er nogle som aldrig kunne drømme om at kontakte en vejleder. Det er jo meget hvordan man er som person. Der er nogle der foretrækker at gøre alting selv.

Nogle af de interviewede lærere, skoleledere og konsulenter har en formodning om at yngre læ-rere er mere tilbøjelige til at anvende ressourcepersoner end ældre lælæ-rere. Af lærerinterviewene fremgår det dog at det langtfra udelukkende er lærerens alder der har betydning for anvendelsen af ressourcepersoner, men også en række andre faktorer, bl.a. erfaring med ressourcepersoner-ne.

Typer af ressourcepersoner Oplevelse af umiddelbart behov

Tilbøjeligheden til at anvende ressourcepersoner kan også hænge sammen med hvilken type res-sourceperson der er tale om. Nogle af de interviewede lærere og resres-sourcepersoner fremhæver fx at det er nemmere at modtage rådgivning og vejledning fra fx bibliotekarer og it-vejledere fordi det er mere legitimt at have et sparringsbehov på dette område end på det faglige område eller i forhold til relationer til eleverne. En bibliotekar vurderer:

Angående vejledning med AKT der tror jeg det er vanskeligt fordi man kommer tæt på læ-rerpersonligheder. Vi har nogle undervisningsmidler at forholde os til, og det er ikke så far-ligt.

Interviewene tyder dog samtidig på at der er skoler hvor AKT-vejledere og vejledere i dansk som andetsprog bliver anvendt hyppigt fordi lærerne oplever at ressourcepersonerne er nødvendige for at få hverdagen til at hænge sammen. De typer af ressourcepersoner som lærerne ikke

ople-50 Danmarks Evalueringsinstitut

ver et umiddelbart behov for at anvende, bliver til gengæld brugt mindre, fx evalueringsvejleder-ne og de pædagogiske it-vejledere. En konsulent siger om denevalueringsvejleder-ne forskel i anvendelse:

Men jeg tror at forskellen på evalueringsvejlederne og de andre [fx AKT-vejlederne] er at de andre bliver brugt når lærerne oplever at komme til kort, men folk oplever ikke at have det tilsvarende problem med evaluering, der er ikke nogen bevidst inkompetence som man kan træde ind i.

For nogle lærere opleves evalueringsvejlederes og pædagogiske it-vejlederes funktioner mere som en belastning – dvs. som en ekstra opgave – end som en aflastning. De er en ”forstyrrelse” som en lærer siger. I EVA’s evaluering af læsevejlederne i Hvidovre Kommune (2008) peges der på at læsevejledningen oftere fører til forandringer i undervisningen hvis den tager udgangspunkt i en såkaldt brændende platform, dvs. en situation hvor det opleves som en nødvendighed at skabe forandring. Der peges dog på at denne platform ikke i sig selv skaber forandring. Det afhænger af om læsevejlederen efterfølgende indgår i forløb med læreren og er med når vejledningen om-sættes til praksis. Indeværende undersøgelse peger på at de brændende platforme særligt op-træder i forhold til nogle typer af funktioner.

Etablering af konstruktive relationer

Der synes således at være mange forskellige faktorer der kan påvirke lærernes tilbøjelighed til at anvende ressourcepersonerne, og der er givetvis flere end dem der nævnes her. Lærerinterviewe-ne peger også på at det ikke altid er let at modtage vejledning af ressourcepersoLærerinterviewe-ner selvom lære-re er vant til det. At modtage vejledning om undervisningen er ofte en sårbar proces som forud-sætter gensidig tillid.

Generelt er der blandt ressourcepersonerne stor opmærksomhed på hvordan de mest hensigts-mæssigt formidler deres indsigt til de andre lærere, og ressourcepersonerne gør sig mange over-vejelser om hvordan de kan være gode vejledere for deres kolleger. Ressourcepersonerne er op-mærksomme på at de skal ”gå på listefødder” og ”ikke kloge sig” over for deres kolleger. De vil gerne formidle deres indsigt, men samtidig er de påpasselige med at virke for bedrevidende. De er bekymrede for at en bedrevidende fremfærd kan skabe forbehold blandt deres kolleger. Res-sourcepersonerne er også opmærksomme på at deres råd og vejledning til kollegerne ikke må fremstå som pres fordi mange lærere vil gøre modstand mod metoder og idéer de føler at de bli-ver påtvunget. Dette forhold kan illustreres med et eksempel som viser den forsigtighed en læse-vejleder går til opgaven med for ikke at møde modstand blandt lærerne. På en skole arrangerede en læsevejleder en læseuge. Et af formålene med ugen var at få lærerne til at anvende særlige læsestrategier i deres undervisning. Hun anbefalede at lærerne skulle følge strategierne, men de blev ikke pålagt det. Efterfølgende fremhævede læsevejlederen resultater fra de lærere som hav-de fulgt anbefalingerne. Hun udstillehav-de bl.a. plancher med hav-de anbefalehav-de læsestrategimohav-deller

Særlige ressourcepersoner i folkeskolen 51

som lærerne havde arbejdet med. Læsevejlederen håbede så at andre lærere vil blive inspireret til at afprøve metoderne på et senere tidspunkt. Læsevejlederen understreger at frivilligheden er vig-tig for at lærerne ikke skal tage afstand fra metoderne. Som læsevejlederen siger:

Jeg tror det er en bedre strategi, for ellers så går folk i baglås. Man skal træde varsomt med ikke at stille alt for store krav op til at begynde med.