Teoretiske referencerammer

Litteraturen om det sociale arbejdes teoretiske rødder i discipliner som psykologi og socio-logi og om vidensområdets egne teoretiske udviklinger er omfattende og mangeartet.

Gunn Hutchinson og Siv Oltedal har imidlertid givet en bredt dækkende og velunderbygget typologi i bogen "Modeller i socialt arbejde"(2006), hvor de centrale bidrag er grupperet i fem forskellige teoretiske strømninger i form af psykodynamiske, interaktionistiske, læ-ringsteoretiske, konfliktteoretiske og systemiske modeller. Rent kronologisk har modeller-ne i høj grad taget form i den ovenfor anførte rækkefølge, men i praksis lever alle fem mo-deller videre i dag, hvor der også findes en lang række blandings- og hybridformer. Disse modeller giver et nyttigt afsæt for at analysere kommunernes inspirationskilder i udform-ningen af samarbejdsmodellerne. De idealtypiske modeller beskrives nærmere i det føl-gende.

10.1.1. Det psykodynamiske model

Den psykodynamiske model har spillet en væsentlig retningsgivende rolle i dansk socialar-bejde siden 1920'erne og indebærer især en betoning af en dynamisk personlighedsmodel

34 "Fællesprincipper" med Tine Egelund og Lis Hillgaards ord (2002).

udviklet inden for psykologien. I denne model antages det ubevidste at spille en væsentlig rolle som kilde til iagttagelige sociale konflikter og problemer. Det er karakteristisk for psy-kodynamisk funderet socialt arbejde, at der lægges vægt på indsamling af viden om borge-rens udviklingshistorie med henblik på at forstå den enkeltes unikke erfaringer og sjælelige konfliktmateriale. Formålet er, via en terapeutisk støttet bevidstgørelse, at skabe grundlag for en frigørelse fra ubevidste, ubearbejdede konflikter og dermed positiv personlig udvik-ling. I en dansk kontekst er der en tydelig forbindelse mellem den stærke relationspædago-giske tradition, hvor det virkningsfulde sociale arbejde forbindes med etableringen af en autentisk personlig relation mellem socialarbejder og klient, og en psykodynamisk forstå-else af personlige kriser og udviklingsbaner.

10.1.2. Den interaktionistiske model

Den interaktionistiske model har udviklet sig som et supplement eller alternativ til den psy-kodynamiske model op igennem det tyvende århundrede med særlig inspiration fra socio-logien. Vægten er på det sociale møde og samspil mellem mennesker og på de intersubjek-tive tolkninger og forståelser af konkrete sammenhænge og situationer. Det er karakteri-stisk for en interaktionikarakteri-stisk tilgang til indsatsen i forhold til fx social marginalisering, at man betoner faglige og sociale fællesskabers refleksion over sprogligt og symbolsk funde-rede inklusions- og eksklusionsmekanismer som et socialfagligt virkemiddel. Deraf følger bl.a. tanken om den "reflekterende praktiker", hvor fagpersonen arbejder ud fra en bevidst forståelse af interaktionen og relationen mellem socialarbejder og klient. I sammenligning med en psykodynamisk forståelse af det sociale arbejde forskydes fokus væk fra individu-elle karakteristika i retning af situationsforståelser, intersubjektive meningsstrukturer og social interaktion.

10.1.3. Den læringsteoretiske model

Den læringsteoretiske model inden for socialt arbejde har især udviklet sig fra 1970'erne og indebærer et styrket fokus på menneskelig adfærd, snarere end psykologiske mekanis-mer eller sociale relationer. Fra dette synspunkt forbindes mistrivsel og adfærdsproblemekanis-mer med læring, og det sociale arbejde centreres således om ændring af borgerens læringsbe-tingelser og i særdeleshed om indlæring af nye, mere hensigtsmæssige adfærdsmønstre.

Relationen mellem socialarbejder og klient bliver dermed problemløsende, hvor fx relati-onspædagogikkens tidsmæssigt åbne bevidstgørelses- og relationsarbejde afløses af tidsmæssigt afgrænsede, målrettede interventioner med fokus på mestring og kompeten-ceudvikling. Der arbejdes fx med forstærkning af ønsket adfærd og svækkelse af uønsket adfærd gennem bevidst brug af belønninger og andre konsekvenser. De evidensbaserede terapeutiske programmer, som er importeret til Danmark i de senere år (MST, PMT-O, De Utrolige År m.m.) er markante eksempler på tilgange til socialt arbejde, som bl.a. trækker på den læringsteoretiske model.

10.1.4. Den konfliktteoretiske model

Også den konfliktteoretiske model har gjort sig gældende i udviklingen af socialt arbejde fra 1970'erne, men står i modsætning til den læringsteoretiske model ved primært at foku-sere på samfundsmæssige strukturer og magtrelationer som årsager til sociale problemer og som genstanden for det sociale arbejde. Mennesker, der placeres i marginaliserede samfundsmæssige positioner, hensættes i en afmagtstilstand og kan reagere med indad- eller udadvendt destruktiv adfærd. Socialarbejderen skal frem for alt via dialog, analyse og handling bidrage til, at den marginaliserede bevidstgøres om sin situation og vinder tiltro

til egen styrke og aktive handleevne. Idéhistorisk er der en forbindelse mellem Marxismen og den konfliktteoretiske model, ligesom fx feminismen har leveret et konfliktteoretisk bi-drag til forståelsen af socialt arbejde. Modellen har dog i betydelig grad frigjort sig fra dis-se rødder og er med bl.a. empowerment-begrebet og ressourceorienteringen aktiv i aktuel socialfaglig praksis.

10.1.5. Den systemiske model

Den systemteoretiske model har rødder længere tilbage i bl.a. sociologi og kommunikati-onsteori, men blev først central i en socialfaglig sammenhæng fra 1980'erne med bl.a.

Bronfenbrenners socialøkologiske udviklingsteori. Kernen i modellen er helhedsperspekti-vet, hvor årsagerne til de problemstillinger, det sociale arbejde skal håndtere, findes i sam-spillet mellem et netværk af systemer – individuelle psykiske systemer, familiesystemer og en række formelle/uformelle systemer i klientens omverden – ikke i bestemte individuelle træk eller mekanismer hos klienten. Den systemiske model forstår socialfaglige interventi-oner som indirekte virkende. Socialt arbejde handler om at skabe udvikling i et system via ændringer i dets omverden. Udgangspunktet for det sociale arbejde bliver dermed en re-spekt for den autonome selvorganisering af det system, der er genstand for interventio-nen. Den forståelse af anerkendelsesbegrebet, som ligger i Appreciative Inquiry-modellen, har således en systemteoretisk baggrund. Modellen ligger desuden til grund for fx struktu-rel familieterapi, og afspejles ligeledes i det evidensbaserede behandlingsprogram multi-systemisk terapi (MST).

10.1.6. Generelle organisations- og styringsparadigmer

De ovenfor beskrevne modeller fokuserer på socialt arbejde som praksis- og vidensområde og spiller naturligt en central rolle i kommunernes udvikling af det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at organisations- og styringsformer på det sociale område også præges af overordnede, ikke sektorspecifikke strømninger i forhold til den offentlige sektors indretning og styring.³⁵ Den konkrete ud-formning af det tværfaglige samspil vil således ofte afspejle flere forskellige indflydelser, herunder også mere generelle styringslogikker. Betydningen af disse logikker i udformnin-gen af samarbejdsmodellerne varierer på tværs af casekommunerne, men det er væsent-ligt at være opmærksom på, hvordan det teoretiske tankegods bag en given model også kan være hentet fra andre referencerammer end dem, der hører naturligt til inden for det socialfaglige vidensområde.

Leon Lerborg (2010) sondrer på en instruktiv måde mellem fire grundlæggende styrings-paradigmer, som er struktureret efter deres orientering i forhold til menneske henholdsvis system og i forhold til fornyelse henholdsvis tradition som styringsmæssige omdrejnings-punkter.³⁶ Paradigmernes indbyrdes forhold er illustreret i oversigten nedenfor.

Menneskeorientering Systemorientering Fornyelse Det relationelle paradigme New Public Management

Tradition Det professionelle paradigme Det bureaukratiske paradigme

35 Centrale bidrag til litteraturen om dette emne kommer fra bl.a. Niels Ejersbo og Carsten Greve (2008) og Leon Lerborg (2010).

36 Torben Beck Jørgensen og Karsten Vrangbæk (2004) har foreslået en lignende typologi.

Det bureaukratiske paradigme: Fokus på hierarkisk regelstyring og -orden, klare retnings-linjer for ansvar og arbejdsdeling samt principper om ligebehandling og formelt korrekt sagsbehandling i henhold til lovfæstede rettigheder m.m.

Det professionelle paradigme: Betoning af de professionelle faggruppers autonome di-spositionsfrihed med hensyn til såvel metodevalg som konkrete afgørelser. De centrale styringsparametre er selvforvaltning og professionernes egen vurdering af faglig holdbar-hed og virkning.

New Public Management: Fokus på deregulering, effektivisering og incitamentsstyring af såvel bureaukrater som fagprofessionelle via instrumenter som konkurrenceudsættelse eller kontraktgørelse (fx som aftale- og resultatbaseret styring).

Det relationelle paradigme: Fokus på styring som produkt af gensidige, anerkendende re-lationer med afsæt i systemisk tænkning (og med tæt forbindelse bl.a. til den systemiske model inden for socialt arbejde).

Denne enkle typologi giver et godt analytisk blik for de generelle styringsparadigmers rolle i udformningen og implementeringen af samarbejdsmodellerne i de forskellige casekom-muner. Typologien supplerer således de ovenfor beskrevne socialfaglige modeller i den følgende gennemgang af eksempler på de kommunale samarbejdsmodellers teoretiske forståelsesrammer.