Implementering af forældresamarbejde

Samarbejdet med forældrene er som oftest indskrevet i kommunens sammenhængende Børne- og Ungepolitik, og nogle steder er det også understøttet af et formuleret værdisæt, eventuelt med en specifik teoretisk tilgang, som de kommunale medarbejdere kan tage afsæt i, når et forældresamarbejde skal effektueres. Som tidligere nævnt har man i en række kommuner understøttet implementeringen af den gældende politik gennem udar-bejdelse af detaljerede handleguider og redskaber.

I det følgende beskrives erfaringer med anvendelse af skriftlighed i forældresamarbejdet i casekommunerne og betydningen af organisatoriske sammenhænge. Personaleuddannel-se er et meget anvendt implementeringsredskab for bedre forældreinddragelPersonaleuddannel-se, og ud-dannelsestyperne er kort skitseret. Derudover beskriver casekommunerne tidsperspekti-vet for udvikling af et perspektivrigt forældresamarbejde som nødvendigt at tage højde for i implementeringen, hvilket behandles afslutningsvist i kapitlet.

4.6.1. Skriftlighed i samarbejdet

Hvis man i en kommunal helhedsmodel for tidlig tværfaglig indsats opererer med en høj grad af skriftlighed, er der fx mulighed for at støtte implementeringen af intensiveret for-ældresamarbejde via målrettede skemaer og skabeloner. Det er således i nogle kommuner en fast praksis, at det ved indkaldelse til fx et teammøde ikke alene skal anføres i hvilket omfang og hvordan, forældrene har været inddraget. Det er yderligere et krav, at der skal argumenteres skriftligt for det, hvis forældrene viser sig ikke at være inddraget (fx i Hørs-holm og Kerteminde Kommuner).

Aalborg Kommunes teoretiske indføring i balancen mellem såvel beskyttelsesfaktorer som risikofaktorer hos barnet, familien og i netværket videreføres i fx kommunens skema til brug for underretning i ikke-akutte tilfælde. I den forbindelse skal der som baggrund for underretningen ske en afvejning af og beskrivelse af barnets sårbarhed og modstandsdyg-tighed. Der er således lagt op til en indgående dialog med forældrene, inden man henven-der sig til forvaltningen.

4.6.2. Organisatorisk styrkelse af forældresamarbejdet

Også rent organisatorisk er der eksempler på, hvordan man indirekte kan implementere mulighederne for at fastholde et tillidsfuldt samarbejde med forældrene. Fx tyder inter-view med tværfaglige team på, at det styrker forældresamarbejde, hvis teamets medlem-mer også uden for teammøder har indbyrdes kontakt via placering i samme kontor eller tæt på hinanden. Dette giver dels større indbyrdes tryghed ved at samarbejde på tværs af fagligheder, og dels opnås en bedre kontinuitet i kontakten med både forældre og front-medarbejdere. Det opfattes her som en fordel for forældrene, at kommunen kan tilbyde forældrene en koordineret, sammenhængende og kontinuerlig indsats, idet de meget let koordinerer indbydes. Det samme er meldingen i forhold til rådgivende team, hvis med-lemmer også i andre sammenhænge betjener den skole eller daginstitution, hvor de faste teammøder holdes. Tilsvarende kan det være en styrkelse, hvis man organisatorisk hører

under samme ledelse, eller hvis teamets funktion understøttes af et tæt tværgående ledel-sessamarbejde.

4.6.3. Personaleuddannelse

Flere kommuner har yderligere anvendt personaleuddannelse som et virkemiddel i forhold til at understøtte muligheden for konstruktivt at arbejde sammen med forældrene. Det kan være gennem særlig efteruddannelse af AKT- og SSP-indsatspersoner på skolerne eller ved at tilbyde forvaltningspersonalekurser i børne- og familiesamtaler og konsultativ spar-ring. Også frontpersonalet kan have nytte af kursusvirksomhed med henblik på styrkelse af forældrekontakten. Især efterspørges kompetencer i at gennemføre den vanskelige sam-tale med forældrene i tilknytning til en tidlig bekymring.

4.6.4. En udviklingsproces

Interview med ledelse og personale i casekommunerne indikerer, at forældreinddragelse i tværfaglige teamprocedurer ofte er resultatet af en længere udviklingsproces. I Rødovre Kommune har man således fra sommeren 2010 indført det som en fast regel, at de rådgi-vende tværfaglige møder på skoler og daginstitutioner, kaldet Lokaliseringsmøder, heref-ter altid skal være sagsspecifikke og altid gennemføres på grundlag af skriftligt samtykke fra forældrene. Denne politik erstatter en tidligere praksis, hvor der også var mulighed for, at frontpersonale kunne indbringe bekymringssager i anonymiseret form. Forældrene invi-teres i denne kommune ikke med til Lokaliseringsmøderne, men det overvejes over tid også at inddrage forældrene direkte i mødevirksomheden. Der har imidlertid allerede fra forskel-lige personalegrupper været udtrykt bekymring for, om den nye praksis med obligatorisk indhentning af forældresamtykke i nogle tilfælde vil afholde lærere og pædagoger fra at bringe en bekymring op på et Lokaliseringsmøde. Hvis denne bekymring senere viser sig at holde stik, vil ledelsen overveje at genindføre muligheden for anonym fremlægning i særli-ge tilfælde, idet forældresamtykket dog fortsat skal være normen.

Af interview vedrørende Roskilde Kommunes model fremgår, at det kan være vanskeligt for læreren eller pædagogen, der har underrettet, at deltage i underretningssamtalen.

Dette søges imødekommet ved, at både sagsbehandleren og den pågældendes leder delta-ger aktivt på mødet. Personsammensætningen såvel som mødeformen spiller ind på, hvor-dan forældre og fagprofessionelle oplever situationen.

I Aarhus Kommune har man eksperimenteret med graden af forældreinddragelse i net-værksmøder, idet man for nogle år siden i et skoledistrikt afprøvede brugen af et formøde, hvor de professionelle kunne drøfte sagen og finde fælles fodslag, inden familien blev di-rekte inddraget. Dette er man i dag gået væk fra ud fra et ønske om at skabe ligeværdig dialog på netværksmødet. Til gengæld lægges der tilsvarende mere vægt på forældresam-arbejdet forud for netværksmødet. Indholdet i et sådant møde drøftes ofte forudgående med forældrene, der også får mødeindkaldelsen i god tid, så de har mulighed for at få af-klaret og uddybet eventuelle spørgsmål inden mødet.

Der er dog også i kortlægningen eksempler på, at forældrenes deltagelse i tværfaglige mø-der i sig selv kan unmø-derstøtte det gode forældresamarbejde og eventuelt opløse potentielle konflikter. Et klassisk eksempel er forældreparret, der efter en skilsmisse har forskellige holdninger til, hvordan man skal håndtere problemer med trivslen hos deres fælles barn.

Denne problemstilling blev nævnt i interview med fagpersoner i såvel Ikast-Brande som Rødovre Kommuner. Et teammedlem fortæller:

Skolen kan være fanget i forsøget på at være imødekommende over for begge forældre, som hver især ringer jævnligt for at fremme deres forestillinger om, hvad der er bedst for barnet. Måske har forældrene også en dagsorden om, hvem der er "den bedste forælder".

Der har vi flere eksempler på, hvordan det kan løsne op for forældrene, at barnets pro-blemstilling bliver beskrevet specifikt, at begge forældre bliver hørt på lige fod, og at de hører synspunkter fra flere relevante fagligheder.