Supplerende handlinger

67

68 at banken altid bliver informeret om verserende sager. Formålet med at udsende advokatbreve er at øge sikkerheden for, at der ved udarbejdelsen af årsregnskabet i videst muligt omfang er kendskab til alle væsentlige eventualforpligtelser i form af retssager og andre tvister mv. Hvis det går dårligt i en virksomhed, kan virksomheden have en interesse i ikke at oplyse omkring den mulige tabsrisiko, da det vil forværre resultatet at hensætte hertil.

Både Sydbank og Bank A giver udtryk for, at netop de supplerende handlinger, som indgår i udvidet gennemgang ikke, for dem, giver ekstra værdi. I hvert fald giver de ikke tilstrækkelig sikkerhed til at udvidet gennemgang som udgangspunkt kan accepteres for deres kunder, oplyser Sydbank (Sydbank, 2013). Dog kan de supplerende handlinger, godt være udgangspunkt for bankens videre undersøgelser af en kunde. Sydbank oplyser, at de ved information om verserende sager selv kan finde på at tage på virksomhedsbesøg og undersøge dette nærmere (Sydbank, 2013).

De fire interviews viser altså ikke en generel tendens af, hvilke handlinger bankernes vægter højeste.

Bankerne er spurgt om, de selv foretager nogle af de fire supplerende handlinger. Dette er gjort for at finde ud af, om de er sammenfaldene med de supplerende handlinger, der skal foretages ved udvidet gennemgang. Det må formodes, at bankerne ikke vægter informationer, som de selv indhenter og derfor allerede er bekendt med.

Alle fire bankerne nævner, at de selv kunne finde på at indhente tingbog, personbog, bilbog mv. (Nordea, Sydbank, Arbejdernes Landsbank, Bank A, 2013). Ud af de fire banker foretager to af bankerne dette som faste handlinger. Bank A nævner derudover, at de for virksomheder, hvor det ikke går godt, kan finde på at undersøge, om de er bagud med skat og moms (Bank A, 2013):

”Handlingerne (red. de fire supplerende handlinger) tillægger vi ikke ekstra værdi, da vi allerede kigger på disse. Når vi nærmer os virksomheder der ikke har det så godt, så tjekker vi selv op på, om de er bagud med skat og moms. Det er så afdelingens opgave at gå ud og indhente dokumentation for det i form at et skriv fra den pågældendes advokat eller Skat. Vi

69 er ikke så interesseret i at finansiere folks gamle skatte gæld. Tingbogsoplysninger mv. har vi direkte adgang ting og trækker selv.”(Bank A, 2013)

Bank A sender ikke advokatbrev ud, men hvis de positivt ved, at kunden har en erstatningssag med en leverandør, indhenter de ofte en vurdering af sagens forventede udfald mv. (Bank A, 2013).

Der ses dermed en tendens til at bankerne i høj grad selv foretager undersøgelser, der lægger sig op ad de supplerende handlinger ved udvidet gennemgang. Handlingerne er derfor nok relevante for bankerne, men da de i forvejen selv foretager disse tyder det på, at bankerne ikke får ny viden ved at disse handlinger foretages af revisor.

Tre af bankerne gav udtryk for, at udvidet gennemgang som udgangspunkt ikke er

tilstrækkeligt for en endelig vurdering af deres kunder jf. afsnit 3.2.2. Det er derfor interessant at undersøge, om der er tillægshandlinger bankerne kan foretage som ville gøre

erklæringsstandarden tilstrækkelig for bankerne. Dette giver også et billede af, om det med fordel kunne have været andre handlinger, som indgik i de fire supplerende handlinger.

Hos Bank A kunne man, ligesom hos Sydbank, godt forestille sig senarier, hvor man ville kræve, at der skulle foretages ekstra handlinger i tillæg til udvidet gennemgang:

”Ja, det er der og i de tilfælde vil vi gerne have en RS 800. Men problemet er… er det dyrere eller billigere end en revision så. Sparer vi så kunden for noget ved, ikke at kræve revision med tillægshandlinger. Relevante områder kunne være varelager, debitorer, varelager.

Normalt får vi også anlægskartoteker ind, men det er ikke noget vi værdiansætter.” (Bank A, 2013)

I nogle tilfælde vil der altså kunne foretages yderligere handlinger, som gør udvidet

gennemgang tilstrækkelig, men der er en vurderingssag. Hos Bank A består de områder, hvor man kunne finde på at kræve en særskilt revision (høj grad af sikkerhed) af de områder, hvor banken har pant. Dette begrunder Bank A med, at de ikke mener at udvidet gennemgang giver tilstrækkelig sikkerhed i form af verifikation og efterprøvelse af disse områder, og derfor ikke kan stå alene.

70 Hos Bank A har man altså taget stilling til, at man vil bede om en erklæring efter ISA 800, som giver høj grad af sikkerhed i modsætning til aftalte arbejdshandlinger, hvor der ikke afgives en konklusion med sikkerhed.

Til spørgsmålet, om Bank A gerne så, at man havde erstattet nogle af de fire supplerende handlinger med handlinger, som afdækkede de ovenfor nævnte relevante områder, svarede de, at det ønskede de ikke, da det i dette tilfælde højst sandsynlig ville have revision (Bank A, 2013). Alle de adspurgte banker er enige i dette, da man ved behov for yderligere sikkerhed i forhold til udvidet gennemgang ville søge, at afdække dette ved højeste grad af sikkerhed.

Nordea udtrykte, at:

”Altså hvis revisor skal gennemgå varelager og debitorer er det efter vores mening næsten allerede en revision, så hvorfor så ikke kræve en – det ville vi gøre i de tilfælde” (Nordea, 2013)

Det tyder altså ikke på, at bankerne synes, at andre handlinger bør træde i stedet for de fire supplerende handlinger.

Hvis man sammenligner svarene fra de tre banker, som ikke kan godkende udvidet gennemgang og den ene som kan, er der ikke de store forskelle på, hvordan de opfatter de supplerende handlinger. Grunden til at tre af bankerne ikke kan godkende udvidet

gennemgang ser derfor ikke ud til at findes i den værdi bankerne tillægger de supplerende handlinger. Derimod skal svaret nok findes i deres generelle holdning til den værdi et revideret regnskab giver contra eget kendskab til virksomheden.

For de tilfælde hvor banken alene har sikkerhed i for eksempel et varelager, kan

tillægshandlinger måske foretages supplerende til udvidet gennemgang, men dette tyder mere på at være undtagelsen end hovedreglen.