V i vender atter b likk e t m od D anm ark.
Dansk - og senere skandinavisk - arkæ olo gi vandt sin in tern atio n ale berøm m else i det 19. å rh u n d re d e fo rd i m an tid lig e re end andre lande u d viklede de gru n dlæ g
gende, m etoder og oparbejdede et repræ sentativt m ateriale. D e r blev på denne måde sat en skandinavisk m ålestok fo r den arkæ ologiske virksom hed. E fte rh å n d e n som m an i E u ro p a fik tilvejebragt et tilsva
rende m ateriale og fik det klassificeret, m i
stede S kandinavien gradvist sit fo rsp rin g , en u d v ik lin g der først begyndte efter å r
hundredeskiftet. I denne p erio de var europæ isk arkæ ologi dog en d n u o rien teret m od det skandinaviske udgangspunkt, både m etodisk og i forh old , til de k ro n o lo giske systemer. M e n nu er b ille d e t ved at vende. Europæ isk arkæ ologi har gennem de sidste 20-25 år u d viklet egne k ro n o lo g i
systemer og gennem m a te ria le p u b lik a ti
on er tilvejebragt et højt dokum en tation s
niveau; udgangspunktet er ikke læ ngere Skandinavien. I samme p e rio d e udvikledes den nye arkæ ologi i E n g la n d og U S A , h v il
ket også h ar været m ed til at fo rry k k e det videnskabelige verdensbillede. D et må e r
kendes at dansk arkæ ologi - m ed enkelte undtagelser - idag fø rst og frem m est har in tern atio n al status i D anm ark. D e h isto ri
ske forudsæ tninger fo r denne u d v ik lin g har je g søgt at redegøre fo r i de fo re g å ende kapitler. D er er således behov fo r en ku lturviden skabelig fornyelse ikke b lo t in d e n fo r dansk, m en in d e n fo r europæ isk arkæ ologi som helhed. Dette er nødven
digt hvis m an ønsker at h o ld e sig a jo u r med den videnskabelige u d v ik lin g , m en også hvis m an ønsker at supplere og k o rri
gere arkæ ologiens h id tid ig e fu n k tio n som n ationalhistorie m ed et globalt k u ltu rv i
denskabeligt perspektiv. H vad det im p lice rer, rent videnskabeligt, h ar je g søgt at be
skrive i kapitlet om den nye arkæ ologi. Det er im id le rtid klart at en sådan æ nd ring a f arkæ ologiens videnskabelige m ålsæ tning må få nogle konsekvenser fo r den arkæ ologiske virksom hed herhjem m e. D et be
tyder at d e r må form u leres en fo rsk n in g s
p o litik d e r fo rb in d e r m ålsæ tning m ed a r
kæ ologisk praksis. D e fø lg e n d e p u n k te r kan opfattes som et udkast hertil.
1. D en arkæ ologiske u ddannelse b ø r om struktureres, mest grundlæ ggende i K øbenhavn, h v o r m an h a r o p re th o ld t en stu d ie o rd n in g fo ra n k re t i k u ltu rd if- fusionism en og centreret om den arkæ- olo gisk-kron o lo g iske u d v ik lin g i O rie n ten og E u ro p a , mens m an i Å rh u s har in d k o rp o re re t den nye arkæ ologi i stu
d ie o rd n in g e n . E n sådan o m stru k tu re
rin g tjener et videre fo rm ål, idet den stigende p ro d u k tio n a f arkæ ologer kræ ver en u d v id e t m ålsæ tning fo r u d dannelsen. M a n kan ikke i læ ngden o p re th o ld e et ren t arkæ ologisk studium u d en andre anvendelsesm uligheder i sam fundet. N e to p den nye arkæ ologi kan, og bør, in d k o rp o re re s i den gene
relle u d d an nelsesstru ktu r m ed h e n b lik på nye fre m tid ig e fu n k tio n e r.
2. D e r b ø r ved fre m tid ig d isp o n e rin g a f fo rsk n in g sm id le r (ved u niversiteter og forsknin gsråd) ske en n e d p rio rite rin g a f typ olog isk-kron o lo g iske studier og en o p p rio rite rin g a f sam fundshistoriske studier. M id le r til arkæ ologiske u d g ra vn in g er b ø r ved disse in stitu tio n e r kun gives i det om fan g det sker som led i et fo rsk n in g sp ro je k t m ed sa m fu nd sh i
storisk perspektiv og som h id til især til boplads- og b y u d g ra v n in g er som er de mest forsøm te arkæ ologiske k ild e g ru p per. Tvæ rvidenskabelige p ro jekter bør opm untres. D et kan bl.a. ske ved et øget sam arbejde m ellem det n atu rviden ska
belige og det hum anistiske fo rsk n in g s
råd (f.eks. i fo rb in d e lse m ed p ollen a n a lyser, m etalanalyser, an tro p olog iske an
alyser etc.).
3. D en nye arkæ ologi søger så vid t m u lig t at udnytte det arkæ ologiske m ateriale i
sin totalitet. E n system atisk udgivelse a f sam lede m a te ria le p u b lik a tio n e r (kata
loger) b ø r d e rfo r iværksættes, begyn
dende m ed de k ild e g ru p p e r hvis re
præ sentativitet ikke v il æ ndres afg øren d e i fre m tid e n (grav- og dep otfu n d). E n sådan u d g ive lsesp o litik v il en d vid ere e f
fektivisere og dem okratisere fo rs k n in gen id e t det arkæ ologiske m ateriale b li
ver tilgæ ngeligt fo r en langt større kreds a f arkæ ologer.
In d til ca. 1950 u d g jo rd e m useale og v id e n skabelige aktiviteter en enhed hvis a d m in i
strative og videnskabelige centru m var N a tionalm useet. F ra 1950 blev de arkæ ologi
ske in stitu tte r efte rh å n d e n udbygget og de blev fra 1960’erne u dg an gsp u nk t fo r en væ sentlig udgravningsaktivitet. I samme tid sru m udbyggedes lokalm useerne såle
des at en stadigt stigende an del a f det a r
kæ ologiske m ateriale nu tilvejebringes gennem dem . E n d e lig oprettedes F o rtid s m in d e fo rv a ltn in g e n i 1970 h vilk et h a r b i
draget til en væ ldig u dgravningsekspansi
on. D enne u d v ik lin g har æ ndret g ru n d la get fo r den arkæ ologiske virksom h ed i D an m ark på en m åde d er kræ ver k o o rd i
nerin g, både m usealt og videnskabeligt. De adm inistrative ram m er fo r den m useale virksom hed er fastlagt i den seneste re v i
sion a f m useum slovgivningen (jæ vnfør B e tæ nkning N r. 727), d er d og ikke om fatter N ationalm useet. D e r savnes im id le rtid en fo rsk n in g sp o litisk k o o rd in e rin g a f samt
lig e arkæ ologiske in stitu tio n ers virksom hed i D a n m a rk.31 H e r er fø lg e n d e fo rh o ld a f betydning:
4. D a den fre m tid ig e tilvejebringelse a f det arkæ ologiske m ateriale i stigende grad kom m er til at ske gennem re g io n a l
m useerne er det a f afg øren d e betyd
n in g fo r en repræ sentativ tilvæ kst at der satses på en geografisk jæ vn fo rd e lin g a f større videnskabelige udgravninger, samt a f arkæ ologisk u d d an n e t perso
nale på m useerne. Det sidste har især betyd n in g fo r tilvæ ksten a f bopladser d er er in d e i en riven de frem gang (fig.
2), m en som helt afhæ nger a f tilstede
væ relsen a f personer m ed arkæ ologisk e rfa rin g . Fig. 3 viser at arkæ ologer er jæ vnt fo rd e lt på lokalm useerne i J y l
land. Sjæ lland er im id le rtid stærkt u n derrepræ senteret, et fo rh o ld m an må søge at råde bod på i frem tiden .
5. M e d u dgan gspu nkt i den regionale u d byg n in g a f arkæ ologien b ø r d er ivæ rk
sættes en ny sogneberejsning, evt. i sam arbejde m ed etn ologer og m id delalderarkæ ologer. Bl.a. a f følgende grunde: d er b e fin d e r sig en d n u et stort arkæ ologisk m ateriale på gårde og i p ri
vate sam linger som ikke tid lig e re har været tilfre d sstille n d e registreret og som form indskes hver dag. A rk æ o lo g i
ens u d v ik lin g h a r gjort udnyttelsen a f dette m ateriale aktuel, og d er er skabt nye d o k u m en ta tion sm u lig h ed er fo r en sådan registrerin g. E n undersøgelse a f de arkæ ologiske anlægs tilstand i fo r h o ld til den tid lig e re berejsning er et godt u dgan gspu nkt fo r fre m tid ig p la n læ gning a f b evaringsin itiativer og u d gravninger. H e r er bopladserne en ny truet k ild e g ru p p e som berejsningen v ille ku n n e sikre et vist ov erb lik over, evt. i fo rb in d e lse m ed systematiske lu ft
fo to g ra fe rin g e r.
6 . E n central E D B re g istre rin g a f de vig
tigste arkæ ologiske fu n d g ru p p e r (med u d g an gsp u nkt i sognebeskrivelser, to
p o g ra fisk arkiv og fredningsarkivet) er en n ø d ve n d ig praktisk forudsæ tning fo r en e ffe k tiv og ko o rd in e re t
muse-31. Forslag til en forskningspolitisk k o o rd in e rin g er frem sat i B etæ n kn in g 727 (s. 169—173) og h ar resulteret i oprettelsen a f Fortidsm inderådet. M a n h ar d o g ikke taget initiativ til en forskningspolitik. D et er h er vigtigt at forskningsinstitutionerne, fo rtid sm in d e fo rva ltn in g en og m useerne in d g å r et snævrere samarbejde o m k rin g p lan læ g n in g a f u d g ravn in g svirksom h ed o g fo rd e lin g a f arbejdsopgaver. F ra universitetsside b u rd e m an e n d vid ere kom m e m ed tilbud o m videnskabelig efteruddannelse fo r museernes personale, på samme m åde som m an praktiserer en m useal efteruddannelse.
F ig . 3. K o rt over statslige og statsunderstøttede kulturhistoriske museers fa g lig e personale (heltidsstillingerj. M a te ria le t t il kortets udarbejdelse er venligst stillet t il rådighed a f Statens Museum snæ vns sekretariat.
al/videnskabelig indsats i fre m tid en . E t sådan projekt, der netop n u er u n d e r forberedelse, v il give alle arkæ ologiske in stitu tio n e r direkte adgang til h u rtig e m askinelle in fo rm a tio n e r om de vig tig
ste arkæ ologiske fu n d g ru p p e r (i fo rm a f udbredelseskort, u d sk rifte r etc.).
D et sidste tiårs dynam iske u d v ik lin g in d e n fo r m useum sverdenen skabte visse skæv
h eder fo r d i den ikke opvejedes a f en tilsva
rende u d v ik lin g in d e n fo r forsk n in g en . Dette afspejledes i fravæ ret a f en o v e ro rd net fo rsk n in g sp o litisk m ålsæ tning fo r den arkæ ologiske virksom hed. M e n det har også ku n n et mærkes i m useernes daglige arbejde. D e m ange nye udstillingsm æ ssige in itia tiv e r h ar således sjæ ldent h a ft bag
g ru n d i aktuel fo rsk n in g . O gså h er v il en arkæ ologisk fo rsk n in g sp o litik , som fo re slået ov en for, fø re til en h a rm o n ise rin g a f fo rsk n in g og fo rm id lin g .
D ansk arkæ ologi h ar en veletableret plads i folks bevidsthed. H v o rfo r så egentlig be
gynde at æ ndre på den? F o r at svare på det må vi prøve at forstå årsagerne til denne u d v ik lin g . D en nye arkæ ologi er ikke o p stået tilfæ ld ig t, som je g har forsø g t at vise.
D en afspejler dybest set en æ n d rin g a f den verden vi lever i. Dette kom m er bl.a. til u d tryk i sam fundsvidenskabernes vækst, i den stigende erkendelse a f de økologiske foru d sæ tn in g er fo r vores eksistens og i de overnationale sam m enslutningers vok
sende betydning. U d v ik lin g e n in d e n fo r ku lturvid en ska bern e, h e ru n d e r også in d e n fo r arkæ ologien, er i visse henseender en videnskabelig afsp ejlin g a f denne æ nd
rede m åde at opleve tilvæ relsen på i det daglige og d e rfo r kan dens resultater også gøres forståelige. F.eks. at D anm arkshisto
riens første økonom iske krise in d tra f i slu tn in g en a f b ro n zeald eren (jæ vnfør den fø lg en d e artikel) som et resultat a f ø k o lo gisk overudnyttelse og b e fo lk n in g so v e r
skud; det er begreber vi er fo rtro lig e med.
D e d er m ener at arkæ ologien fortsat skal være u k o m p lice re t u n d e rh o ld n in g u n d e r
v u rd e re r i v irk e lig h e d e n deres p u b liku m . A rk æ o lo g ie n skal også ku n n e u n d e rh o ld e . M e n den skal have m ere at tilbyde, fo r u n d e rh o ld n in g er d er ikke m angel på ida g og det kan a ld rig være tilstræ kkelig leg itim e
rin g (retfæ rdiggørelse) fo r en videnskab.
D e rfo r er det n ød ve n d ig t at gøre den fo r historiske arkæ ologi til en sam fundshisto
risk videnskab d er i fo re n in g m ed bl.a. et
n o g rafi, h isto rie og k u ltu rg e o g ra fi søger at beskrive og fo rk la re nogle a f de gru n dlæ g
gende p ro b lem er d e r altid, på et elle r an
det tidspu n kt, h ar m ødt og vil m øde et
hvert sam fund. E n øget historisk viden om de fa k to re r d er lig g e r til g ru n d fo r kriser og sam m enbrud er en del a f foru d sæ tn in gen fo r at kunne fo rk la re udviklingen i h i
storien. D e efte rfø lg e n d e to a rtik le r giver eksem pler på begge disse fæ nom ener.
A rkæ o lo g ien kan ikke give svar på n u ti
dens problem er, m en den b id ra g er sam
m en m ed de øvrige ku lturviden skaber til den sum a f viden som er m ed til at form e vores m åde at opleve tilvæ relsen på. D e r
m ed d a n n e r den in d ire k te b aggru n d fo r m ange a f de beslu tn in ger vi tager i n u tiden om fre m tid en . D en fo rsk n in g vi p ro d u ce re r har således på langt sigt konsekvenser som ræ kker ud over faget selv. Først når m an g ø r sig det kla rt kan d er etableres en ansvarlig videnskab og form u leres en vel
b eg ru n d et forsknings- og k u ltu rp o litik .
Referencer
B ib lio te k e t på N ationalm useets 1. afdelin g, dets sam linger og arkiv, har siden 1971 været den uundvæ rlige b aggru n d fo r m ine studier. I tilk n y tn in g til denne artikel har je g system atisk gennem gået arkivet over privatsam linger. I forb in d else m ed u d a r
bejdelsen a f afsnittet »arkæ ologien i sam
fundet« h ar je g h a ft m egen nytte a f cand.m ag. B irg itte Kjæ rs u p u blicered e a f
h a n d lin g om de første danske p ro vin sm u seers oprettelse (jæ vnfør litteraturlisten), som h u n venligst har stillet til m in disposi
tion. E lle rs er kapitlet »Det historiske p e r
spektiv« baseret på den tilgæ ngelige litte ra tur, og fo r det sidste tiår på m ine egne e r
fa rin g er. F o r at littera tu rlisten ikke skulle svulm e u n ø d ig t op har je g kun citeret det mest relevante historisk og b io g ra fisk præ gede stof, m ens arkæ ologisk litte ra tu r er udeladt. Je g har så vid t m u lig t søgt at se b o rt fra fagets m u n dtlige tra d itio n og de derm ed fo rb u n d n e m ytedannelser - et i ø v rig t i sig selv interessant studieobjekt. I
kapitlet om »den nye arkæ ologie« h ar je g
1977 D e sidste generationers arkæologi. I Politiken Danm arkshistorie, b in d 1 (genoptrykt). D e ældste
1975 B etæ nkning afgivet a f udvalget vedrørende revision a f museumslovene. K øb en h avn.
1969 Vikingetidens D anm ark. På oldhistorisk bag
g ru n d . K øbenhavn.
1866 O m oldnordiske Sam linger, historiske M u se er osv. navnlig i Jy lla n d . Saml. t il jydsk H isto rie og
1939 D anske K ulturhistoriske M useer. Kortfattet O versigt udgivet a f D ansk K u ltu rh isto risk M u s e u m sfo re n in g . K ø b en h avn.
Kjæ r, B.
1974 D e fø rste danske, kulturhistoriske provinsmuseers op
rettelse om kring midten a f det 19. århundrede. U p u b -liceret specialeafhandling. H istorisk institut. Å r hus.
1935 E t Provinsm useum s H istorie. Odense.
L ö ffle r , J . B.
Mathiassen, T h . Stockholm . Im Selbstverläge des Verfassers.
M id le r, S.
1964 Folkestyrets fødsel. Politikens D anm arkshistorie.
B in d 11.
fa d e n z u r nordischen Alterthumskunde. H erausgege
ben von d er königlichen Gesellschaft fü r N o r d i
1807 U dkast t il den nordiske Archaeologies H isto rie i vort Fæ d rela n d in d til O le Worms T id . Kjøbenhavn. halvtredsindstyveaarige Stiftelsesfest u n d e r H . M aj. K o ng en s Forsæ de paa A m a lie n b o rg d. 28.
1881 N o rd en s Forhistorie efter samtidige Mindesmærker.
K jøbenhavn.
Den nye arkæologi
1972 A n A rcha eological Perspective. (Artikelsam ling 1962-71). N ew Y o rk .
B in fo rd , S. R.; B in fo rd , L . R. (eds.)
1968 N e w Perspectives in Archaeology. Chicago.
B raidw ood, R. J.; W illey, G . R. 1970 Aspects o f Prehistory. Los Angeles.
C larke, D . L .
1968 A n a ly tic a l Archaeology. L o n d o n . C larke, D . L . (ed.)
1972 M o d e ls in Archaeology. L o n d o n . C larke, D . L . (ed.)
1977 S p a tia l Archaeology. London.
Davidsen, K .
1975 System av sociala system och d eterm inanterna i den sociala evolution. Antropologiska S tu dier 14,
1976 P roblem er i processuel arkæ ologi. Kontaktsten
c il 10, Oslo.
g ru n d la g og videnskabelige fu n k tio n . Publiceres i H ik u in no. 4, Å rh u s .
1978 T h e A p p lic a tio n o f Source-criticism to A r chaeology. N o rw e g ia n A rc h a eo lo g ica l Review . Lee, R. B.; D e V o re , I. (eds.)
1968 M a n the H u n te r. Chicago.
M a lm e r, M . P.
1963 M etodproblem inom J ä rn å ld e rn s Konsthistoria.
A cta A rch aeo lo g ica L u n d e n s ia series in 8°, N o . 3.
L u n d . M ü lle r, S.
1907 Nationalm useet, hundrede A a r efter G ru n d læ g g el
sen. K ø b en h a vn . Q uitta, H .
1972 P rob lem en u n d Perspektiven d e r R adiocar- bon d atierun g . A u sg ra bu n g e n u n d Fu n d e, B d . 17, H f t. 3.
R a d c liffe -B ro w n , A . R.
1952 Structure a n d F u n c tio n in P rim itiv e Society. L o n don.
R ausing, G .
1971 Arkæ ologien som naturvetenskap. L u n d . R enfrew , C .
1969 T r a d e and C u ltu re Process in E u ro p e a n P re history. C u rre n t Anthropology, Vol. 10, N o . 2 -3 . 1973a B efore C iv iliz a tio n . T h e R a d io ca rb o n revo lu
tion an d prehistoric E u ro p e . L o n d o n .
1973b (ed.) The E x p la n a tio n o f C u lt u r a l Change:
M o d e ls in Prehistory. L o n d o n .
T h e R oyal Society an d the B ritish A c a d em y
1970 The Im pact o f the N a t u r a l Science on Archaeology.
Sabloff, J. A .; L a m b e rg-K a rlo vsky, C . C . (eds.)
1975 A n c ie n t C iv iliz a tio n a n d Trade. U n iversity o f M e x ic o Press.
Service, E . R.
1962 & 71 P rim itiv e S o cia l O rg a n is a tio n — a n E v o lu t i
onary Perspective. N ew Y o rk .
1975 O rig in s o f the State a n d C iv iliz a tio n . N ew Y o rk .
Steward, J . H .
1955 Theory o f C u ltu re Change. (Artikelsam ling.) U n iversity o f Illinois Press.
Struever, S.
1968 Problem s, M eth o d s and O rganization: A D i
sparity in the G ro w th o f A rchaeology. An th ropo
lo g ic a l Archaeology in the Am ericas. (B. J . M eggers ed.) W ashington.
T a u b e r, H .
1972 D et store H v o rn å r? Skalk nr. 1.
T h o m p s o n , H . (ed.)
1958 M ig ra tio n s in N e w W o rld History.
U c k o , P. J.; D im bleby, G . W . (eds.)
1969 The Dom estication a n d E x p lo ita tio n o f P la n ts an d A n im a ls. L o n d o n .
U ck o , P. J.; T r in g h a m , R.; D im b ley, G . W . (eds.) 1972 M a n , Settlement a n d Urbanism . L o n d o n . W atson, P. D .; L e B la n c , S. A .; R e d m a n , C . L . 1971 E x p la n a tio n in Archaeology. N ew Y o rk . W h ite, L . A .
1949 The Science o f C ulture. N ew Y o rk . 1959 The E v o lu tio n o f Culture. N ew Y o rk . W illey, G . R.; Philips, P.
1958 M ethods a n d Theory in A m e rica n Archaeology.
Chicago.
W illey, G . R.; Sabloff, J. A .
1974 A H isto ry o f A m e rica n Archaeology. L o n d o n . W ilm sen, E . N . (ed.)
1972 S o cia l E x ch an g e a n d Interaction. U niversity o f M ic h ica n M u se u m o f A n th ro p o lo g y , A n t h r o p o logical Papers N o . 46.
Voss, O .
1966 D ok u m en ta tio n sp ro blem e r in d e n fo r arkæ
ologien. K u m i.
Ø rsnes, M .
1969 Südskandinavische O rn a m e n tik in d er jü n g e ren germ anischen Eisenzeit. A c ta Archaeologica X L .