SOLBJKRG KIRKE. ARCHITEKT K. VARMING.
L
idt vesten for den nuværende Allégade paa Frederiksberg laa Landsbyen J Solbjerg*). 13 7 0 blev den af Kong Valdemar I skænket til Biskop Absalon, og den kom derved senere under Roeskilde Bispestol. Solbjerg By afbrændte 16 2 0 ; dens Jorder blev 16 2 1 købt af Christian IV og lagt sammen med forskelligt andet Jordegods til en »Ladegaard«, og hermed forsvandt Navnet Solbjerg.
Der var derfor god Mening i at genoptage det gamle Navn, da der om
trent samme Sted, hvor Byen laa, skulde bygges en Kirke og oprettes et nyt Sogn. I 1905 dannedes der en Komité, hvis Formand var den for Kirkesagens
*) Trap: Danmark, 2. Udg., 3. Bd. p. 159.
— SOI
-- -- * -¥--- irt
SNIT AF MENIGHEDSHUS OG KIRKE.
Ih
S O L B J E R G K I R K E .
— 502 —
Udvikling paa Frederiksberg saa utrættelige Provst V. Glahn, og hvori Pastor OsTENFELD, der var udset til Præst ved den nye Kirke, havde Sæde.
Den smukt bevoksede Grund var en Del af det nedlagte Frederiksberg Hospitals Have, beliggende ud til Howitzvej (den tidligere Lampevej), som her gør den bekendte S-Bøjning, der giver et ualmindelig kønt Gadebillede, hvorfor
7 X
SOLBJERG KIRKE. MOD VEST.
det oprigtig maa haabes, at Vejen beholder denne Form; der foreligger nemlig et Projekt, hvorpaa Vejen er rettet ud efter en Lineal, hvad der vil virke ganske ødelæggende paa dette Kvarter. Grunden har Form af en retvinklet Trekant, hvorfor Planen af Kirke og Menighedshus maatte blive i Vinkelform, da Pladsen var temmelig knapt tilmaalt.
Kirken har 600 faste Siddepladser, foruden 17 0 i Sakristiet; dette Rum kan ved brede Aabninger med Skydedøre sættes i Forbindelse med Kirkerummet.
Paa iste og 2den Sal i Vinkelbygningen findes der Rum til Brug for Menig
hedssamfundet.
I Forhold til det forlangte Antal Siddepladser, Rum i Menighedshuset o. s. v.
var den opgivne Byggesum, 82.000 Kr., saa beskeden, at der. maatte bygges
SOLBJERG KIRKE. MENIGHEDSHUSET.
med den største Grad af Sparsommelighed. Der kunde vel være de Architekter, der af idealistiske Grunde vilde afvise en saadan Opgave som værende ufor
enelig med de Krav, Bygningskunsten maa stille til en Kirke. Men det er sikkert et forkert Standpunkt, saavist som Udviklingen netop stadig gaar i Ret
ning af »billige« Kirker, og Architekterne har naturligvis den Pligt ogsaa at gøre sig til Tjenere for denne vigtige Fordring — ligesaavel her som ved borgerligt Byggeri, hvor den jo saa godt som altid er til Stede. Det lykkedes
at gennemføre Byggeriet omtrentlig for den bestemte Sum, hvilket dog kun blev muligt ved en Del Gaver og derved, at Haandværkerne formodentlig reducerede deres Fordringer til Fortjeneste. Ved normal Beregning maatte Summen sikkert sættes til 90.000 Kr.
At man ved et saadant Byggeri nødvendigvis maa tage alle økonomiske Hensyn, medfører naturligt Anvendelsen af armeret Beton; dette er anvendt i Taarnets Overdel, som Overliggere ved Vinduer og Døre og som Vederlags- og Slutsten i forskellige Buer m. m. Naar dette fortræffelige Materiale formes efter sin Natur og ikke søges fremstillet som et forlorent Plagiat af Natursten,
SO LBJERG KIRKE. MOD ØST.
er det selvfølgelig et aldeles udmærket Byggeæmne. Det nytter ikke, at Archi- tekterne fornemt holder sig tilbage derfra; det er tværtimod vor Pligt at tage det op og ufortrødent kile paa Arbejdet med at skabe de passende og nye Former. Dette Arbejde er langtfra færdigt, og det vil maaske vare længe, inden der naas almengyldige Resultater. (Rent bortset fra Formen bedes forbipasserende lejlighedsvis lægge Mærke til, hvor udmærket og smukt det støbte Arbejde i Taarnets Overdel staar i Farven til det røde Murværk.)
Architekt Holger Tornøe har som Konduktør ledet Arbejdet.
Ved dette har følgende Firmaer været beskæftigede: Murermester V. Sibbern- Køhler, Murermester Carl Schiøtz (støbt Arbejde), d’Hrr. Hans & Jørgen Larsen, Tømrermester Axel Unmack, Blikkenslagermester Hannibal, A/S Oxel- BERGS Fabrikker, Malermestre Møllmann & Co., Kunstsmed Oluf Schæbel,
Smedemester C. M. Petersen, Glar
mester Chr. Morville. Varmevær
ket er projekteret og udført af A/S
»VøLUND«. De øvrige Ingeniør
arbejder er ledede af Ingeniør, Cand.
polyt. G. JocHiMSEN og udførte af Brødrene Larsen og Entreprenør Bjerregaard.
Døbefonten er hugget i Cotta- sandsten af Stenhuggermester Sode, Keruberne derpaa er modellerede af Bundgaard.
Glasmaleriet i det runde Vin
due over Alteret er udført af Duvier efter Tegning og under Tilsyn af Axel Hoc.
Den paa Tværsnittet antydede Dekoration af Alternichen er ikke udført endnu, men da Kirken af den Grund gør et noget ufærdigt Indtryk, maa det haabes, at Pengene dertil snarest maa
kunne skaffes til Veje. Varming.
DØBEFONTEN.
GLASMALERI I SOLBJERG KIRKE. EFTER KARTON AF AXEL HOU.
PRIVATHUSE I OLDTID OG MIDDELALDER.
Af V. Klein.
H-S
pørgsmaalet om, hvor gamle disse B3'gninger kan være, er vanskeligt at afgøre, da der saa godt som slet ikke findes architektoniske Enkeltheder til Vejledning. Nogle Kaminindfatninger sjmtes at stamme fra Renaissancetiden, men de var aabenbart senere tilføjede; de fleste bestod kun, af to Kragsten og en Træbjælke, hvorpaa Kappen var muret. Dørene var af samme Slags; Rundbuen Figur 5 er som omtalt en Undtagelse. De kan være byggede for faa Aar
FIG. 7. HUSE I ANTICOLIS FORSTAD.
siden, og de kan være fra de ældste Tider. Gulv og Mure er uforgængelige;
en Dør, et Spær kan være fornyet, men derfor er Huset ligefuldt gammelt, og selv Træet i Italien er meget holdbart; paa den bekendte Dør i S. Sabina al Aventino er der Dele, som bevislig er 1400 Aar gamle og endnu fuldstændig friske. Tilmed er det i Anticoli stærk gennemtrængt af Røg, der. er et udmær
ket Præservativ. Andet Træ Hindes ikke. Hvad skulde der da være i Vejen for den Antagelse, at det er i selve disse Huse, at Middelalderens Livegne eller endog Oldtidens Coloni og Agrarslaver boede. Det forekommer mig, at alt taler derfor. Disse Mennesker maa dog have haft Huse, men hvordan skulde de have været, hvis de ikke vare som disse. Bedre var de næppe, og simplere kunde de ikke være. Og hvis det ikke er de samme, .hvorfor og hvornaar skulde man da have ombygget dem ?
At de har staaet saaledes fra Middelalderen, er mere end sandsynligt, da de er i god Sammenhæng med Borgen, og denne fandtes vitterligt i 983, da Byen i et Dokument fra den Tid kaldes Castellum. Mod den Antagelse, at de
stam-mer fra Oldtiden kan man indvende, at selve Byen ikke eksisterede, da det hed
der, at Landet affolkedes i Republikens sidste Tid til Bedste for Rom. Dette kan dog ikke tages bogstaveligt; det kan have været tyndt befolket men næppe mennesketomt, og det er heller ikke sandsynligt, at man dengang boede spredt.
Baade i Oldtid og Middelalder havde de frie Landboere stærk Opfordring til at bo samlede, og hvis de var Slaver, var det i Godsejerens Interesse at have dem paa et Sted. Borgen kan da i Oldtiden have været Opsynsmandens Bolig;
de store Huse, Fig. 4, kan dengang have været beboede af hans Medhjælpere,
— i Middelalderen af Capitani og Hofbetjente. Det høje Hus med Balkonerne, Fig. 3, ser ud til at have været et Porttaarn. Der er Spor af, at Byen paa dette Sted har været afsluttet med en Mur imod den sydlige Del af Bjærget.
FIG . 8 . LEVNING AF DET MIDDELALDERLIGE KASTEL I ANTICOLI.
Det hedder jo nok,, at Byerne befæstedes efter Aar 900 i Anledning at Ungarernes Indfald, men det hedder ogsaa, at Longobarderne nedbrød deres Mure i det 6te Aarhundrede. Befæstningen fra 900 har derfor kun været en Genop
førelse, og der er Eksempler nok paa befæstede Bjærgbyer tra en langt ældre Tid, baade i Grækenland og Italien; selv Rom havde oprindelig denne Form.
Jeg kan derfor ikke tro andet, end at de Livegne i Middelalderen og sandsyn
ligvis en Del af Oldtidens Coloni og Agrarslaver har boet ligesom de italienske Bønder i vore Dage, tildels endog i de samme Huse. Deres daglige Liv har da været ligesom nutildags, og under disse Forhold har det ikke været saa for
færdeligt, som man gærne vil forestille sig, om det end har været beklageligt i retslig Henseende. Man opholdt sig ikke indendørs mere end højst nødvendigt.
Mændene kom sent hjem fra Marken, og naar de havde spist, fik de sig en
fornuftig Passiar paa Torvet, medens Kvindfolkene drev den samme Sport ved den offentlige Brønd, kun paa en mindre stilfærdig Maade, og saa sov man for
træffeligt efter Dagens Anstrængelser paa en Sæk, fyldt med Majsblade, skønt de knirkede stærkt. Man kan leve ganske hyggeligt i disse Smaabyer; det har vist mangen en vandrende Kunstner erfaret. At Husslaverne paa Villaerne og de store Avlsgaarde maaske , havde det mindre behageligt, skal gærne indrømmes.
Det hedder om dem, at de om Natten indespærredes i Kældere uden Lys og Luft. Men ogsaa her kan gøres en Bemærkning: De Levninger, der findes af antike Kældere, er meget høje (Fig. .9 * ); Luften i dem har derfor næppe været saa slet som i vore Dages Baghuse, og af Lys vil Italienerne ikke gærne have for meget i deres Boliger.
Saa længe vi ikke har noget mere bestemt at holde os til, kan vi vist rolig ansé de beskrevne Bygninger i Anticoli som typiske for det omhandlede Tids
rum. De tolv Klostre, som Benedict af Nurcia byggede ved Subiaco i Begyn
delsen af det 6te Aarhundrede, maa sikkert have været som Fig. 6 og 7, og det samme gælder Borgernes Boliger i de større Byer, kun har de været noget større, naar de skulde benyttes til Forretninger. I Rom kan man endnu finde mange Beboelseslejligheder, bestaaende af et Rum uden Vinduer, kun med en aabenstaaende bred Dør mod Gaden. Handelen eller Haandværket foregaar i den forreste Del; i Midten sysler Konen ved Ildstedet, og i den mørke Baggrund staar den store Seng. For halvtredsindstyve Aar siden var dette almindeligt; de Huse, man i 1890 nedbrød i Firenzes »Centro«, var næsten alle saaledes, kun havde de i Tidernes Løb faaet flere Etager og en ■ indvendig Trappe. Og det var dog Medicæernes, Strozziernes og Tornabuoniernes Stamhuse. Gaderne var ikke bredere end i Anticoli. Man har mange Beret
ninger om Byen, der efter en Ildebrand genopførtes i utrolig kort T id ; man har derfor gættet paa, at de var af Træ, men dette er lidet sandsynligt. Hvis de derimod har været som de her beskrevne, har Istandsættelsen kun bestaaet i, at man lagde et nyt Tag paa dem, og det kunde ikke staa længe paa. Naar det hedder, at de longobardiske Byer i 1 1 6 7 hjalp Milaneserne med at genopføre deres By, betyder det formodenlig, at de forærede dem Træstammer og Teglsten eller Straa til Tagene. Resten kunde Beboerne gøre selv.
Roma Juni igoS.