BYGGELOV OG BYGNINGSKUNST
I. BEBYGGELSESPLA N
I . Opstilling a f Planer.
Byerne Berlin og Rom har Ret, Staden Wien har Pligt til at udkaste en samlet Bebyggelsesplan. I Berlin kræver Fastsættelsen af ny og Ændring af bestaaende Beb}'ggelsesplaner kongelig Approbation. I Rom saavel som i enhver italiensk By paa mere end 10,000 Indbyggere har Borgerrepræsentationen Ret til at udkaste en Reguleringsplan, som, hvis den opnaar Approbation hos Re
geringen og Ministeriet for offentlige Arbejder, besidder Gyldighed i 25 A ar.*) Kommunalbestyrelsen i Wien er saavel efter den bestaaende Byggelov som efter det ny Udkast fuldstændig selvraadende, og heller ikke senere Appel kan fremtvinge Forandringer i vedtagne Planer.
I London har den Afdeling af County Council, hvorunder Byggeloven hen
hører, ikke Kompetence til at foreslaa en Bebyggelsesplan undtagen selvfølgelig for de Arealer, som the County Council selv indkøber og udparcellerer.
Grund-*) Byggelovforslag § 10. For hele Byen udarbejder Magistraten en Hovedretnings
plan for Gader, der efter dens Skøn maa betragtes som vigtige Hovedfærdselsled, og der
efter udarbejdes, efterhaanden som dertil findes Trang, af Magistraten mere detaljerede Retningsplaner for Gader i Byens enkelte Dele.
I § rt bestemmes endvidere, at Retningsplaner for Gader ogsaa kan udarbejdes af private, naar der ikke foreligger autoriserede Planer, og at de skal godkendes af Magi
straten.
ejerrte approberer selv Byggelinierne, og disse approberes af the Council. The Councils Kendelse kan indankes for en Appellationsdomstol. I allerede eksisterende Gader bliver almindeligvis simpelthen enhver Nybygning stukket ud saa langt fra Gadens Midtlinie, som den foreskrevne normale Gadebredde fordrer det.
Byen Paris har efter nogle resultatløse Forsøg i Aaret 18 2 5 givet Afkald paa Opstilling af en samlet Bebyggelsesplan. De enkelte Stadsdeles Regulering
— disses Storslaaethed og Omfang er vel kendt — foretages efter offentlig ud
skrevne Konkurrencer — godkendes paa Grundlag a f offentlige Enqueter. Ogsaa her er den givne Kendelse inappelabel.
2. Bygningsvis.
En Zoneinddeling af Byerne med derefter afpassede Byggevedtægter er endnu ikke indført overalt. Hverken London, Paris eller Rom saalidt som Ber
lins indre By kender dertil. I Berlin kan i særlige Tilfælde foreskrives Anlæg af Forhaver, og Byggeloven fordrer kun i nogle særligt angivne Distrikter og Gader aaben Bebyggelse med Mellemhaver af en bestemt Minimumsbredde sam
tidig med absolut Udelukkelse af Fabriksbygninger og Pakhuse. 1 Paris bestaar for enkelte mindre Distrikter særlige Bestemmelser, i Kraft af hvilke Gader og Pladser er gennemført efter en bestemt Plan og med Enhed i Architekturen ; endvidere er der vedtaget Forhaver i nogle Avenuer og aaben Bebyggelse i enkelte bestemt afgrænsede Distrikter.
En fast Zoneinddeling findes i Byggeloven for Berlins Forstæder og for Wien, for Roms Vedkommende findes Udkast til en Zoneinddeling.
De Distrikter, som sorterer under Berlins Forstadsbyggelov er inddelt i syv Klasser eller Zoner; i to af disse er sluttet Bebyggelse tilladt, i de øvrige fem forlanges aaben Bebyggelse med en Bygningsafstand af mindst 4 — 3 m og Façadelængde af indtil 30 m. Tvillinghuse, Bygningsgrupper og sluttede Rækker af Bygninger bliver undertiden under vedtagne Betingelser tilladt i Distrikter for aaben Bebyggelse. For Familieboliger gælder i all.e Distrikter særlige, i høj Grad lettende og imødekommende Bestemmelser. I enkelte Distrikter er det forbudt at drive Erhverv, som kan virke forstyrrende. En Bestemmelse med Hensyn til Bagfaçaderne mangler.
Efter den bestaaende Wienerbyggelov kan Kommunalbestyrelsen i enkelte Distrikter bestemme, hvorvidt der skal bygges Boliger med sluttet Façade og Forhaver eller enkelt staaende Huse med eller uden Forhave, ligesom der kan foreskrives disse Bygninger større eller mindre Højde samt deres Etageantal. Paa Grundlag af denne Kompetence blev der udkastet en Bebyggelsesplan i fem Zoner, som hovedsalig skiller sig fra hinanden ved det tilladte Etageantal. I den fjerde Zone er overvejende aaben Bebyggelse foreskrevet; i den femte Zone be- gunstiges ligefrem Opførelsen af Fabrikker, dog er disse helt forbudt i de andre Zoner.
Efter et Udkast for en Bygningslov for Wien er den indre By inddelt i seks Byggezoner. De tre indre Zoner er bestemte for Boliger og Forretnings
lokaler, den fjerde Zone hovedsagentlig til Beboelse, den femte Zone til at fremme Forst- og Landbrug, den sjette Zone Handel og Industri. For de tre indre Zoner er der udelukkende vedtaget sluttet Bebyggelse, i de tre ydre i særlig
- 566 —
bestemte Gader halv sluttet og halv aaben Bebyggelse. Sammenhængende Gaarde og Haver i det Indre af et Bygningskompleks kan sikres ved Regler for Bag- fagaderne. Ved disse Bestemmelser slutter Udkastet for Wien sig til de bedste Forbilleder i Tyskland. Generende Fabriksanlæg er kun tilladt i to Byggezoner og forbudt i de andre.
Det ny Byggelovsudkast for Rom inddeler i Grunden kun Staden i to Hoveddele: en indre næsten helt bebygget Del og en ydre saa at sige helt ubebygget Del. Og mellem disse to Zoner skelnes kun ved Bestemmelser an- gaaende Bygningernes Højde og Gaardenes Areal. Herudover forbeholder Kom
munalbestyrelsen sig Ret til paa en vis Maade at bestemme enkelte nyere ved
tagne Distrikter som en Slags tredje Zone, hvor kun Villaer maa opføres, og ethvert industrielt Anlæg er forbudt. Selv om disse Bestemmelser ikke er helt fyldestgørende som Zonebebyggelse, saa betegner de dog et væsentligt Fremskridt fra den nuværende romerske Byggelov.*)
j . Gadebredde}-.
Byggelovene for Paris og Rom og det ny Udkast for Rom indeholder ingen Bestemmelser om Gadebredder, saa at disse helt er forbeholdt Regulerings
planerne. For Berlin og Forstæder gælder en Del preussiske Regler, »Flucht- liniengesetz« af Aar 18 7 6 , efter hvilke Hovedfærdselsveje ikke maa anlægges under 30 m, tilstødende Færdselsveje ikke under 20 m og andre Gader ikke under 12 m. En ministeriel Kundgørelse af Aar 1906 løsner en Del disse Be
stemmelser derhen, at særlig Gader udelukkende beregnet til Beboelse kan gaa den under de 12 m Bredde.
Londons Byggelov skelner mellem Gader med Vognfærdsel, og som ikke maa anlægges smallere end 12 ,2 0 m, og Gader, som kun befærdes af Fodgængere og kan anlægges i en Bredde af 6 ,10 m — Gader, der allerede er anlagt, skal efterhaanden udvides til disse Bredder. Der ydes ingen Erstatning for den Grund, som bliver at inddrage for at skaffe disse respektive Bredder. For en Gade af særlig Betydning kan paakræves en Bredde af 18 ,3 0 m, og for denne Bredde ud over den normale 5'des der Grundejeren Erstatning For Gader ud
over en Bredde af 18 ,3 0 m maa der foreligge en Parlamentsbeslutning.
Efter den gældende Byggelov i Wien maa ny Gader ikke anlægges smallere end l é m . Sidegader kan nøjes med 12 m, naar de projekterede Huse ikke overstiger 15 m Højde eller indeholder mere end 3 Etager; i Gader med For
haver er fastsat en Minimumsbredde af 10 m.
*) § 99- i) Til en Retningsplan kan der knyttes Bestemmelser om, at Grund
stykker, i hvis Grænser visse, paa Planen viste Gadelinier indgaar, skal bebygges paa særlig Maade.
4) De særlige Bebyggelsesarter, der kan foreskrives i Henhold hertil, er: A. Lav Bebyggelse, B. Bebyggelse med Forhave, C. Lav Bebyggelse med Forhave, D. Villa
bebyggelse, E. Fabriksbebyggelse.
I lo i—117 gives der videre Bestemmelser om disse forskellige Bebyggelsesarter samt om, hvorledes forskellige af Byggelovens Regler kan læmpes og modificeres derefter.
Udkastet til Wiens ny Byggelov betegner for saa vidt et Fremskridt, som det ikke opstiller en Gennemsnitsnorm for Gadebredder, men kun forlanger, at Hovedgader skal være 24 — 33 m, Sidegader uden Forhaver ikke under 10 m, og Gader med Forhaver ikke under 8 m .*) (Fortsættes.)
BØGER OG TIDSSKRIFTER.
G. H. Sandberg: »Om villor och egnakemsbyggnader«. Stockholm. Björck &
Borjesson. Pris i Kr.
I 'den her foreliggende lille Bog fremsætter Forf., der er Architekt, en Række sunde og moderne Betragtninger over Villabyggeri, om Boligens Plan
læggelse og Indretning, Udstyrelse og Møblering, Opvarmning m. m.
Der gives hertil en Række Billeder efter nogle hyggeligt udseende og nette Træhuse, som antagelig skyldes Forfatterens egne Tegninger.
FORSKELLIGT.
Foredrag om Bygningskunst. Fællesrepræsentationen for Haandværk og. In
dustri, der leder og planlægger en Foredragsrække over hele Landet (ca. 300 Foredrag i Vinterhalvaaret), har ønsket at faa nogle Architekter til at holde Foredrag om Bygningskunst med Henblik paa Forholdene i Provinsbyerne og paa Landet. Architekterne Carl Brummer og Poul Holsøe har lovet at paatage sig dette samfundsnyttige og (i højere Forstand!) fortjenstfulde Hverv.
*
Ebonit er et nyt Tagdækningsmateriale, der er bragt i Handelen. Det er fremstillet af Cement og Asbest og synes ifølge Statsprøveanstaltens Undersøgelser at være modstandsdygtigt mod Frost og Vand og Ild og at have meget ringe Varmeledningsævne. Det er endvidere overordentlig let og dog stærkt, frem
stilles i forskellige Farver (graalig, grønlig og rødlig) og synes efter alt at dømme at kunne blive anvendeligt i Rækken af vore Tagdækningsæmner.
*) S
7- Nys Gader skal i Reglen overalt have en Bredde af mindst 20 ra; dog kan Kommunalbestyrelsen, hvor særlige Grunde taler derfor, tillade, at Bredden nedsættes indtil 16 m og, for saa vidt Gaden ligger i den gamle By, indtil 12,3 m. Ifølge § 107 kan Gadebredden paa de Grundstykker, der bebygges paa særlig Maade, indskrænkes til at være ved A. med højst 4 Beboelseslag 16, undtagelsesvis 14 m, og med 3 Beboélses- lag 14 m, undtagelsesvis 12 m; ved B. 16 m, under visse Betingelser 14 m; ved C. 12 m, under visse Betingelser 10 og 8m ; og ved D. 12 m, undtagelsesvis 10 m.Udgiver: AKADEMISK ARCHITEKTFOREN IN G.
Redaktion; Architekterne K. VARMING (ansvarhavende) og ALFR. THOMSEN.
Kontor: Helgolandsgade 5. T e lf. 4 5 3 5 . Trykt hos Nielsen & Lydiche (Axel Simmelki«r).