maa vi søge de andre Kredse og fortælle dem, at vi vil være med og har naturlige Krav paa at komme med. Men selv om det nu er saaledes, og frem
deles i adskillige Slægtled vil vedblive at være saaledes, at hvor Haandværkeren opfører Snese af Huse, opfører Architekten i Sammenligning hermed kun et Hus, saa maa vi dog lade vore talentfulde Architekter være vore Anførere og Vejledere. Jeg ved godt, at adskillige Haandværkere ikke ynder Architekter, fordi der blandt disse har været dem, der har talt for meget om, at de havde deres Papirer i Orden, og syntes at tilkendegive, at dette for dem var det vig
tigste saavelsom adskilligt mere, som jeg ikke vil omtale; men lad Dem da endelig ikke afskrække af de faa, der endnu savner den rette Modenhed og Menneskeforstaaelse; det har vi desværre ogsaa i vore Kredse. Jeg anbefaler Architekterne som vore Førere i denne Sag, thi heldigvis er det saaledes, at vi her i Landet har en Stab af saa talentfulde Architekter, at deres Bygningsværker virkelig gør vort Fædreland Æ re ; lad os søge Samarbejde med disse; thi Kunst og Haandværk maa aldrig skilles ad her i Landet.
Lad os dernæst slutte Kreds om vort Haandværks og vor Industris eneste og fortrinlige Fører »Fællesrepræsentationen« og bede dennes Bestyrelse om paa bedste Maade at søge Samarbejdet imellem Architekterne og Haandværkerne gennemført i denne vigtige Sag, thi jeg gentager. Kunst og Haandværk maa aldrig skilles — det har de store Mestre hævdet, og lad os være enige om at hævde det samme. Da opnaas det bedste.«
vil navnlig gælde for de vestlige Stater, da Centret for Virksomhed i de sidste Par Aar er flyttet et godt Stykke Vest paa, over mod Pacifickysten.
Der viser sig allerede Tegn, som tyder paa bedre Tider, navnlig her i Vesten, men for Øjeblikket er Chancerne ikke gode for nogen som helst, altsaa heller ikke for Architekter.
En ung Mand, der er Architekt og Ingeniør, har de bedste Udsigter til at klare sig; med Ingeniør mener jeg, at han maa være i Stand til at tegne og beregne Staalkonstruktioner, »Reinforced Concrete« (armeret Beton), samt have grundigt Kendskab til Varmeanlæg, Ventilation, Elevatorer etc.
I Byerne forlanges det altid af en Tegner, at han har Kendskab og Erfaring til disse Æmner, da det kun er de store Architektfirmaer, der tegner de større Bygningsanlæg og saaledes har Raad til at anvende Tegnere, de mindre Archi
tekter udfører største Delen af deres Tegninger og Beregninger selv.
Dekorativ Architektur og Kunst er dog sikkert et Felt, hvor en ung Archi
tekt kan faa Lejlighed til at anvende sine Ævner, da der er saa mange forskel
lige Grene, hvor han kan anvendes, f. Eks. i Skibsbygning, den indre Dekorering af Jernbanevogne, Møbelfabrikation etc.
I de vestlige Stater og de mindre Byer opføres Beboelseshusene oftest af Træ, og disse Steder byder derfor en »ny« Mand det bedste Felt; men da Træ bliver dyrere Aar for Aar, og Byggelovene skærper Bestemmelserne angaaende dets Anvendelse, er det kun et Tidsspørgsmaal, hvorlænge den Byggemetode varer.
Her patenteres hver Dag ny Bygningskonstruktioner, dels brandsikre, dels besparende, og de nu anvendte Konstruktioner afviger meget fra de hjemlige.
Da »Reinforced Concrete« benyttes i større og større Udstrækning, er det næsten en Betingelse for at faa en god Ansættelse, at have Kendskab dertil.
San Francisco er nu sikkert efter Jordskælvet og Branden et af de bedste Eksempler paa amerikansk Architektur og Byggemaade og har i de sidste Par Aar været Architekternes Eldorado; men »ils sont passés ces jours des fêtes«, nu er det ikke bedre der end i andre Byer, da Byen vrimler af Architekter fra hele U. S., der slaas om at skumme Fløden. Halvdelen af Byen ligger ganske vist endnu i Ruiner, men da Folk ingen Penge har, vil det tage lang Tid før alt er genopbygget; det er dog beundringsværdigt, hvad der er udrettet i den korte Tid, den ene Gade har rejst sig efter den anden med »Scyscrapers« paa ti til tyve Etager, alle opførte af Staal eller »Reinforced Concrete«, mange beklædte med Terrakotta.
Derfor har en Mand, der ikke er for ensidig, ikke for meget »Kunstner«, hellere mere af en Ingeniør, de bedste Chancer. Forholdene er ret usikre for unge — især fremmede — Tegnere; thi faar en Architekt et større Arbejde, saa ansætter han straks mange Tegnere, men han afskediget dem ofte lige saa hurtigt uden lang Opsigelse.
En af Hovedbetingelserne for hurtig Succes er et grundigt Kendskab til det engelske Sprog, da en Mand, der taler »broken English« og saaledes røber »Ud
lændingen« og dermed, at han er en »ny« Mand, ikke er anset. Udsigterne for en Nyankommen til at kunne begynde selvstændig er kun smaa i de fleste Stater og Byer, da der oftest forlanges lokal Eksamen eller i hvert Fald »the Board of
Architects« Godkendelse; dette Raad er i Regelen ret strengt, da de ikke ønsker for mange Architekter i deres respektive Distrikter. 1 alle Stater findes der des
uden udmærkede Læreanstalter og Akademier for Architekter, og disse besøges mere og mere, da Folk faar Øjnene op for Nødvendigheden af en rationel Uddannelse. Architekthonorarerne er gode, og mangen en Architekt er endog velhavende, men Tegnerens Løn staar ikke i Forhold dertil, da alt er meget dyrt, især i Vesten.
Til Slut vil jeg endnu pointere, at Tilstandene for Øjeblikket er daarlige her i U. S., og at en Mand med nogle af de ovenanførte Egenskaber har de bedste Chancer; har han Lyst til at »prøve sig frem« i nogen Tid, kan han høste rigt Udbytte ved et Ophold her, men jeg raader dog til at vente endnu nogen Tid.
Med Tak for Optagelsen forbliver jeg. Hr. Redaktør, Deres forbundne
Jok AS VON Rosen. Oakland, Cal., den ly . ]u li igo8.
FORSKELLIGT.
i'Tegnehjælpen«. Kultusministeriet har under 24. f. M. meddelt Akademisk Architektforening, at det, i Anledning af en forestaaende Bebyggelse af den ud
stykkede Frederiks Præstegaard paa Alheden, har henstillet til Stiftsøvrigheden at henlede Købernes Opmærksomhed paa, at de bør søge Vejledning hos »Tegne
hjælpen« for at faa »en saa hensigtsmæssig og tilfredsstillende samt i æstetisk Henseende saa tiltalende Bebyggelse som muligt«.
¥
Byggeriet paa Landet i Norge. Kristiania Architektforening har fulgt det Eks
empel, der er givet ved A. A .’s Tegnehjælp, idet den if. »Teknisk Ugeblad«
har besluttet at oprette et »Byggeraad«, hvis Formaal skal være, at yde faglig Assistance ved Opførelsen af Huse paa Landet for Husmænd, Smaabrugere og Arbejdere enten helt gratis eller for et ringe Honorar. Byggeraadet vil »særligt arbejde for økonomiske, hygiejniske og praktiske Byggeplaner, afpassede efter de stedlige Forhold, et enkelt og godt Ydre samt en haandværksmæssig Udførelse«,
— altsaa et Program ganske som »Tegnehjælpens«.
*
'»Sund By at bygge.« Under denne Titel har Kredslæge, Dr. med. Poul Hertz, som Særtryk af »Maanedsskrift for Sundhedspleje«, udsendt en Piece, der indeholder en ret skarp Kritik af det nye Byggelovforslag. Dr. Hertz mener, at Forslaget vil indføre en Del kloge og nødvendige Reformer, men at der langtfra er taget de Hensyn til Hygiejnen, der burde tages. »Respekten for de økonomiske Interesser synes absolut at have været større end for Hygiejnens Krav«, siger Forf., og vistnok med Rette.
Udgiver; AKADEMISK ARCHITEKTFOREN IN G.
Redaktion: Architekterne K. VARMING (ansvarhavende) og ALFR. THOMSEN.
Kontor: Helgolandsgade T e l f . 4 5 3 5 . Trykt hos Nielsen & Lydicbe (Axel Simmelkisr).