Sociale karakteristika og risikofaktorer fundet i skandinaviske undersøgelser

Undersøgelser baseret på selvrapportering

Det følgende opsummerer, hvad skandinaviske undersøgelser, som er baseret på unges egne oplysninger, har vist om sociale karakteristika ved eller risikofaktorer for, at børn og unge bliver udsat for fysisk vold i nære relationer eller seksuelle overgreb. Der tages udgangspunkt i ka-rakteristika hos de udsatte børn og deres familier. Vi har inddraget fem skandinaviske studier, der er publiceret i perioden 2016-19: To danske, to norske og et svensk (Oldrup et al., 2016;

Rayce et al., 2016; Mossige & Stefansen, 2016; Hafstad & Augusti, 2019; Jernbro og Jansson, 2016). 4 af de 5 studier er tværsnitsundersøgelser og er baseret på unges selvrapporteringer om udsathed for fysisk vold og seksuelle overgreb. Det femte (Rayce et al., 2016), der er ba-seret på et forløbsdesign, fokuserer udelukkende på fysisk vold og inddrager informationer fra både forældre (mødre) og børn.

Selv om de fleste af undersøgelserne fokuserer på de samme typer af sociale karakteristika/ri-sikofaktorer, er der dog også indbyrdes variationer:

Familiekarakteristika:

▪ Levevilkår: Dårlig familieøkonomi (eller forældres svage tilknytning til arbejdsmarkedet) har sammenhæng med, at unge oplever fysisk vold i hjemmet eller seksuelle overgreb.

Sammenhængen er særlig stærk, hvis der er tale om alvorlig eller langvarig fysisk vold.

(Hafstad & Augusti, 2019; Mossige & Stefansen, 2016; Jernbro & Jansson, 2016; Ol-drup et al., 2016; Rayce et al., 2016)

▪ Forældreproblemer som misbrug, psykisk sygdom eller kriminel adfærd er forbundet med, at unge oplever fysisk vold i hjemmet eller seksuelle overgreb. Sammenhængen er særlig stærk, hvis der er tale om alvorlig fysisk vold. (Hafstad & Augusti, 2019; Mos-sige & Stefansen, 2016)

▪ Herkomst: Forældres indvandrerbaggrund er forbundet med barnets risiko for at opleve alvorlig/langvarig vold (Hafstad & Augusti, 2019; Mossige & Stefansen, 2016; Jernbro

& Jansson, 2016; Oldrup et al., 2016; Rayce et al., 2016), mens det at have norske forældre (frem for forældre med indvandrerbaggrund) marginalt øger risikoen for at blive udsat for seksuelle overgreb af jævnaldrende (Hafstad & Augusti, 2019)¹⁹

19 Man må antage, at denne sammenhæng skyldes, at norske teenagepiger i højere grad end etniske minoritetspiger har bevægelsesfrihed til at deltage i festkulturer mv., hvilket kan gøre dem mere risikoudsatte over for seksuelle overgreb.

▪ Vold i hjemmet: Børn, der oplever vold mellem forældre, har øget risiko for selv at være udsat for alvorlig vold, især fra den forælder, der udøver partnervold, men også fra den udsatte forælder (Mossige & Stefansen, 2016)

▪ Familietype: Børn/unge, der ikke lever sammen med begge forældre, har øget risiko for at være udsat for vold og/eller seksuelle overgreb (Jernbro & Jansson, 2016; Oldrup et al., 2016; Rayce et al., 2016)

Karakteristika hos barnet/den unge:

▪ Køn har ifølge undersøgelserne ingen betydning for erfaringer med fysisk vold, men piger har forøget risiko for at være udsat for seksuelle overgreb fra jævnaldrende eller voksne (Hafstad & Augusti, 2019; Jernbro & Jansson, 2016).

Pådømt kriminalitet: karakteristika hos ofre og gerningspersoner

Survey-undersøgelser, som er baseret på børns og unges selvrapporteringer, lider bl.a. af den svaghed, at man ikke kan spørge unge mennesker om alt. Det skyldes ikke kun hensynet til spørgeskemaundersøgelsens omfang, men også, at unge mennesker ikke nødvendigvis har viden om alle de informationer, der er interessante set fra et forskningsperspektiv.

Sådanne informationer kan i nogle tilfælde bedre tilvejebringes via registeranalyser, der sam-menkobler oplysninger fra forskellige administrative registre. En dansk delanalyse, som indgår i undersøgelsen om vold og seksuelle overgreb mod børn (Oldrup et al., 2016) har med afsæt i kriminalitetsstatistikken fulgt udvalgte fødselsårgange/aldersgrupper og belyst, hvad der ka-rakteriserer ofre og gerningspersoner i sager, hvor gerningspersonen har fået en dom for vold hhv. seksuelle overgreb mod børn under 18 år.

Sager om pådømt kriminalitet for vold og seksuelle overgreb udgør en meget selekteret del af den vold og de seksuelle overgreb, som børn og unge udsættes for: Under 0,2 pct. af 0-7-årige børn har været offer i en pådømt sag om vold eller seksuel overgreb. 1 pct. af de 7-18-årige har været offer i en pådømt sag om et seksuelt overgreb, mens 5 pct. har været offer i en sag om vold, hvor gerningspersonen endte med at få en dom. Kriminalitetsstatistikken er ikke egnet til at belyse relationen mellem ofret og gerningspersonen. Derfor ved man fx ikke, om en på-dømt gerningsperson er en forælder, et andet familiemedlem, eller en uden for familien. Som beskrevet i det foregående ved vi imidlertid fra andre kilder, at den vold, der begås mod yngre børn, oftest er udøvet af familiemedlemmer, mens den vold og de seksuelle overgreb, som unge i teenagealderen oplever, ofte er udøvet af personer uden for familien, herunder af jævn-aldrende. Når 5 pct. af de 7-18-årige har været den krænkede part i en pådømt sag om vold, skal man fx være opmærksom på, at en del af disse sager kan vedrøre klammerier mellem jævnaldrende – typisk drenge – i teenagealderen (Danmarks Statistik, 2019).

Resultaterne fra de registerbaseret analyser er opsummeret i Tabel 4.1, som i oversigtsform viser, hvilke baggrundsforhold der øger sandsynligheden for, at et barn i 0-7-årsalderen hhv. i 7-18-årsalderen er offer i en sag om pådømt personfarlig vold hhv. seksuelle overgreb. Desu-den viser tabellen, hvilke baggrundsforhold der øger sandsynligheDesu-den for, at man er pådømt for hhv. personfaglig vold og seksuelle overgreb.

Alle nævnte faktorer er statistisk signifikante, omend sammenhængen mellem baggrundsfor-hold og overgreb varierer i styrke og forklaringskraft.

Tabel 4.1 Pådømt kriminalitet. Karakteristika ved ofre og pådømte i sager, hvor gernings-personen får en dom for vold eller seksuelle overgreb mod et barn

Risikofaktorer 0-7-årige ofre 7-18-årige ofre Pådømte

Offer for personfarlig vold

Barn (har senere) fået dom for vold

Bor i udsat boligområde Bor i udsat boligområde Offer for seksuelle overgreb

Kilde: Bearbejdet efter Oldrup et al, 2016

Oversigten bekræfter gennemgående fundene fra de survey-baserede undersøgelser, som er beskrevet ovenfor: Børn og unge, der har oplevet fysisk vold og seksuelle overgreb, kommer hyppigere end andre børn fra et opvækstmiljø, der er præget af få ressourcer og sociale pro-blemer hos forældrene, fx psykisk sygdom, misbrugspropro-blemer, kriminalitet, vold i hjemmet og brudte familierelationer. Den bekræfter også, at yngre voldsofre på 0-7 år hyppigere er af ikke-dansk herkomst, mens ofre for seksuelle overgreb hyppigst er en pige (uanset alder).

Som et nyt bidrag viser analyserne bag oversigtstabellen imidlertid også, at ofrene for den pådømte personfarlige vold hyppigere er en dreng end en pige. Det harmonerer med myndig-hedsstatistikken fra børnehusene, se kapitel 3.7, omend man skal erindre, at analysen her både omhandler vold i og uden for de nære relationer. Desuden har børnene – uanset om de er ofre for vold eller seksuelt overgreb – relativt hyppigt en ADHD-diagnose. Børn med ADHD har gennemgående en større impulsivitet, lavt selvværd og risikoadfærd, hvilket kan gøre dem ekstra udsatte for seksuelle overgreb (Christoffersen et al., 2011). Blandt de ældre børn, som er ofre for enten personfarlig vold eller seksuelle overgreb, ses endvidere en hyppigere fore-komst af et fysisk handicap.

Registerundersøgelsen omfatter også analyser af gerningspersoner, der har fået en dom for personfarlig vold eller et seksuelt overgreb mod et barn. I Tabel 4.1 er vist karakteristika for voksne voldsudøvere (28-39-årige), der formodentlig ofte er forældre, og for personer, der in-den 24-årsalderen er dømt for et seksuelt overgreb. Oversigten viser, at de pådømte – uanset overgrebstype – overhyppigt er en mand og af ikke-dansk herkomst. Resultaterne indikerer endvidere, at de pådømte hyppigere kommer fra et belastet opvækstmiljø, at de ikke har gen-nemført nogen uddannelse, og at de relativt hyppigere er belastet med en ADHD-diagnose.

For yngre seksuelle overgrebsmænd ses endvidere indikationer på sociale problemer (mis-brug, tidligere voldskriminalitet). Alt i alt indikerer registeranalyserne, at der også i en dansk kontekst kan være tale om en intergenerationel transmission, hvor sociale belastninger i op-vækstmiljøet bliver reproduceret til gerningspersonerne selv.

Opsummering

Gennemgående fremviser de udvalgte skandinaviske undersøgelser om vold og seksuelle overgreb de samme risikofaktorer, som er fundet i den internationale forskning om børnemis-handling generelt. De udvalgte undersøgelser fra Danmark, Sverige og Norge peger også på, at det i vid udstrækning er de samme sociale karakteristika, der øger risikoen for at være udsat for (alvorlig/langvarig) vold og seksuelle overgreb, sådan som det er målt i de forskellige stu-dier. Køn fremstår dog som en væsentlig undtagelse, idet det at være en pige er en væsentlig risikofaktor for at blive udsat for seksuelle overgreb, mens ofre for pådømt vold hyppigst er en dreng. Det forhold, at flere baggrundsforhold kun er forbundet med alvorlig/grov/langvarig vold, men ikke med mildere vold, tyder på, at den mildere voldsudøvelse er mere tilfældigt fordelt i befolkningen.