• Ingen resultater fundet

Anvendte fremgangsmåder

Dette bilag beskriver, hvilke fremgangsmåder der er anvendt til at identificere relevant litteratur til vidensopsamlingen. Litteraturgennemgangen er baseret på to separate litteratursøgninger:

1. Søgning 1: Kontekst-specifikke studier om børn og unge, der er udsat for fysisk vold i nære relationer eller seksuelle overgreb

2. Søgning 2: Universel (Ikke-kontekst-specifik) oversigtsviden om børn og unge, der er udsat for fysisk vold i nære relationer eller seksuelle overgreb.

Fælles for de to søgestrategier er, at følgende databaser og hjemmesider har været anvendt:

Bilagsboks 1 Afsøgte databaser og hjemmesider

Databaser:

DanBib

Forskningsdatabasen

Oria

NORA

Libris

SwePub

Academic Search Premier (Ebsco)

Sociological Abstracts

SocIndex

PsycInfo

Web of Science, (SSCI) Social Science Citation Index

The Campbell Library.

Hjemmesider:

Campbell Collaboration

Børnerådet

Børns Vilkår

Lev uden vold

Mødrehjælpen

SDU

Center for Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet

Socialstyrelsen (Danmark)

VIVE

Socialstyrelsen (Sverige)

Stiftelsen Allmânna Barnhuset

Barnafrid

Oslo Metropolitan University

Bufdir

Norsk Institutt for Forskning om Oppvekst, Velferd og Aldring (NOVA),

Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress

Unicef.

Til projektet var det brugbart at læne sig op ad den såkaldte PICo-søgemodel, der er nyttig til at strukturere søgning til kvalitative reviews (som analyserer menneskelig erfaring og sociale fænomener). I denne type reviews drejer interessen sig ikke om effekter af interventioner. Ker-neelementerne i PICo er:

P: Population eller problem, der er genstanden

I: Interesser, der relaterer sig til begivenheder, aktiviteter, erfaringer eller processer

Co: Konteksten for problemet/interessen.

Der blev udført to separate søgninger:

Søgning 1: Kontekst-specifikke studier om børn og unge, der er udsat for fysisk vold eller seksuelle overgreb

Den første litteratursøgning var systematisk og havde til formål at identificere skandinaviske studier og undersøgelser, som inden for en 10-årshorisont (2011-2020) har belyst forekomsten af og sociale karakteristika ved børn og unge, som udsættes for fysisk vold eller seksuelle overgreb. Desuden ønskede vi at fremsøge viden om metoder til opsporing af udsatte børn, som er anvendelige i en dansk/skandinavisk sammenhæng. Inklusions- og eksklusionskriterier fremgår af Bilagstabel 1.1.

Bilagstabel 1.1 Inklusions- og eksklusionskriterier for søgning 1

Kriterier Inkluderes Ekskluderes

POPULATION

Problem/målgruppe Børn og unge, der er udsat for fysisk vold i nære relationer og/eller seksuelle over-greb

Børn og unge, der udelukkende er udsat for psykisk vold i hjemmet, som overværer vold i hjemmet, eller som er udsat for for-sømmelse.

Aldersgruppe 0-17-årige (retrospektive undersøgelser om erfaringer fra barndommen kan inklu-deres)

Unge over 18 år og voksne

INTERESSE Empirisk viden om forekomst af, og soci-ale karakteristika (herunder oplevet støtte/hjælp) hos børn og unge, der er ud-sat for fysisk vold i nære relationer eller seksuelle overgreb samt viden om meto-der til at opspore disse børn og unge.

Andre overgrebsformer end fysisk vold og seksuelle overgreb

Fysisk vold mod børn, der foregår uden for de nære relationer. (fx i skolen eller kære-stevold blandt unge)

KONTEKST Danmark, Norge, Sverige Andre lande

AFGRÆNSNINGER

Tid 2011-2020 Overvejende før 2011

Sprog Dansk, norsk, svensk, engelsk Andre sprog

Publikationstype Alle (hvide og grå) med metodebeskri-velse kvantita-tive data samt forskningsbaseret viden om metodetilgang til opsporing af de udsatte børn og unge

Populærformidlende beskrivelser eller ubearbejdet statistik.

Søgning 2: Universel (Ikke-kontekst-specifik) oversigtsviden om børn og unge, der er udsat for fysisk vold eller seksuelle overgreb

Formålet med den anden litteratursøgning var at tilvejebringe den bedste (dvs. mest autorita-tive) oversigtsviden om universelle, centrale problemstillinger og dynamikker, der er relevante i forhold til børn og unge, som er udsat for fysisk vold i nære relationer eller seksuelle overgreb, herunder viden om teoretiske, terminologiske og metodologiske problemstillinger, om risiko-faktorer og risikogrupper, polyviktimisering, kort- og længerevarende skadevirkninger og om metoder til at opspore/identificere disse målgrupper. Søgningen blev afgrænset til fortrinsvis engelsksprogede publikationer siden år 2011, jf. bilagstabel 1.2. Søgningen havde en kvalitativ

karakter, idet det undervejs blev vurderet, hvilke titler der repræsenterer den mest autoritative viden, fx bedømt på emnekreds, publiceringssted og -tidspunktet samt på antal citationer.

Bilagstabel 1.2 Inklusions- og eksklusionskriterier for søgning 2

Kriterier Inkluderes Ekskluderes

POPULATION

Problem Børn og unge, der er udsat for fysisk vold i nære relationer og/eller seksuelle over-greb

Børn og unge, der udelukkende er udsat for psykisk vold i hjemmet, som overværer vold i hjemmet, eller som er udsat for for-sømmelse skadesvirk-ninger samt om opsporende metoder og indsatser for børn og unge, der er udsat for fysisk vold i nære relationer, eller som er udsat for seksuelle overgreb

Andre overgrebsformer end fysisk vold og seksuelle overgreb

Fysisk vold begået uden for de nære rela-tioner (fx i skolen eller kærestevold blandt unge)

KONTEKST Vestlige lande, dvs. Europa, Nordamerika, New Zealand og Australien

Andre lande AFGRÆNSNINGER

Tid Fortrinsvis 2011-2020 Overvejende før 2011

Sprog Engelsk Andre sprog

Publikationstype Videnskabelige publikationer Ikke-videnskabelige publikationer Studietype Metaanalyser, reviews, videnskabelige

Der blev i alt fremsøgt 2.025 referencer (efter dubletsortering af alle databaser og hjemmesi-der). Disse referencer blev herefter gennemgået på baggrund af titel, keywords og abstract og fordelt efter, om de var relevante henset til vidensopsamlingens formål. En lang række studier blev frasorteret, typisk fordi de ikke opfyldte inklusionskriterierne, fordi de omhandlede temaer, som vidensopsamlingen ikke skulle dække (fx om behandlingsindsatser), eller fordi der var tale om mindre eller meget afgrænsede udenlandske enkeltstudier.

På baggrund af denne screening blev 446 titler fundet potentielt relevante. Ved en nærmere granskning blev en del af disse titler frasorteret, primært fordi specialiseringsgraden var for deltaljeret i forhold til vidensopsamlingens formål, eller fordi målgruppen for studierne faldt uden for dette projekts interesse.

Undervejs i arbejdsprocessen med vidensopsamlingen har vi udført særskilte søgninger om udvalgte tematikker, som databasesøgningen ikke i tilstrækkelig grad dækkede (fx om fatal børnemishandling eller om fysiske tegn på mishandling af børn). Vi har ud fra en kvalitativ vurdering også valgt at inddrage enkelte titler, der falder uden for den tidsmæssige afgræns-ning. Alt i alt efterlod det os med en samlet arbejdspulje på ca. 300 studier. Blandt disse titler har vi foretaget en prioritering, idet vi i fremstillingen primært har valgt at trække på de nyeste kontekst-specifikke studier samt på systematiske reviews, metaanalyser og paraplystudier for så vidt angår de ikke-kontekst-specifikke tematikker.

Bilag 2 Oversigt over risikofaktorer for