spørgsmål) (udfylde tomme pladser) (Tekstens tema – hvad drejer tek-sten sig egentlig om?)
Hvorfor samler han artikler og gemmer dem hemmeligt på loftet?
Han har brug for opmærksom og mærke han er til i verden.
Teksten hedder Berømmel-se, og der fortælles om en scrapbog med billeder af ham selv på forsiden.
Berømte mennesker får me-get opmærksomhed og sam-ler artiksam-ler om sig selv i scrap-bøger.
Han har brug for at blive set og anerkendt og må ty til voldsomme veje for at opnå berømmelse.
Negativ opmærk-somhed er bedre end ingen.
Lene. Vi hører om Lenes reaktioner, fx at hendes ansigt forvandles til pap, at hendes øjne bliver til papirøjne og pupillerne til rosiner, men vi hører ikke hendes tanker. Det gør vi derimod i elevernes tekster, fx skriver eleven Carl i Lenes dagbog:
Jeg kunne høre, at de hviskede, og så grinede de højt. Jeg havde lyst til at vende mig om og sige, at de skulle gå deres vej, men jeg gjorde det ikke. De hviskede og grinede hele tiden. Jeg var ved at springe i luften, så vred var jeg.
Herved viser Carl, at han forstår Lenes situation. Han slutter dagbogen af med, at Lene smider en stol gen-nem vinduet og denne sætning: Jeg blev så ked af det, at jeg løb hjem, og så skrev jeg dette. Også her ud-trykker han Lenes tanker og inddrager måske egne erfaringer om at løbe hjem fra skole, når man er ked af det.
I en anden elevs dagbog i forbindelse med teksten Rig og berømt er der ikke de samme tegn på indlevelse i teksten som i Carls. Denne elevs dagbog tjener i højere grad som et referat af teksten. Dette tyder på, at eleven i denne sammenhæng bevæger sig på et deklarativt niveau og ikke lever sig ind i hovedpersonens dilemmaer. Ved at læse Carls tekst kan eleven få inspiration og hermed et stillads til at sætte sig selv i for-hold til fiktionstekster som en indgang til litteraturforståelse.
Meddigtning - at skifte synsvinkel
Ligesom ved dagbogen giver det at skifte synsvinkel mulighed for at leve sig ind i en anden persons tanker og følelser.
Eleven Sara skriver fx om Lene: Jeg gik hurtigt forbi og vidste, at de ville følge efter og blive ved, indtil de fik det, de kom efter. Det jeg for hver en pris ikke ville give dem. Det jeg vidste, at de med 100 procents sikker-hed ville få.
Sara viser her, at hun kender til lignende situationer og ved, hvor svært det er at beherske sig, når nogen bliver ved med at tirre en.
Videredigtning
Teksten Berømmelse har en åben slutning. Man får ikke at vide, om politiet fanger den person, der har øvet hærværk af forskellig art. Teksten lægger således op til at digte videre på historie. Når man digter videre på en tekst, skal de forhold, der indgår i teksten, være rammen for videredigtningen, og eleven skal så vidt muligt skrive i samme stil, som teksten er skrevet. I eleveksemplet herunder lader Osama faren opdage, at det er sønnen, der laver hærværk:
”Er det din dagbog?” Faren åbnede bogen. Ildspåsættelse stod der. Faren blev meget chokeret. Faren råbte og råbte af ham. Han sagde: ”Nu skal du høre, din idiot. Hvis du ikke stopper det, så smider jeg dig ud af huset, og du er ikke min søn mere.” Han gik ned. Han gik så hårdt, at man næsten kunne se ild på gulvet.
To dage senere. Drengen var meget sulten. Han gik ind til sin mor. Hun var i gang med at lave mad. Han spurgte: ”Er der snart mad?” Moren svarede ikke. Han gik ud og satte sig foran døren. Han var meget ked af det. Faren kom fra arbejdet og satte sig ved siden af ham. Faren spurgte, om han ville fortsætte med det.
Han sagde nej. Han ville brænde bogen. Faren sagde: ”Godt.” Drengen gik og startede et bål. Han smed den i ilden. Han slukkede bålet, efter at han havde brændt bogen. Han gik indenfor.
Faren, moren og drengen blev gode venner.
Mellem linjerne kan man udlede, at fordi drengen får farens opmærksomhed, ved at faren skælder ham ud, truer ham og senere taler med ham på trappen, får drengen den opmærksomhed, der gør, at han kan brænde scrapbogen. Manglende opmærksomhed og svigt fra forældrenes side er måske netop det, der har fået drengen til at hige efter berømmelse. Berømmelse for enhver pris.
ve. Den anden mulighed har den fordel, at eleverne kan se, hvordan forskellige udtryk kan bidrage til tolk-ningen af en tekst. Der kan veksles mellem de to måder.
Når eleverne giver hinanden respons, er det ikke så meget den skriftlige udformning, der er i fokus her, men mere, hvordan det skriftlige udtryk bidrager til en forståelse og fortolkning af teksten. For at tydeliggø-re dette, kan eleverne få disse spørgsmål:
Hvordan bidrager jeres skriftlige tekster til en forståelse og fortolkning af teksten?
Giv for hver elevtekst eksempler på, hvordan den spiller sammen med originalteksten.
I hver gruppe vælges en tekst til oplæsning i klassen, og gruppen giver begrundelser for, hvorfor de har valgt den. Heri ligger også en fortolkning, og eleverne øver sig i at argumentere for et forhold.
Humørbarometer
I forbindelse med læsning af Rig og berømt og Tre små piger kan eleverne vælge at lave et humørbarome-ter. Denne opgave lægger op til at leve sig tekstnært ind i personerne, uden at eleverne behøver at være i stand til at skrive lange tekster. Humørbarometrets visuelle form giver desuden mulighed for på en ander-ledes måde at leve sig ind i tekstens stemning, som fx i dette over Tre små piger:
Godt humør
10 Inden hun mødte Signe og Maja.
9 Når hun møder Signe og Maja 8 Når de siger hej.
7 Da de hviskede bag hende, men de grinede.
6 Da Signe tager fat i hendes rygsæk.
5 Da Signe sagde, at hun lignede en boblende gryde med låg på.
4
3 Kom nu Lene. Ud med det.
2 1
0 Signe og Maja løb efter hende, mens de grinede.
-1 -2 -3 -4
-5 Da hun kastede stolen ud af vinduet.
Dårligt humør Klara, 5. kl.
Undervisningsdifferentiering
Som vist ovenfor i eksemplerne ligger der gode differentieringsmuligheder i både at kunne vælge mellem forskellige opgavetyper og at benytte både skrivning og visuelle udtryk. Disse aktiviteter er differentierende i sig selv og kan sætte eleverne i stand til at forstå teksten på forskellige niveauer. For at skrive og udtrykke sig visuelt om teksten, er eleverne nødt til at have forstået teksten. Dette kan få dem til at genlæse teksten eller udvalgte steder af teksten, og dermed kan de blive opmærksomme på, hvorvidt de forstår eller ikke forstår teksten. Nogle elever vil i denne proces fortolke teksten, mens andre vil forholde sig til teksten på handlingsniveau.
Ved at inddrage respons får eleverne mulighed for mundtligt at forholde sig til teksterne og får måske der-igennem nye erkendelser.