med undtakelse a v forslaget om aim. avvæpning, som er betænkelig paa grund a v den ungsocialistiske kamppolitiken og dens farer for samfun
det. I hver stat maa altid holdes s a a stort ordensvern, a t en rolig og nor
mal utvikling kan faa fornoden hjelp og tryghet overfor revolutionære forsök.
Byråchef Dr. Jur. Thorvald Boye, Kristiania, finner att problemet en varaktig fred, det vanskligaste och viktiga-ste av alla, endast kan lösas på grundvalen av vissa all-männa principer, men tillägger:
"Det vil dog være nyttig, a t problemet kommer under almindelig dis
kussion, særlig om man kunde faa uttalelser a v statsmænd i de krigfø
rende lande om de forskjellige spørsmaal. Muligen vil en diskussion om spørsmaalene a v de nøitrale kunne bidra til a t fremkalde utta
lelser hos de krigførende. Jeg for min part er enig i de anførte hoved
principer, a t nationerne bør h a ret til a t avgjøre sin egen skjæbne, og at der bør sokes garantier mot, a t ikke økonomiske motsætninger mellem nationerne for fremtiden skal danne en krigstrusel. Men jeg frykter for, at det e r fruktesløst, at de nøitrale for tiden diskuterer, hvorledes
— 56 ~
disse hovedprinciper i detalj bør gjennemføres efter den nuværende k r i g . . .
Indførelse a v parlamentarisk kontrol med utenrikspolitiken i de for
s k e l l i g e stater vil vistnok kunne bidra til at undgaa krig for frem
tiden. Arbeidet bør derfor optas for at f a a s a a d a n kontrol indført i d e større lande. Dette kunde være e t stort arbeide for den Interparlamen
tariske U n i o n . . . .
Han er enig i principet E, men tviler paa a t stormakterne i nogen n æ r fremtid vil opgi det militære maktprincip og tillægger s a a :
"Men arbeidet for i større og større utstrækning a t löse mellemfol
kelige tvistigheter ved retslige midler m a a fortsættes med kiaft om man skal n a a noget resultat. E t viktig led i d e t t e arbeide vilde være, a t ialfald de mindie stater sluttet sig samimen og forpliktet sig til a t a v -gjøre alle konflikter sig imellem ved retslige midler. Det maatte søkes garantier for, a t forpliktelserne blev overholdt. En stat, som brøt sin forpligtelse, maatte vite, at de andre vilde skride ind overfor den. Sy
stemet med "international mægling" og "internationale undersøkelses-kommissioner" maatte gjøres mere fuldstændig, og n a a r "voldgift"
skulde anvendes, ma a tte domstolen f a a en sammensætning paa grundlag a v principet om alle s t a t e r s retslige lighet, dommerne være helt uav-hængige a v parterne, og retsavgjørelserne vinde fuld tillid. Der maatte arbeides for, a t efterhaanden flere og flere makter s l u t t e t sig til, og fol
kene kunde indse, at d e i virkeligheten i n t e t vandt ved e n krig fremfor a t faa en tvist avgjort ved retslige m i d l e r . . . Men forinden en virkelig international domstol kan komme istand, bør staterne blå enige om de retsregler, den skal dømme efter.
Det vilde vistnok være heldig, o m der allerede under den n u v æ rende krig kunde etableresi et samarbeide mellem de nøitrale stater til vern og fælles optræden overfor d e krigførendes vilkaarlighet og deres krænkelse a v international ret. En staadan fælles optræden vilde gi forestillingerne overfor de krigførende større vægt, og disse vilde neppe med s a a stor sorgløshet som n u overfor de nøitrale i mange tilfælde kun t a militære hensyn og se bort fra hvad der er ret. Et forbund a v nøitrale magter h a r som bekjendt tidligere været a v stor betydning . . .
Jeg tror ikke at kravet paa avvæpning bør opstilles, før man h a r faat en international organisation til avgjørelse a v internationale tvistigheter og utstyret med fornøden eksekutiv myndigbet. Men arbeidet hermed vil ta s a a lang tid a t avvæpning neppe i en overskuelig fremtid kan
op-- 57 —
(as i den praktiske politik. Under enhver om&tændighet kan ikke de smaa nationer gaa i spidsen med at a w æ p n e .
En veidenskongiess vilde faa stor betydning til fremme a v spørsmaa-lot om en international retsorden. Her kunde bl. a. ogsaa drøftes princi-pel om "havets frihet", som jo tidligere h a r været almindelig aneikjendt, men som nu har været krænket mange gange. Principet bør utformes ved bestemte detaljregler. I forbindelse hermed bør de forskjellige folk-retsl ge regler om sjøfarl i krigstid komme under fornyet overveielse, ef
ter de sørgelige erfaringer krigen har git.
Overlærer ved Kristiania katedralskole C. Brinck-mann, skriver:
I det væsentlige enig, men jeg skulde helst set a t appellen ikke had-de indlatt sig paa had-de konkrete forslag.
Naar De fremfor alt önsker a t høre min mening om forslaget om oprettelse a v en 'international organisation, som o. s. v., s a a kan jeg svare a t dette i c : a 40 a a r været m i t inderligste ønske, og a t jeg trods medlidende smil aldrig h a r tvilt paa at den brutale krigstanke og det dummie nationalæresr-begiep snart maa være modne til a a rangere blant gamle fordomme."
Garnisons- och sogneprest Bugge, Horten, förklarar, att han anser kriget "som en Guds dom over en verden i synd, vantro og gudløshet" och att andra medel än omvan
delse, tro ooh bön kan bli tili föga nytta. Han tillägger dock:
"Jeg har dog selvfølgelig intet imot, a t der gjøres hvad gjöres kan ved menneskelig makt for a t stanse elend'igheten og hindre gjentagel-ser. Og jeg kan foisaavidt i a l t væsentlig erklære m g enig i den ærede pressekomites henvendelse. Jeg er dog i tvil om det heldige i gjenoprettelsen a v Serbien og Montenegro. I "det urolige hjørne" bør der helst være e n saavidt mæktig stat, at den kan stanse de sterkt ut-prægede krigerske tilbøjeligheter. Og hvorfor ikke t a Finland og det nordslesvigske spørsmaal med? Disse egne h a r krav paa retfærdigihet.
Derimot mener jeg, a t ElsassLothringen — dalfald den største del derav
— medrette hører til Tyskland, hvorfra det engang e r ranet."
Sekretær ved Det Norske Missionsselskab L. Dahle, Stavanger, har ingenting att invända mot E—G, men skriver om de andra:
— 58 —
Ad. E. Enig i grundtankerne; men jeg har p a a flere punkler lite haap om, a t de lar sig praktisk gjennemføre. Nationalitetsprincipet som grundlag for grænser mellem rikerne er vistnok i theorien rigtigt; mon hvorledes skal det k u n n e gjennemføres hvor de forskjellige nationaliteter er saa blandet om hverandre som f. ex. i Østerrike-Ungarn.
Ad. B. Punkt 1 og 2 e r mig ikke rigtig klare. Hvad forstaaes ved jevn-byrdige vilkaar? Og det e r vel ikke bare Tysklands men ogsaa de øvrige rikers adgang til den nærmere Orient — som til andre lande — som
bør garanteres.
Ad. E—G. Fortræffeligt, hvis: det bare lod sig gjennemføre 1 Men der
om h a r jeg mine ster ke tvil.
Det s t a a r s a a for mig, a t tiden endnu ikke e r kommen, da m a n hos de krigførende magter kan vente gelhør for saadanne forslag. Imidlertid kan det muligens gjøre sin nytte, at disse ledende grundtanker allerede n u gjøresi til gjenstand for oveiveielse b l a n t d e nøitrale folk, som. for-haabentlig vil1 faa en mæglers rolle, n a a r freden i s i n tid kommer.