Formålet med denne afhandling har været at undersøge reguleringen af skattekontrol og skatterevision i henhold til TEUF art. 107 stk. 1. Grunden til dette er, at vi oprindeligt havde en formodning om, at medlemsstater har incitament til at favorisere store og mobile selskaber ved at udføre lempeligere skattekontrol for disse.
Med udgangspunkt i Danmarks skattekontrol er det blevet undersøgt, hvorvidt denne er i overensstemmelse med EUs statsstøtteregler. I analysen blev det fundet, at der er en række administrative processer, der er til for at sikre korrekt beskatning af selskaber. Det har dog vist sig, at formålet med skattekontrol og disse administrative processer, er fejlbehæftet. Det blev nemlig fundet, at der er elementer af forskelsbehandling imellem selskabskategorierne. Forskelsbehandlingen er dog ikke af direkte karakter, og derfor blev det via forskellige test undersøgt, om der er sket brud på statsstøttereglerne. Analysen har anvendt selektivitetstesten for at undersøge, om dette var tilfældet og fandt her særligt, at de facto selektivitet kan spille en rolle således, at skattekontrollen kan klarificeres som værende ulovlig, idet der kan laves et generelt skattesystem, som de facto er designet til at favorisere store selskaber. Ydermere har analysen anvendt 3-trins testen til at udlede, hvorvidt der i henhold til kontrolforanstaltningerne kunne være noget, der peger i retning af forskelsbehandling.
Testen viste, at der er tale om klare afvigelser fra kontrolforanstaltningerne. Afvigelser kunne muligvis retfærdiggøres ud fra hensynet om at bekæmpe økonomisk svindel og effektiv skattekontrol. Dog blev det ikke fundet, at disse følger proportionalitetsprincippet i alle situationer. Dermed kan det via den juridiske analyse konkluderes, at Danmarks skattekontrol udføres til fordel for visse virksomheder således, at det i henhold til både selektivitetstesten og 3-trins testen anses som værende i modstrid med statsstøttereglerne. Således er det også potentielt et problem i andre medlemsstaters skatteadministration.
Den økonomiske analyse er blevet foretaget med udgangspunkt i en teoretisk base og ved brug af spilteoretisk analyse. Det er blevet fundet, at stater og virksomheder i dag lever i en globaliseret verden og dermed også i konkurrence med hinanden. Dette gælder også indenfor skatteområdet. Grundet dette, kan store mobile virksomheder også flytte rundt mellem jurisdiktionerne og få gunstigere skatteforhold.
Dette lukker derfor op for muligheden for, at stater laver favorisering af selskaber ved at udføre lempeligere skattekontrol gennem stiltiende koordinering.
104
Spilteorien og dens analyse har imidlertid som udgangspunkt vist, at der ikke er noget incitament til at lave stiltiende koordinering når parterne er bekendt med antallet af spilrunder eller regnskabsår. Den anvendte spilteori belyste dog også sagen under andre antagelser, og her blev det fundet, at et samarbejde kan opstå. Samarbejdet kan opstå, hvis begge parter er uvidende om antallet af spilrunder.
I forhold til de danske skattemyndigheder og de for staten fordelagtige virksomheder, ville der kunne være grundlag for stiltiende koordinering, så længe at skattemyndighederne værdsætter payoffs i fremtiden nok til, at det er mere optimalt end kortsigtede payoffs.
Dermed er konklusionen på den økonomiske analyse, at der i henhold til den spilteoretiske analyse kan findes incitament til, at medlemsstaterne lemper skattekontrollen.
I afhandlingens integrerede analyse er det blevet undersøgt, om det netop fundne incitament til lempeligere skattekontrol udgør et problem i henhold til det indre marked, og hvad der kan gøres ved dette.
Det er blevet udledt, at det er problematisk, at medlemsstaternes varetager opgaven som kontrollant af egne skattekontroller, hvilket skyldes, at medlemsstaterne netop har incitament til at favorisere bestemte selskaber gennem skattekontrollen. Herefter er det i den videre analyse blevet undersøgt, om udfaldet ville være bedre, hvis EU overtog rollen som kontrollant fra medlemsstaterne, eller om problemet kunne løses ved lovgivning. Til at analysere dette er Principal-Agent teorien blevet anvendt. Ved at benytte teorien blev det fundet, at hvis EU varetager rollen, har EU to muligheder for at kontrollere, at reglerne følges, nemlig lovgivning og overvågning. På lovgivningsområdet har EU dog ikke kompetence til at udvide sine beføjelser, idet et sådant tiltag kræver enstemmighed. Dog har de mange sager på statsstøtteområdet ført til, at der er sket ændringer i enkelte medlemslande. På et mere harmoniseret niveau generelt er der snak om indførelsen af en minimumsskat. Det vil givet fald være en form for kontrolforanstaltning. Indførelsen af sådanne initiativer vil dog føre til, at der skulle ske kontrol med, at reglerne bliver overholdt, og for så vidt angår skattekontrol løser dette ikke problemet, da der ikke ligger noget til hinder for, at virksomhederne indberetter skatteregnskaber forkert, og at staterne ser igennem fingre med dette.
Konklusionen for den integrerede del er derfor, at lempeligere skattekontrol er et problem for det indre marked, men at de nuværende diskussioner om en minimumsskattesats ikke er løsningen på problemet.
Det skyldes, at en sådan ikke forholder sig til problematikken om favoriserende og lempeligere skattekontrol.
105
Besvarelsen af afhandlingens problemformulering finder således, at Danmarks skattekontrol i henhold til statsstøttereglerne kan anses for at være de facto selektiv. Ligeledes findes det, at der for Danmarks skattemyndigheder er incitament til at indgå aftaler, der er favoriserende, så længe tidshorisonten er lang. Det udledes også, at dette udgør et problem for det indre marked. Det betvivles dog, om de nuværende diskussioner om tiltag som en løsning til problemet er svaret. Det skyldes, at de nuværende diskussioner ikke tager højde for, at for kontrollen med staternes skattekontrol også skal reguleres. EU-Kommissionen kan derfor ikke løse problemet helt, uden at medlemsstaterne afgiver deres suverænt på skattekontrol opgaven.
106