Firmaers formål og virksomhedsfordele i bestemte medlemsstater

Uden at gå i de juridiske detaljer er der en fordel ved at drive virksomhed i et EU-medlemsland. I en artikel om fordelene ved at drive virksomhed i EU opstilles der eksempelvis følgende fordele:¹⁸²

• Verdens største indre marked

• En enkelt valuta

178 “knowledge of how to do something smoothly and efficiently”. https://www.merriam-webster.com/dictionary/know-how

179 https://www.investopedia.com/terms/s/spillover-effect.asp

180 https://voxeu.org/article/multinational-enterprises-global-economy

181 Se evt. mere om det at tiltrække tech giganter på: Attracting Tech-giants Through Fiscal State Aid, Yvette Lind,

182 https://www.europeis.com/blogs/post/Top-4-Benefits-of-Doing-Business-in-European-Union

59

• Mobilitet

• Et enkelt sæt af regler som breder sig over flere lande

Mest nævneværdig er mobilitet, som bl.a. er medvirkende til, at selskaber ikke behøver at etablere sig i alle de lande, de vil drive virksomhed i. Det er bl.a. derfor, at mange Tech virksomheder såsom Google og Apple har deres primære funktioner i Irland, da disse ikke behøver at have fysisk tilstedeværelse ved servicering af sine kunder. Patenter skal kun søges og godkendes i et enkelt EU-land for, at de har retsvirkning i alle EUs medlemslande. Der findes også en hovedregel om forbud mod restriktioner i samhandelen mellem medlemsstaterne.¹⁸³ Fordelene, som kan udledes af Den Europæiske Union, kan argumenteres for at være medvirkende til, at selskaber i EU har reducerede omkostninger forbundet med at bryde adgangsbarrierer.

Men betyder det så, at der ikke er nogen forskel på, hvilket land man vælger at have sine primære funktioner i inden for EU? Det korte svar må synes at være nej. Nogle selskaber kan måske være indifferente, mens andre har nogle særlige fordele ved de enkelte lande. Et land kan have særlig infrastruktur, nationallovgivning, støtteordninger, skatter, lønomkostninger og/eller en særlig kompetent arbejdsstyrke. Ser man på Danmark, kan den danske arbejdskraft argumenteres for at være enormt produktiv. I verdens rangering er arbejdskraften i Danmark blandt top-4, kun overgået af Norge, Schweiz og Luxembourg.¹⁸⁴ Kritikken er naturligvis den, at det blot er et gennemsnit, hvorfor nogle typer opgaver måske kan blive bedre udført af andre landes arbejdskraft. Det har eksempelvis været optimalt for mange selskaber at udføre callcenter funktioner i Spanien¹⁸⁵, som har set en stor vækst i denne industri.

Analyseniveauet for komparative fordele kan ikke kun ses på de omkostningsfordele, som kan udledes, men også på de institutionelle fordele, som kan opnås i de forskellige stater.¹⁸⁶ Disse institutionelle fordele skal kun nævnes kort, men omhandler de bagvedliggende faktorer, som gør, at dansk arbejdskraft anses for at være god. Som eksempel ses Flexicurity modellen,¹⁸⁷ som angiveligt skaber en god dynamik i arbejdsstyrken. Af hensyn til overordnede formål af analysen og den neoklassiske vinkel vil de fremsatte modeller i analysen vise en simplificeret forståelse af fordelene ved de forskellige

183 https://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater/traktaten-euf/tredje-del/afsnit-iv/kapitel-3/artikel-56

184 https://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater/traktaten-euf/tredje-del/afsnit-iv/kapitel-3/artikel-56

185 https://www.masvoz.net/blog/the-contact-center-sector-continues-to-grow-in-spain/

186 Hall & Soskice (2001) Varieties of Capitalism

187 https://bm.dk/media/6117/det-danske-arbejdsmarked-pdf. pdf s. 7

60

medlemsstaters arbejdsstyrker, således at virksomheder i deres beslutninger kan forudse præcise og/eller realistiske payoffs.

Udover fordelene forbundet med at være i en jurisdiktion bør der også nævnes de forskellige ulemper, som findes i de forskellige lande. Drift i nogle lande vil have en højere andel af omkostninger forbundet med det pågældende lands nationale lovkrav. Eksempelvis er der forskellig regulering af regnskabsrevision, ansattes sygdom, barsel, osv. Særligt er der også skattemæssige forhold, som medvirker til, at virksomheder vælger ét land frem for et andet. Virksomheder bør derfor foretage en opvejning af disse fordele og ulemper. Ligeledes kan der også være nogle politiske usikkerheder, hvor et land evt. kan finde på at tage en højredrejning på meget af dets lovgivning således, at en virksomhed står med nogle uforudsete ulemper. Hertil anses Danmark som værende en mindre volatil økonomi, og Danmark er også kendt som et ’safe haven’, hvorfor mange investorer i større grad er villig til at investere i landet.¹⁸⁸

Modeller såsom Pestel’s og Porter’s five forces er modeller, som virksomheder kan anvende til at analysere markeders fordele og ulemper. Særligt er Porter’s five forces interessant i denne forbindelse, eftersom virksomheder ud fra denne model tager et syn på konkurrencen i et givent marked. Selvom analysen ikke vil anvende disse modeller direkte, er de dog nævneværdige, eftersom de opstiller fordele og ulemper, som kan udledes at være i et bestemt marked og jurisdiktion. Eksempelvis inkluderer en PESTEL analyse en juridisk del, hvorved man kan analysere fordele og ulemper ved en jurisdiktions lovgivning. Ud fra PESTEL-modellen kan det også udledes, at der er nogle særlig gode fordele ved at være i Danmark, eftersom landet er stærkt på Research & Development fronten.¹⁸⁹

Til opsummering kan der udledes forskellige og unikke fordele for bestemte virksomheder i forskellige medlemsstater. Virksomheder søger at få mest ud af deres produktion, og netop det indre marked synes at åbne for, at virksomheder primært vælger én jurisdiktion til deres drift og dermed deres også deres skattebyrde.

188 https://www.berlingske.dk/oekonomi/reformer-styrker-dansk-kreditvaerdighed

189 https://pestleanalysis.com/denmark-pestle-analysis/

61