Samfundsøkonomisk gevinst ved øget fleksibelt elforbrug

Værdien af øget fleksibelt elforbrug er bestemt ved at sammenligne ændringen i samfundsøkonomiske systemomkostninger for Danmark i 2025 og 2035 i scena-rie (Flex) med fleksibelt elforbrug fra 50 pct. af elbilerne, individuelle varme-pumper samt afbrydeligt elforbrug og elektrolyse til brintproduktion med et sce-narie hvor disse teknologier har et ufleksibelt driftsmønster (Nonflex).

Øget fleksibelt elforbrug i både Danmark og udlandet fører til reduktion i inve-steringsomkostninger i spidslastværker samt til besparelser i brændsels og CO2 -omkostninger, blandt andet på grund af at mindre vindproduktion bliver bort-koblet. Der er beregnet en reduktion på 20 GW mindre akkumuleret behov for spidslastværker i NWE i 2035 på grund af det fleksible og afbrydelige elforbrug.

Samlet set sænkes systemomkostningen i NWE med hhv. 0,52 og 2,0 mia.

EUR/år i 2025 og 2035 på grund af fleksibelt elforbrug.

I 2035 er der samlet en samfundsøkonomisk nettogevinst i Danmark på 114 mio. EUR/år på grund af øget fleksibelt elforbrug i Danmark og udlandet. Æn-dring i elhandelsbalancen med udlandet på grund af fleksibelt elforbrug er den væsentligste årsag til nettogevinsten i Danmark og bidrager alene med 176 mio.

EUR/år.

2035 NWE Nonflex NWE Flex

DK Nonflex Reference + 17 mio. €/år

DK Flex + 124 mio. €/år + 114 mio. €/år

Værdi af DK Flex i DK + 124 mio. €/år + 97 mio. €/år Ændring i systemgevinst i 2035 i Danmark i scenarier med forskellig mængde fleksibilitet i hhv. Danmark og udlandet i forhold til referencen.

De fleksible elforbrugere i Danmark opnår 85 mio. EUR/år i samlet gevinst, mens vindkraft øger indtjeningen fra day-ahead-markedet med 62 mio. EUR/år,

og kraftværker reducerer indtjening med 43 mio. EUR/år. Konventionelle danske elforbrugere opnår samlet 36 mio. EUR/år i gevinster.

Af de medtagne følsomhedsscenarier har investering i brintlager størst indflydel-se på systemværdien i Danmark, idet systemværdien sænkes fra 114 mio.

EUR/år til 73 mio. EUR/år i 2035, hvis denne mulighed ikke medtages.

Forholdet mellem fleksibilitet i udlandet og Danmark har betydning for den dan-ske systemgevinst. I 2025 giver det sig udslag i en negativ nettogevinst for Danmark på -20 mio. EUR/år, der primært udgøres af et tab i danske flaskehals-indtægter og en mindre forbedring af elhandelsbalancen. Hvis udlandet ikke havde fleksibilitet, ville værdien af den danske fleksibilitet være ca. 18 mio.

EUR/år i 2025.

2025 NWE Nonflex NWE Flex

DK Nonflex Reference -30 mio. €/år

DK Flex + 18 mio. €/år - 20 mio. €/år

Værdi af DK Flex i DK + 18 mio. €/år + 10 mio. €/år Ændring i systemgevinst i 2025 i Danmark i scenarier med forskellig mængde fleksibilitet i hhv. Danmark og udlandet i forhold til referencen.

Uanset mængden af fleksibilitet i udlandet ses det, at øget fleksibelt elforbrug i Danmark forbedrer systemgevinsten i Danmark både i 2025 og 2035.

Omkostningerne til at fastholde effekttilstrækkeligheden i Danmark er beregnet som behovet for yderligere elkapacitet (strategisk reserve) i forhold til summen af eksogent forudsat elkapacitet og de kapacitetsinvesteringer, som foretages i forhold til spotmarkedet. I 2025 er der intet behov for yderligere elkapacitet i Danmark, mens der i 2035 er et behov i Østdanmark på +420 MW i Nonflex og +320 MW i Flex. Besparelsen på investering og drift af 100 MW ny spidslastka-pacitet er estimeret til en yderligere gevinst af fleksibelt elforbrug på ca. 2 mio.

EUR/år i forhold til de gevinster, der allerede er medregnet ved fleksibelt elfor-brug i spotmarkedet.

Distributionsniveauet

Gevinsten for distributionsnettet ved, at fleksibelt elforbrug optimeres i forhold til elprisen, er bestemt som forskellen mellem omkostninger til traditionel net-udbygning i 0,4-20 kV-nettet med hhv. ufleksibelt og fleksibelt elforbrug.

Det skal bemærkes, at estimaterne for Danmark som helhed er usikre på grund af, at der er anvendt opskalering af beregninger for 0,4-20 kV fra to netområder til at give et samlet estimat for alle netområder i Danmark.

2035 Scenarium 0,4 kV 10-20 kV Total EUR Nonflex EUR 210 mio. EUR 250 mio. EUR 460 mio.

Flex EUR 120 mio. EUR 220 mio. EUR 340 mio.

Flex (uden Gridmax) EUR 140 mio. EUR 230 mio. EUR 370 mio.

Tabel 16 Omkostninger til 0,4 kV- og 10-20 kV-distributionsnet i Danmark frem til 2035 i forskellige scenarier

I det fleksible scenarie nedsættes omkostningen i Danmark frem til 2035 med ca. 120 mio. EUR fra 460 mio. EUR (Nonflex) til 340 mio. EUR (Flex), jf. Tabel 16, hvoraf den største gevinst stammer fra besparelser i 0,4 kV-nettet. Den samlede omkostningsbesparelse frem til 2035 svarer til en annuiseret årlig be-sparelse i 0,4-20 kV-distributionsnettene i Danmark på ca. 9 mio. EUR/år på grund af fleksibelt elforbrug.

Hvis samtidigheden af det nye elforbrug fra elbiler og individuelle varmepumper ikke begrænses til et maksimalt effektforbrug svarende til 20 pct. af det konven-tionelle spidslastforbrug (som i Flex uden Gridmax), vil nettoomkostningerne øges med 30 mio. EUR frem til 2035 fra 340 til 370 mio. EUR/år. Den annuise-rede årlige besparelse uden Gridmax-begrænsningen er da ca. 7 mio. EUR/år.

Det vurderes, på grund af den relativt lave gevinst ved Gridmax-begrænsningen, vil det ikke være attraktivt at implementere. Derfor regnes bidraget fra distribu-tionsniveauet til den samlede værdi af øget fleksibelt elforbrug i Danmark som gevinsten uden Gridmax-begrænsningen, det vil sige 7 mio. EUR/år.

Hvis flere elbiler og varmepumper er fleksible end i Flex-scenariet, vil det øge gevinsten ved Gridmax-begrænsningen, fordi spidslastforbruget fra disse enhe-der stiger når de samtidig flytter elforbruget til perioenhe-der med meget lave elpri-ser. En øget gevinst af begrænsningen på distributionsniveau skal holdes op mod reduceret gevinst på systemniveau. Det er vist, at den anvendte Gridmax-begrænsning har meget lav indflydelse på gevinsten på systemniveau.

I Balmorel er tidsvarierende distributionstariffer medtaget, der antages omkost-ningsægte, det vil sige, reduktionen i tarifbetalig afspejler sparede netinveste-ringer. Den samlede reduktion i tarifbetalingen i 2035 i Flex i forhold til Nonflex er ca. 10 mio. EUR/år, så der gives et prissignal via distributionstariffen som ca.

svarer til den beregnede besparelse (ca. 7 mio. EUR/år), som netselskabet vil opnå i sparede netomkostninger på grund af fleksibelt elforbrug.

Distributionsselskaber kan lave specielle aftaler med fleksible forbruger, såkaldte DSO-produkter, der målrettes mod distributionsnettets behov. Hermed kan der skabes ekstra betaling til forbrugerne for at være fleksible, såfremt de kan flytte forbruget i forhold til elnettets behov. Omkostningen til traditionel netudbygning vil være en øvre grænse for netselskabernes betalingsvillighed.

Den maksimale betalingsvillighed for netselskaberne for at løse de netomkost-ninger, der er tilbage efter forbruget er optimeret i forhold til elprisen, er be-stemt som omkostningen ved traditionel netudbygning for 0,4-20 kV-nettet i Danmark. Jf. ovenstående Tabel 16 er disse omkostninger ca. 340-370 mio. EUR for perioden frem til 2035.

Samlet samfundsøkonomisk værdi af øget fleksibelt elforbrug i Danmark På Figur 69 er i de blå bokse vist de fundne gevinster ved øget fleksibelt elforbrug på hhv. system og distributionsniveau i DK for 2025 og 2035.

I 2035 er systemgevinsten vist uden bidrag fra reduceret tarifbetaling (re-præsenterer netbesparelse)³⁰ på 10 mio. EUR/år.

Figur 69. Gevinster ved øget fleksibelt elforbrug på hhv. system og distributi-onsniveau i DK for 2025 og 2035 er vist i de blå bokse.

Værdien af øget fleksibelt elforbrug på system- og distributionsniveau er tilsvarende opsummeret i Tabel 19, hvor det ses at omkostningsreduktionen på systemniveauet udgør det største del af gevinsten i 2035 med 106 mio.

EUR/år ud af i alt 113 mio. EUR/år.

Gevinst i DK ved øget fleksibelt elforbrug

(mio. EUR/år) 2025 2035

Systemniveau -20 106*

Distributionsniveau 0,4 kV

Reduktion i annuiseret investeringer 2015-2035 Ikke estimeret 5 Distributionsniveau 10-20 kV

Reduktion i annuiseret investeringer 2015-2035 Ikke estimeret 2

Samlet samfundsøkonomisk værdi -20 113

Tabel 17 Samlet gevinst i Flex scenariet med bidrag fra system- og distributi-onsniveau.

På Figur 70 er vist fordeling af den samfundsøkonomiske værdi på aktører og teknologier i 2035.

30 *). Systemgevinst uden bidrag fra reduceret tarifbetaling (repræsenterer netbesparelse)

Figur 70. Fordeling af den samfundsøkonomiske værdi ved øget fleksibelt elfor-brug på aktører og teknologier i 2035.

Netselskabers gevinst er her beregnet til -3 mio. EUR/år fordi tarifbetaling fra fleksible elforbrugere reduceres 10 mio. EUR/år mens distributionsnetbe-sparelser udgør 7 mio. EUR/år.