Business cases ud fra gevinster på systemniveau

I det følgende undersøges business casen for forskellige teknologier inden for hhv. elproduktion og elforbrug.

I dette kapitel er alle investeringer regnet med 8 pct. realrente.

6.7.1 Elproduktion

På Figur 42 ses det, at vindmøller tilsammen får en merbetaling på 62 mio.

EUR/år for elproduktionen, på trods af den installerede kapacitet af onshore og offshore vind er ens i både Nonflex- og Flex-scenariet.

Det er primært kraftvarmeværker (udtags- og modtryksværker), der opnår et tab i forhold til Nonflex-scenariet på grund af øget fleksibelt elforbrug i Flex-scenariet.

Figur 42. Gevinster for e-l og varmeproducenter på grund af øget fleksibelt elforbrug i Danmark i Flex-scenariet 2035.

Der er på tilsvarende måde vist ændring i business case (investering og drifts-omkostninger) for elproducenter i hele NWE. Samlet set opnås et tab på ca. 2,7 mia. EUR/år (8 pct. realrente).

Termiske kraftværker, pumpekraft, solceller og vandkraft får tab på samlet ca.

3,9 mia. EUR/år. Vindkraft får en gevinst på ca. 1,2 mia. EUR/år.

Figur 43 Tab for elproducenter i NWE på grund af øget fleksibelt elforbrug i Flex-scenariet 2035.

6.7.2 Fleksibelt elforbrug i Danmark

I dette afsnit vises resultater for forskellige teknologier med fleksibelt elforbrug i forskellige scenarier.

• 'Elbiler' og 'Individuelle varmepumper' er et samlet resultat for fleksible og ufleksible enheder, idet der er 50 pct. af hver i Flex-scenariet.

• 'Elbiler_flex' og 'Individuelle varmepumper_flex' viser resultat kun for fleksible enheder.

• I 'Maxflex'-scenariet er alle enheder fleksible, det vil sige, fx 'Elbiler' og 'Elbiler_flex' er ens i dette tilfælde.

Samlet gevinst pr. år

I Figur 44 ses gevinsten for danske fleksible elforbrugere i 2035 i Flex.

Figur 44 Årlig gevinst for fleksible elforbrugsteknologier (8 pct. realrente).

Elektrolyse og tilhørende brintlager, der muliggør prisfleksibel produktion, sæn-ker produktionsomkostningen til elektrolyse med 55 mEUR/år. Investeringen i denne teknologi koster 14 mio. EUR/år, mens lagringsmuligheden koster 9 mio.

EUR/år (annuiseret investering ved 8 pct. rente og O&M). Nettogevinsten er hermed 32 mio. EUR/år (55- 14 – 9 mio. EUR/år) ved at elforbruget til elektroly-se er blevet fleksibelt. Det vil sige, det kan betale sig at investere i et brintlager for at sikre sig bedre elpriser.

Den samlede gevinst for elbiler i Flex er på 36 mio. EUR/år, hvoraf langt stør-stedelen udgøres af de 50 pct. fleksible elbiler. Besparelsen i tarifbetaling udgør ca. 5 mio. EUR/år af den samlede besparelse for de fleksible elbiler.

På Figur 45 er vist, hvordan de hhv. 10 og 50 dyreste timer bidrager til bespa-relsen i elspotomkostning for elbilerne.

Figur 45 Bidrag til elspotbesparelsen for elbiler i hhv. de 10 og 50 dyreste timer.

Den samlede gevinst for individuelle varmepumper i Flex er på 16 mio. EUR/år, hvoraf langt størstedelen udgøres af de 50 pct. fleksible varmepumper. Bespa-relsen i tarifbetaling udgør ca. 3 mio. EUR/år af den samlede besparelse for de fleksible individuelle varmepumper.

De store varmepumper og elkedler i fjernvarme og procesindustri opnår et sam-let tab på hhv. 2 og 3 mio. EUR/år ved, at der kommer ekstra fleksibelt elfor-brug i Flex-scenariet i forhold til Nonflex.

Gennemsnitlig elpris i 2035

Den gennemsnitlige elpris, som forskellige fleksible teknologier skal betale, er vist for Nonflex-, Flex- og Maxflex-scenarier nedenunder:

Figur 46 Gennemsnitlig elpriser for teknologier i 2035.

Det ses, at elbilerne har en væsentlig lavere elpris i Flex- og Maxflex- end i Non-flex-scenariet. I Maxflex stiger elprisen for de fleksible elbiler på grund af, at der tilføres mere af samme type fleksible elforbrug.

Elprisen for store varmekedler stiger som følge af, at øget fleksibelt elforbrug hæver niveauet i lavpristimerne.

Gevinst pr. enhed pr. år

Der er beregnet en gennemsnitlig gevinst pr. elbil og pr. individuel varmepum-per. I Figur 47 fremgår gevinsten i forskellige scenarier.

Figur 47 Gevinsten pr. fleksibel elbil og individuel varmepumpe i forskellige sce-narier.

I Flex-scenariet ligger gevinsten for en gennemsnitlig fleksibel elbil i Danmark på ca. 65 EUR/år og 83 EUR/år i hhv. 2025 og 2035.

For en gennemsnitlig fleksibel varmepumpe i Danmark er gevinsten ca. 128 EUR/år og 110 EUR/år i hhv. 2025 og 2035. Årsagen til den gennemsnitlige re-duktion fra 2025 til 2035 for fleksible varmepumper er blandt andet, fordi det gennemsnitlige elforbrug sænkes pr. individuelle varmepumper på grund af an-taget forbedret COP og reduceret varmeforbrug.

Det skal bemærkes, at gennemsnittet gælder for 10 forskellige typer huse med individuelle varmepumper samt elbiler med 30 forskellige kørselsmønstre.

Generelt er gevinsten større pr. enhed for individuelle varmepumper end elbiler, hvilket skyldes, at det gennemsnitlige årlige elforbrug pr. enhed er større, hhv.

ca. 2,4 MWh/år for elbiler mod ca. 5 MWh/år for individuelle varmepumper. Der er hermed mere elforbrug at flytte for individuelle varmepumper end elbiler, hvorved den årlige gevinst øges.

Gevinsten pr. fleksibel elbil og individuel varmepumpe falder fra Flex til Maxflex på grund af den øgede konkurrence fra yderligere fleksibelt elforbrug, jf. tidlige-re nævnte aftagende marginalværdi af fleksibilitet fra Flex til Maxflex.

Gevinst pr. MWh

Gevinsten ved fleksibilitet er opgjort pr. MWh i Figur 48.

Figur 48 Gevinsten pr. MWh for forskellige teknologier af fleksibelt elforbrug.

På figuren ses det, at pr. MWh har fleksible elbiler (ca. 28-35 EUR/MWh) større gevinst end fleksible individuelle varmepumper (ca. 23 EUR/MWh), hvilket skyl-des det ufleksible driftsmønster for elbiler i højere grad ligger i timer med høje elpriser, samt at mulighederne for at flytte elforbruget er bedst for elbiler i for-hold til individuelle varmepumper.

I Tabel 5 er opsummeret gevinster pr. enhed og pr. MWh for fleksible elbiler og varmepumper:

Gevinst pr. enhed

(EUR/år) 2025 Gevinst pr. enhed

(EUR/år) 2035 Gevinst pr. MWh (EUR/MWh) Fleksibel individuel

varmepumpe 128 110 23

Fleksibel elbil 65 83 28-35

Tabel 5 Gevinst pr. enhed og MWh for hhv. individuelle varmepumper og elbi-ler.

Det ses, at gevinsten for fleksibel elektrolyse vha. brintlager er relativt lav pr.

MWh, hvilket skyldes det flade, ufleksible driftsmønster, der allerede sikrer, at elforbruget ikke ligger i de dyreste timer. Da elforbruget for elektrolyse er højt (5,8 TWh/år) fører det til en betydelig årlig gevinst ved fleksibilitet på trods af,

at gevinsten pr. MWh er lav. Store elkedlers elforbrug er reduceret i flexscenari-er (fx 44 pct. i 2035 i Flex i forhold til Nonflex), og det viste tab flexscenari-er fordelt på elforbrug i Flex og Maxflex.

Gevinsten for afbrudt elforbrug i Danmark (ikke vist på figuren) er til sammen-ligning ca. 325 EUR/MWh. Det skyldes, at afbrydeligheden finder sted i timer med meget høje elpriser, hvorved gevinsten pr. MWh bliver væsentlig højere end de andre typer fleksibelt elforbrug vist i figuren.

6.8 Ændring i brændselsforbrug til elproduktion