Omkostninger til mobilisering og drift af fleksibelt elforbrug

I Balmorel-modellen er medtaget en række omkostninger til investering og drift af fleksible teknologier.

Tabel 20 Omkostninger til fleksibelt elforbrug, der er medtaget i Balmorel.

Ud over disse omkostninger er tilladte komfortgrænser med til at bestemme den optimale investering og drift af fleksibelt elforbrug i Balmorel.

Teknologi Fleksibilitetsomkostninger i Balmorel

Elbiler (BEV og plugin hybrider)

Brændselsomkostning når motor erstatter opladning fra elnettet Øget tab i batteri og lader pga. V2G

Variabel omkostning til V2G pga. slid på batteri

Individuelle VP og elpatroner i enfamiliehuse Reduceret COP når varmepumpens drift forskydes til koldere perioder VP og elpatroner i fjernvarmen

Alternativ varmeproduktionsomkostning såfremt substitution med andre varmekilder

VP og elpatroner i industri

Alternativ varmeproduktionsomkostning såfremt substitution med andre varmekilder

Elektrolyseanlæg

Investerings- og driftsomkostning til ekstra elektrolysekapacitet og brintlager

Afbrydeligt elforbrug i industri (udover VP og elpatroner) Afbrudt elproduktion til værdi af hhv. 1000 og 2000 DKK/MWh Afbrydeligt elforbrug i husholdninger (udover elbiler og VP) Afbrudt elproduktion til værdi af hhv. 1000 og 2000 DKK/MWh

8.3.2 Ikke-operationaliserede omkostninger til optimering på spot-markedet

Der er omkostninger til mobilisering og drift af fleksibelt elforbrug på spotmar-kedet som ikke er medtaget i Balmorel.

Styring af fleksibelt elforbrug

For at opnå de viste systemøkonomiske gevinster er det påkrævet, at elforbru-get flytter sig i henhold til elpriser, og at brugernes eller anlæggenes komfort-grænser samtidig overholdes.

Elforbruget skal derfor handles fleksibelt på day-ahead-elspotmarkedet, og ef-terfølgende skal el forbruges i henhold til den indkøbte driftsprofil (under forud-sætning af uændrede vind og sol produktion). Elkunderne får hermed en øko-nomisk gevinst for at være fleksible eller afbrydelige.

Der er forskellige muligheder for at realisere ovenstående, både med direkte og indirekte styring af forbrug. Nogle typer fleksibelt elforbrug egner sig sandsyn-ligvis bedst til direkte styring af en tredjepart (aggregator/balanceansvarlig), andre typer elforbrug er indirekte styring via prissignaler/prisprognoser mere fordelagtigt, hvorefter apparaterne selv optimerer driften og dermed elfor-brugsmønstret.

Der vil i forhold til styring af fleksibelt elforbrug være behov for, at kommercielle aktører opretter og driver en forretning, hvis formål er at hjælpe kunderne med at styre elforbruget i forhold til blandt andet elspotmarkedet. Dette kan fx med-føre:

• Investeringer for hardware/software leverandører: øget investering i ud-vikling af komponenter og software (fx i elbiler og varmepumper) der understøtter prognoser for kommende elforbrug samt styring i forhold til elprisen.

• Investeringsomkostninger for aggregator: etablering af en forretnings-model med alle hoved- og delprocesser (marketing, salg, analyse, instal-lation, forecast, planlægning, optimering, trading, drift, vedligeholdelse, settlement osv.). Herunder investering i lokaler, udstyr, system, interfa-ces til markeder mm. Det kræver også personale med de markedsmæs-sige kompetencer.

Der er ikke foretaget et estimat af disse omkostninger, men det er nødvendigt, at der er tilstrækkelig økonomisk incitament for, at kommercielle aktører vil foretage de nødvendige investeringer. Styring af fleksibelt forbrug kan integre-res med andre forretningsmodeller/processer inden for fx energibesparelser, hvilket gør det svært at estimere meromkostningen ved at kunne styre elforbru-get. Det må formodes at jo større gevinst leverandøren af fleksibilitet kan opnå, jo større sandsynlighed er der for at kommercielle aktører kan lave en forretning der hjælper fleksibilitetsleverandøren.

Der er eksisterende balanceansvarlige, der tilbyder optimering af fleksibelt elfor-brug for større enheder. Blandt andet agerer anlæg for produktion af

industri-gasser og ca. 10 pct. af nødstrømsanlæggene (30 MW) allerede i dag fleksibelt og byder ind i de relevante elmarkeder. Styring af mindre fleksibelt elforbrug såsom elbiler og individuelle varmepumper er fortsat på demonstrationsstadiet, hvilket også gør det svært at vurdere omkostning til storskala styring af elfor-bruget.

Handel med fleksibelt elforbrug

Omkostninger til handlen med fleksibelt elforbrug afhænger blandt andet af, hvilke typer "indmeldingsprodukter" for fleksibelt elforbrug der er tilgængelige på elbørsen for day-ahead-elmarkedet. Jo mere optimering af fleksibelt elfor-brug, der finder via algoritmer på en fælles elbørs, jo mindre behov er der for, at elhandlere skal indgive prisoptimerede elforbrugsprofiler for det fleksible elfor-brug.

Når mængden af fleksibelt elforbrug øges, vil det oftere påvirke elprisdannelsen, hvilket vil vanskeliggøre at forudsige et optimalt driftsmønster af én type fleksi-belt elforbrug uden at kende opførelsen af andre fleksible elforbrug i både ind- og udland. Dette taler også for en højere grad af optimering af forbruget foregår via spotmarkedets markedsclearing-algoritme.

Afregning af fleksibelt elforbrug

Der vil i forhold til afregning af fleksibelt elforbrug være tilstrækkeligt med time-afregnede elmålere, der er obligatoriske i Danmark fra år 2020.

Hvorvidt elkunden skal afregnes efter timeelpriser, afhænger af aftalen med elhandleren.

Såfremt elkunden ønsker forskellige elhandlere til henholdsvis deres fleksible og deres konventionelle elforbrug, kan der tilkomme ekstra omkostninger til måling af det fleksible forbrug. Denne problematik vil blive undersøgt yderligere i for-bindelse med opfølgning på Energinet.dks Markedsmodel 2.0 projekt.

V2G fra elbiler

V2G er en ret umoden teknologi, og der er praktisk taget ingen kommercielle eksempler på, hvordan elbiler kan levere effekt til elnettet i perioder med høje elpriser eller som en del af effektreserve. For at realisere V2G er der fx behov for kommunikation mellem elbil og aggregator for aktivering af V2G. Dette kan forventes at klares inden for rammerne af de kommende måle- og kommunika-tionsstandarder til elbiler.

Der er desuden behov for en inverter for at levere vekselspænding fra elnettet, hvilket kan udgøre en betydelig ekstraomkostning pr. elbil. Der er derfor behov for mere detaljerede studier af omkostninger for V2G fra elbiler, end det er mu-ligt i denne analyse for at vurdere den samlede business case.

8.3.3 Yderligere omkostninger til fleksibelt elforbrug ved andre anven-delser end i spotmarkedet

Der er andre anvendelser af fleksibelt elforbrug end i spotmarkedet, som ikke er undersøgt i denne rapport, og som vil kræve yderligere omkostninger og gene-rere yderligere indtægter.

Lokale netudfordringer

Hvis elforbruget skal optimeres efter lokale netudfordringer (flaskehalse eller spændingsproblemer), er det en særskilt business case, der skal undersøges.

Dette kan fx kræve ekstra måleudstyr i distributionsnettet eller yderligere prog-noseværktøjer hos netselskaber at investere og drive elnettet med brug af flek-sibelt elforbrug.

Systemydelser og regulerkraft

Der er specielle krav til blandt andet styrbarhed, aktivering og målere i andre elmarkeder, som medfører andre omkostninger end i spotmarkedet. Samtidig er der også en anden betaling for fleksibiliteten end i spotmarkedet, og der er der-for behov der-for selvstændige business cases der-for disse anvendelser af fleksibilitet, som ikke er en del af denne rapport.