Samarbejde med erhvervsskoler, hvordan er det fastlagt?

I dette afsnit skal vi se nærmere på, hvordan UU samarbejdede med erhvervsskolerne og hvilke erfaringer UU havde med dette samarbejde. Lad os først se, hvor mange UU-centre der havde etableret et særligt samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne om unge med svage forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse omkring forebyggelse af fravær, jf. figur 4.5.

Figur 4.5 Andele af UU-centre, der har etableret et særligt samarbejde med ungdoms-uddannelsesinstitutionerne om unge med svage forudsætninger for at gen-nemføre en ungdomsuddannelse omkring forebyggelse af frafald

Kilde: AKF’s landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt UU-centre i oktober-december 2007.

Som det fremgår af figur 4.5 havde langt de fleste UU-centre på undersøgelsestidspunktet etableret et særligt samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne omkring forebyg-gelse af frafald i forhold til unge med svage forudsætninger for at gennemføre en ungdoms-uddannelse. 14% eller ca. hver 7. UU-center havde ikke et sådant samarbejde.

Af figur 4.6 fremgår, hvordan samarbejdet – der, hvor det finder sted – var struktureret mellem UU-centrene og ungdomsuddannelsesinstitutionerne. De tre samarbejdsformer, der blev spurgt til, synes at være meget ligeligt benyttet med mellem 57 og 68% af UU-centrene, der benyttede hver mulighed. 22% af UU-centrene fra undersøgelsen angiver, at de benyttede alle tre samarbejdsformer. 35% angav kun at anvende en af formerne næsten ligeligt fordelt på de tre mulige samarbejdsformer. Resten (43%) angav to samarbejdsformer.

Kun 5 ud af de 37 UU-centre havde et samarbejde, som udelukkende var uformelt. Dette svarer til ca. 14% af de i alt 37 deltagende UU-centre.

Figur 4.6 Andele af de, der har et særligt samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitu-tionerne om unge med svage forudsætninger for at gennemføre en ungdoms-uddannelse omkring forebyggelse af fravær. Fordelt på, hvordan samarbejdet er udformet

Note: Det har i dette spørgsmål været muligt at svare tilkendegivende på flere af ovenstående baggrun-de, derfor summer procent tallene ikke til 100.

Kilde: AKF’s landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt UU-centre i oktober-december 2007.

Det blev i undersøgelsen også belyst, om der kunne ses forskelle mellem undersøgelsens op-deling på yderområder og ikke-yderområder, med hensyn til om der er et særligt samarbejde i forhold til unge med svage forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Figur 4.7 Andele af UU-centre, der har etableret et særligt samarbejde med ungdoms-uddannelsesinstitutionerne om unge med svage forudsætninger for at gen-nemføre en ungdomsuddannelse omkring forebyggelse af fravær

0 20 40 60 80 100

Nej Ja

Procent

Yderområde Ikke‐yderområde

Kilde: AKF’s landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt UU-centre i oktober-december 2007.

Figur 4.7. viser, at det særligt var i yderområderne, at der ikke var etableret denne form for samarbejde. Hele 31% af UU-centrene i yderområderne havde ikke et sådant samarbejde. Til sammenligning havde 93% af UU-centrene uden for yderområderne etableret et særligt sam-arbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne om unge med svage forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse omkring forebyggelse af frafald.

Vi skal nu se på, hvordan UU-centrene vurderede samarbejdet på undersøgelsestids-punktet, jf. figur 4.8.

Figur 4.8 Andele UU-centre, der vurderer samarbejdet omkring unge med svage forud-sætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse med forskellige institu-tioner, fordelt på forskellige svarkategorier

Kilde: AKF’s landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt UU-centre i oktober-december 2007.

Det fremgår af figur 4.8, at UU-centrene generelt var tilfredse med samarbejdet med de for-skellige typer af erhvervsskoler, når det drejer sig om unge med svage forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Generelt syntes UU-centrene at være tilfredse med samarbejdet. Henholdsvis 76, 80 og 86% af UU-centrene vurderede således, at samarbejdet med de tekniske skoler, handelsskolerne og SoSu-skolerne var meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende. Størst utilfredshed var der med hensyn til samarbejdet med de tekniske sko-ler, hvor 22% af UU-centrene var utilfredse eller meget utilfredse med samarbejdet.

Hvordan samarbejdet er tilrettelagt på det praktiske plan, var på undersøgelsestidspunk-tet forskelligt rundt omkring i landet. Da jævnlig fysisk nærhed mellem UU og erhvervssko-lerne antages at have betydning for samarbejdet, er det belyst, i hvilket omfang UU havde fast kontorplads på en eller flere erhvervsskoler.

Figur 4.9 Andele UU-centre, der har vejledere med fast kontorplads på én eller flere er-hvervsskoler i deres område samt forskellige mål for, hvor mange timer der i givet fald er UU-personale til stede pr. skole pr. uge, på de pågældende sko-ler, der bliver dækket af UU

Kilde: AKF’s landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt UU-centre i oktober-december 2007.

Figur 4.9 viser, at ca. hver 5. UU-center havde vejledere med fast kontorplads på en eller flere erhvervsskoler i det pågældende UU-centers område. Figuren viser samtidig tre forskellige mål for antallet af timer om ugen, der i gennemsnit var UU-personale til stede pr. uddannel-sesinstitution. Det gennemsnitlige antal på 12 timer pr. uddannelsesinstitution svarer til ca.

en 1/3 fuldtidsstilling på hver uddannelsesinstitution, hvor der er vejleder med fast kontor-plads. Der er en dog en meget stor spredning i antallet af gennemsnitstimer, idet et enkelt UU-center i gennemsnit havde en fuldtidsansat pr. uddannelsesinstitution pr. uge, mens et enkelt UU ”kun” i gennemsnit bemandede deres faste kontorplads med to timer i gennemsnit pr. uddannelsesinstitution pr. uge.

Som det fremgår senere i dette kapitel, var det, såvel fra UU som fra erhvervsskolernes side, opfattelsen, at UU’s faste kontorplads på erhvervsskolen var befordrende for et godt samarbejde om tidlig og målrettet indsats over for unge med risiko for at falde fra. Derudover giver den form for samarbejde ofte et godt grundlag for en større gensidig indsigt i de respek-tive kulturer og indsatser over for unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse, herunder de unge med svage forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse.