3 UU’s indsats over for unge med svage forudsætninger for at
4.1 Brobygningsforløb og prækvalificerende forløb
Stort set alle UU-centre har i skoleåret 2006/2007 været involveret i brobygningsforløb17 mellem folkeskolerne og samtlige erhvervsskoler i det pågældende UU-centers område, jf.
figur 4.1. 5% var kun involveret på nogle af erhvervsskolerne i UU’s område. Samarbejdet mellem UU og de forskellige erhvervsskoler blev på undersøgelsestidspunktet opfattet som meget tilfredsstillende af mere end halvdelen af alle UU-centrene. Kun meget få var utilfred-se18: 2% i forhold til handelsskolerne og 7% i forhold til SOSU-skolerne. Samarbejdet mellem UU og ungdomsuddannelsesinstitutionerne om brobygningsforløbene fungerede således godt set med UU’s øjne på undersøgelsestidspunktet, og der er ingen grund til at antage, at det ik-ke også skulle være tilfældet i dag.
Figur 4.1 Andele af UU-centre, der i skoleåret 2006/2007 var involveret i brobygnings-forløb mellem folkeskoler og erhvervsskoler
Kilde: AKF’s landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt UU-centre i oktober-december 2007.
17 Her refereres til gældende lov, selv om den er vedtaget efter gennemførelsen af interviewundersøgelsen. Se Kapitel 2 Brobygning til ungdomsuddannelser, § 3, hvor det hedder: ”Brobygning efter dette kapitel er en periode, hvor elever i 9. og 10. klasse deltager i et undervisnings- og vejledningsforløb på en ungdomsuddannelse”., Bekendtgørelse om bro-bygning og introduktionskurser til ungdomsuddannelserne, Undervisningsministeriet, 2008.
18 Kategorierne ”tilfredsstillende” og ”utilfredsstillende” slået sammen til utilfredsstillende.
En del unge med svage forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvad en-ten de tilhører gruppen af unge, der har modtaget specialundervisning, andre unge med sva-ge skolefærdigheder, unsva-ge, der har handicap, etniske minoritetsgrupper, unsva-ge med sociale problemer eller med misbrugsproblemer, har brug for at få opbygget sociale, faglige og per-sonlige kompetencer, inden de starter på en ungdomsuddannelse. I figur 4.2 vises, hvor ofte UU-centre på undersøgelsestidspunktet benyttede produktionsskoler forud for start på en ungdomsuddannelse til disse grupper af unge.
Figur 4.2 Andele af UU-centre, der ofte benytter produktionsskoler som kvalificerings-forløb for unge med svage forudsætninger for at gennemføre en ungdomsud-dannelse forud for start på en erhvervsskole.
0 20 40 60 80 100
1 2 3 4 5 6
Procent
Kilde: AKF’s landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt UU-centre i oktober-december 2007.
1 = Børn og unge, som har modtaget specialundervisning i store dele af skoleforløbet enten i folkeskolen eller på en specialskole
2 = Andre unge med svage skolefærdigheder
3 = Børn og unge med handicap, der kræver specialpædagogisk støtte 4 = Unge fra etniske minoritetsgrupper
5 = Unge med sociale problemer, herunder psykiske lidelser 6 = Unge med misbrugsproblemer
I figur 4.2 fremgår det, at det særligt er over for ”andre unge med svage skolefærdigheder”, jf.
spørgsmål 6.1 i spørgeskemaet, bragt som bilag 1, at produktionsskoler blev brugt som præ-kvalificerende forløb, hvor 72% af UU-centrene angav, at de ofte benyttede disse skoler over for denne gruppe unge. Over for unge som i store dele af deres skoleforløb har modtaget spe-cialundervisning, benyttede ca. halvdelen af UU-centrene produktionsskolerne som prækvali-ficerende forløb.
Ser man på figur 4.3 på, hvor ofte EGU blev benyttet, er det igen de to ovenstående grup-per af unge, hvor det oftest blev benyttet. Ca. hver anden UU-center bruger EUG over for dis-se to grupper unge. Som det fremgår af figur 4.2, 4.3, og 4.4, så blev produktionsskoler, EUG og ungdomsskoler kun sjældent benyttet som prækvalificerende forløb for unge med handi-cap, der kræver specialpædagogisk støtte, unge med sociale problemer, herunder psykiske li-delser, samt unge med misbrugsproblemer. Unge fra etniske minoriteter lå her som en slags mellemgruppe med ca. 1/3 af UU-centrene, der benyttede ofte produktionsskoler som præ-kvalificerende forløb over for denne gruppe unge, og ca. hver 5. UU-center benyttede over for samme gruppe unge ofte EUG.
Figur 4.3 Andele af UU-centre, der ofte benytter EGU som kvalificeringsforløb for unge med svage forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, forud for start på en erhvervsskole
1 = Børn og unge, som har modtaget specialundervisning i store dele af skoleforløbet enten i folkeskolen eller på en specialskole
2 = Andre unge med svage skolefærdigheder
3 = Børn og unge med handicap, der kræver specialpædagogisk støtte 4 = Unge fra etniske minoritetsgrupper
5 = Unge med sociale problemer, herunder psykiske lidelser 6 = Unge med misbrugsproblemer
Kilde: AKF’s landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt UU-centre i oktober-december 2007.
Sammenlignes figur 4.4 med de to foregående, ses, at ungdomsskoler generelt blev benyttet mindre end produktionsskoler og EUG som prækvalificerende forløb for unge med svage for-udsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse forud for starten på en erhvervsskole.
Figur 4.4 Andele af UU-centre, der ofte benytter ungdomsskoler som kvalificeringsfor-løb for unge med svage forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddan-nelse, forud for start på en erhvervsskole
1 = Børn og unge, som har modtaget specialundervisning i store dele af skoleforløbet enten i folkeskolen eller på en specialskole
2 = Andre unge med svage skolefærdigheder
3 = Børn og unge med handicap, der kræver specialpædagogisk støtte 4 = Unge fra etniske minoritetsgrupper
5 = Unge med sociale problemer, herunder psykiske lidelser 6 = Unge med misbrugsproblemer
Kilde: AKF’s landsdækkende spørgeskemaundersøgelse i oktober-december 2007, blandt UU-centre.
Værd at bemærke er dog, at UU-centre i størst grad benyttede ungdomsskoler, formodentlig til sprogundervisning, over for unge fra etniske minoriteter, samt at UU over for unge med sociale problemer og unge med misbrugsproblemer i lige så høj grad benyttede ungdomssko-ler som over for gruppen af unge, der i store dele af deres skoleforløb havde modtaget speci-alundervisning. Ligesom med produktionsskoler og EUG blev ungdomsskoler heller ikke i nogen nævneværdig grad benyttet til at prækvalificere unge med handicap, der kræver speci-alpædagogisk støtte.