HieronymuS. Gickkrnstolt. tzeonore. Perin^
H ieronym uS .
D e t gik os, saamen, ret a r r ig t!
Det
glemniet O ikke, fo r jeg faaer sovet.Giekkenstolt, ^ ... !
H v ilk e t? 'm in H e rre !
. H ie r o n y m u S ..
N u skal du hore. D a jeg vilde gaae hen t i l E Fader med det stemplede P a p ir t i l Afstaaclsen, msdte k ham hist neden fo r Bakken, at han stod og skakkede mcd reiscnde P erson, som var staaet ud a f en Caret. ^
E n ung P erson?
Leonore.
-H ieronym uS .
O ! N e i, vist ikke; E n gammel ta n d lo- K r - b ^ ! som gik ved Krykke. Forst kom de med deres graae
imod hverandre, saa sukkede de, saa sionnede de, og hvert S u k kunde man see, hvordan deres puklede R v
5
§*op og ned, ligesom en V ippe. S a a teg de t il at grade. S nursiede vare de f o r , og mere bleve de ha ^
man maattc faae ont fo r sit H ierre deraf. Leonard ud, som han skulde Hde F o lk , og lukkede sig strar d^ ^ inde i sit K a m m e r; han siger, ar ban har faaet
stor Hierresorg, at han endelig niaae grade el V ers ^ s forend han skriverunder, og han v il ikke tale med ^
Menneske.
t i l
modie ^ K tM < ^
, »'
Giekkenstolt.
hv« l?al nok stille ham tilfreds. I vide a lle , ktda„ jeg h ^- ham undcr m in P id s k ; og Tingen ligger H M a g t paa. J e g tiender h a m , saasnart han ii, k C on t rack en i Haanden, saa skriver han strax r»» ^ >den er kostbar, og m in Forstcfodsels-Rtt er
in-^ " t stiemke med.
Leonore.
3
kei, m in H erre , det haster in te t.H iero n ym u s.
J o vist haster det, og bel er ogsaa din S k y ld akt ' L e o n o re .
H v o rd a n ! H v o r kan det vcere m in S k y ld ?
H iero n ym u s.
J o v is t! A l den Forlred, der skeer i et H»nS er tre«, a ltid S k y ld udi.
» ro d lig 6 ,- ! e, "S
»val!« ^ il
'i
u d « <
r. ^
'«<>" il.
Ud
Leonore.
M e n hvad har jetz da g io rr? H v o rfo r er h -n saa
^ H ie ro n y m u s .
^ , D e t har I g io rt allesammen, at I har U ret. Je g
" hen at see engang t i l vore gamle Confustonsmagere,
^ kvre deres tykke Hoveder paa rette Veie. H g det ffaUkke lange, inden jeg skal gifte jer sammen, TrcdS for deres i ja TrodS fo r jer selv, om det stat gielde.
E n d e p a a f- r s te A c t.
G 4
Anden Act.
i . Scene.
Lconore. Pernille.
P e rn ille .
a lt som der bliver g io rt mere Anstalter og A lla r m , ^ B ry llu p p e t kommer narmere.
J o m fru e ! jeg kan dog see, det gyser j hendk
Leonore.
O ! P e r n ille ! D e r staaer mig et tu n g t Arbeide fok^
TEgreskab vor ftsrste tykke, eller vor storste Ulykke. D tl er en stor tykke, naar Folk stemme overcens i
Sind
H je rte la v , saa at den ene v il in te t, uden hvad den ande>*
v i ! ; Saadan en Foreeniug er, ligesom N a tu re n selv kun^
have stiftet den. D en saaer sin Fuldkommenhed af reene pure K ie rlig he d , som er grundet paa T u g t eg T a n k engang! hvad Fornoielsc der er, naar man fsrst der ret a f et M cnneste, ar man to r elske ham aabenba^
fo r alle, at man barer hans N a v n , at eenS H u u s , cei'§
F o lk , eens Liberie, den mindste T in g , der er t i l , h u ^ os paa det Kiereste, v i have i Verden. A t vore
som ere Frugten a f vor K ie rlig he d , forbinde os end""
m ere, som der.dyrebareste P a n t og Kiendercgn derp"^' og jo mere jdg studerer paa mrc H icrre, jo mere bange bliv^
jeg. D e r er ingen M iddelvej i mine Tanker. Enten ^
E r der c liers saadanr et ZEgrest ab r i l, saa maae der rak*
r t H im m e rig paa Jorden. M c u derrmod at gaae hen ^
^ si« F rih e d , sir J o m fru e -N a v n , sine M id le r , ved en T ^g te .-P a g t, at underkaste sig et strengt Herredom m e,
* Hg tractere som en Tjenestepige, ligge i Klamm erie
^ hverandre hver T im e paa D a g e n , eller o g , naar anden kommer ind a f den ene D o r , at Konen da stal
^ae rid af den anden; at gaae t il B ordS uden A p p e tit,
^ til S engs uden E ls to v , det et jo bedroveligt. M a n
^ stride hvert S ie b lik imod Fristelser, og gaae som
^ Livet i Hcenderne, a f F ry g t fo r ar falde i dem, og
^Nten vare berecd paa a t trcrkke sin M a n d ved N ase n , eller a f Lorngsel og S o r g , og giore hvad man dor a f . ^ n g yg med Fortredelighed- S e e r du v e l, P e rn ille ,
"dqnt et ZEglestab maae jo vare et Helvede paa Jorden.
P e rn ille .
. Hvad har dog ikke Fanden at bestille med at satte
^ ^ d paa disse J o m fru e r? S e e ! hvilke Tanker der kan
9
ge j ^ t t e ustvldige N o e r! D e r er mangen klog erfaren E ^ ^ ^ b o r g , som ganste fo rn u ftig har fundet sig i a t^ e S o rg tre M a n d efter hverandre, og dog stulde at sige mere om denne Pest. M e n Aarsagen vrides Afstye fo r dette smukke G ifte rm å l behsver nogen
^ ^ E r e tzpsnKning; TEgrestab staaer hende inte t an, naar der ^ N aadsherren; »uen om der var med hans B r o
-^ -^ sted det da hende an? V a 'r saa god og los mig den r lle r ^ ' aldste B ro d e r den yngste i Veien? Hader
^ster hun h a m ? S Lig reent ud.
Leonore.
stad ^ ^ te t . Hverken to r jeg eller kan jeg ud-hgt* l il ruin A fs ty e ; rn it H icrte er a lt for uroer ar jeg kan soge efter saa bitter en Sandhed« V i l
G 5 man
2 2 Den ryggeslsse.
m an speile sig i V a n d e t, saa maae man L det mindste bie til V in de n har lagt sig, og t i l det ikke mere er
oprsrt
a!L o lg e r. ^
P e rn ille . ,
- 7 , N e i, Jo m sru e ! D en Lignelse passede sig nu siet intet godt paa dette S te d . M a n kan nok låse sig fre m , og si*
tydelig L sir H ierte. D e t bar ingen F a re ; og naar S i ^ ' det er i stor Devagelse, saa maae en P ig e , der har lidt ; F o rn u ft, sagte vide, hvorfra den S to r m tommer, som gi§*
Dander oprorr. M a n veed —
Leonore.
T ie stille ! jeg v il ingen T m g vide. J e g v il hverst" ^ hsre eller see. E r det S porS m aal, om jeg endnu etsier ^ ^
ulykkelige M cnnesie? Je g sial og bsr jo had.' ham. H ^ "
de jeg nu Haab om at faae en mere elsivardiq M a n d , si* , blev jo m in Lanqscl forgieves, og m in Assiye storre fo r dc^
som jeg sial have. Lad den Forrader, Leander, blive si*
m ig ; K a n han leve vel vg formuer alligevel, saa lad ha^' M e n i det mindste stal han aldrig blive arveioS, om si§
maae raade. S a a haardt et H ierte kan jeg aldrig faae, ^ jeg siulde gaae en ZEgtepagt ind, og blive hano D ro d e rk o ^ fo r at satte ham i yderste A rm o d ; D e t er m in reene
n in g , og a lt, hvad jeg kan udlade m ig med. V i l gaae m it H ie rte narm ere, saa brister det.
2. Scene.
, 7 ^ n
Leonore.
,Pernille. En Tiener.
Tieneren. ,
. D e r er Baronesse Rynkenborg uden fo r, J o m s i^
-1
.
« - ' , ' ^ Leonore.
H vad v il den Desogelse sige? '
Tieneren.
Hun
erkommet
lige fra Leipzig herhid,for at on-
^ Jomfruen
r il Lykke.Leonore.
Ak'. H v o r t il?