Jeg foler dem ligeledes. D e t samme Haab oplivs m ig , jeg brander af Degicrlighed t il at spille; M e n S t ^ l ke li, tilla d , ar din V en ogsaa maae vcrre Menncste^ ' ^
S ru k e li. ^
O g at din gaaer ti! Grunde. Kast a lt hvad jeg ha*
g io rt i Forglemmelsens Flod. Lad mig styrte Halsen pa"
m ig . Je g v il ikke langer mane en Utaknemmelig. L«^
den Kone, som du har saa kier, giemme sine kostbare Tiligs prunke med dem og dermed udstaffere baade sin Hovmod oA>
fin Uselhed. Je g har ikke et O rd mere at sige. ^
Beverlei.
A h ! hvor lidet kiender J denne tilbedelige K one! D^
Kostbarheder, som hun satter P r iis paa, ere tusinde
der, som man seer hende glimre a f, som hun aldrig ka"
have M a n g e l paa. Hendes yndigheder har nok af deS naturlige G lands. Alleneste fo r at behage m ig , har h ""
pyntet lidet paa sin Gestalt. M i n Forfængelighed er
sag i , at hun har kostbare T in g . N a a r hendes M a n d bc^
hovcde dem, var bun i T ta n d t il at stille sig derved, ude"
ar tage sig der urer, eg uden at knurre derover.
S tn k e li.
N u , jeg har fa ttte r andre Tanker. M i t Vensta^
har
-ilde i D-S Ldanne Folr orgen fok*
aab oplivs M e n S t l"
ncske,
-ad jeg hak
Hassen pa"
nelig.
ibare T in ^ Hovmod oS
K one! D t usinde DV' aldrig kaa nok af delk , har hulk )ed er )tu ^ M a n d bc- rved, udclk
har aldrig forbeholdt noget — Lad jeres V e n kasteS hen t et Fcengsel —
B e v e rle i.
D e t forbyde H im le n , ar en cedelniodig V e n , der har staaet mig bi, skulde kastes hen i er Fwngscl! S tu k e li tro e t allsaa, ar der ingen TEre forbinder m ig , ar jeg er soles- js s ? E r leg end undertrykt af Ulykke og Fortalelse, v il jeg
dog ikke tilkisbe mig S in d e ts Roelighed fo r den P r iiS . S t u k e l i.
Jeg har mueligen med for stor Heftighed — —'
B e v e rle i.
A h ! kan m a n , uden ar anseeS fo r S to k og S te e n , i bestige Omstændigheder v«re koldsindig. N e i — Lad o - ikke rrarres L U tid e ; jeg seer hvad jeg bor giore. Gaae
hiem !
' Stukeli.
Maaskee har jeg varet fo r »argaaende.
B e v e rle i. ,
0 g jeg fo r utaknemmelig.
S tu k e li.
Jeres V en oppebicr jer hienmie. (afsides) Je g sin- der paa <t M id d e l, som snart skal bringe S agen i R ig tighed. (gaser).
-B e v e rle i.
(narm er sig t il sit H uut) Je g maar gase ind.
it Venskab
hak 4. S c o
4. Scene.
Beverlei, Henriette.
H en riette. ^
- (kommer u d ) '
Endelig er I d e r, m in B re d e r! O H im m e l! i hvil*
kett T ilsta n d! H v o r v il m in arme Søster blive bedrovet/
nnar hun seer jer saa forandret. - ^
B e v e rle i.
H vad gior hun? .
H enriette.
H u n nyder et Aiebliks R o e , hendes A in e er faldes sammen, hun var t i n t a f at venre saa lange; Im edens S o vn e n form ilder hendes O nde, saa hold mig det tilgodes m in kiere B ro d e r, ar jeg fordrer mine M id le r tilbage, sorl^
I har under H a n d e r .--- ^
B e v e rle i.
D e t er en.stor Utaalmodighed! H vorledes, m in kiert S s s te r! har jeres Lcnson fattet nogen M istanke om m ig , i Henseende t il jereS M id te r. D e r siges, han vover at fore en besynderlig T a le ; T o r h a n --- ^
. H enriette.
I dette T ilfa ld e to r han in te t, m in B ro d é r, det ek m ig , som lige in d til denne S tu n d eftertanker med hvilken Omhue mine M id le r behandles, og m it Forsat er ikke, at de ffa l langer blive under et M enneffes H a n d e r, der hae,j>
tilsat sine egne paa saa flet en M aade. §
B e v e rle i.
E r I i nogur Uroelighcd fo r dem?
Hen-H enriette.
G iv mig mine M id le r tilbage, saa ophorer den, eller o g , vm de cre tilsatte, von diges da at sige mig det, det v it gaae mig nar t i l H ie rte ; men jeg har udstaaet saa meget fo r min S sster og hendes S o n , I har saaledeS vandt m ig t i l S o rg og Bedrsvelse, saa Vanen nu er den anden N g - nel! i hvil* tu r hos m ig. Jeg stal bedre kunne stikke m ig i m in Ulyk-
>e bedrovet/ ke end de i deres. Forbandede Spillesyge! — — G
Beverlei.
S ka a n mig fo r Resten.
ie er falden
Medens riN«
et tilgode,, tbage, sottt
min kierk
; om m ig ,
»er at fore
H e n r ie tte .
H ans H un s var et P a va d iiS , to Engler beboede d et, han- Kone og hans S o n . E n adel Redelighed, en und
seelig Skisnhed lod ham uafladelige« smage, hvad Sodhed der er i begge. H an blev kied as sin Lyksalighed, kied a f at beboe denne himmelste B a a n in g , og har styrter sig selv i Elendigheds og Skiendsels sordervelige A fgrund.
B e v e rle i.
Grusomme! I igiennemborer mit Hierte.
H en riette.
Dersom Nlykken endda faldt allene paa jer, ligcsaavel
som Eftertalen — — ^
r , det et ed hvilken r ikke, at
, der hae,l!
' i
B e v e rle i.
E n B roder ventede mere ZErbsdighed a f sin S s - strr. M a l mig dog ikke saa meger sorr af. I kommer fo r sildig med jeres Bebrejdelser. I river S a a re t op uden at kunne lage det. I M o rg e n , m in S s s te r, ville v i tale vm jen s M id le r. Forund mig i D a g Pusterum !
H .'iu
z r Beverlei.
H enriette.
Altsaa i M o rg e n ? — I n d t i l den T id v il jeg t v iB m it H ierte at vare stsrre Herre over sig selv. M a n
med JErbodighed underkaste sig H im lens V re d e , og
at m u rre , tilbede deus Retfærdighed. Lad im idlertid ^ B ro d e r blive udseet d e rtil, paa det Revselsen kan v a r e ^ foleligere; lad det vare en Fader — en ZEgtemand - - ^
B e v e rle i.
E j ! m in S o s te r!
H en riette.
N u er der ude, jeg siger ikke et O rd mere.
' 5. Scene.
Beverlei, Henriette, Mav. Beverlei, Toml«
M a d .
B e n c rle i. !
(som kommer ud med Tomi, lober hen t il sin M a n d ) 1 Velkom m en! cr I der, hierre M a n d .
B e v e rle i.
Allerkiereste Kone! jeg er blevet noget lange ude/
jeg er bange 2 har ikke kunnet sove, fordi I biede est^
m ig. !
M a d . B e v e rle i.
Lille M a n d ! lad oS ikke tale om m in Urve og Dekyr^!
rin g . N n flu tte r j.g jer i mine A rm e , jeg vader jer mme Taarer, jeg seer jer, nn cr alting forglemt.
B e v e rle i.
(afsides)
L a a megen D y d — saa om en Kierlighed —
mans*