M i t H ie rte alader sig inderlig derover, mere sor st*
res end m in egen S k y ld : N u haaber jeg esterdags,^at sides I er bleven helbredet fo r den S vaghed, og Skiebncn ^ bleven 06 saa gunstig, I da forsager den rasende Spillclyst vg giver mig en kier M a n d tilbage.
B e v e rle i. '
Je g kaster mig ned fe r jeres Asdder, og forsvcer bettl skammelige Raseris, som har a lt fo r lange varet Aarsag t«i en dydig K o n e s, en S o n s og en SostcrS Ulyksalighedek«
M i n K o n e ! jeg har nu ligesaa stor Afstye for S p il. som jeg kraver H im len ril V id n e , at m in eeneste Omsorg herefter gaae ud paa at opdrage m in S o n vel og befor*
dre jeres Lyksalighed.
M a d . B e v e rle i.
M i n bcroer alleneste paa jeres.
B e v e rle i.
Vced I hvad A nflag jeg har? — Denne gamle H<l- regaard, som er gaaen fra S la g t ril S l a g t , og endeligts rilfalden m ig , som jeg nastcn havde solgt sor in te t, de"
agter jeg ar tilkiobe mig ig ie n , der v il jeg tilbringe iiiii^
Dage, som en fo rn u ftig M a n d : Jeg har lykkelig revet mi- los fra den G a le n ffa b , som folger med S pillcsyge, jeg ^ kicd af ar have flere P ro v c r paa dens E fte r-V e e r. J»g vil herefter ikke fole uden til de sodeste Bevagelser, m it H icrr^
skal nyde den inderligste R oe, naar det allene bekymrer st
em jer.
Mad. Beverlei.
A h ! dyrebare V e n ! —
Heri-e for ,^at side"
ebncn tk
^pillclyt^
var bettt 'arsag ilighedet«
o m I - ^ sorg stal g befor^
nle Her*
urdckigca
set, dcrl
ge mink
evet
jeget 2 -c, v'l
t HLcrre
lurer A
Her^
H enriette.
N n vel
da!
M e n , m inkierx
B ro d e r! erder da
in- ander M id d e lfor
Spillesygen, dubeherstes af, end som
Kierlighed,
nemlig at tage Flugten?B e v e rle i.
D ! jeg er ganste og aldeles kommen t i l mig selv igien - T a a lange som m in S ie l var befangt a f demre Galen-
^ og ideligen plaget af lu tte r voldsomme Bevægelser —^
^ l^g svLkvede imellem Haad og F r y g t, havde jeg i S i« d e
^ asstiere m it Lives Traad og legge Haand paa mig selv.
M a d . B e v e rle i.
. I kommer m ig t il at stielve.
B e v e rle i.
^ M i n Allerkiereste! H im len har fo r dine DyderS kyld hort mine B s n n e r .— T illa d mig im idlertid et A ie -
^ gaae b o rt, jeg maae afgiore en G ield, sonr der lig- alt for meget M a g t paa. — Opscrttelsen kunde have F y f^ x - - ^ je g staaer i S tikken derfor — M e n jeg strax —
^ M a d . B e v e rle i.
3eg,lader jer ikke gaae uden ftor Bekymring —
B e v e rle i.
3eg kommer ufortsvet igien.
M a d . B e v e rle i. '
^ Tode B e n ! jeg har en meget betydelig T a g at afhandle k jer — ^ sgu derfor ikke komme snarr nok tilbage igien.
B e v e rle i.
3eg lcrngeS derefter ligesaa meget som I *
D 4 M a d .
M a d . B e v e r lr i.
N u saa §aac t M c d rn s I rc borte, ville v i M alting t i l , fo r at helligholde denne Glcrdstabs D a g . .
(M a d . Beverlei og Henriette gaae bort)
9. Scene.
Beverlei, Smkeli.
,
1B e v e rle i. .
-(gaaer et S k rid t frem og meder S tu k e li) . E r du der, S tu k e li! Veed du at Lykken — r - - - ' H
S tu k e li.
J a , Johnson har sagt mig alt.^. T il. Lykke..
B e v e rle i. "
D u har viist et Venstab imod m ig , som man sietdes finder M age t il — N u stal du faae at see, om m it ikke i alle M aader svarer dertil. M e n jeg maae lobe for at bc^
tale en G ield, som jeg ideligen oyerlsbeS s^r, jeg mdae s ti^
baade Jam es og Machinson tilfreds« . ,,
^ S tu k e li.
D e t gier I vel i — fo r noervcercnde T id ere de H06 W ilson — S p ille p a rtie t er meget anseeligt. P a a Bordet
regner lu tte r G u ld ncd — V ild e Lykken staac bi nogenl^
deS, kunde man giore en god Fangst. Je g gik fra dem, da jeg saae de vare saa meget uheldige. N u kan du kornns rer tilp a s , fo r at siaae dem bi.
B e v e rle i.
Je g onstede, om m ueligr, aldrig at scette m in Fod * dette Helvedes H u n s , det har a ltid voeret m in Ulykke.
S t " '
57'
i la «
>
cl-ea ikke
k bc-'
Mhe^
udet n il^
em, rune '
o d i -tru
S tn k e li.
D e t hover mig mcger, a t dri ikke v il gaae derhen,
^ rig blev der spillet saa hoit tilfo rn . A l P e ru s Rigdom
^ der opstablet — D e t kunde blive en Fristelse fo r dig.
Aldeles ikke.
B e v e rle i.
S tn k e li.
3eg tv iv le r bog derom — D e t er sandt — Lykken er ke altid saa grum — D e t lader, som hun har forsonet sig med
*2 M a n kunde saa lempelig forfoge hende — M e n det
^ ikke vcrre m it Naad.
B e v e rle i.
O ! vcrr fdrsikret, at jeg ikke stal vove noget— M e n
^ l e r t i d kunde man bemcrgtige sig m in P erson; du vced,
^ Wachinson har taget D o m over mig.
S tU k e li.
- Jeg veed det, og en vis Person har sagt mig i For-b"ghed, a t han endog i denne A ften vilde lade den exe-,
yvere-B e v e rle i.
. N u v e l, den Aarsag bor jo overtale mig t il at gaae
^ h e n . M e n fry g t aldeles ikke fo r mig — Zeg stal holde'
" " t Lofte.
^ S tn k e li.
V i l du lyde mig ad, stal du ikke gaae — Leuson kun-
^tter komme og behandle mig som et trolast M crm este,
^ taler ikke i mildere Tone om dig. (meget alvorlig) udlader sig overalt med Trudsier, at d is t a l giore ham
^Zustab fo r din S ssters M id le r.
D 5
B e v e rle i.
Lad M o n sr. Lcuson vare den han er — HanS Fo^
mastelse lader sig lcttclig dampe — Je g maac hen og b rin ^ det i Rigtighed hoS W ilson — D o g , fo r at gaae deS fo^
sigtigere tilv e rk s ; see der! — G icm disse P a p ire r! —
S tu k e li.
H ve m ? J e g ? — Je g skulde tage imod dem? D s tiender m in Skrobelighcd — Je g tro e r, at du i D a g tk re t i den gode Lune. N a a r du nu vilde have dem igle"/
saa havde jeg inte t ar indvende— Gaae ikke derhen, v e rle i! — T illa d , ar jeg holder dig derfra.
B e v e rle i.
M e n troer du d a , at jeg er saa skrsbelig, a t jt§
skulde blive fo rrykt i Hovedet, over at see lid t G u ld e t ---? A t det skulde blende Ainerie paa m ig ? —
S tu k e li.
L it G u ld ! — store D u n k e r!
-B e v e rle i.
S to re eller smaa, der ligger mig ikke M a g t paa.
S tu k e li.
M a n kunde vinde tilbage a lt hvad du har t a b t ^ M e n lad os ikke stole derpaa, det udfordrer a lt fo r stof Overleg og Eftertanke.
B e v e rle i.
N e i — jeg spiller aldrig mere — D e t er m in end^
sige B eslutning — den skal staae fast — M e n siden du ^ saa bange fo r , at jeg skal udstaae saa haard en P ro ve ^ Lad os da ikke gaae ind — V i kan jo sporge efter M a c h ^ son ved D o re n . (gaaer bort)
Fierve
! For
dring*
>s
fol-^ D»
mg <r igie", , D «
»t >rS d p»«
u
»bt-^