Aer var engang en Konge og en Dronning, som kun havde een Datter tilsammen. Medens Barnet endnu var spcedt, dode dets Moder; og Kongen, der ikke kunde sidde hen som Enkemand, giftede sig paany. Med sin sidste Dronning fik han ogsaa en Datter. Nu gik det der som det jo gaaer saamange andre Steder, at Stedbarnet skete Uret. Kongen holvt ligemeget af begge Pigebornene, for han var jo Fader til dem Begge, men Dronningen var saa
4
50
grulig avindsyg paa sin Steddatter, der var dek Bedste og Smukkeste. Da Dottreue bleve vorne, kom der saamange unge Prindser i Huset; men de saae ikke engang til Dronningens egen Datter, hvorimod de hcrngte altid efter den Anden; og hvad Moderen syntes om det, kan man jo nok begribe.
Saa fik hun da overtalt Kongen til, at sende sin celdste Datter bort. Han havde et lille Huus, der laae dybt iude i en Skov, og ingen Mennester vidste af det at sige. Dette Hnns blev nn sat istand til Prindsessen, og forsynet med Mad og Drikke for en lang Tid; hvorpaa Kongen og Dron
ningen kjorte hende dernd, og efterlod hende ganske alene. Nu meente jo Dronningen, at hun sagtens knnde faae sin Datter gift; men efter den Tid kom ingen af de unge Prindser i Hnset hos Kongen.
Nu levede Prindsessen imidlertid i sin Een-lighed ude i Skoveu, og kjedede sig dygtigt.
Aften, da hun havde lukket Dorrene, og var senge-fardig, horte hun at ver var en Kat, som klagede sig ndenfor. Strar lukkede hnn den ind og klap
pede den, gav den Mcrlk, og lod den ligge der om
5l
Natten. Om Morgenen var den borte, men kom igjen om Aftenen, og saaledes gik det 3 Dage i Trcrk. Den fjerde Dags Aften, ved Sengetid, herte hun, det bankede paaDoren; da hun spurgte hvem det var? svarede en Stemme:
Lnk op for Ridder Ranke med de lange Skanke og den forgyldte Fod.
Hun lukkede nu op og saae paa den Frem
mede. Det var en gammel laset Mand med lange Been, hvoraf det ene var af Trce og forgyldt.
Han sagde nu:
Giv Mad til Ridder Ranke med ve lange Skanke
og den forgyldte Fod.
Prindsesfen satte da for ham det Bedste hun havde.
Derpaa bad han:
Laan Huus til Ridder Ranke o s. v.
og huu gav ham Lov til al blive der om Natten.
Saa bad han igjen:
52
Red Seng til Ridder Ranke o. s. v.
Prindsessen redte nu til ham i den forreste Stue paa Gulvet. Da dad han paany:
Klced af nu Ridder Ranke o. s. v.
Det syntes huu ucrsten var formeget at forlange;
men saa tcrnkte hun paa, at han var gammel og svag, og saa hjalp hun ham af Klcederne. Tilsidst bad han:
Klo Ryggen paa Ridder Ranke o. s. v.
Det var nu det Allerværste han knnde forlange af hende, for hun syntes det var saa flaut, men da han saae saa bonligt til hende, kloede hun ogsaa hans gamle Ryg. Nu gik han da iseng; men om Morgenen var han forsvunden. Om Aftenen kom han igjen, og saaledes gik det 3 Dage tillige. Den sidste Aften lovede han, at ban skulde nok belonne hende. Da huu om Morgeuen derefter stod op og begyndte at rede sit Haar, saa dryssede der saa-mange Perler og SEvelstene ned omkring hende; og
53
det blev ved saalcenge Hill! redte sig. Forundret herover udbrod huu: ,.Nei, see!" og ftrar faldt der en Guldffilling ud af Munden vaa hende; og det blev ved hvergang hun talte. Da huu fik i Sinde at see sig om, var Huset blevet nyt og prcegtigt, baade udvendigt og indvendigt; desudeu stod der den yndigste Rosengaard i Blomster, rundt omkring det. Kort efter kom Kongen og Dronningen derud, og de forundredes hoiligt ved at see al denne Her
lighed. Prindsesfen maatte da fortcrlle dem Alting, saaledes som det var gaaet til; og derpaa befalede Stedmoderen hende, at folge hjem med. Dagen efter blev den yugste Priudsesse kjort ud ril Skov
huset, og Modereu formanede heude til at forholde sig i alle Mcrader, ligesom heudes Sosier, for at huu kunde blive ligefaa begavet. Det varede nu ikke lcrnge, inden hun horte Katten miaue ynkeligt;
men istedetfor at lukke den ind, tog hun en Kjep og bankede den dygtigt. Saaledes gik det i 3 Af
tener; men den fjerde Aften bankede det paa Do-ren, og da hun spurgte hvem det var, svarede en Stemme:
54
Luk op for Ridder Ranke med de lange Skanke og den forgyldte Fod.
Hun lukkede uu op; men da hun sik ham at see ved Lys, gav hun sig til at lee og gjore Nar af ham. Da han nu bad om Mad, gav bun ham Noget i et Katlettug paa Gulvel; og da han bad om at laane Huus, viste hun ham ud i sit Honse-huus. Saa bad han hende om at rede ^eng, men hun bar et Par Kampestene ind til ham at ligge paa. Derpaa vilde han klcedes af, men hun rev og flaaede i hans Klaver, saa de gik istykker. Da han endelig bad om at hun vilde klo ham paa Ryg
gen, hentede hun en stor Skruppekost og skruppede ham med til Huden gik af. Saaledes gik det 3 Aftener tillige; men den sidste Aften lovede han, at han skulde nok belvnne hende. Prindsessen laae nu og dromte om Natten, om al den Herlighed hun ventede; og om Morgenen da hun vaagnede, var hun hurtig til at komme i Klcrderne. Da hun be
gyndte at rede Haaret, faldt det allerværste Utoi ned omkring hende, og idet hun sorbauset herovet
55
udbrod: „Nei, see!" sprang der en cekel Skruptudse ud cif Munden paci hende. Nn blev hun ved at rede og kjcrmme sig; men jo mere hnn kjcemmede, desmere Utoi kom der. Forbistret herover begyndte hun at bande og'skjalde; men for hvert Ord hun lagde, kom der en Skruptudse af Munden. Saa fik hun i Sinde at see sig om i Hnset; men da var det blevet en faldefærdig Hytte, et rigtigt gam
melt „Brol," og rundt omkring det vorede de vcrrsie Skoldenelder, Skrcepper og Skarntyder. Over alt dette blev hun nu saa arrig, saa hendes Ansigt blev
saa rynket, at hnn lignede en gammel Gnbbenille.
Nogle Dage efter, kom Foraldrene for at see til Prindsessen, men de bleve saare forfærdede ved at see denne Elendighed. Moderen blev saa gal, at huu ikke vilde have sin Datter med hjem, men dom te hende til at blive i Hytten altid. Den crldsie Dat ter blev snart gift med en deilig Kongeson, der fik sin Faders Land, og der lever de lykkeligt endnn, hvis ikke de ere dode.
56