Digitaliseret af | Digitised by

99  Download (0)

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Jørgensen, Ludvig A.; af Arne.

Titel | Title: Nogle Fortællinger, Sagn og Æventyr,

indsamlede i Slagelse-Egnen

Udgivet år og sted | Publication time and place: Slagelse : L. A. Jørgensens Forlag, 1862 Fysiske størrelse | Physical extent: [6], 85 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the

work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always

remember to credit the author.

(2)
(3)
(4)

Nogle

Fvrtallinger, Sagn °s SCventyr, indsamlede i

Ilagclsc-EglikN

af

A r n e .

- Slagelse.

Boghandler L. A. Isrgensens Forlag.

Trykt hos C. Z. Magnus.

186L.

(5)
(6)

Forord

Azrvcrreude Samling Fortællinger, Sagn og Mventyr er for Sterstedclen indsamlede i Slagelse-Egnen, og kuu enkelte as disse have en fremmed Oprindelse. Men da de ere samlede sra for- skjellige Steder og mcddeelte af forstjellige Folk, er Fremttillings- niaaden ogsaa blevet noget forffjellig. Saavidt niuligt er imid­

lertid den naive Fremstilliiigsmaade, son« Broderfolk har, bibe­

holdt, dog ere forffjellige Ting lempede noget, hvilket blandt An­

det gjcrldcr om „Stndenlersoen."

„Tycho Brahes-Dage" er efter „Thieles Folkesagn" og

„Pr»iien i Boeslunde" er taget af en Samling Sagn, udgivet i Odense, fordi den der fandtes udførligere end noget Andetsteds.

Udgiveren ncrrer det Haab, at denne lille Samling Sågu dog ikke vil v»re saa aldeles uden Vcrrd for dem, der elske Fortidens Minder.

(7)

Indhold.

F o r t æ l l i n g e r .

En Krone Pag-

Den Dovneste

Zeg og Du

Cn Samtale

Standhaftighed ^

En listig Bonde

Det er nyttigt at kunne prale

Forsigtighed

Snnusdegnen

Iglerne "

Prcrsten i Slagelse

Meget paa eengang

Vcrddemaalet

Sveg kan blive til Alvor

Soldaten Vinter

En ejendommelig Tilstaaelse ^

1 2 3 3 7 8 10 11 13 14 15 1 6 17 17 19

(8)

Han bider ikke Pag. jg

Hemmeligheden ^

Prusten cg Smeden 22

De tre Dottre 23

Unyttig List __ 25

Ikke forbi endnu 27

S a g n .

Fra Flakkebjerg Pag 28

Knlbjerget paa TudsenaeS _ zg

Vorherre seer bedst . Z2

Om Spanien zz

Skjcrrtorsdag zz

Hvad hjalp det zz

Blcesinge Banker zg

Trcehesten 27

Fanden og Smeden 39

Fanden og Skrcederen

Tycho Brahes-Dage ^

Prcesten i Boeslunde - . _ ^

Studenterssen

Nissen i Ondlose ^

De to Munke ^

Reersoe ^

(9)

W v e n t y r .

Ridder Ranke ^

Den indmurede Dronning "

Tossc-HanS ^ ^

Niels Hansen "

Manden, som skovede Brcrnde

Mikkels Dod

Udvandrerne ^

Katten ' ' ' "

En Grcrvling er dog knn en Groevling ... — 8t

(10)

F m t M l M r .

En Krone.

Dz en fornem, riig Mand ved Navn K r on e skulde begraves, anmodede man Organisten om at spille i Kirken, for og efter Talen, hvilket han naturlig-

vils ogsaa gjorde. De Efterlevende betalte Em­

bedsmandene daarlig og Organisten fik faaledes kun 2 Rd. for sin Part. Da en Mand Dagen efter traf Organisten, yttrede han sin Forundring over at Arvingerne vilde byde denne faa Lidt.

Organisten, der flet ikke deelte denne Anstnelse, svarede: „Hor, veed De hvad, kan Vorherre noies

l

(11)

med en Krone, saa kan jeg sagtens vcere tilfreds med 2 Rd."

Den Dovneste.

En Bonde havde to Karle, der ikke vare meget hidsige paa at arbeive. Da de en Morgen gik

i

Marken for at flaae Grces, saae han med Mrgrelse hvorledes de med lange dovne Skridt strcevede af­

sted og ndbrod fortrydelig: Lad mig nu fee hvo af Jer, der kan vcrre meest doven idag. Ved balv- gaaen Middagstid faldt det bam ind at hans Folk muligt havde taget ham paa Ordet; han gik derfor ud til dem, og fandt den Ene liggende i dyb Sovn.

Han havde slaaet en lille Plet, redt Seng af Gros­

set og lagt sig til Ro. Den Anden stod op, og sov ligefaa sodt, idet han stottede sig paa Leeskaftet.

Bonden vaagnede denne og spnrgte: „Hvorfor lagde Dn Dig ikke ned ligesom Hans?" „Aa! jeg gad s'gn ikke," var Svaret.

(12)

z

Jcg og Dn.

En Bonde gik engang ud for at scrste sig et H>ar Karle. I den fonte By han kom til, modte han en Karl paa Gaden: „Kan Dn ikke sige mig hvor jeg stal faae en Karl til November?" spurgte han denne. »Jo, I kan maast'ee faae mig," sva­

rede Karlen. De blcve nu snart enige om Lønnen, og om Arbeidet som Karlen skulde gjore, nemlig staae paa Loen og tcrrske. Cudelig sagde Manden:

„Kan Dn ikke sige mig hvor jeg skal faae en Karl til?" „Jo," var Svaret, ..i den By derovre, er Karle nok at faae." „Men det er sandt," udbrsd Manden, „inden vi skilles ad, skulde jeg dog vide hvad Du hedder." „Mit Navn er Jeg." „Det var dog et loierligt Navn, men det gjor da lige- meget. Farvel!" Med diSse Ord gik Bonden ad den By til, der var bam anviist. Men Karlen skyndte sig at tage nogle andre Klceder paa, hvor­

efter han gik ad en Gjenvei til den By han havde viist Bonden, og traf denne paa Gaden. Manden kjendte ham ikke, og begyndte med at spørge, om

(13)

4

en Karl til November, og Skjcrlmeu tilbod sig ?elv, liqesom forhen. De kom ogsaa snart tilrette om Lonnen og om Arbeidet, der flulde vcrre, at stjcrre Hakkelse og passe Kreaturer. Tilsidst spurgte Bon­

den: „Hvad er dit Navn?" „Jeg hedder Du", svarede Karlen. „Det var da et underligt kort Navn." „Ja, saadanne korte er aldrig lcenger."

Denne Bemcrrkning fandt Bonden rimelig, og gik derpaa hjem til sin Gaard. „Hor nn vor Moer," sagde han til sin Kone, „til Vinter stal vi rigtig have det godt, for jeg har scestet to Karle, som hedde „Jeg" og „Du". Saa skal „Jeg"

ftaae paa Loen og tcerste, og „Du" skal passe Kreaturer og stjcrre Hakkelse." „Ja, det kan maaflee allersnarest slaae til, at det kan gaae jaadan,"

sagde Konen leende. Da nu November kom, ven­

tede Manden saa troligt paa sine nye Folk; men der kom ingen af dem. Herover blev han crrgerlig i hovedet, og sagde til Konen: „Siden de ikke komme det Rak, saa kommer jeg til ar ftaae paa Loen og tccrffe og Du kommer til at passe Krea­

turer og sijcere Hakkelse." „Ja, sagde jeg det ikke

(14)

5

nok vor Fa'er, at det kunde allersnarest slaae til/' svarede Konen.

En Samtale.

Der var engang en gammel Kone, som modte en Dreng; saa sagde hun til ham: „Hvor er Du sra min Dreng?"

„Jeg er sra Tone."

„Herregud! er Du sra Tone.' Kan Du da ikke sige mig, om det gamle revnede Huus ved En­

den as Gaden, staaer der endnu?"

„Nei, det er dodt sor lcrnge siden as Lunge­

hoste."

„Hm Hm! ja jeg tccnkte jo nok at det blev Enden paa det; sor det hvcrjte og stonnede saameget i Blcestveir. Men sig mig da, er den halte graa Hest der endnu i Byen? Jeg saae ham saamand hver evige Dag naar han gik tilvands."

(15)

6

„Nei, han er reist over til Jylland for at vcere Prcest."

„Ja, der kan man see! han gik riqtig ogsaa altid og nokkeve og sukkede ligesom om han gik og studerede. — Jeg kan hnste, der var et stort Gade- kjcer strar foran i Bven, er det der da endnu?"

„Nei vaa det Lav! det er jo brcendt af."

„Er det brcendt? Ja, man knnde jo nok for­

mode, at det vilde gaae saadan engang; for det var jo farligt at see saadan en Rog og Damp der stod op af det hver Aften om Sommeren. Og saa laae der en stor Kampesteen i Kj<rret, lidt fra Lan­

det, mon han er bra'ndt med?"

„Nei, han var floien med Vildgjcessene lcenge i Forvejen/'

„Naa, var ban det? Ja, det er saamcrnd ikke saa underligt, for alle de Gjces og Mnder der var, de ssnlde nn altid ligge og pladske omkring ham;

og saa har han jo faaet Nykker tilstoft. Men stig mig nu, min Dreng, enlen er det Dig eller er det din Broder, som jeg staaer og snakker med?"

(16)

7

„Det er med min Broder, for Svinene aad mig op ifjor."

„Ih dog! Ja, jeg har jo rigtignok mange Gange tcenkt ar det vilve gaae saadan med Dig;

for da Du var lille, bavde Svinene saadan et Mod paa Dig, at de gik og nippede Dig i Kjolen."

Standhaftighed.

En Kone sagde: „Nn maa jeg hen og have klippet Toiet til min ny Troie." „Du mener vel, at Du vil ffjcere det til," sagde Manden. „Nei, jeg mener, at jeg vil klippe, for jeg gjor det med en Sar."

„Ja, men man siger dog altid, at man stjcer det til."

„Ja, saa er „Man" altid tosset; for jeg veed da det kaldes at sijcere med en Kniv og at klippe med en Sar."

(17)

8

Efterat de havde trcrttedes en lang Tid blev Manden tilsidst saa vred, fordi Konen ikke vilde give efter, at han trak hende uv i Gaarden og bandt hende til Brondvippen. Nu formanede han hende til at indromme, at hnn havde Uret, ellerS skulde hun druknes. Men Konen streg: „Nei, jeg klipper! jeg klipper!" Nu hidsede Manden hende ganske sindig ned i Bronden, og hun blev ved at raabe: „Jeg klipper." Da Vandet endelig gik hende over Hovedet, rakte hun begge Armene i

Veiret og klippede fremdeles med Fingrene. Da Manden faae dette, hidsede han Konen op igjen, og lod hende for Fremtiden have Ret.

En listig Bonde.

En Gaardmand, hvis Datter gik til Lceoning, havde det Uheld at blive Uvenner med Prusten kort for Confirmationen. Da han nu havde Aarsag til

(18)

9

at frygte for, at hans Datter skulde komme til at staae nederst, fandt han paa folgende Udvei. Pas Confirmationsdagen befalede han sin Karl at kjore op i Prcestens Gaarv med et Lces Fodevarer; mes naar de forste Folk kom ud af Kirken stnlde hak kjore hjem uden at lcesse af.

Da nu Pra-sten var gaaet i Kirke, saae hans Kone et stort Lces af gode Sager komme ind i Gaarden. Hun gik strar ud og spurgte Karlen, hvem han horte til, og om han ikke skulde have lcesset as. Karlen ncevnte sin Huusbonde, men sagde, at denne vilde nok selv lcesse as naar hak kom as Kirke. Han fik nu spamdt fra, og blev stjcenket og bcenket, saa det var farligt. Imidler­

tid klcedte Præstemadammen sig paa i en Rus og gik i Kirke, hvor huu fik Leilighed til at berette Sagen til sin Mand.

Da konfirmanderne stnlde stilles op, blev Gaardmanvens Dalter overst af Pigerne.

Endelig da Tjenesten var forbi, ilede Præste­

folkene hjem for at modtage Fordringen; men mau kan nok tamke sig, haorledes de bleve tilmode, de

(19)

id

Alt var borte. Man siger, at Prcrsten satte stg for, at han ikke vilde saaledes lade sig narre en snden Gang.

Det er nyttigt at kunne prale.

Nogle Bonder vare en Aften komne hen til en -sf deres Bymcend, hvor de fordreve Tiden med at drikke og passiare. Efterhaanden som Brændevinen steg dem i Hovedet, begyndte de at rose sig af de­

res Krcefter, sigende, at Vcerten kun var en Hose­

fok mod En af dem. Vcrrten tilstod at han ikke havde mange Krcefter, „men," soiede han til, „jeg har faaet en ny Karl, en Jyde, der siger at han sr stcerk. Jeg sial kalde paa ham, for han er nok ikke bange for et Livtag." Da Karlen kom ind i Stuen, maalte han dem med Sinene, lukkede der- paa alle Dorre og Vinduer op, og spyttede i Nce- Verne. Men da Bonderne havde seet disse Til-

(20)

ll

beredelser, råbte de Lysten og luskede af. Da de vare borte roste Vcerten sin Karl, og meente, at dan maatte vcere farlig stcerk, siden han turde byde Sem Alle Spidsen. „Aa! a oe mifjcel et saa stcerk, mev a ka dygtig bronte," svarede Jyden.

Forsigtighed.

En lystig Knos tog engang et Kostestaft, lagde det an som et Gevcer og itgtede paa sin Moder.

„Uf? lad dog vcrre Dreng!" udbrod hun. „Ja, men det er jo ikke andet end et Kostestaft, Moder!"

svarede han. „Det er det Samme hvad det er, man kan dog ikke ride om det kunde gaae af,"

sagde Konen.

Snuvdeqnen.

I en Landsby, et Par Miil fra Slagelse, levede for omtrent et halvhundrede Aar siden en

(21)

12

Degn, der var vidt og bredt bekjendt unver oveu- staaende Titel. At han var ki'endt saamanqe Ste­

der, kom deraf, at han kjorte hele Sjalland rundt og solgte Humle, Wbler og Nvdder. Humlen var hans bedste Handel; thi efter Sigelsen blandede han vaad Sand deriblandt for ar den siulde veie mere. Mbler og Nobder tjente han ikke saameget paa, thi Drengene i de Byer hvor han kom vilde gierne ftjcele dem fra ham. I Norby ved Kalluud- borg, havde eugang eu Dreng liftet si>i til at give Noddepofen et govt Krydssnit, idet Snusdegnen stod paa Vognen. Da denne nu kjorte ud af Byen, raslede alle Nodderne ud af Posen igi'ennem den utcrtte Vogn ned paa Veien o.i bleve opsamlede med stor Glcrde af alle Byens Born. Samme Degn var tillige meget ureeulig baade med sin Klcrdedragt og med stt Snuus. Da han engang i Prcrstens Forfald flulde lcese med Konfirmander, lod han dem komme ind i sit Sovekammer, hvor han laae splitter- nogen i Sengen, og saaledes underviiste han dem.

En Dag kom Prcrsten ind l Degnens Have og be­

klagede sig over at dennes Sviin brod igjennem

(22)

13

Niisgjcrrdet, ver adssilte Haverne. Snusdegnen be­

nægtede dette siqende, at det var umuligt for et Sviin at komme der igjennem. Da blev Proesten vred, han toq Degnen og stodte ham med Magt igjennem et Hul paa Gjcrrdet, derpaa sagde han:

„Kan Du nu see, at der kan komme et Sviin igjennem, Du!"

Iglerne.

Der blev engang hentet Doctor til en syg Bonde. Doctoren sagde, at han skulde have Igler.

Kort efter kom Bonden sig og tog til Kjobstaden for at betale Lcegen. „Naa, hvordan gik det med Iglerne?" spurgte denne. ,,Ja," var Svaret,

„den Forste havde jeg sku ncer aldrig saaet i mig, for ham tog jeg ligesom han var krobet ud af Fla- ffeu, men jeg blev gal og sagve: Enten Du kribler eller kraler saa skal Du herned, saa gav jeg ham

(23)

14

et Kncek med Tcenderne og sank ham. Men de andre gik det sin meget bedre med, for vor Moer hittede paa at stege dem i Smor."

Prcesten i Slagelse.

For mange Aar siden levede i Slagelse en Prcest der var meget klog og som var Doclor i Theologi. En Bonde, der havde brcrkket sin venstre Arm, spurgte en Pige, hvor Doctoren boede, og da dette netop var ndsor hvor Prcesten boede, rroede hun det var ham, der var meent og viste Bonden derind. Efter mange Omstændigheder sik Bonden Prcesten i Tale og sagde da: „Ja, j<r cr nu kom- med lit sorkeert a'tter 'ed, aa bar flaued men ven­

stre Arm i Smadder, aa nn vilde ja? li'egodt be*

Dontren giore ham i Orden/' „Ja, min gode Mand, jeg er nok Doctor, men det er i det Hoiere."

„Naa, saa'n a forstcia, 1^1, saa ka'd s'gu itte hja-lpe

(24)

!5

nouet, faa ded cr den Venstre dce ce sinaddred.^

Dermed gik han.

Meget paa eengang.

I den nordligste Deel af Norge, hvor Folk sjel- den eller aldrig komme til Kirken, fordi de bave saa langt dertil, hcrndte det sig engang at en Bon­

dekone kom i Kirken, midt under Prcedikenen. Him afbrvd Prcrsten med disse Ord: „Hor, Du som rander i Skabet, Du! vil Du gifte mig med Gut­

ten, og dobe mig Glutten og jorde mig Gubben der/' Meningen var, at hun vilde have begravet sin forste Mand, vies til sin anden og have dobt det Barn, som hun havde faaet ved den Sidste.

(25)

16

Voeddemaalet.

El! Proest, der var en meget ivrig Kortenspil-

!er, sad engang en Loverdag Aften og fik sig en gemvtlig Polskpas med nogle af sine Bonder. Da sagde en af disse: „ I Morqen kommer nok Fa'er ikke med den Snak, som vi fore i Aften/' „Hvor­

for ikke?" spurgte Prcrften. „Jo, for han stal jo prcrdike, da det er Sondag/" „Aa, ikke Andet!

vil I vcedde Noqet med mig. at jeg skal ncrvne baade Klover og Spader, Hjerter og Rnder i min Prsdiken." Bonderne vilde ikke troe, at det knnde Zade sig gjore, og indgik en stor Vcrddefcerd derom.

Rceste Daq vare de Alle i Kirke. Proesten talede om den Ondes Magt over Syndere, og fik Lejlig­

hed til at sige: „Ja, I fremture i Eders Ugudelig­

hed lige indtil Djcevelen kommer ind igjennem Ru­

derne og flaaer fine Klo'er i Eders Hjerter. Da ville I maastee raabe: Spa'r os! men da er det

tzvrsildiqt." Og faalunde vandt han sit Vceddemaal.

(26)

Spog kan blive til Alvor.

To Karle snakkede om, at det maatte viftva're 5!! let Dod at bcrngeS- og (ndj7jondt Ingen af dem vare kjede af Livet, sagde dog ven Ene: „Jeg troer jeg vi! prove hvordan det er, men Du stal lage mig ned saafnart jeg floiter. Da den Anden havde lovet ham det, tog han et Reeb om Halfen og hcengte sig op paa en Bjcelke i Laden. Imid­

lertid sncerede Rebet Halfen fammen og fik ham til at spralle med Arme og Been, santt til at snore Munden sammen. Den anden Karl der saae dette, sagde leende: „Jci, det kan s'gn ikke hjcelpe, at Du spidser Mund, naar Dn ikke floiterog han lod bam ha'nge. Da den Hamgte endelig blev stille mcerkede den Anden, at del var galt, og skyndte sig at tage bam ned, men faa var ban dod.

Soldaten Winter.

I den Tid man brngte hvervede Tropper heri Lnndet, fandtes der blandt Kjobenhavns Soldater

(27)

18

en Nordmand ved Navn Winter. Han havde den Vane, naar det blev ham for kjedeligt, at desertere, men naar han da havde styret sin Lvst og strejfet omkring, saa kom han frivillig tilbage hver Gang.

Da han var godt lidt af sine Foresatte, slap han gjerne med nogle Prygl, der ikke gjmde let ondt.

Engang da han jnst var kommen tilbage fra en saadan Udflngt, og havde faaet sine Smak, lagde Obersten til bam: „Hvor Fanden kan Dn dog slippe bort hver Gang, saaledes som vi passe paa Dig, Winter, det kan jeg ikke sorstaae!" ./Aa, det er smaa Ting for en rast Karl, Hr. Oberst. Na'ite Gang jeg vil lobe, jkal jeg jaamcend fortalte ^em det i Forveien." „Ja, Dn glemmer det nok",

m e e n t e O b e r s t e n , o g d e r m e d s k i l t e s d e . N o g l e P t a a ^ neder efter, henad Foraarstiden, jtod Winter <^kilt>- vagt ndenfor Oberstens Bolig, og det var just stcerkt Toveir den Dag. Obersten var ved at gaae i Byen og sagde, idet han gik forbi Skildvagten:

„Det toer godt wag." ,.Ja, nn e.aaer Vinter N>a"

sin Vei," var Svaret. ,/Det er da ogsaa paa Ti­

den", sagde Obersten og gik videre. Neeste Morgen

(28)

19

blev det berettet, at Winter var deserteret; da Ober­

sten huskede sig vin, mciatte ban tilstaae, at Win­

ter havde sagt ham det i Forveien.

En ejendommelig Tilstaaelse.

En Bonde, der kom til Jernbanestationen ved Soro i samme Sieblik Toget, som ban skulde med, afgik, udbrod meget sorbittret: „Der kjorer det

jo ad Helvede til, og jeg skulde vcrret med."

Han bider ikke.

For mauge Slar tilbage levede der i en By i Ncerbeden af Kallnndborg en Prast, som var en meget distrait og fcer Mand. Hans Soerheder frem­

kaldte ofte stemme Scener, af hvilke dog efterstaaende stal vcere den vcerste.

(29)

Zs)

Prcrsteu havde blandt ^lnvet en Hund, der fulgte l?am overalt, og var en Sonoaa netop kom­

met op paa Pra-dikestolen med Prcesten. Degnen og Hnnden leveve ikke paa den venskabeligste Fod, og da Degiten efter den.Tioo Skik og Brug vilde bringe TillySningSbogen op til Prasten, netop fom Prcrdikenen fluttet'es og Prcrsten begvndte paa Fa­

dervor, blev Hunden vred over at Degnen turde ncerme sig det hellige, ophciede Sted, fom den og Prcrsten indtog. Der var imidlertid intet derved at gjore, og Deanen listede sig forsigtigt midt op

??aa Trappen, men nu var al Fred brudt, og der opstod solgende traqikomiste Scene: -

Hunden knnrrer.

Pr cesten: „Fader vor Dn fom er i Himlen, vil Du holde Kjceft Hund, helliget vorde dit Navn, (Hnnden knurrer) kom De knn, Niecen, ^il komme dit Rige, Skee din Villie jom i Himlen >aa og paa Jorden, det var dog et ubehageligt Spektakkel/

o. s. v. o. s. v.

Ru var Nielsen avanceret til det oversie Trin men af Frvgt for Hundens skarpe Tcruder blev,

(30)

2l

han staaeude. Pra'steu havde sortsar, og i Vrede over den ind Ira ad te Forstyrrelse glemte han sig selv, og udbrod lidenskabeligt: „Men srels os sra ven

Onde, han bioer ikke Nielsen."

Hemmeligheden.

En Pige var bleven gode Venner nied en Karl, der t/ente i samme Gaard, men Ingen maatte vide det, eg hun havde sin haarde Nod med at saa^- ham til at bevare Hemmeligheden, da han var noget eensoldig. Engang da hun stod og forklarede hvorledes han skulde sorholde sig, sagde huu tilsivft:

,,Og r.aar Du uu koiiiiner ind i Stuen i -Akten, saa kan Du lade som om Du var gal paa mig, luleFanden sare i Dia, paa Skroml." Da nu alle Folkene sav og sik Nadvere, udbrod Karlen med de Ord til Pigen: „Fanden sare i Dig paa Skromt," hvorover de Be.!ge bleve udleete og deres Forhold robet.

(31)

22

Proesten og Smeden.

En Landsbypræst stod Miofaste Sondag i sin Kirke og prcrdikede over Dagens Evangelium.' Jesus bespiser 5WO Mand (Joh. 6). Da han nu vilde opfordre Tilhorerne til at beundre dette Mirakel, kom han i sin Ivrighed til at sige, at Herren havde bespiist 5 Mand med 59Ot) Brod, En Mand blandt Menigheden ved Navn Peer Smed, udbrod da med de Ord: „Det kunde jeg minscel ogsaa have gjort."

„Drages til Minde af Menigheden", raabte Pru­

sten, og fortsatte dernast sin Tale. Forfte Tingdag derefter stcrvnede ban Smeden, fordi han havde af­

brudt ham. Peer fogte vel at forsvare sig derved, at det var Sandhed, han havde sagt, men Logn det som Prcrsten var kommet med, dog hjalp det ham ikke; thi han blev domt til at betale en stor Bove.

Men desvcrrre havde han ingen Penge, og maatte derfor scelge to rode Stnde, som han nodig vilve af med.

Midfaste Sondag nceste Aar, var Smeden og­

saa i Kirke, men denne Gang tog Prceften ikke seil

(32)

23

Mi Munden, men sagde at Jesns havde bespiist 5000 Mand med 5 Brod, og udbrod derncest:

„Kuude Du ogsaa det, Peer Smed!" „Drages til Miude af Menigheden" raabte nu Siuedeu; dg da Tjeuesteu var forbi sagde hau til Prasteu ude paa Kirkegaardeu: „Jsjor sagde jeg Noget i Kir­

ken, som kostede mig de rode Slude; men iaar har Fa'er sagt Noget, som stal koste ham hans Kjole og Krave." Derefter aulagde hau Sag imod Prce-

steu, der vel maatte give en stor Bode, men fik dog Lov til at beholde Kjole og Krave.

De tre Dottre.

En Kone havde tre vorue Dottre, meu de vare Alle ugifte; thi Modereu havde sorkjcrlet dem saa- ledes. at de ikke havde Lyst til stcrudigt Arbeide, og desudeu havde de ikke eugaug saaet lcert at suakke redeligt. Eudelig kom der da en Frier til en af

(33)

24

dem. Han var laugveis sra, og kseudte ikke deres Rygte. Aloderen havde i Forveien forbudt Pigerne at sigc Audct end Ja og Nei, saalange han var der. Nu holdt huu da en Lovtale over Doltreiic, sagde, at de vare stille og arbcire Piger, som altid jade ved deres Rok, og as saadanne store Tot­

ter Hor, join de havde paa Rokkene, kuude de hver Ipiiide tre om Dageu. Frieren lod som om hau tog Alling sor gode Varer, men stak dog hemmelig stu Nogle i deu eue Tor. Ester at han var bleven stjaufet og banket, bod han Farvel, og lovede at tomme- igjen om en otte Dageo Tid. Natte Gang da han kom, var han endnu mere antagen, og Mo­

deren gik strar ud i Stegerset sor at bage Kager, medens Frieren var ene med Pigerne. Allerbedst som de M og spandt, gik Traaden over sor den Ungfte, og hun ndbrod.- „Der bast Taad." „Ky!

Kude paa/' sagde den Mellemste; men den Mldste lagde formanende: ,,Mo'er saa'e vi maatte ikte sall'e, vg -I jakker endda." Arieren gik nu hen til den Tot, hvor hau havde skjult sin Nogle, og, medeno hau solte paa Horreu og roste deu, listede hau slg

(34)

25

til al tage Noglen, der sad paa samme Eled hvw' han havde sat den. Derpaa gjorte han sig cl Wrinde ud i Gaarden, hvor han sadlede sin Heft og red sin Vei. Men de ne Piger bleve aldrig gifte.

Unyttig Asl.

Et Par Gaardwlk havde cn Datler, der vai blind, endskj'oiidt hendes L>ine saae nd ligesoni andre Folks. Nn srygteve de meget for at denne Legenis-- seil vilde forhindre hende fra al blive gift, og be­

sluttede derfor at stjnle den for de Beilere, der maatte komme. Indvendig i Hnset knnde Ingen marke paa Datteren hvordan hun havde det; thi der var hun jaa godt kjendt, men i Haven vidste hun ikke saa god Beffed. Dersor havde koderen fundet paa at tra'kke Snore langs med Blomster­

bedene, og al siaae en Knnde ndfor hver Urt. Naar nu Datteren gik paa Gangene og lod Fingrene

(35)

26

giide langs med Snorene, saa vidste hun hvor hver en Blomst stod, og deres Navne kunde hnn udenad.

Engang kom der da saa en. Frier langt borte fra, sg han lod til at synes godt om Pigebarnet.

Imedens han blev beva'rtet inde i Stuen, havde Tjenestepigen ns Ondstab rykket alle Blomsterne op, og sat en Klat Myg istedetsor hver. Da Beileren nu efter Maaltidet gik ud i Haven med Datteren, sagde denne: „Sikken en kjon Tulipan." Den unge Karl troede, at hun var tosset, dog uden at lade stg forstaae dermed. Den blinde Pige blev uu ved at ncevne alle Blomsterne, der havde staaet udfor hver Knude paa Snoren, saa at Frieren tilsidst op­

dagede bendeS Skavank. Endelig da Pigen sagde:

5,Sikken en deilig Lillie, vil Du ikke lugte til den?"

tabte Frieren Taalmodigheden og sagde: „Jeg kan hverken lide Dig eller dine Lillier!" hvorpaa ban gik sin Vei, og de saae ham aldrig siden.

(36)

27

Ikke sorbi endnu?

I en Gaard i ven nordligste Deel af Norge, havde de den Skik, at Huusbondeu eller en af hans Folk kom i Kirke een Gang om Aaret, til en af de store Hoitider. Da Karlen nu havde varet i Kirke, en Paaffefest, spurgte Hnnobonden ham: „Naa, hvad sagde saa Prcesten idag, Ole?" ,,Aa, han fortalte om En, ja, hvad han hedder har jeg glemt, som de slog fast paa et Trcr, til han dode. Saa kom han i Grav og saa blev han levende igjen om 3 Dage." ,,Hvav!" udbrod Bonden, ,er den Sag ikke forbi endnn? den begyndte han paa ifjor Paaske!"

(37)

28

8lM.

Fra Flakkebjerg.

Imellem Sk/orvinge Flakkebjerg laae en Ho i/) hvori der i gamle Dage boede Trolde. En Atten, da en Karl red der wlbi ad Veien til Flakkebjerg, stod Hoien paa fire gloende Pa'le, og Troldene dandseoe derinde, saa Zlden floi omkring dem. Der var dog to af dem, som ikke dandsede- thi de vare komne op at slaaeo. Idet Karlen red forbi Hoien^

spurgte han disse, hvorfor de slogeo; men han fik intet Svar. Da han saae noiere efter, blev ha»

overbeviist om, ar Slagsmaalet gjaldt et Solvb.r-

Den er sioifet f^r saa Aar siden.

(38)

29

M. ..Skal vi ikke lave ham drikke en Gang af Vågeret?" sagde den Ene, oq, da den Anden gav sti Milide dertil, rakte de Karlen Bcrqeret; inen bsn var banqe for, at denne Troldedrik skulde stade bam, og ban kastede den derfor over sin ene Skul­

der. En Deel af Indholdet faldt paa Hesten oq afbrcendte baade Hnd oq Haar. Karlen beholdt Bageret oq red, faa stcerkt Hesten kunde rende, benåd Veien. Men den ene Trold, Eenbeen, blev vred, toq en stor Steen oq kastede den efter Karlen, soq uden at raimne bam. (Stenen iiqqer endnu paa Stedet, bvor den faldt, ^) oq den b«rer tyde- Ziqe Svor af Troldens fem Fingre.) Ved Stenen

»elv er der den Mcerkeliqbed, fortcrller inan endnu,

«t den bverken kan kloves eller fpramges — Kilerne deves og Krudtet vil ikke ki'endes ved den. Eenbeen sav sig nu til al lt?be efter Karlen og var ncerved sil naae ham, da deil anden Trold, fom ikke qjerue saae, at Eenbeen fik Bcrqeret, raabte til Karlen- , , F o r l a d d e t B o l l e ( b a n e d e ) o g f o g d e t K n o l l e

Ved Broen over Halkevaad. vaa Mollcrens

(39)

30

(ujevne) og fly til det hellige Sted, ellers naaer Eenbeen Fiirbeeu!^ Karlen red ogsaa strar ind (rimeligviis over Flakkebjerg Instituts) Marker,*) og Trolden fulgte ester, men maatte hoppe over alle Knoldene oq knude derfor ikke komme hurtigt nok afsted. Karlen ftrabte efter at komme til Flakkebjerg Kirke, og da han kom til Kirkegaards- muren, var Troldeu ncerved at gribe ham, men han kastede Bcrgeret ind over Mnren og valtede sig selv bagefter ind paa Kirkegaarden, og der maatte Trolden lade ham vare; thi der havde han ingen Magt. Bcrgeret blev i Flakkebjerg Kirke og er der endnu den Dag idag.

Knlbjerget paa Tudsenoes.

Da den sorte Dod rasede i Landet, vare de grumme hedenske Menneffeoffere som Bod for store

Paa o^enncrvnte Mark var der for en Menneskealder til­

bage endnu en MaSse Knolde, bekjendte mider Benævnelses Frederik Christians (den davcrrende Eier> Knolde.

(40)

3l

Landeplager, endnu ikke gaaet det danske Folk af Sinde. Saaledes fortælles, at paa Tudseuces fam­

ledes Almuen for at raadflaae om hvad Bod der kunde findes, for den herffende sorte Dod. Det besluttedes da, at et stort Offer stulte gjores, nem­

lig af Mennester, som levende skulde sames i Jor­

den. Da i det samme tvende smaa Tiggerbom kom gaaende, bleve de udseete til dette Offer, og en Grav blev derpaa strar gravet. Nn lokkede man Bornene, soin vare hungrige, til at gaae ned i Graven, og der spise det Brod man rigelig vilve

tildele dem. Dette gjorde Bornene, men aldrig saajnart vare de neoe i Graven, og havde begyndt at fpi>e, for Folket begyndte at kaste Jorden over dem. ,,Ei!" raabte de smaae Drence, da den forste Skovl Jord kastedes over dem, „der falder Jorv paa vort SmorrebrodDog, Jorden kastedes over dem og man horte dem aldrig mere. En temmelig stor Hoi, Kulbjerget kaldet, siges at vcere deres Grav, og Vogterdrengene fra Byerne fortalte lcenge indbyrdes dette Sagn, og fcrldede mange Taarer ovcr de smaa Tiggerborn.

(41)

82

Borherre seer bedst.

Sanct Peder kom engang ind for Vorherre med to store Flokke af Sjcele, den ene Flok havde lian bestemt til Helvede og den anden til Himmerig.

Da Vorherre nu sknlde eftersee Dem, der ftnlde hore ham til, kasserede han Adskillige, og jog dem hen til den anden Flok, idet han sagde til Peder: „Kan Dn ikke see, der sidder en sort Slange inden i Hjer-

!?t paa dem?" Og da han kom hen til Dem, der sknlde hore Fanden til, vare der ogsaa Nogle, som ban forte ben til sine Egne, idet han lagde til Pe­

der: „Kan Du ikke see den lille klare Stjerne, de bave i Hjertet?"

Om Spanien.

Den Gang Vorherre bavde skabt Jorden og nddeelt den i Riger og Lande, kom Alverdens Hel­

(42)

33

gener til ham. Enhver vilde udbede sig gode Ga­

ver for sit Land. Og Spaniens Skytshelgen var ikke god at fornoie. Han bad om at hans Land maatte vcere frugtbart, iscrr paa god Viin, om at Luften maatte vcere mild og behagelig, om at Vel­

lugt maatte fylde dets Bjerge og Dale, om at det maatte vorde beboet af tappre Mcrnd og deilige Qvinder. Alt dette blev ham tilstaaet. Men han var ikke tilfreds endnu. Hau bad fremdeles om, at der maatte bestandig herske Fred og Ro i Lan­

det. „Nei holdt!" sagde Vorherre, „nu faaer Du at noies. Skulde jeg opfylde dit sldste Onfle med, saa kunde jeg vist ikke styre mine Engle i Himlen;

thi saa vilde de nok Slllesammen hellere boe i Spa­

niens Og derfor maa der altid vcrre Urolighed

i

samme Land.

Skjmtorsdag.

Naar man er i Kirke Skjartorsdag, og har hos sig det forste Wg en ung Hone (Honneke) har

3

(43)

34

lagt, uden selv at vide det, da kan man see alle Troldherene. En Bondekone vilde den Dag iMrke, og havde sin lille Datter med. Medens Tjeneste­

pigen klcedte Datteren paa, kom hun af Skjelmeri et Honnekeceg bag i Datterens Hue, uden at denne mcrrkede det. Da de nu kom ind i Kirken og havde sat sig, begyndte den lille Pige at raabe: „Nei, see Moer! der sidder En med en Mcvlkekande paa Ho­

vedet! Nei, see doq! der sidder En med en Kjcerne."

Moderen stodte paa hende og bad hende at tie;

men det var nu altfor morsomt. „Nei, Jvsses Moer! der kommer En med en Areballie paa Ho-, vedet —, og der er En med en Botte —, see, der kommer En med en Vandspand —, nei, ih dog?"

Lcengere kom hnn ikke; thi Moderen gav hende „en paa Kassen" saa cu Wgget gik istykker. Nu kunde den Lille ikke see mere end andre Folk, og sad der­

for meget ordentlig den ovrige Kirketid. Men Mo­

deren vidste ikke hvad der havde bevirket Datterens Mnnterhed.

(44)

35

Hvad hjalp det!

Hver Nytaarsnat naar Klokken er l2, har Kreaturet Magt til cit tale; og da samtale de baade om det nye og om det gamle Aar. En saadan Nat var en Bonde kroben op paa Stanget over Qvceget, for at hore hvad det vilde tale om. „Jaar knnne vi sagtens leve," sagde Koerne; „thi Tcerste- manden har ladet 6 Tdr. Korn blive i Halmen."

Da Manden horte det, lod han al sin Halm tcrrske om, og fik meget rigtig de 6 Tdr. Korn; men inden Vinteren var omme, havde han mistet alle sine Koer.

Vlcesinge Vanker.

En Bondekarl gik en Aften paa en Hnnlvei, der fijcrrer sig igjennem Bloesinge Banker ved Sla­

gelse. Da saae han i den vaade Veigrsft en bro­

(45)

36

get Kalv, der stod og alkede, og kunde ikke komme op. Karlen tog da fat i dens Hoved oq Hale oq sicebte den op paa Veien. Men da ban nn rigtig saae paa den, var den bleven til et farligt stort Djævelskab. Dette befalede ham nu at folge med, og de kom da heelt ind i Banken, der var ganffe udhulet. Spogelfet spurgte nu Karlen om han havde Lyst til at tjene der, saa ffnlde han faae en stor Lon. Karlen turde ikke sige Nei, og han fik da at vide, at han ikke ffulde bestille Andet end at kjore Noget fra den ene Ende af Bankens Indre, hen til den anden, hvor der brccndte en urimelig stor I l d . H v a d det v a r , der stulde i Il d e n , fik han ikke at vide; men han saae en Vogn og fire ri^de Bcrster, som han ffnlde bruge. Da han havde faaet den Besked, bad han om Forlov til at gaae hjem, for at hente sine ovrige Klceder. Dette blev ham tilladt, og inden han vidste et Ord deraf, stod han paa Veien udenfor Banken. Han gik nn hjem til sine Forceldre, som boede der i Ncerheden, og gav sig til at samle sine Sager, uden at tale om hvad der var forefaldet. Da Forældrene nu spurgte.

(46)

37

hvorfor han pakkede ind, maatte han ud med Spro­

get, De vilde nu overtale ham til at lade den Tjeneste vcrre, men han paastod, at han var nodt til at holde sit Lovte. Derpaa tog han sit Toi og lob ud af Doren. Forceldrene bleve saare forffrcek- kede; de lob efter ham og indhentede ham. Nu kaldte de Naboerne til Hjalp og forte ham med Magt tilbage. Han gik derpaa tilsengs og faldt i en svcrr Sygdom, under hvilken han bestandig vilde lobe fra dem til Blcesinge Banker. Da han kom siq igjen, fik ban vel Stadighed paa sig, men saa- snart Nogen siden med et Ord mindede ham om hans Eventyr, begyndte han strar at blive urolig og forvildet.

Trochesten.

En Herremand siulde engang gjore Bryllup for sin Datter; og da denne forlangte, at alle Pi­

(47)

38

ger og Jomfruer i den hele By skulde bedes med, saa folede han heudc heri. De dandsede nu og holdt sig lystige en heel Dag til langt ud paa Nat­

ten. Da de stulde hjem, kom de til at folges ad, der stulde til een Side. Efterat de havde gaaet et Stykke Vel bleve de vildfarne, og befandt sig plud­

selig ved en stor Torvemose. I en af Torvegra­

vene faae de en stor fvcer Trcrhest. De ser Piger, der vare dygtigt overgivne, sprang med megen Lat­

ter op paa Hesten, men den Syvende blev paa Engen, og raabte til de andre, at de vare tossede, og at de stulde komme op igjen, hvilket de flet ikke vilde. Da sagde hun i sin Forskrækkelse, at de maatte endelig komme, for Trcehesten var vist et Spogelse. Aldrig saasnart fik hun sagt bet Ord, for Hesten med alle Pigerne sank, og Ingen fik dem at see mere.

(48)

39

Fanden og Smeden.

I en Landsby, et Par Miil fra Slagelse, boede for mange Aar siden en Mand, om hvem Folk saqde, at han havde med Fanden at bestille, og havde givet sig ind til ham, for at faae Rig­

dom. Det gik ham nu godt i lang Tid, men en Dag faae man fra Smedien to Ravne, som holdt sig til Stedet, og som tilsidst satte sig paa Smede- dvren. Folkene derinde undrede sig derover, men Smeden sagde: „Ja, de to Ravne kjender jeg nok, de ville nok see, om der er Ravn (Rogn) eller Melk i mig. Han'havde en vrinst Hest, et farligt pcrnt Kreatur, som han havde opfodt til at slaaes med Fanden; den satte han sig op paa, og red ad Mar­

ken til. Efter nogle Timers Forlob kom Vrinsken tilbage og stod i det hvide Skum; men der var ingen Mand med. Da de nu ledte efter ham, fandt de ham langt ude paa Marken, men han var ganske dod og farlig mishandlet.

(49)

40

Fanden og Skrcederen.

Fanden fik engang det Indfald at sye omkap med en Skrceder. Denne tog en almindelig Ende Traad i sin Naal, men Fanden tog ncrsten et heelt Nogle i sin; thi han vidste, at det vilde sinke hver- gang Naalen ssnlde traades. Men da han nu stak Naalen igjennem Toiet og skulde trcrkke Traaden ud, fandt han ikke Plads dertil i Stilen, men maatte fare igjennem Vinduet og langt ud paa Marken for hvert Sting; hvorimod Skrcederen i den Tid gjorde mange Sling, og vandt saaledes let sit Vcrd- demaal.

Tycho Brahes-Dage.

Paa en Tycho Brahes-Dag maa man aldrig foretage sig noget Vigtigt, da man aldrig faaer Held med, hvad man paabegynder disse Dage.

Der er To og Tredive af disse Ulykkesdage og de ere:

(50)

4!

I Januar: den l ste, 2den, 4de, 6te, Ilte, 12te og 20de.

I Februar: den llte, 17de og I8de.

I Mavts: den lste, 4de, 14de og 15de.

I April: den 10de, 17de og 18de.

I Mai: den 7de og 18de.

I Juni: den 6te.

I Juli: den l7de og 2lde.

I August: den 2l)de og 2lde.

I September: den I6de og 18de.

I October: ben 6te.

I November: den 6te og l8ve.

I December: den 6te, llte og 18de.

Prcesten i Boeslunde.

I Frederik den Tredies Tid, da Kjobenhavs saalcenge var beleiret af de Svenske, og hele Sjcel- land var i deres Magt, levede der en velhavende

(51)

42

Prcest i Boeslunde ved Slagelse, som blev kaldet Hl Jochnm og var i sin Tid en anseet Mand.

Ajenden holdt sig meget til hans Huns, og han fandt, for ikke at lide storre Tab, sin Regning ved at tage vel imod de svenske Ossicerer og bevcerte dem med det Bedste han havde, saa tidt de besogte ham. Men eftersom Retten i Krigstider er hos den Stcerkeste, maatte Prcesten undertiden see paa, m hans Gjcester, uaar de havde spiist og drukket, endda ikke vare fornoiede, men toge hver sin Solv- Aee cg hvad andet, der fandtes paa Bordet af no­

gen Vcrrdi, og stak det til sig. Prcesten lod sig dog aldrig forstaae med, at han engang mcerkede det, skaffede nyt igjen, og uagtet han ofte havde talt med Kong Carl Gustav, beklagede han sig dog aldrig over nogen Fornærmelse, men tilkjendegav stedse, at han var velfornoiet med de Svenskes Op- fsrfel. Dette gik saaledes hen, indtil Prcrsten en Dag blev bedet til at spise hos en af Generalerne;

Nogle mene hos Kongen selv. Da Maaltidet var forbi, tog Prcesten sin Skee, sin Kniv og Gaffel, gzemte dem Ho6 sig, uden at tale et Ord derom, og

(52)

43

!od, som om det saa skulde vcere. Man reiste sig fra Bordet, og Proesten gjorde sig fcrrdig til at gaae bort; da man moerkede, at han ikke gav det tilbage, som ban havde taget, erindrede man ham derom og tilkjendegav ham, at man meget maatte forundre sig over en jaadan Opsorsel. „Er det da ikke Skik i Sverrig?" spurgte Prcrsten. Man un­

drede sig over dette Sporgsmaal og svarede Nei.

„Da har jeg troet det," vedblev han, „thi saaledes have de Svenske altid gjort hos mig." Ved denne Lejlighed blev det bekjendt, uden at Proesten kunde ansees for Anklager, og ftrar stal der voere blevet befalet, at hans Solvtoi stalde tilbagegives ham.

Stndeutersoen.

I Slagelse Lystskov er et Stev, der kalves Siudentersoen. Nu er det en Eng, men det sial have varet en smuk So. Mau vil vide, at, da

to

(53)

44

Studentel engang, lidt berusede, roede ud paa Sven en Aftenstund, bleve de enige om at forsone at ka!de Seens Aanoer frem. For at opnaae dette, sang ve:

„Hol, ?lander! Jer kalder nu Ungdommen frem, O kom! o kom!

Og, ^il I, faa folge vi med Jer hjem, O kom! o kom!"

Nu hortes der en deilig, felsom Sang fra Bnndek af Soen:

,/Og skrcrkkes I ei, naar vi komine frein, Men holde Ord;

Og give I Slip paa Venner og Hjcm Deroppe paa Jord,

Og folqe med os og blive os tro, Saa komme vi nu;

Hvis ikke, faa faaer I cildrig Ro Og Fred i Jer Hu."

Bedsvede af Sangen svarede Studenterne:

„Hor, Aander! vi kalde og kalde im'en, O kom! o kom!

Hvi tage I ikke os Begge til Ven?

O kom! o kom!"

(54)

45

En Kreds af deiliqe Vcrsner stege frem, omringede Banden og sang:

„Nu er I Vore, og aldrig meer Til denne Verden I horer og seer;

Men Tiden stal komme, da Sjcelene fri Skal flyve fra Fcengflet, I lceages i.

Naar Stedet, hvor Vandet udfletter Jert Spor, Er blevet til god og til frugtbar Jord,

Da fryde Englenes yndige Chor

Sig ved de tvende Frelste, der tro er."

Saaledes lyder Sagnet, og, som man vil see, er dette tildeels gaaet i Opfyldelse.

Nissen i Ondlose.

En Kone i Ondlose havde lagt Mcrrke til, at dtt Meel huu havde, varede saalcenge, uagtet hun ftadigt tog af det. Da hun derfor en Dag kigede igjennem Nøglehullet for at gloede sig over det dei-

(55)

46

lige meget Meel hun havde, sacie hun en lille Nisse

i

graa Klcrder, som stod og sigtede flittig. Konen tamkte strar, at nu havde hun fundet Velgjoreren, og syede en deilig ny Dragt, som hun hcengte paa Meelkassen, og blev saa staaende, sov at see bvad den lille Fyr syntes om Klapningen. Nissen kom, iwne sig den nye Klcedning, men da hau mtrrkede, at Melet stosede og spolerede haus nye Klceder, lastede han Sigten bort og sagde:

Bli'er Nissen klcrdt som Junker, som Junker han sig teer,

Det styver, det gjor Melet, som vel sagtens D«

seer; - Nu siger jeg Farvel og sigter aldrig meer.

De to Mnnke.

Ved Veieu mellem Skjorpiuge og Harrested findes 2 Kors. Anledningen til disse skal ester

(56)

47

Sagnet voere, at 2 Munke fra Antvorskov Kloster, paa en Fodvandring bleve uenige og beslntteve strar at afgjore Striden ved Tvekamp. Den Ene blev

i

Kampen saa haardt saaret, at han blev liggende paa Stedet. Den Anden naaede nedenfor Banken og gik ind paa en Eng, hvor han vilde kncele og bede om Tilgivelse for den Brode, han havde be- gaaet; men just som han kncelede, aabnede det Saar sig, han havde faaet; han segnede om og dode.

Der, hvor hans Blod randt, fremsprang en Kilde, der, saavelsom det Kors, der blev sat, findeS endnV den Dag i Dag.

Reersoe.

Reersoe ffal i de forste Tider have vceret al­

deles ubeboet og omgivet af Vand. Der fortælles, at en Familie, under eu stor Landesot, vadede ud til Den for at redde sig fra Smitte. De byggede

(57)

48

Kg strcir en Hytte; men, da de om Aftenen vare faldne isovn, bankede det paa Doreu. Manden, som vidste at der ikke boede Nogen, blev forskrækket, sg spurgte hvein det var. „Jeg er Bens Eier, og, uagtet jeg er mange Hundrede Slår gammel, har zeg aldrig vcrret under Tag i de kolde Ncrtter; nu sr jeg gammel og trænger til lidt Pleie, vil Du yde mig den, stal det gaae Dig og dine Efterkom- Mere vel." Manden og Konen stode op og lavede Alt saa beqvemt for Gubben som muligt. For Dag Kod den Gamle op, og idel han gik, sagde han:

^Saalcrnge denne Des Beboere ligner Dig i Sin­

delag, stal Velstand og Gloede herske her." .De Maa vel have holdt dem dette efterretteligt, da det xr en bekjendt Sag, at der hersker megen Velstand endnu paa Den — gjcestsrie ere de.

(58)

49

Mimtyr.

Ridder Ranke.

Aer var engang en Konge og en Dronning, som kun havde een Datter tilsammen. Medens Barnet endnu var spcedt, dode dets Moder; og Kongen, der ikke kunde sidde hen som Enkemand, giftede sig paany. Med sin sidste Dronning fik han ogsaa en Datter. Nu gik det der som det jo gaaer saamange andre Steder, at Stedbarnet skete Uret. Kongen holvt ligemeget af begge Pigebornene, for han var jo Fader til dem Begge, men Dronningen var saa

4

(59)

50

grulig avindsyg paa sin Steddatter, der var dek Bedste og Smukkeste. Da Dottreue bleve vorne, kom der saamange unge Prindser i Huset; men de saae ikke engang til Dronningens egen Datter, hvorimod de hcrngte altid efter den Anden; og hvad Moderen syntes om det, kan man jo nok begribe.

Saa fik hun da overtalt Kongen til, at sende sin celdste Datter bort. Han havde et lille Huus, der laae dybt iude i en Skov, og ingen Mennester vidste af det at sige. Dette Hnns blev nn sat istand til Prindsessen, og forsynet med Mad og Drikke for en lang Tid; hvorpaa Kongen og Dron­

ningen kjorte hende dernd, og efterlod hende ganske alene. Nu meente jo Dronningen, at hun sagtens knnde faae sin Datter gift; men efter den Tid kom ingen af de unge Prindser i Hnset hos Kongen.

Nu levede Prindsessen imidlertid i sin Een- lighed ude i Skoveu, og kjedede sig dygtigt.

Aften, da hun havde lukket Dorrene, og var senge- fardig, horte hun at ver var en Kat, som klagede sig ndenfor. Strar lukkede hnn den ind og klap­

pede den, gav den Mcrlk, og lod den ligge der om

(60)

5l

Natten. Om Morgenen var den borte, men kom igjen om Aftenen, og saaledes gik det 3 Dage i Trcrk. Den fjerde Dags Aften, ved Sengetid, herte hun, det bankede paaDoren; da hun spurgte hvem det var? svarede en Stemme:

Lnk op for Ridder Ranke med de lange Skanke og den forgyldte Fod.

Hun lukkede nu op og saae paa den Frem­

mede. Det var en gammel laset Mand med lange Been, hvoraf det ene var af Trce og forgyldt.

Han sagde nu:

Giv Mad til Ridder Ranke med ve lange Skanke

og den forgyldte Fod.

Prindsesfen satte da for ham det Bedste hun havde.

Derpaa bad han:

Laan Huus til Ridder Ranke o s. v.

og huu gav ham Lov til al blive der om Natten.

Saa bad han igjen:

(61)

52

Red Seng til Ridder Ranke o. s. v.

Prindsessen redte nu til ham i den forreste Stue paa Gulvet. Da dad han paany:

Klced af nu Ridder Ranke o. s. v.

Det syntes huu ucrsten var formeget at forlange;

men saa tcrnkte hun paa, at han var gammel og svag, og saa hjalp hun ham af Klcederne. Tilsidst bad han:

Klo Ryggen paa Ridder Ranke o. s. v.

Det var nu det Allerværste han knnde forlange af hende, for hun syntes det var saa flaut, men da han saae saa bonligt til hende, kloede hun ogsaa hans gamle Ryg. Nu gik han da iseng; men om Morgenen var han forsvunden. Om Aftenen kom han igjen, og saaledes gik det 3 Dage tillige. Den sidste Aften lovede han, at ban skulde nok belonne hende. Da huu om Morgeuen derefter stod op og begyndte at rede sit Haar, saa dryssede der saa- mange Perler og SEvelstene ned omkring hende; og

(62)

53

det blev ved saalcenge Hill! redte sig. Forundret herover udbrod huu: ,.Nei, see!" og ftrar faldt der en Guldffilling ud af Munden vaa hende; og det blev ved hvergang hun talte. Da huu fik i Sinde at see sig om, var Huset blevet nyt og prcegtigt, baade udvendigt og indvendigt; desudeu stod der den yndigste Rosengaard i Blomster, rundt omkring det. Kort efter kom Kongen og Dronningen derud, og de forundredes hoiligt ved at see al denne Her­

lighed. Prindsesfen maatte da fortcrlle dem Alting, saaledes som det var gaaet til; og derpaa befalede Stedmoderen hende, at folge hjem med. Dagen efter blev den yugste Priudsesse kjort ud ril Skov­

huset, og Modereu formanede heude til at forholde sig i alle Mcrader, ligesom heudes Sosier, for at huu kunde blive ligefaa begavet. Det varede nu ikke lcrnge, inden hun horte Katten miaue ynkeligt;

men istedetfor at lukke den ind, tog hun en Kjep og bankede den dygtigt. Saaledes gik det i 3 Af­

tener; men den fjerde Aften bankede det paa Do- ren, og da hun spurgte hvem det var, svarede en Stemme:

(63)

54

Luk op for Ridder Ranke med de lange Skanke og den forgyldte Fod.

Hun lukkede uu op; men da hun sik ham at see ved Lys, gav hun sig til at lee og gjore Nar af ham. Da han nu bad om Mad, gav bun ham Noget i et Katlettug paa Gulvel; og da han bad om at laane Huus, viste hun ham ud i sit Honse- huus. Saa bad han hende om at rede ^eng, men hun bar et Par Kampestene ind til ham at ligge paa. Derpaa vilde han klcedes af, men hun rev og flaaede i hans Klaver, saa de gik istykker. Da han endelig bad om at hun vilde klo ham paa Ryg­

gen, hentede hun en stor Skruppekost og skruppede ham med til Huden gik af. Saaledes gik det 3 Aftener tillige; men den sidste Aften lovede han, at han skulde nok belvnne hende. Prindsessen laae nu og dromte om Natten, om al den Herlighed hun ventede; og om Morgenen da hun vaagnede, var hun hurtig til at komme i Klcrderne. Da hun be­

gyndte at rede Haaret, faldt det allerværste Utoi ned omkring hende, og idet hun sorbauset herovet

(64)

55

udbrod: „Nei, see!" sprang der en cekel Skruptudse ud cif Munden paci hende. Nn blev hun ved at rede og kjcrmme sig; men jo mere hnn kjcemmede, desmere Utoi kom der. Forbistret herover begyndte hun at bande og'skjalde; men for hvert Ord hun lagde, kom der en Skruptudse af Munden. Saa fik hun i Sinde at see sig om i Hnset; men da var det blevet en faldefærdig Hytte, et rigtigt gam­

melt „Brol," og rundt omkring det vorede de vcrrsie Skoldenelder, Skrcepper og Skarntyder. Over alt dette blev hun nu saa arrig, saa hendes Ansigt blev

saa rynket, at hnn lignede en gammel Gnbbenille.

Nogle Dage efter, kom Foraldrene for at see til Prindsessen, men de bleve saare forfærdede ved at see denne Elendighed. Moderen blev saa gal, at huu ikke vilde have sin Datter med hjem, men dom te hende til at blive i Hytten altid. Den crldsie Dat ter blev snart gift med en deilig Kongeson, der fik sin Faders Land, og der lever de lykkeligt endnn, hvis ikke de ere dode.

(65)

56

Den indmurede Dronning.

Der var engang en Konge og en Dronning, som regjerede over et stort og herligt Rige; men de havde ingen Born at efterlade det til. De sorqede nu saameget over dette Savn, iscer Dronningen, som grced ofte i Eensomhed derover. Engang kom der en gammel pjaltet Mand til hende. Han sagde: „Jeg veed nok hvorfor Du sorger, men giv Dig tilfreds, thi Du ffal komme til at fode eu Son, naar Du blot vil love og holde mig, at jeg maa staae Fadder til ham, naar han stal dobes."

Dronningen saae paa hans lasede Klceder; men saa tcenkte hnn, at det var dog kun en ringe Ting, han forlangte, for saa stor en Gave; hvorfor huu lovede ham det. Noget efter olev Dronningen frugt­

sommelig, og kort for hendes Nedkomst, maatte Kon­

gen drage i Krig mod nogle Oprorere. Men ved Afskeden maatte Dronningen love ham, at hun altid vilde passe det Barn selv, som hu il stulde fode, og aldrig betro det, hverken til Ammer eller Barne­

piger. Nogle Uger efter fodte Dronningen et smukt

(66)

57

Drengebarn, som hun selv holdt over Daaben; og toet ved Siden af sia saae hun den pjaltede Mand.

Han bolede sig ned over Barnet og hvidskede: at Alt hvad det nogensinde onskede, skulde det faae.

Disse Ord herte Kongens Livjceger, der stod tcec ved; og han meente, at saadant et Barn var vcerd at have, hvorfor han besluttede sig til at ftjcele del.

Hau ventede nu hver Dag paa Lejlighed dertil;

men Dronningen passede for godt paa, og skilte sig aldrig fra Barnet, hverken Nat eller Dag. En Middag, som hun sad i et Lyfthuus, med sin Son paa Skjodet, var hnn imidlertid falden i Sovn;

og Jaegeren, der luskede om hende allevegne, saae det neppe, for han listede sig paa Hosesokker hen og tog nbemcerket Barnet fra Dronningen. Da hun vaagnede og savnede Barnet, blev der jo en forfærdelig Jammer. Alle Tjenerne maatte ud for at lede, mende ledle allevegne, uden der hvor Bar­

net var, og kunde altsaa ikke finde det. Da nu Kongen en Tid efter kom hjem, blev han saa op­

bragt paa Dronningen, at han lod bygge et hoit Taarn ude i Skoven, og der var hverken Vinduer

(67)

58

eller Dorre paa det. Heri blev nu Dronningen sat; hun fik et Lys, et Brod og en Krukke Vand, hvorpaa der blev muret til efter hende. Men Kon­

gen kom aldrig mere i denne Egn af Skoven og forbod alle sine Folk at ucevne den Ulykkeliges Navn.

Jaegeren opdrog imidlertid den lille Kongeson som sit eget Barn, og da han boede afsides i den store Hovedstad, var der Ingen, som fattede Mistanke til ham. Da nu Barnet var blevet nogle Aar gammelt og bavde saaet lidt Forstand, fik Jaegeren travlt med at lcrre det at onske; thi det kunde ikke forstaae, at det sagde Buffet bag efter ham, men det maatte selv forstaae og begjcrre hvad det sagde.

Men esterhaanden fik Jcegeren dog Barnet lcert til at onske ham adskillige gode Ting, saasom: et prcrg- tigt Slot at boe i, en Tonde Guld, Yndest hos Kongen o. s. v. Jsolge det sidste Snste kom Ja­

geren i stor Naade hos Kongen, og maatte vaglig solge ham paa Jagt. Da Drengen blev storre gik han ogsaa med, og saa tidt hans foregivne Fader kunde faae ham til at onfke: Gid vi bavde det Dyr eller den Fugl, saa faldt de strar til Jorden. Naar

(68)

59

Kongesonnen selv fkjod paa Noget, ramte ban det altid; thi ban onstede jo saa med det Samme, al han maatte trcrsfe. Omsider lagde Kongen Mcerke dertil, og spurgte Jageren ud om Drengens scrl- somme Held; men han bildte Kongen ind, at det var kun et sikkert Aie og en sikker Haand, der ud­

gjorde det. Der var desuden en uug Jomfru i Jagerens Hnus, som tjente ham; denne Pige kom ogsaa med nogle besvarlige Sporgsmaal om Dren­

gen; men fik naturligviis ikke Sandheden at vide.

Jageren blev nu bange over dette Sporgen og be­

sluttede at skille sig as med Drengen, hvilket just ikke var saa let, da han nu var bleven en stor og stark Yngling. Den onde Mand betroede nu Jom­

fruen, at Augliugen skulde do, og bad bende at vare ham behjælpelig dermed, saa vilde han til Gjengjald agte hende, og aabenbare hende hele Hemmeligheden, naar forst Mordet var fuldfort.

Jomfruen, der havde Knosen meget kjar, blev saare forstrakket, men lovede dog at gjore hvav Jageren forlangte, i det Haab, at huu derved skulde kunne frelse sin Ven. De aftalte nu, at hun stulde for­

(69)

60

give ham, og derncest afstjcrre hans Tnn.ie, hvilken ftulve vcrre Jcrgeren et Tegn paa, at Gjerningen var skeet; thi han vilde reise bort imedens. Da han var vel borte, fortalte Jomfruen til Drengen, hvad hun havde paataget sig, men tilfoiede, at hnn meget hellere vilde selv tage Gift, end give ham den. Dog vidste hun ikke hvorledes hnn stulde flippe fra Jcegeren, og alligevel faae Hemmeligheden at vide, nden at vise ham den affkaarne Tunge. Da gik Unglingen ud i Skoven og skjod en Hind, hvis Tunge han afstjar og flyede Jomfruen. Om Af­

tenen, da Jcegeren kom hjem, havde Knosen ssjnlt sig i Stue«. Jomfruen fortalte da, at nu havde hun opfyldt hans Onsse og foreviste Tungen, som et Beviis derpaa. Nu takkede Jcegeren hende og fortalte saa bele Hemmeligheden om den unge Karl.

Neppe havde denne hort det, for han kom frem af sit Skjul og onflede, at Jcegeren maatte blive til en trebenet Hund, som altid maatte folge ham.

Bed et andet Dnfle forvandlede han Jomfruen til en Rose, som han stak paa sit Bryst. Dagen efter fiulde han og Jcrgeren folge med Kongen paa Jagt.

(70)

61

Kongesonnen gik da med sin Rose paa Bryster, fulqt as sin trebenede Hund op paa Slottet. „Hvor er Jsgeren," spurgte Kongen ham. „Han er her i Ncei heden " var Svaret; og saa blev der ikke talt om bam; thi Kongen fandt saadan Behag i Ang- lingeus Vcesen og Tale, at han glemte Jcegeren.

Inden Kongen vidste af det. vare de komne lige til Fangetaarnet; men da han saae det, vilde han vende om igjen. „Hvem sidder der?" spurgte Sonnen;

„del maa Ingen tale om," svarede Kongen fortor- net. Da gav Kongesonnen sig tilkjende for Fade­

ren. Denne blev vel faare glad, men turde dog knap tro det. Da sagde Sonnen: „Til Beviis paa at jeg taler sandt, onster jeg at Taarnet maa falde ned, og at min Moder maa vcere levende endnu.

Da faldt Taarnet ned med et stort Rabalder, men midt imellem de nedstyrtede Mure, sad Dronningen frisk og sund. Hnn havde ikke spiist mere end det Halve af Brodet, forresten havde hun ligqet i en Dvale i 17 Aar. Nu kan man jo nok tcenke sig den Fryd, der blev imellem dem. Saa bad Kongen om at faae Navnet at vide paa den, der havde

(71)

62

anstiftet alle Ulykkerne. Prindsen onskede da, at Icrgeren maatte lade sig see for Kongen i sin rig­

tige Skikkelse. Dette skete, men Sieblikket efter blev ban igjen den trebenede Hund. Da nogen Tid var qaaet for dem i Glcede og Gammen, bad Konge­

parret veres Ssn om at lede sig en Brud op, og at gifte sig. Han var villig dertil, men bad dem om, ftrar at lave til, til Gjcrftebud, faa stulde han nok skaffe Bruden. De lavede da Alting til, i den Tanke, at Prindsen vilde imidlertid reise bort og hente en Prindsesse; men han reiste ingen Steder, hvorover de undredes meget. Da Alt nu var i Orden, tog han sin Rose-i Haanden, kyssede den oz hvidskede et Par Ord; da stod Jomfruen ved hans Haand i sin sædvanlige Skikkelse. Der blev nu et Bryllup paa Kongens Slot, ligesaa fornoiet,

som om det havde vcrret: en fattig Hytte.

Figur

Updating...

Referencer

Relaterede emner :